Ujarlerit

Anne Mette Olsvig

Jeg hedder Anne Mette Olsvig
Jeg er fra København
Jeg er 63 år gammel

Jeg kom første gang til Grønland i 1972, da mine forældre flyttede til Nuuk.
Med mellemrum har jeg i 70’erne været  i DK under uddannelseaophold  og senere også under videregående uddannelsesforløb

Hvad var dine første tanker om grønlandsk?

Jeg syntes, det lød som om alle ord endte på mut, nut eller put og at der var mange danske ord ind imellem med sjov udtale

Hvad var din motivation for at lære grønlandsk?

Jeg ønskede at kunne kommunikere bedre bl.a med min datters dagplejemodert. Siden har det været naturligt for mig at søge at kommunikere på det sprog der føltes mest naturligt for situationen og udbyttet af samtalen

Hvad var det hårdeste ved at lære grønlandsk?

Det hårdeste har været at acceptere at jeg talte et ukorrekt, simpelt unuanceret sprog og at  mit sprog på ingen måde levede op til den grad af nuancering jeg forventede af mig selv i min kommunikation med andre

Hvilke fordele er der ved at kunne grønlandsk?

Jeg finder jeg gennem min kommunikation på grønlandsk har oplevet tillid og respekt for mine medborgere

Hvad er det vigtigste når man skal lære grønlandsk?

At have mod til at acceptere sine  mangler og fejl og bare klø på.

Anne Mette Olsvig

Suminngaaneerneq: København
Ukiut: 63
Kalaallit Nunaannut peqqaarpunga 1972-imi, angajoqqaakka Nuummut nuummata.
70-ikkut ingerlaneranni ilinniarninnut atatillugu Danmarkimeeqqippunga, kingornalu aamma ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarlunga.

Kalaallit oqaasii tusaaqqaarakkit soorlu oqaatsit tamarmik ima naaneqartartut: mut, nut imaluunniit put. Qallunaallu oqaaserpassui aamma akunneratigut atorneqartarlutik, ilaatigut eqqumiitsunik nipilimmik.

Kalaallit oqaasii ilinnialerpakka ilaatigut panima paarsisua iluamik oqaluulluarsinnaajumallugu. Pissusissamisoortutut aamma isigivara oqaloqatigiinnermi paasisaqalluassagaanni aammalu kikkut oqaloqatiginerlugit apeqqutaatillugu oqaatsit assigiinngitsut atorsinnaaneri.


Kalaallit oqaasii ilinniarlugit artornarnerpaavoq ilaatigut kukkusumik oqaluttarnera akuerissallugu, aamma oqaatsit allanngorartumik assigiinngisititaartumik atornissaasa uannut killeqarnerat, tassa allanik oqaloqateqarnermi imminut naatsorsuutigisakka eqquutsippiarsinnaasannginnakkit.

Kalaallit oqaasiisa ilinniarnerini aamma kalaallinik oqaloqateqartarninni tatiginninneq ataqqinninnerlu pilersinneqartarput.

Kalaallit oqaasiinik ilinniarnermi pingaarnerpaajuvoq killiffik akuerissallugu, kukkusarnerit ’amigartumillu’ oqalunneq akuerissallugu.