Ujarlerit

Oqaasiliortut 2004 – 7

OQAA – 011004(gl)

Oqaasiliortut ataatsimiinnissaat tallimanngornermi oktobarip 1.-ani, 2004 Oqaasileriffimmi 

 

Oqaluuserisassatut siunnersuutit:

  1. Ilisimatitsissutit
  2. Nordisk Sprogmøde pillugu nassuiaaneq
  3. Nordens Sprogrådimi ataatsimiinneq
  4. Nordisk Sprogkonvention pillugu suliap nanginnera
  5. ORDBOGEN-ip naqiteqqinnissaanik isuma
  6. Ilinniusiorfiup
  7. Oqaatsinik apeqqutit:
    1. Sullarluppoq/sullerluppoq
    2. allat?
  8. Taasariaqartut allat

 

Carl Chr Olsen                                                           Johanne B. Tobiassen

Siulittaasoq                                                                Allatsi

 

Oqaasiliortut ataatsimiinnerannit oktobarip ulluisa aallaqqaataanni imaqarniliaq.

 

Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Ellen Jensen, Liisi Egede Hegelund, Nuka Møller aamma Stephen Heilmann.

-1 pillugu-

Oqaasileriffiup CCO-p tungaaniit nassuiaatigineqarpoq Doris Jakobsenip naalakkersuisunut apeqquteqaateqarsimanera pillugu akissuteqarneq. Akissutigineqartut nuutsinneri ataatsimiisitaliami ilaasortanut agguaanneqarput imaattut:

Naalakkersuisunut apeqqut: Oqaasersiat kalaallisut nutserneqarsimasut akuerineqarsimasullu pisortaqarfinnit tusagassiuutinillu atorneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniutinik aallartitsilersaarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Apeqquteqartumut akissutitut makku ilanngunneqarsinnaapput:

  1. Oqaasersiat, allamiut oqaasii nassuiaaserlugit
  2. Oqaatsinik akuersisarneq
  3. pisortaqarfinnit tusagassiortunillu atuisitsilernissamut Naalakkersuisut suliniutaat
  4. Oqaatsit atuuffiisa annertusiartornerat

Oqaatsit kalaallisut oqalunnitsinni atugarisavut amerlasuutigut sumit pilerfiat isumaliutiginagu atugarisaannarpavut. Kalaallit oqaatsitsinnit allagisavut taaqqajaaginnartarlutigik oqaasersiat.

Uku pingasunngorlugit immikkoortinneri paasissallugit pisariaqarput:

1) Oqaatsit allamiunit pilerfeqartut oqaatsitsinnut ilanngutivissimasut:

Soorlu: kalaaleq, pilikki, juulli/joorli.

2) Oqaatsit suli allamiut oqaasiisut tusarsaasut:

Taxa, cafeteria

3) allamiut oqaasii nikisinnagit atukkat.

  1. Eqqarsaatigalugu malugineq ajoqqooqaaarput qallunaat nunatsinni najugalersut siulliit norskit danskillu oqaasiinik atuisuummata, taamalu oqaatsit taakkunanngaaneersut suli allaat maani danskit oqaasiini atugaallutik: fjeld, elv, isfjels. Aamma niuernermi pisortaqarnikkut atugaalersut nunatsinni oqaatsinut nipputiinnartut ilagaat: indhandling, tassa naalagarsuit kalaallit nioqqutaannik pisiaat, udhandling naalagarsuit nunatsinni nioqqutaat.
    Naak qangaanerusoq kalaallit oqaluttarneranni ersiutit aappersarissallu nikerarnerat allangortanngitsutut oqaasersiani atugaagaluartoq (soorlu: skørbug>sukulupoorneq ) ukiut 2000-ikkut nalaanni oqalunnermi danskisut oqaatsini aappersarissat tulleriiaaginnaat atugaanerat eqarineeruppoq (soorlu: skrivemaskiina ), taamaattoq danskit oqalunerminni nipit nipaarullugit atortaligaat kalaallit danskisut oqalunneranni suli tusarsaapput: dagen, bageri, moderkage; danskittaaq taanerit eqillugit atortaligaat kalaallini eqinnagit atugaasaannarput: matematik, købmagergade.
    Ilimanarunnaariartuinnarpoq kalaallit ullumikkut oqarnissaat: isumaqarpunga grønlandski obligatoriskiusariaqartoq. Taamaaliffissaraluini maanna oqariaatsit kalaallisut oqaasertalerlugit atorneqataleriartorput: isumaqatigiinniutit nerriuviup qaanut qaqinneqareerput, unammillernartoq (imaattussaagaluaq: pissuanartoq, udfordrende), suut tamarmik nipilersoqataapput. Taakku paasissagaanni danskisut oqariaatsit ilisarisinnaanissaat pisariaqarpoq, maannamullu ajornartorsiutaasutut oqaatigineqarsinnaanngillat, allassartunut isumalukuluutaagaluarlutik.

 

  1. Oqaasiliortut tassaapput malornisoqartillugu oqaatsit suut atugassaanerannik aalajangersaasartut. Landsrådets Sprog- og retskrivningsudvalgimiit oqaasiliortutut ( sprognævnitut) inissisimalerneranni allannguut pi-ngaarneq tassa oqaatsinik ilisimannittutut naalakkersuisunit toqqakkat nalorninerni aalajangersaasalernerat, siornatigut Sprog- og retskrivningsudvalgip siunnersuutini landsrådimut ilaasortanut ’paggatassiarisutut’ ittarmagit, suli iluarinerunerlugu aalajangersarneqartarlutik. Maanna aalajangersaanermi tunngavissiornermi ilangunneqartarput qanga oqaaseq qanoq isumaqartillugu atugaasarnersoq, nalitsinnilu qanoq atugaasinnaanersoq.
    Oqaasiliortut sulinerminni Oqaasiliortut sulinerat pillugu inatsisartut inatsisiliaat taassumalu malitsigisaa nalunaarut tunngavigineqarput. Oqaasiliortut aalajangigaat allanut suliassiissutigineqarsinnaanngillat. Allamiut oqaasiinut oqariartaasiinulluunniit tunngasunik suliassaqartillugu taakkuluunniit suliamik itisilerinermi atortariaqalersillugit oqaatsinik taakkuninnga atuisoqarfiusut paasiniaavigineqartarput Oqaasileriffiup attaveqaatai paasissutissaataalu aqqutigalugit. Oqaasiliortut kukkusumik oqaluttunik pineqatissiisinnaatitanngillat.

 

  1. Januaarimi 2000-imi ataatsimiititsinermi Kangerlussuarmi pisumi Oqaasiliortunit saqqummiunneqarpoq Oqaasiliortut aalajangersaasinnanerisa saniatigut Atortussanngortitsisartunik (autorisationsnævn) pilersitsinissaq. Taamatut pilersitsinissami isumagineqarpoq allagaatit pingaarutillit isornanngilluinnartumik kalaallisut akuerineqartumik allassimasuutigineqartalernissaat, soorlu inatsisit tunngaviusut, inuit pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutit nunarsuarmioqatigiinnit isumaqatigiissutaasut, biibili, allalluunniit atugaanermikkut assortuussutissaanngilluinnartumik oqaasertaqarlutillu allassimasussat. Isuma taanna Oqaatsinut politikkimik suleqatigiit ukioq ataaseq Kultureqarnermut naalakkersuisumit toqqagaallutik sulisut innersuussutiminni aamma ilannguppaat. Suliap taassuma inernera: ”…-oqaaserli” inatsisartunit naalakkersuinillu akuerineqareerpoq. Maanna naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni immikkut allassimavoq:” kalaallisut oqaatsivut nukittorsarneqassapput ilinniarfinni pisortallu ingerlatsiviini tamani atugaanermikkut.”
    Maluginiarneqarsimassaaq Atuarfitsialammik atulersitsinssamut atatillugu aamma kalaallit oqaasii aamma tapertaralugit oqaatsit atugaanerat sammineqangaatsiarmat. Atuarfitsinermi ilinniarfinnilu ilinniartitsinermi toraagaqarnerusumik atuuffiinut sammisunik ingerlatsineq atuleriartuaarneqassasoq maana tamanit isumaqatigiissutigineqarpoq.
    Immikkut suliarfigineqartussat tassa taaguusersuutit siornatigut kalaallisut akuerisaasumik atuuttuunngitsut maanna suliassaqarfiit tulleriiaarlugit nalunaarsuusiorfiginissaat. Oqaasileriffiup maanna ingerlatarai suliassaqarfinnut aalajangersimasunut taaguuasersuutit tulleriiaarlugit nalunaarsuusiorlugit: Sulinermi tarnikkut pissutsit, peqqinnissamik suliarfinni taaguutit, perorsaanermik suliaqarfinni taaguutit, eqqartuussisarnermi, pinerluttulerinermi aningaaserinermni allanilu taaguutit maanna atuagaaqqiarineqarlutik saqqumipput. Suliat allat suut tulliutissanersut Oqaasiliortut peqatigalugit aalajangerneqartarput.
    Avannaamioqatigiinni oqaatsit naalagaaffiit taakkunani maanna tupaammisimaarutigaat, pissutigalugu atuuffiisa annikilliartulernerat perataanaammat tuluit oqaasiinit qillerneqartutut pisinnaallutik. Nordisk Ministerrådip ataatsimiititaa Sprogpolitisk Referencegruppe nalunaarsuisitsivoq oqaatsit atuuffii qanoq inissisimanersut. Malugineqarpoq naalagaaffiit Asvannaamioqatigiinni tamani aarlerusuttut oqaatsisik nunarsuarmiunut aammaassinikkut atasinnaanerannut sunniutaasinnaasumik annikilliartulersoralugit. Ilinniarfinni qaffasinnerusuni ilinniartut allaat anitsiarnerminni imminnut tuluttut oqaluuttalersimanerat malunniutit ilagaat. Taamaattoq kalaallit Savalimmiormiullu oqaasii oqaatigineqarput atuuffimminnik annertusisitsiartortutut, suliassaqarfiit siornatigut kalaallisut taaguuteqarfiusimanngitsut kalaallisut taaguusersorneqaleriartormata inunnillu nalinginnaq atugaallutik, taamaatut annertutigingajattumik aamma Savalimmiuni.
    Immikkut taasassaavoq kalaallit oqaasiinut katersivik maanna Oqaasileriffiup ukiorissilernerani  tamanut saqqummiunniarmagu, taanna oqaatsinik ujartuiffigineqarsinnaassaaq, kukkuniiaammik aamma oqaatsinut avitsissummik ilaqassalluni. Oqaatsit ujartorneqarsinnaasut 600.000-it sinnerlugit imarissavai, siunissami oqaatsinut nalunaarsuutinik assigiinngitsunik amoraavigineqarsinnaassalluni, nammineq aalajangerlugu sumut sammissanersut.
    Taamaattumik oqaatsit kalaallit tamarmik atugaasa (sprognorm) ingerlaarnerata malittarinissaa nikerarnerisalu malinnaaffiginissaat immikkut paasisimasalinnit kalaallinit siunissamissaaq malittarineqaqqullugu oqaasilerinermik ilinniagallit maanna Oqaasileriffimmi suliutigalutik ilinniartinneqarput.
    Naggasiullugu pingaartitatut oqaatigissavarput Oqaasileriffik suliassaqarfinnik aalajangersimasunik ilisimatusarfittut (sektorforskningsinstitut) inissisimalissasoq Oqaasileriffiup KIIIP-illu maanna pilersaarusiormassuk inatsisitigut tunngavissaqarluni aappagu naammassisinnaaqqulugu. Ilaatigut tamatumunnga tunngaviit ilagaat Oqaasileriffik Ilimmarfiup pinguutaasa ilagissammaassuk.

Nuummi, septembarip 28-anni, 2004.

Carl Chr. Olsen

Oqaasileriffik

 

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret udarbejde tiltag for at man såvel i direktoraterne som i pressen benytter de oversatte og godkendte fremmedord?

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Der indgår mindst 4 emneområder i et svar på dette spørgsmål:

  1. Låneords forskellige typer og karakteristika
  2. Godkendelse af ord og de dermed forbundne problemer
  3. Landsstyrets tiltag til at styrke anvendelsen af erstatningsordene i direktoraterne og i pressen
  4. Domæneudvidelse

De ord vi anvender, når vi taler vort grønlandske modersmål, bruger vi som regel uden at skænke ordenes oprindelse en tanke. Det er kun de ord, vi umiddelbart finder anderledes, vi plejer at kalde for låneord.

For at forstå låneordenes karakter kan man gå ud fra følgende tredeling:

1) Ord af fremmed oprindelse, som er helt assimileret i grønlandsk såsom kalaaleq, pilikki, juulli

2) Ord som kun i lettere grad er tilpasset grønlandsk udtale såsom taxa eller cafeteria

3) Låneord som anvendes helt uden tilpasning såsom stratosfære eller molekylærbiolog.

Låneordene: Om gruppen af helt assimilerede ord gælder det, at vi er så vant til dem, at vi ikke rigtigt er bevidste om, at der ikke er tale om låneordsoptagelse fra dansk, men fra det norsk/ danske blandingssprog, som de første kolonialister i Grønland brugte. Dog genkender vi blandingssproget i dansk i Grønland. Fx taler vi om fjelde i stedet for bjerge og om elve i stedet for åer eller floder. Der er også sådanne gamle ord, der den dag i dag anvendes i officielt handelssprog som fx indhandling, som var styrelsens opkøb af grønlandske produkter og udhandling, der var styrelsens salg af danske produkter.
I modsætning til tidligere grønlandsk udtale, hvor skiftet mellem vokaler og konsonanter blev fastholdt også i låneordene (fx skørbug, som via *sukurubuug blev til sukulupoorneq) opfattes i nutidens sprog de danske sammenstødende konsonanter ikke længere så fremmed (som i skrivemaskiina). Det er dog normalt, at man i grønlandsk udtale af dansk hører en del af de lyde, der nu er stumme i dansk udtale af dansk (dansk da’en vs. grønlandsk dagen eller dansk mat’matik vs. grønlandsk matematik).
Det er i dag vanskeligt at forestille sig en grønlænder udtale sætningen Isumaqarpunga grønlandski obligatoriskiusariaqartoq i modsætning til tidligere, hvor sådant var helt almindeligt. Til gengæld høres en stigende anvendelse af danske idiomer med grønlandske ord som i isumaqatigiinniutit nerriviup qaanut qaqinneqareerput, unammillernartoq (som vist rettelig skulle være pissuanartoq), suut tamarmik nipilersoqataapput. For at forstå sådanne konstruktioner må man kende de tilsvarende danske talemåder, men det har foreløbig ikke voldt meget store problemer, skønt de har givet anledning til lidt hovedbrud hos de grønlændere, for hvem formerne føles meget fremmede.

Godkendelsen: Det er Sprognævnet, der fatter beslutning i tilfælde af tvivl om ordenes rette anvendelse. Det var en afgørende fornyelse, da Landsrådets Sprog- og retskrivningsudvalg fik status som nævn og de af Landsstyret udpegede sprogkyndige dermed beføjelser til at træffe egentlige beslutninger i tvivlstilfældene. Det gamle Landsrådets Sprog- og retskrivningsudvalgs anbefalinger til Landsrådet havde i nogen grad karakter af at kaste i grams for rådets videre behandling. Under den nugældende ordning baseres beslutningerne både på hvorledes ordene tidligere blev anvendt og hvorledes de anvendes i dag.
Sprognævnet arbejder i henhold til loven om Grønlands Sprognævn og den efterfølgende bekendtgørelse. Sprognævnets afgørelser kan ikke ankes til nogen anden myndighed. I behandlingen af låneord og fremmede vendinger og i situationer, hvor sådannes faktiske anvendelse kræver særlig faglig indsigt indhentes oplysningerne gennem de faglige netværk (såkaldte terminologigrupper), som Oqaasileriffik er ved at opbygge. Sprognævnet har ingen adgang til repressalier mod personer, som anvender sproget fejlagtigt.

Sprogpolitiske tiltag: På konferencen i Kangerlussuaq blev det fra Sprognævnets side påpeget, at der må etableres et særligt autorisationsnævn. Gennem etableringen af et sådant organ kan det nemlig sikres, at specielt følsomme dokumenter er affattet på en upåklagelig og anerkendt form. Sådanne dokumenter omfatter fx grundlæggende love, menneskerettighedskonventionerne, internationale traktater, Bibelen og lignende tekster, der skal være skrevet i et helt entydigt sprog. Også arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse, som var udpeget af landsstyremedlemmet for kultur og som fungerede et år, anbefaler denne nyskabelse. Udvalgets slutdokument, hvis anbefalingsafsnit kan læses i publikationen ” .. men ordet”, har været positivt behandlet i såvel Landsting som i Landsstyret, og i den nuværende koalitions samarbejdsaftale hedder det, at ”…det grønlandske sprog skal styrkes og bruges overalt i uddannelsesinstitutioner og offentlige forvaltninger.”
Det skal bemærkes, at det grønlandske sprog både som modersmål og som andetsprog har været stærkt debatteret i forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak/den gode skole. Der er nu bred enighed om, at sproget fremover må anvendes mere målrettet på et øget antal områder i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne.
Speciel opmærksomhed skal rettes mod terminologierne på samfundsområder, hvor der tidligere ikke har eksisteret en anerkendt grønlandsk sprogbrug, men hvor behovene nu er store. Oqaasileriffik har påbegyndt arbejdet med at etablere de første terminologier i samarbejde med arbejdspladserne: Arbejdsmiljøets terminologi, sundhedsvæsenets terminologi, det pædagogiske fagområdes terminologi, kriminallovens, retsplejelovens og pengeinstitutionernes terminologier er nu udsendt som hæftede ordlister, men der er et udtalt behov for mange flere. Det bliver Sprognævnet, der kommer til at afgøre hvilke områder, der får prioritet i årene fremover.
Der er aktuelt megen opmærksomhed på sproglige spørgsmål i de nordiske landes regeringer på gr. af det domænetab til engelsk, der kan ramme de nordiske sprog både dybt og hurtigt. Ministerrådets sprogpolitiske referencegruppe har i en rapport beskrevet de nordiske sprogs status og situation. Det fremgår, at der i samtlige regeringer findes en usikkerhed om, hvorvidt de nordiske sprog vil kunne modstå presset fra den hurtigt ekspanderende globalisering. Et tydeligt faresignal ses bl.a. i den i dag helt normale praksis, at studerende på afgangsniveauet ved de højere læreanstalter studerer og publicerer på engelsk og endda ikke sjældent taler engelsk indbyrdes. Det forholder sig dog noget anderledes på Færøerne og i Grønland, hvor lokalsprogene endnu ikke er begyndt at tabe terræn. I Grønland oplever vi tværtimod en domænevinding på samfundsområder, der ikke tidligere har haft grønlandsk bemanding og dermed grønlandsk terminologi, men som nu i stigende grad grønlandiceres både menneskeligt og sprogligt. En næsten tilsvarende udvikling ses på Færøerne.
Det skal særligt bemærkes, at den grønlandske sprogbank ved Oqaasileriffik i efterårets løb vil blive udvidet til at omfatte omkr. 800.000 løbende ord, hvoraf det vil være muligt for enhver at finde eksempler på sprogbrugen inden for mange områder.
Fremtiden sproglige professionelle uddannes nu i en særlig etatsuddannelse (mesterlære) ved Oqaasileriffik. Det er nemlig kun på den måde vi kan sikre, at kommende tendenser og udviklinger i sprognormen og i brugen af grønlandsk kan blive registreret hurtigt nok til at iagttagelserne kan udmøntes i konkrete politiske tiltag.
Lad mig til sidst gøre opmærksom på en vigtig nyskabelse af stor betydning for en mere effektiv registrering af og en styrket forskning i det grønlandske sprog, nemlig at der i øjeblikket arbejdes for at etablere Oqaasileriffik som en egentlig sektorforskningsinstitution. Det forventes at det nødvendige lovgivningsarbejde kan være på plads næste år. Blandt andre årsager til initiativet kan nævnes, at Oqaasileriffik indgår blandt de institutioner, der tilsammen kommer til at skabe Ilimmarfik.

Nuummi, septembarip 28-anni, 2004.

Carl Chr. Olsen

Oqaasileriffik

 

Tamanna Oqaasileriffimmi sulinermut tapertaallunilu suliat ingerlasarnerinik isigineqarniarnerulernissaannut ikorfartuutaasinnaasoq isumaqarfigineqarpoq.

Allakkat pineqartut KIIIPimut Lise Lennert Olsenimut ingerlateqqinneqarput.

Aappassaanik Oqaasileriffimmit CCOmit nassuiaatigineqarpoq Inuit Studies Conferencemi peqataasimanermit nutaarsiassat. Aasanerani Oqaasileriffimmi sulisut Carl Chr. Olsen, Per Langgård, Bolatta Vahl Lisathe Møllerilu Inuit Studies Conferencemut peqataasimapput tamarmillu suliamik imarisaannik saqqummiussisimallutik. Naggueqatitta tungaannit peqataasoqarsimannginnera uggornartutut isigineqarpoq.

Pingajussaanik nalunaarutigineqarpoq Nuka Møller Oqaasileriffimmi atorfinittoq oktobarip ulluisa aallaqqaataat aallarnerfigalugu akissarsiaqarluni uddannelsesstillingimi AC fuldmægtigitut.

Sisamassaanik nalunaarutigineqarpoq Oqaasileriffik nuussasoq massakkut Sulisoqarnermut Pisortaqarfiusumut tamannalu pissasoq siunissami qaninnerusumi decembarimi iml. januaarimi.

-2 pillugu-

Nordisk Sprogmødemut Oqaasiliortut sinnerlugit peqataajartorsimasut Stephen Heilmann aamma Liisi Egede Hegelund tamarmik immikkut saqqummiussipput.

Liisi Egede Hegelundip imaqarniliani uunga ilanngussassatut nassiunniarpaa

Stephen Heilmannimit nassuiaatigineqarpoq ataatsimeersuarnermi kalaallit oqaasiisa inissisimaneri saqqummiussimagini. Oqaasiortuniillu peqataasut taamak ikitsigisimaneri pissuteqartut aningaasaliissutit killeqarnerinik. Kalaallit oqaasii ulorianartorsiunngitsutut eqqaasimallugit nassuiaatigaa, sumiorpaaluutsillu ajunngitsut kiisalu misilitsinnermi kukkunertut isigineqanngittarneri oqaatigisimallugit tamanna PELAmit paasineqarsimammat. Kalaallit oqaasiisa ineriartorsimaneri sammisimallugu nassuiaatigaa assersuutigalugulu nammineq aataqqiutimi allagai paasiuminaatsortaqartitersinnaasut oqaatigalugu aatami allagaaninngarnit. Taamasilluni oqaatsit atugaanerisa nikikkiartorneri takutissinnaasimallugit.

Liisi Egede Hegelundip Stephen Heilmannillu peqataasimanerannut tunngatillugu nersualaarinnissutit CCO-mit ataatsimiititaliamut apuunneqarput. Assorsuaq nuannaarutigineqarsimapput peqataasimaneri. Peqataasimasuniillu siunnersuutigineqartoq tusaatissatut tiguneqarpoq ataatsimiititaliamit ataatsimeersuarnissap tulliup tungaanut.

-3 4-lu pillugit-

CCO-mit ilisimatitsissutigineqarpoq Nordens Sprogrådimi ataatsimiinnermi Nordisk Sprogkonvention oqaluuserissanut ilaasimasoq. Suleqatigiiit allannguinissamik siunnersutigaat isumaqatigiissutitut (konvention) ilusilernerani kalaallit, Savalimmiormiut Saamillu oqaasii ilanngunneqassasut. Svenskit siunnersuutigigaluarpaat nalunaarutitut(deklaration) ilusilerneqassasoq.  Nordisk Sprogrådimit isumaqatigiissutigineqarpoq nutarterlugu suliarinerani kalaallit oqaasii, Saamit oqaasii Savalimmiormiullu oqaasii ataatsimut isumaqatigiissutitut  nalunaarutituunngitsoq suliarinerani ilanngutsinniarneqassasut. Suliaq tamanna ingerlasoq massakkut Nordens Sprogrådimi misissorluarneqarpoq Nordisk Ministerrådimut ingerlateqqinneqannginnerani.

Ilanngullugu CCOmit ilisimatitsissutigineqarpoq danskit oqaasii oqaatsitut siullertut inissisimaneri nalunaarutigineqarsimasoq ilinniarfeqarfinni annerusuni.

Ilisimatitsissuutit ilaat imaqarpoq NORDICAp iluani aningaasaliissuteqartarfik kikkunnilluunniit ilisimatusarnerup kulturikkulluunniit suliaqartut qinnuteqarfigisinnaasaannik. Taanna qinnuteqarfiusinnaasoq KIIIPip tungaaninngaanniit aamma siammarterneqartartoq ilisimatitsissutigineqarpoq tamannali naammaginagu ataatsimiisitaliamit siunnersuutigineqarpoq qinnuteqarfiusinnaasut taamak ittut Oqaasileriffiup nittartagaanut ikkunneqarsinnaasut oqaatsinut tunngatillugu suliaqartut qinnuteqarfiusinnaasunik amerlanerusunik periarfissaqarneranik paasissutissikkusullugit. Aningaasat puljemiittut katillugit kr 800.000,- nalunaarutigineqarpoq taakkulu agguartaarneqassasut kalaallit,  samit, savalimmiormiut islandimiullu akornanni. Aningaasaateqarfik qulaani pineqartoq qinnuteqartunik naliliissaaq nov. 18-anni qinnuteqarfissarlu ulloq taanna nallertinnagu pissalluni.

-5 pillugu-

ORDBOGEN-ip naqiteqqinneqarnissaanik isuma pillugu allakkat Robert Petersenimut nassiunneqarsimasut takussutissatut ilanngunneqarput uku:

Fra:              “Ebbe Mortensen” <e.mortensen@ilinniusiorfik.gl>

Til:               <robert.p@moriaty.dk>

Dato:            9/30/04 1:49

Emne:          Ordbogen

Kære Robert

Jeg håber alt står vel til hos dig!

Nu er det godt ét år siden, vi var samlet her i Nuuk for at fejre

udgivelsen af Ordbogen. Det har vist sig at være en rigtig “sællert”,

for af de 10.000 bøger, vi lavede, er der kun ca. 1.400 tilbage. Det

fortæller noget om bogens popularitet. Til lykke med det.

Jeg skriver for at spørge dig, om du vil tænke lidt over, hvordan du

kunne forestille dig, at vi tilretter det næste oplag af bogen. Jeg kan

sige, at der kun er kommet ganske få, konkrete rettelser til forlaget.

Der er selvfølgelig nogle mennesker, der mener de kunne have gjort det

hele bedre, og at der mangler dette og hint ‑ til dem har jeg sagt, at

de så skulle tage og gøre det; men du har sikkert selv samlet ændringer

sammen. Jeg har e‑mailet til Kirsten Gade også, men såvidt jeg ved er

hendes postsystem ikke intakt endnu, efter at hun har skiftet bopæl.

Vil du sende mig et par ord om din holdning til 2. oplag?

Venlige hilsner

Ebbe Mortensen

 

CC:           “Puju (E‑mail)” oqaasileriffik@gh.gl

N. Møllerimit ilisimatitsissutigineqarpoq ORDBOGENip amigaatigisaanik naammattoorsisarnermigut nalunaarsuisarluni soorlu allaffissornerup iluani oqaatsit atorneqakulasut kalaallisuunngortinneri assigisaallu. N.Møllerillu siunnersuutigaa pitsaassasoq Nutserisoqarfik ilanngullugu attavigineqarsinnaasoq sulinerminni ataavartumik oqaatsit amigaatigisatagaat pillugit, taamaasiornikkut paasiniarlugu oqaatsit ORDBOGENimi amigaatitut ilisimaneqartut pillugit siunissami ORDBOGENip naqiteqqinneqarnissaanut ilanngunneqarnissaat siunertarineqassammat taamak isilluni amigaatit ikiliartorniassammata.

CCOp tungaanit eqqaaneqarpoq Kirsten Gadep pigissagai ORDBOGENip qarasaasiamut immiunneqarneri. Oqaasileriffiullu ORDBOGENip naqiteqqinneqarnissaanut suleqataasinnaaneq ammaffigigaa oqaatsinut ilisimasalinnik sulisoqarneq tunngavigalugu.

Ataatsimiisitalimit isumaqatigiissutigineqarpoq ORDBOGENimi amigaatiginarsorineqartut nalunaarsorneqartassasut tamannalu pineqarsinnaasoq ilaatigut ataatsimiisitaliamik pilersitsinikkut ORDBOGENip naqiteqqinneqarnissaanut suliaqartussamik saniatigullu ammaffigineqassasut avataaninngaaniit saaffiginnittut ORDBOGENimut tunngatillugu aaqqiissutissatut siunnersuutigineqarsinnaasut taamaasilluni atuisut kikkulluunniit amigaatitut nalunaarsugaat nalilersugassanngorlugit nalunaarsorneqarsinnaassammata.

-6 pillugu-

Oqaasileriffiup tungaaninngaaniit ilisimatitsissutigineqarpoq maannakkut Ilinniusiorfiup iluani ordbogi kalaallisuumiit – kalaallisuumut ingerlanneqalersimasoq tamannalu inuttalerneqarsimasoq Karl-Elias Olsenimik kiisalu Miilu Lars Lundimik. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq kalaallit oqaasiinut

soqutigisaqartut suliffeqarfiit Namminersornerusullu suliffeqarfiutaasa ataanniittut allallu ataatsimoorlutik taamaattumik naqitigassamik suliniuteqartoqarnerani siammasinnerusoq ilisimasaq anguniarlugu suleqatigiittoqartariaqaraluartoq. Minnerunngitsumik eqqaaneqarpoq naqinnerani ordbogip aningaasat atorneqartartut ikittuuneq ajormata suliaq pimoorullugu suliniarneq siammasinnerusoq atorneqartariaqartoq suliffeqarfiit amerlanerusut aallartitaqarnerisigut.

-7 pillugu-

a)

Sullerluppoq

Sullarluppoq

Qulaani pineqartut pillugit avataanit Oqaasileriffik saaffigineqarsimavoq sullerluppoq eqqortuunnginnersoq aperisoqarluni. Tamanna pissuteqarpoq tamaani oqaasilerisup Sermitsiamit aperisoq sorlermik atuisinnaaneq eqqortuunersoq akisoqarsimammat sullarluppoq atorsinnaasoq aamma. Sullarluppoq saaffiginnittumit Sermitsiap saqqummereernerata kingornatigut eqqunngitsutut isigineqarmat.

Sullarluppoq sinerissami amerlaasuunit atorneqartoq ilisimatitsissutigineqarpoq Oqaasiliortunit taamaalillunilu sumiorpaluutaasoq atorneqarsinnaasoq. CCOmit erseqqissarneqarpoq kalaallit oqaasiisa tunngavigisaat kitaata qeqqani oqaatsit pillugit Sullerluppoq tunngaviusutut pineqassasoq (standardgrønlandskisut = sullerluppoq).

b)

Oqaasiliotunut ilaasortap LEHit apeqqutigineqarpoq avataaneersut qallunaat tikisinneqaleraangamik piumaffigineqartarnersut KNnut tikitsinnatik piumasaqaateqarfigineqartarnersut K N pillugu pikkorissaqqaartarnissamik tassani eqqarsaatigalugu kalaallisut oqaatsinik pikkorissarsinnaanerit oqaatsit suunerinik paasisimasaqarnerulernissaq pillugu. Apeqqut akineqarpoq Namminersornerulluni Oqartussaaneq eqqunneqanngikkallarmat Grønlands Ministeriamit inatsisitut atuutsinneqarsimasoq tikisitat tamaanngartinnginnerini pikkorissaasoqartarsimasoq piumasaqaataasumik. Namminersornerullunili Oqartussaanerup eqqunneqarnerata kingorna tamanna inatsisitut atuutsinneqarnersoq apeqqutigineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Apeqquteqartussatut allaffigineqassaaq Doris Jakobsen imaluunniit Georg Olsen kultureqarnermut ataatsimiisitaliamut ilaasortaaneri tunngavigalugit, pingasunngornikkut apeqquteqaateqarsinnaaneq iluatsillugu.

c)

LEHimit Nordisk Sprogmødemi peqataasimasoq Dora (islandimeersoq) apeqquteqaassunneqarpoq suliniutit Terminologi is Terminologi pillugit sumut killittoqarnersoq paasiniaasumik. Apeqquteqaassunneqartoq Dora CCOmit attagiviniarneqarpoq suliap sumut killinneranik tamannalu paatsooqatigiinnikkut ilisimatitsissutigineqanngitsoorutigineqartarsimaneranik pissuteqartoq eqqaaneqarluni, isumaqartoqarsimagaluarmat Helene Palmip Dora ilisimatittarsimassagaa.

d)

EJmit erseqqissaavigineqarpoq sumiorpaluutsit eksamenimi akuerineqannginnerisa inissisimaneri. Ejmit nalunaarusiaq eksamenernermi oqaatsit atorneqartussat pillugit immikkoortortaq Oqaasiliortunut nassiunniarneqarpoq.

 

Oqaasiliortut siulittaasuat                                          Allatsi

Carl Chr. Olsen                                                           Johanne B.-Tobiassen