Grønlands Sprogsekretariat

 
Ekstra kriterier







Matchende navne

Fandt 31 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | P | Q | S | T | U
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 AlataqThule  VestgrønlandskAlataĸ
 AngiinaThule   Angîna
 AvikiThule   Avike
E
 EipiThule   Eipe
I
ImiinaThule   Imîna
 Sandsynligvis fra 'imiit' (øse, vandøse, pøs eller drikkekar) med navnesuffikset -na tilsidst. Der findes en del navne på grønlandsk der har med vand at gøre: Imeraarsuaq (rare store vand) & Imeraarsuk (rare lille vand) samt Imeraarsunnguaq (kære rare lille vand). Af nyere navne (efter 1986) findes: Iminnguaq (kære lille vand) samt Imi (sandsynlig forkortelse af imeq - vand).

Der findes desuden en række navne på grønlandsk hentet fra den egentlige husholdning og de deril benyttede redskaber: Qajuuttaq (slev - grydeske), Igaq (kogekar), Kaataq (hammer) osv.

Antal navnebærere: Imiina 11. Imîna 20. Som efternavn 17.
 IvikThule   Ivik
K
 KivioqThule  VestgrønlandskKivioĸ
M
 MajaqThule   Majaĸ
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
 MattaaqThule   Mátâĸ
 MequThule   Meĸo
 MiteqThule  VestgrønlandskMiteĸ
 MiunngiThule   Miúnge
N
 NeqiThule   Neĸe
P
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
PiloqThule  VestgrønlandskPiloĸ
 muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt."
Q
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 QaerngaaqThule   K'aerngâĸ
 QisukThule   K'issuk
 QujaukitsoqThule   K'ujaukitsoĸ
S
 SatoranaThule   Satorana
 SimigaqThule SydgrønlandskVestgrønlandskSimigaĸ
SuersaqThule   Suersaĸ
 Måske fra ordet suuarsagaq/suuersagaq (den helbredte (af en åndemaner?)) Cf. Kleinschmidt 1871:348: suuanngilaq: befinder sig vel, fejler intet (i modsætning til: suuarpoq: befinder sig ikke vel, har det ikke godt).

Navnet kunne også være afledt af et ældre ord der ikke længere bruges på grønlandsk, men som endnu bruges af andre Inuit dialekter: "isuarsarpaa, prøver at helbrede ham fysisk eller på moralsk måde."

Samme type navne: Massagaq (Mavsagaĸ): den helede, Massaaraq (Mavsâraĸ): den lille helede, Massannguaq (Mavsánguaĸ): den kære lille helede. Maqqioq (Marĸioĸ): den der fremsiger helende formularer.

Antal navnebærere: Suersaq (som fornavn) 25. (Som efternavn) 30. Suerssaĸ (som fornavn): 2. Suerssaĸ (Som efternavn): 8
T
TaatsiaqThule   Taitsiaĸ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiángua? 17 (kære T). Taitsiánguarâtsia? 4 (kære søde lille T.).
TaoranaThule   Taorana
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
TinnaaqThule   Tínâĸ
 Oprindeligt tilnavn.

"(Den gode) Trommedanser". Fra ordet 'tivavoq': danser med kropsbevægelser og krumspring med tromme (for at vække tilskuernes latter). Deraf ordene: “tissigaa (tivsigâ - synes han er komisk)”, “tissinarpoq (tivsinarpoĸ - er morsom)”, “tissisaarpaa (tivsisârpâ - prøver at få ham til at grine)”.

På Labrador dialekten findes ordet: 'tinnakpuq': fryser ell. ryster (dirrer) af kulde. Iñupiat i Alaska bruger ordet 'sayuun' for en sang med kropsbevægelser, ordet anvendtes også af folk ved Upernavik (Inegpait). På nutidsgrønlandsk har ordet 'sajuppoq' gået hen og fået betydningen 'ryster'. Ordet 'tinnaaq' har derfor rod i bevægelse/dans.

Navnet er muligvis et oprindeligt tilnavn til en person med betydningen "den gode trommedanser."

Antal navnebærere: Tivnâĸ 3. Tivnâq 12. (Alle som efternavn)
 TuneqThule   Tuneĸ
U
 UkkujaaqThule   Uvkujâĸ
 UlloriaqThule  VestgrønlandskUvdloriaĸ
 UumaaqThule   Ûmâĸ
 UutaaqThule   Ûtâĸ

Søg i navne

 
Ekstra kriterier







Om personnavne

Skal du søge om at få et personnavn godkendt?
Søger du de godkendte navne?
Bogen om de grønlandske personnavne
Skal du navngive på grønlandsk?
inuit_aqqi.png
Personnavneudvalgets referater (2008-2014)
Oqaasiliortut_ikon-nutaaq.png
Sprognævnets referater