Matchende navne

Fandt 349 matchende navne:
A | E | H | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U

	Navn	♀	♂	☼	Europæisk	Gammel retskrivning
	Navn	♀	♂	☼	Europæisk	Gammel retskrivning
A
	Aajakorsuaq		♂	Thule		Âjakorssuaĸ
	Aajaku		♂	Thule		Âjako
	Aama	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Auma
	Aangiit		♂	Thule		Ângît
	Aapilaaq		♂	Thule		Âpilâĸ
	Aapilannguaq		♂	Thule		Âpilánguaĸ
	Aapilarsuaq		♂	Thule		Âpilarssuaĸ
	Aaqqioq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ârĸioĸ
	Aaqqiorsuaq		♂	Thule		Ârĸiorssuaĸ
	Aaqqiupaluk		♂	Thule		Ârĸiupaluk
	Aaru	♀		Thule		Aero
	Aaruna	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Âruna
	Aarut	♀		Thule		Aerut
	Aatiitaaq	♀		Thule		Âtîtâĸ
	Aatitaaq	♀		Thule		Âtitâĸ
	Aaviki		♂	Thule		Âvike
	Aavikinnguaq		♂	Thule		Âvikínguaĸ
	Aeru	♀		Thule		Aero
	Aeruna	♀		Thule		Aeruna
	Aerut	♀		Thule		Aerut
	Agpaleq		♂	Thule		Agpaleĸ
	Agpalerssuk		♂	Thule		Agpalerssuk
	Agpaliapik		♂	Thule		Agpaliapik
	Agpalinguarsuaq		♂	Thule		Agpalínguarssuaĸ
	Aima	♀		Thule		Aima
	Aimannguaq	♀		Thule		Aimánguaĸ
	Aininaaq	♀		Thule		Aininâĸ
	Aisivak	♀		Thule		Aisivak
	Ajassaassuaq		♂	Thule		Ajagssáussuaĸ
	Ajassaussuaq		♂	Thule		Ajagssáussuaĸ
	Ajorsalik		♂	Thule		Ajorssalik
▸	Akitseq	♀	♂	Thule		Akitseĸ
	Betydning: Den dyrebare
	Akitsinnguaq	♀		Thule		Akitsínguaĸ
	Akuluk	♀		Thule		Akuluk
	Akumalik		♂	Thule		Akumalik
	Akumalina		♂	Thule		Akumalina
	Akumalinnguaq		♂	Thule		Akumalínguaĸ
	Alalaq	♀	♂	Thule		Alalaĸ
	Alataq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Alataĸ
	Aleqasina	♀		Thule		Aleĸasina
	Aleqasinnguaq	♀		Thule		Aleĸasínguaĸ
	Aleqatsiaq	♀	♂	Thule		Aleĸatsiaĸ
	Aleqatsiarsuaq		♂	Thule		Aleqatsiarssuaĸ
	Alika	♀		Thule		Alika
	Alingnaluaq	♀		Thule		Alingnaluaĸ
	Alingnaluk	♀		Thule		Alingnaluk
	Aloqisaaq	♀		Thule		Aloĸisâĸ
	Amaannalik	♀		Thule		Amáunalik
	Amaroq		♂	Thule		Amaroĸ
	Amaunnalik	♀		Thule		Amaúnalik
▸	Aminnguaq	♀		Thule		Amínguaĸ
	Fra ameq (skind) og tilhænget -nnguaq (kære, lille). Der findes flere grønlandske navne der har med skind at gøre, hvilket er meget forståeligt, da skind var vigtig del i hverdagslivet og derved blev anvendt som personnavn. Følgende navne af samme stamme er registreret: Ameq (skind), Ameraq (skind, bark eller farve, maling) samt Amersaq (slidt (skind)betræk).
	Ammik	♀		Thule		Ámik
	Anaakkaq		♂	Thule		Anáukaĸ
	Anaukkaq		♂	Thule		Anáukaĸ
	Angiina		♂	Thule		Angîna
	Angileq		♂	Thule		Angileĸ
	Angmalortoq		♂	Thule		Angmalortoĸ
	Anguaq	♀		Thule		Anguaĸ
	Angulluk		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Angutdluk
	Angussuannguaq		♂	Thule		Angússuánguaĸ
	Angutikassak		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Angutikavsak
	Angutilluarsuk		♂	Thule		Angutivdluarssuk
	Angutilluarsussuaq		♂	Thule		Angutivdluarssugssuaĸ
	Aningaana		♂	Thule		Aningâna
	Appaapik		♂	Thule		Agpâpik
	Appalersuarsuk		♂	Thule		Agpalerssuarsuk
	Appalersuk		♂	Thule		Agpalerssuk
	Appaliapik	♀		Thule		Agpaliapik
	Appalinnguaq		♂	Thule		Agpalínguaĸ
	Appalinnguarsuaq		♂	Thule		Agpalínguarssuaĸ
	Aqattannguaq	♀		Thule		Aĸátánguaĸ
	Aqattaq	♀		Thule		Aĸátaĸ
▸	Aqissiaq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Aĸigssiaĸ
	Sagnnavn. Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.) Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling) Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
	Aqissiarsuk	♀		Thule		Aĸigssiarssuk
	Aqutak	♀		Thule		Aĸutak
	Arnaaluk	♀		Thule		Arnâluk
	Arnaaraq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Arnâraĸ
	Arnaatsoq		♂	Thule		Arnáitsoĸ
	Arnaattoq	♀		Thule		Arnáutoĸ
	Arnaitsoq		♂	Thule		Arnáitsoĸ
▸	Arnajaaq	♀		Thule		Arnajâĸ
	Fra Arnajaraq (lille pige). Nogle grønlandske navne forandrer sig i lyden ved brug, ved børns udtale eller når voksne kæler børnene. Konsonanten r mellem to vokaler er forsvundet eller er blevet erstattet a en lang vokal; Arnajaraq - Arnajaaq. Disse processer er almindelige i det grønlandske sprog. f.eks.: ujagaq - ujaaq (den som man har ledt efter), ulimagaq - ulimaaq (det der er blevet hugget af en økse), umiatsiaaraq - umiatsiaaq (lille båd), uniagaq - uniaaq (den som man har slæbt bag sig) osv.
	Arnakitsoq	♀		Thule		Arnakitsoĸ
	Arnakitsorsuaq	♀		Thule		Arnakitsorssuaĸ
	Arnakutsuk	♀		Thule		Arnakutsuk
	Arnaluannguaq	♀		Thule		Arnaluánguaĸ
	Arnaluaq	♀		Thule		Arnaluaĸ
	Arnannguaq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Arnánguaĸ
	Arnannguarsuaq	♀		Thule		Arnánguarssuaĸ
	Arnaraarsuk	♀		Thule		Arnarârssuk
	Arnaruluk	♀		Thule		Arnaruluk
	Arnarulunnguaq	♀		Thule		Arnarulúnguaĸ
	Arnaruniaq	♀		Thule		Arnaruniaĸ
	Arnatsiannguaq	♀		Thule		Arnatsiánguaĸ
	Arnauttoq	♀		Thule		Arnáutoĸ
	Arruttapaluk		♂	Thule		Arrútapaluk
▸	Arruttaq		♂	Thule		Arrútaĸ
	Muligvis samme stamme som 'arrusaq (aarrusaq)', men forenklet eller som dialektvariation blevet til 'Arrutaq' eller 'Arruttaq'. Arrusaq er et navn på et lille bløddyr i havet der på dansk kaldes en vingesnegl (clione limicina), som er gennemsigtigt og har et par små vinger. De kan blive op til 5 cm. Deres ordbogsdefinition på grønlandsk er 'aataasaq' (formet som en aataaq - grønlandssæl). Bløddyret er nu ved en misforståelse almindeligt kendt som 'aataaliannguaq', fra en populær børnesang baseret på sagnet af samme navn, og som ikke har relation til dyret. Arrusaq/aataasaq var somme tider en åndemaners hjælpeånd, og kunne variere i størrelse fra en hånd til menneskestørrelse. Navnet kan muligvis også have relation til Fabricius' sagnagtige 'ataarpiaq' (den rigtige grønlandssæl) fra hans ordbog fra 1804 (s. 57). Verbalformen er 'arrorpoq', der betyder 'opløses i vand, bliver blødt, flosser', og er muligvis opkaldt således på grund af sin geleagtige masse. Antal navnebærere: Arruttaq 5. Arrutaq 8. Arrutaĸ <4.
	Arruttarsuaq		♂	Thule		Arrútarssuaĸ
▸	Asarpana		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Asarpana
	Oprindeligt kælenavn. Betydning: Den virkeligt elskede. Stammen asa- (asasaq - den elskede), samt endelsen -pak (ved hyppigt anvendte navne veksler k ofte med t.) Tilhængen -pak er arkaisk. I Yupik dialekten indeholder den betydningerne stor, at være meget, helt og hele. På Iñupiaq dialekten samt canadisk Inuvialuit bruges endelsen bl.a. som ved umiaqpak, stor umiaq= skib. Andre navne med samme endelse: Asiarpak (blomsternavn), Panippak (virkelige datter) og Nuliarpak (rigtige kone). Sagnnavnet Ukutserpak. Navnet Asarpat sammenblandes ofte med det bibelske Asaf/Asaph.
	Asarpannguaq		♂	Thule		Asarpánguaĸ
	Asarpannguarsuaq		♂	Thule		Asarpánguarssuaĸ
▸	Asiajuk		♂	Thule		Asiajuk
	Åndesprog. Betydning: fra asia: 'denne verdens Anden verden': Asiajuk (asiaasoq),'den der kan komme ind i den anden verden og komme tilbage'. I sagnet Kuanniliarfimmi fra Østgrønland forklares frasen asikkut saqineq at det er åndesprog for at opsøge ånder. I almindeligt sprog betyder det at gå på fangst i kajak. På canadisk inuktitut defineres ordet asia som: en anden end, andetsteds, alternativ. Om endelsen -juk, se under Inuujuk.
	Assingunngi		♂	Thule		Assingúnge
▸	Atangana	♀		Thule		Atangana
	Atangana betyder højst sandsynligt: 'den eneste der blev tilbage', d.v.s. det eneste barn der blev, efter at alle søskende var døde. I Vestgrønland findes et begreb der hedder: "Atamertaq" 'forældrenes eneste tiloverværende barn' (se S. Kleinschmidt: "Den grønlandske Ordbog, 1871, s. 52.). Dog er begrebet ikke registreret som navn, udover "Pituaq" (eneste barn). Atangana har et såkaldt navneled -na (Atangat+na). Antal navnebærere: Atangana 21. Uden navneled: Atangat 3.
	Atii	♀		Thule		Atê
	Atussuk	♀		Thule		Atugssuk
	Atussunnguaq	♀		Thule		Atuvssúnguaĸ
	Atuvssunnguaq	♀		Thule		Atuvssúnguaĸ
	Avatannguaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Avatánguaĸ
▸	Avataq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Avataĸ
	fangeblære (i kajak). Andre former: Avatannguaq (Avatánguaĸ) (Kære lille A.) 29. Avatarsuaq (Avatarssuaĸ) (Store A.) 3.
	Avatarsuaq		♂	Thule		Avatarssuaĸ
	Aviakulluk	♀		Thule		Aviakutdluk
	Avianngorneq	♀		Thule		Aviángorneĸ
▸	Aviaq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Aviaĸ
	Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse. "familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie). Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
	Avigiaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Avigiaĸ
	Aviki		♂	Thule		Avike
	Avikinnguaq		♂	Thule		Avikínguaĸ
	Avoortungiaq	♀	♂	Thule		Avôrtungiaĸ
E
	Eipi		♂	Thule		Eipe
	Eqaasuaq	♀		Thule		Eĸâsuaĸ
	Eqariusaq	♀		Thule		Eĸariussaĸ
	Eqariusarsuaq	♀		Thule		Eqariussarssuaĸ
	Eqilana	♀		Thule		Eĸilana
	Eqilat	♀		Thule		Eĸilat
	Equaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Eĸuaĸ
▸	Eri		♂	Thule		Ere/Eré
	en forkortelse fra ordet 'eriarnaq' som betyder: 'er god', synes om', 'ren', 'flot'. Se også: Ulaajuk & Taorana. Antal navnebærere: Eri 9. Ere 12.
H
	Hoqqaq		♂	Thule		Horĸaĸ
I
	Iggiannguapaluk		♂	Thule		Iggiánguapaluk
	Iggiannguaq		♂	Thule		Iggiánguaĸ
	Ilaatsoq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ilaitsoĸ
	Ilaatsuk	♀	♂	Thule		Ilaitsuk
	Ilaatsunnguaq	♀	♂	Thule		Ilaitsúnguaĸ
	Ilaitsoq	♀	♂	Thule		Ilaitsoĸ
	Ilaitsuk	♀	♂	Thule		Ilaitsuk
	Ilaitsunnguaq	♀	♂	Thule		Ilaitsúnguaĸ
	Imeraarsuaq		♂	Thule		Imerârssuaĸ
	Imeraarsuk		♂	Thule		Imerârssuk
▸	Imiina		♂	Thule		Imîna
	Sandsynligvis fra 'imiit' (øse, vandøse, pøs eller drikkekar) med navnesuffikset -na tilsidst. Der findes en del navne på grønlandsk der har med vand at gøre: Imeraarsuaq (rare store vand) & Imeraarsuk (rare lille vand) samt Imeraarsunnguaq (kære rare lille vand). Af nyere navne (efter 1986) findes: Iminnguaq (kære lille vand) samt Imi (sandsynlig forkortelse af imeq - vand). Der findes desuden en række navne på grønlandsk hentet fra den egentlige husholdning og de deril benyttede redskaber: Qajuuttaq (slev - grydeske), Igaq (kogekar), Kaataq (hammer) osv. Antal navnebærere: Imiina 11. Imîna 20. Som efternavn 17.
	Inalliaq	♀		Thule		Inatdliaĸ
▸	Inaluk	♀		Thule		Inaluk
	Tarmskind. Den oprindelige grønlandske kultur var et fangersamfund, derfor er der en betydelig gruppe grønlandske navne der har oprindelse fra menneske- eller dyrelegemet. Af ældre navne kan nævnes: Iggiaq (strube), Oqaq (tunge), Qutuk (nøgleben), Tulimaaq (ribben) osv. Af nyere navne kan nævnes: Ivalu ell. Ivalo (sene ell. senetråd), Puiaq (rypekro). Antal navnebærere: I Grønland: Inaluk 53 (de fleste født i 80erne). I Danmark: Inaluk 26.
	Inalunnguaq	♀		Thule		Inalúnguaĸ
	Ingaapaluk		♂	Thule		Ingâpaluk
	Ingaaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ingâĸ
	Inoqusiaq	♀		Thule		Inoĸussiaĸ
	Inugaarsuk	♀		Thule		Inugârssuk
	Inukitsoq		♂	Thule		Inukitsoĸ
	Inukitsorsuaq		♂	Thule		Inukitsorssuaĸ
	Inukitsorujuk		♂	Thule		Inukitsorujuk
	Inukitsupaluk		♂	Thule		Inukitsupaluk
	Inuttaq	♀		Thule		Inugtaĸ
	Inuuguk	♀		Thule		Inûguk
▸	Inuuteq		♂	Thule		Inûteĸ
	Navnet stammer sandsynligvis fra pludreformer forældre ytrer overfor deres børn, såsom "inuutik", "inuuti" eller "inuutiga" (mit menneske). I sin nuværende form Inuuteq betyder navnet "det menneske man ejer/har". En mulig variant i pludreform, som også er at finde i den godkendte navneliste er: "Unuuti". Inuuteq er nu også populært som navn i Vestgrønland.
	Inuutersuaq		♂	Thule		Inûterssuaĸ
	Isigaitsoq	♀		Thule		Isigaitsoĸ
	Isinnguaq	♀		Thule		Issínguaĸ
	Ittukusuk		♂	Thule		Ítukusuk
	Ittullak		♂	Thule		Ítugdlak
	Ittunnguaq		♂	Thule		Ítúnguaĸ
	Ittupaluk		♂	Thule		Ítupaluk
	Ittussaarsuaq	♀		Thule		Ítússaarsuaĸ
▸	Ivalorsuaq	♀		Thule		Ivalorssuaĸ
	en variant af navnet Ivalu: senetråd. Ivalorsuaq: Store Ivalu.
▸	Ivalu	♀		Thule		Ivalo
	senetråd. Antal navnebærere: Ivalu 128. Ivalo 103. Andre varianter: Ivalorsuaq (Store I.)
	Ivik	♀	♂	Thule		Ivik
▸	Ivinnguaq	♀	♂	Thule		Ivínguaĸ
	Plantenavn. Kære lille græs. Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
K
▸	Kajoq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Kajoκ
	'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
▸	Kaju	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Kajo
	Kortform. kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
	Kassaaluk	♀		Thule		Kavssâluk
	Kassaalussuaq	♀		Thule		Kavssâlugssuaĸ
▸	Kaugunnaq		♂	Thule		Kaugúnaĸ
	Sagnnavn. "Ham som blev begravet mellem klipperne." Ifølge et sagn var en mand på fjeldet på jagt efter søkonger, da han blev begravet under et stenskred. Han overlevede i en hulning, men døde snart af sult. En særligt kyndig åndemaner kom forbi og fik befriet kroppen, og tog den med ned til kysten, hvorefter han genoplivede manden med et nyt navn ved at sige: "Kaugunnaq iterit!" ("Du som blev begravet mellem klipperne, vågn op!") og manden begyndte at trække vejret igen, og kom tilbage blandt de levende. (Fortalt af Pualorsuaq. Holtved: The Polar Eskimos, MOG 152 (2), 1951, s. 294) Ifølge Samuel Kleinschmidt's ordbog fra 1871, betyder verbalstammen 'kauvâ' (kaavaa): "stikker noget midlertidigt ind i en omtrent tilsvarende hulning ... stikker hånden ind i eller under noget, hvor den netop har god plads (f.ex. under en sten, for at føle efter noget, eller i en lomme ... " Se også: Innisaq. Antal navnebærere: Kaugunnaq 2. Kaugúnaĸ 6.
▸	Kigutikkaq		♂	Thule		Kigutíka?
	Sagnnavn. Nedskrevet første gang i 1605. Den stortandede. Som det er almindeligt ved grønlandske navne forkortes vokaler og konsonanter, derfor Kigutikkaq i stedet for Kigutikkaaq. (Det samme sker i navne som Arnattoq = Arnatuk (søger sin mor), Ilaatsoq = Ilaatsuk (den frændeløse), Uumiitsoq = Umiitsuk (den langmodige). Det interessante ved navnet Kigutikkaq er, at det formentlig er et af de allerførste grønlandske navne der er nedskrevet, nemlig i året 1605. Dengang blev 3 mænd bortført fra Sisimiut området til Danmark. I de skriftlige kilder nedskrevedes de som ’Omeg’ (Umik: Skæg), ’Oka’ (Oqaq: tunge) og ’Judech’ eller ’Judecha’, formentlig den Kigutikkaq (den stortandede), der besøgte Europa, og som endnu huskedes i et sagn fra 1820’erne fra Aasiaat distrikt. (Se: J. Kisbye Møller: ‘Jens Bielkes Grønlandsberetning 1605.’ Tidsskriftet Grønland 1985-5, s. 141 & "Således skriver jeg, Aron", I: 272 272. Kigutikkaaq. (Atuakkiorfik 1999) Kigutikkaq kendes også på Østgrønlandsk som 'Kiilikka'.
	Kivioq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Kivioĸ
	Kulloq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Kuvdloĸ
	Kuutsiikitsoq		♂	Thule		Kûtsîkitsoĸ
M
	Maalaviaq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Mâlaviaĸ
	Maaluguaq	♀		Thule		Mâluguaĸ
	Maassak		♂	Thule		Maigssak
	Maassannguaq		♂	Thule		Maigssánguaĸ
▸	Magserannguaq	♀	♂	Thule		Magseránguaĸ
	Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
	Majaaq		♂	Thule		Majâĸ
	Majaq		♂	Thule		Majaĸ
▸	Maleraq		♂	Thule		Maleraĸ
	"Den man følger", "en ven". Malerariit (de der følger hinanden) er en betegnelse for to venner som tilbringer meget tid sammen. Ordet 'maleraraa' betyder også '(han) adlyder/følger (ham)'. Navnet kunne også være givet som en besværgelse (åndesprog), idet 'malere(q)' er et udtryk der bruges om 'en sæl der jages', altså at navnebæreren måtte have god fangst og være tæt på sæler gennem sit liv. (J. Petersen: ordbogêraĸ 1967, s. 105)
	Malugiaq	♀		Thule		Malugiaĸ
	Mamarut		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Mamarut
	Manissoq		♂	Thule		Manigsoĸ
▸	Manumina	♀	♂	Thule		Manumina
	"Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke, Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk). At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv. Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.). Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
	Maripaluk		♂	Thule		Maripaluk
▸	Masaitsiaq		♂	Thule		Masautsiaκ
	se under Masaana (Masauna). Endelsen -tsiaq betyder: smuk, flot, dyrebar eller dejlig. Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq. Antal navnebærere: Masaatsiaq 6. Masaitsiaq 10. Masaitsiaκ 5. Pissuseqatai: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.
▸	Masauna		♂	Thule		Masauna
	Masauna stammer fra Thule området, men er nu et almindeligt navn på kysten. Masauna stammer fra et ord der endnu bruges i Arktisk Canada: ‘masaut (masaujjuq)’ der betyder 'våd sne'. Når isen bliver usikker og blød betegnes den våde sne på overfladen som masaut (www.asuilaak.ca). Endelsen –na er en såkaldt navne-endelse. Der findes en del navne på grønlandsk, der stammer fra betegnelser for is og sne: Sikunnguaq (lille havis), Serminnguaq (lille gletcheris), Aputsiaq (snefnug), Kaneq (rimfrost), Kanerina (rimfrost med navne-endelse), Kassoq (blåligt isstykke) samt Qinoq (grødis), Manu (sandsynligvis også Manumina: rimfrost der dannes af åndedrættet). Navnene afspejler de arktiske omgivelser. I gamle dage var det desuden skik, hvis man fødte udenfor bopladsen, på sletten eller på isen, at navngive den nyfødte efter den første genstand, som fanger moderens øje. Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâĸ), Masaani (Masaune), Masaitsiaq, Masautsiaq. Antal navnebærere: Masauna 32. Masaana 8.
	Massannguaq	♀	♂	Thule		Magssánguaĸ
	Massaraannguaq	♀		Thule		Magssarãnguaĸ
	Massarannguaq	♀		Thule		Magssarãnguaĸ
	Masserannguaq	♀	♂	Thule		Magsseránguaĸ
	Mattaaq		♂	Thule		Mátâĸ
	Mavsannguaq	♀	♂	Thule		Mavsánguaĸ
	Meqqupaluk	♀		Thule		Merĸupaluk
▸	Meqqusaaq		♂	Thule		Merĸusâĸ
	Navn fra Thuleområdet med rødder i Canadisk Arktis. Meqqusaaq betyder 'det der ligner fjer/dun' eller 'nyt fjer/dun/hår'. En blød, lys og blålig fedtsten med paralelle fjerlignende fiberstriber kaldes i det nordlige Canada for 'miqqusaaq'. Ligeledes kaldes lervarer, lamper og kogegrej lavet over ild af ler blandet med hundeskind, græs og sælspæk for 'miqqusaaq' i denne del af landet. Navnet kom til Grønland i 1860-erne med Qillarsuaqs folk der indvandrede fra Canadisk Arktis. Qillarsuaq's lillesøster havde en søn ved navn Meqqusaaq. En person der har en klædning af ræveskind kaldes der også 'miqqusaalik' i det canadiske sagn om Qallupilluit (havets ånder der bruger edderfugleskind som tøj). I forskellige grønlandske sagn optræder en Meqqusaalik eller Meqqisaalik som hovedperson eller biperson. I sagnet om Qujaavaarsuk er meqqusaalik et væsen der bærer fugleskind som tøj, som en åndemaner kan møde, og når man river den i stykker, får man færdigheder til at kunne rejse inde i jorden (kivingaaq). I et andet sagn optræder en mand ved navn Meqqusaalik, som møder en umiak der rejser til Akilineq (Canada). Han rejser med, og da det begynder at storme, dykker de under vandet og rejser videre. Navne for sten etc:: Ujarak (sten), Suikkaq (sten (også: kompakt, solid, sund)) For tøj: Kapitak (helpels (til kajakbrug)), Tuilik (helpels (til kajakbrug)), Kapiseq & Kapitseq (Tarmpels, regntøj), Qulitsaq (atigeq, en mands rensdyrpels med hårene vendt indad).
	Mequ	♀		Thule		Meĸo
	Miiuk		♂	Thule		Mîuk
	Mikissuk	♀	♂	Thule		Mikivssuk
▸	Minik	♀	♂	Thule		Minik
	Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)" Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’. Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.' Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2. Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage. Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik. Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary. Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme. Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
	Miteq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Miteĸ
	Miunngi		♂	Thule		Miúnge
N
	Naajarlak	♀		Thule		Naujardlak
	Naimanngitsoq		♂	Thule		Naimángitsoĸ
	Nalikkatsiaq	♀		Thule		Nalíkatsiaĸ
	Nasaatsorluarsuk		♂	Thule		Nasaitsordluarssuk
	Nassaannguaq		♂	Thule		Navssãnguaĸ
	Nassaapaluk		♂	Thule		Navssâpaluk
	Nassaaq		♂	Thule		Navssâĸ
	Nassaarsuaq		♂	Thule		Navssârssuaĸ
▸	Natuk	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Natuk
	Pludrenavn. Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'. Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
	Naujarlak	♀		Thule		Naujardlak
▸	Navarana	♀		Thule Sydgrønlandsk		Navarana
	Sagnnavn. "Den der veksler mellem forskellige parter". Af den proto-eskimoiske stamme: naverar-, der i Yupik har fået betydningen 'udveksle' eller 'at låne', samt navnesuffiks -na. Stammen er muligvis beslægtet med 'niruver-' (niuver-), der på grønlandsk nu har fået betydningen '(bytte)handel'. Navarana er hovedpersonen i et sagn som er kendt i de fleste inuit områder, og er navngivet således efter sin handling. En person der ved at skiftes mellem to stammer endte med at skabe splid. I Grønland var det en kvinde mellem nordboerne og grønlænderne, i andre inuit samfund var det en person mellem indianere og inuit. Navnet har gennem tiden fået varianter såsom Avranna eller Aijanna på Inuvialuit og Inuinnaqtun, hvor det her drejede sig om en mandsperson, men hos Inuit i Labrador var det indianerkvinden Javraganak. Stammen nava- anvendes også som navn på hovedpersonen i sagnet om Navagiaq hvor N. som sjæl vandrer gennem forskellige dyr, for tilsidst at kravle op i en kvinde og blive født påny blandt menneskene. Endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'. Se også under navnet Navagiaq. På Iñupiaq kaldes fuglen strandsneppe (calidris minutilla) nogle steder for navaluġauraq, muligvis fordi fuglen flytter meget rundt, eller flyver frem og tilbage langs kysten. Varianter: Navarat, Navarapaluk (Lille N.), Navaranaaq, samt det nyere navn Navana. Antal navnebærere: Navarana 65 (i Grl.). 18 (i DK).
▸	Navarapaluk	♀		Thule		Navarapaluk
	Sagnnavn. 'Kære lille Navarat.' Navarat er en kort form af Navarana, se under denne.
▸	Navarat	♀		Thule		Navarat
	Sagnnavn. Kortform af Navarana, se under denne.
	Neqi		♂	Thule		Neĸe
	Nialiannguaq	♀		Thule		Nialiánguaĸ
	Ningioq	♀		Thule		Ningioĸ
▸	Niviarsiaq	♀		Thule		Niviarsiaĸ
	'Ung kvinde eller pige, jomfru, giftemoden pige'. Fra Niviaq (pige) + -siaq (erhvervet (som)). kortformer: Nivi, Niviaq. Nivikka. Stammen 'nivi' indeholder bibetydningerne: 'klynger sig', 'klæbe (fast) til' (muligvis pigen på moderen). På grønlandsk betyder ordet 'niviorpoq' også 'holder sig tæt ved’, ‘flyver rundt om' (ordbogêrak' 1951, s. 122). På den canadiske online Inuit ordbog (www.asuilaak.ca) betyder ordet 'niviurpuq': 'at kære sig om, ønsker følelsesmæssigt at være tæt ved, (1) en mor for sit syge barn, (2) en fugl vedbliver at være tæt ved sin rede'. I Jean Brigg’s 'Never in Anger', et studie om Inuit's sociale relationer i Canada, er ordet ‘niviuq’ forklaret som ‘at ønske, eller at vække ønsket om at kysse eller hengivent at berøre hinanden’ (1970:376). En yngre pige kaldes i Kivalliq (Qamanittuaq – Baker Lake): 'niviakkaq'. I Fortegnelse over grønlandske navne er der registreret 14 varianter med stammen nivi: Niviarsiaraq (lille pige), Niviaaluk (lille p. (hengivent)), Niviatsiaq (smukke p.), Nivinnguaq (kærep.). Andre former med traditionelle navne-endelser er: Niviana, Niviarsina and Nivikkana. Endelserne er -na, -sina og -kkana. Niviarsiaq var i ældre dage også betegnelse for en sygeplejerske (nuværende betegnelse: peqqissaasoq).
▸	Nivikka	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Nivíka
	Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?). Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
	Nivikkana	♀		Thule		Nivíkana
	Nivikkannguaq	♀		Thule		Nivikánguaĸ
	Nujaliannguaq	♀		Thule		Nujaliánguaĸ
	Nujaliaq	♀		Thule		Nujaliaĸ
	Nujalik	♀		Thule		Nujalik
	Nukappiannguaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Nukagpiánguaĸ
	Nuutaq		♂	Thule		Nûtaĸ
	Nuuttaq		♂	Thule		Nûgtaĸ
O
	Oqaitlaq		♂	Thule		Oĸaitdlaĸ
	Oqersuaq		♂	Thule		Oĸerssuaĸ
	Orfik		♂	Thule		Orfik
P
▸	Palleq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Patdleκ
	Plantenavn. Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet. Variant: Pallipaluk (Lille P.). Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
	Pallipaluk	♀	♂	Thule		Patdlipaluk
	Palloq	♀		Thule		Patdloĸ
	Pallunnguaq	♀		Thule		Patdlúnguaĸ
	Panippak		♂	Thule		Panigpak
▸	Piloq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Piloĸ
	muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt."
▸	Pipaluk	♀		Thule		Pipaluk
	Kæleform. fra stammen ’pi-’ (pigisaq: ens eje, ejendom) med tilhænget '-paluk' fra Thule dialekten: ’ens kære lille ejendom’. Tilhænget '-paluk' er almindeligt i Thule dialekten, i navne som: Inukitsupaluk (lille Inukitsoq), Kaalipaluk (lille Karl), Ittupaluk (Lille Ittu), Qujanapaluk (den glædelige lille) aamma Pallipaluk (Lille Piletræ). Stednavnet Siorapaluk (Lille forparti, eller lille strand). Ifølge Grønlands Statistik’s ’Navnestatistik for Grønland 2004’ oplyses det at navnet Pipaluk var det mest benyttede grønlandske pigenavn i perioden 2000-2004. Antal navnebærere: Pipaluk 136. (Hvis man tager Danmark med bliver de i alt 217. Navnets popularitet i Danmark skyldes vistnok Peter Freuchens datter Pipaluk Freuchen (1918-1999)).
	Piuaatsoq		♂	Thule		Piuaitsoĸ
	Pualorsuaq		♂	Thule		Pualorssuaĸ
	Pualu		♂	Thule		Pualo
	Pualuna		♂	Thule		Pualuna
	Pualunnguaq		♂	Thule		Pualúnguaĸ
	Pualut		♂	Thule		Pualut
▸	Pullaq		♂	Thule		Putdlaĸ
	'Sjæl'. Fra Toornat (Hjælpeånders) sprog. Pullaq er et andet ord for 'tarneq': sjæl. Pullaq betyder 'boble' og man mente denne indeholdt sjælen mens man lever her på jorden. Antal navnebærere: Pullaq 6. Putdlaĸ 7. Putdlaq 22. 'vanter'. Qanga inuup atisaasa taaguutaat aamma inunnut atsiunneqartarput, soorlu: Nasaq, Teqqiaq, Manumina, Kamik il.il. varianter: Pualo (vante), Pualuna (P. med navnesuffiks -na), Pualunnguaq (kære lille P).
Q
	Qaaqquk		♂	Thule		K'aerĸuk
	Qaaqqutsiannguaq		♂	Thule		K'ârĸutsiánguaĸ
▸	Qaaqqutsiaq		♂	Thule		K'aerĸutsiaĸ
	Navnet stammer muligvis fra ordet qaaqqusaq, (den hidkaldte), Qaaqqutsiaq ‘den kære som man har hidkaldt (for atter at kunne være iblandt os)’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser til børn opkaldt efter deres afdøde, såsom: Angerla (forkortelse af ‘angerlartoqut' (Den hjemvendte), samt Utertoq (den tilbagevendte), måske også Taatsiaq (den mest yndede nævnte?), for at undgå at nævne afdødes navn. Qaaqqutsiaq hører muligvis under denne kategori. Disse alternative betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne. Antal navnebærere: Qaaqqutsiaq 6. K'ârκutsiaκ 5. Qârqutsiaq 5.
	Qaaqqutsiarsuaq		♂	Thule		K'ârĸutsiarssuaĸ
	Qaarluttoq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		K'aordlugtoĸ
	Qaavigannguaq		♂	Thule		K'âvigánguaĸ
	Qaavigaq	♀	♂	Thule		K'âvigaĸ
	Qaavigarsuaq		♂	Thule		K'âvigarssuaĸ
	Qaerngaaq		♂	Thule		K'aerngâĸ
	Qaerusuk		♂	Thule		K'aerusuk
	Qajorannguaq		♂	Thule		K'ajoránguaĸ
	Qajorannguarsuaq		♂	Thule		K'ajoránguarssuaĸ
	Qajorapaluk		♂	Thule		K'ajorapaluk
	Qajuutsiaq	♀		Thule		K'ajûtsiaĸ
	Qalasersuaq		♂	Thule		K'alaserssuaĸ
	Qamaneq		♂	Thule		K'amaneĸ
	Qaorluttoq		♂	Thule		K'aordlugtoĸ
	Qiajuk	♀		Thule		K'iajuk
	Qiajunnguaq	♀		Thule		K'iajúnguaĸ
	Qilerneq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		K'ilerneĸ
	Qillaq		♂	Thule		K'itdlaĸ
	Qillarsuaq		♂	Thule		K'itdlarssuaĸ
	Qilluttooq		♂	Thule		K'igdlugtôĸ
	Qipisorsuaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		K'ipissorssuaĸ
	Qipisuna		♂	Thule  Vestgrønlandsk		K'ipissuna
	Qissut		♂	Thule		K'ivssut
	Qisuk		♂	Thule		K'issuk
	Qisunnguaq		♂	Thule		K'issúnguaĸ
	Qisussuaq		♂	Thule		K'issugssuaĸ
	Qujaukitsoq		♂	Thule		K'ujaukitsoĸ
	Quli	♀		Thule		K'ule
	Quliik	♀		Thule  Vestgrønlandsk		K'ulîk
▸	Qulutak		♂	Thule		K'ulutak
	Qulutak betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra?, 1967 (s. 87). Qulutak kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk Varianter af navnet: Qulutaq. Qulutana, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.
▸	Qulutana		♂	Thule		K'ulutana
	Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêraĸ, 1967 (s. 87), her med navnetilhænget -na tilsidst Qulutana. Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk. Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området. Antal navnebærere: Qulutana 8. (Qulutaq 11. K'ulutaĸ 2.)
	Qulutannguaq		♂	Thule		K'ulutánguaĸ
	Qulutapaluk		♂	Thule		K'ulutapaluk
▸	Qulutaq		♂	Thule		K'uluta?
	Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra? , 1967 (s. 87). Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk. Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutana, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området. Se også: Qupanuk & Qupaluna.
	Qulutarsuaq		♂	Thule		K'ulutarssuaĸ
	Qulutat		♂	Thule		K'ulutat
	Qumangaapik		♂	Thule		K'umangâpik
	Qupaluk	♀		Thule  Vestgrønlandsk		K´upaluk
S
	Saamik	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Sâmik
	Saamissuaq		♂	Thule		Sâmigssuaĸ
	Saffak	♀		Thule		Savfak
	Saggak	♀		Thule		Saggak
	Salloq		♂	Thule		Satdloĸ
	Sanngu		♂	Thule		Sángo
	Satorana	♀	♂	Thule		Satorana
	Sauneq	♀		Thule		Sauneĸ
	Sauninnguaq	♀		Thule		Saunínguaĸ
	Saunipaluk	♀		Thule		Saunipaluk
	Sequssuk		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Seĸuvssuk
▸	Sequssuna		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Seĸuvsuna
	Navnet stammer fra Thuleområet og tolkes ofte til at have betydningen: æggeblomme. Navnet er beslægtet med ordet sequsseq (hequsseq på Thule dialekt) fra ordet hequsseraq (sequsseraq) der betyder ‘æg inde i en fugl’. Rogn fra fisk kaldes også hequsseraq på Thule dialekten. (se: M. Fortescue: Inuktun 1991, q. 41) På Tununiq dialekten i det nordlige Baffin Island i Nunavut, bruges ordet ‘siqussiraq’ med forklaringen: “æg der endnu befinder sig i maven på en fugl, som endnu ikke har en fuldt udviklet skal.” (www.asuilaak.ca ) I Arktisk Québec - Canada, bruges ordet ‘siqutsiraq’ med forklaringen: “et endnu ikke lagt æg, hvis skal endnu ikke er fuldt udviklet” (Lucien Schneider: Ulirnaisigutiit 1985, q. 362). På Iñupiaq dialekten i Alaska er Siqupsiraq et personnavn, og stjernekonstellationen Syvstjernen (Plejaderne) (Qiluttuusat eller Tartutuuttut på grønlandsk) kaldes: ‘Siqupsiqqat’. (http://www.alaskool.org/LANGUAGE/dictionaries/inupiaq/dictionary.htm )
	Serminnguaq	♀		Thule		Sermínguaĸ
	Sillu		♂	Thule		Sigdlo
	Silluk		♂	Thule		Sigdluk
	Simigaq	♀		Thule SydgrønlandskVestgrønlandsk		Simigaĸ
	Sinarajuk	♀		Thule		Sinarajuk
	Sissu		♂	Thule		Sivso
	Siuleqatuk	♀		Thule		Sujuleĸatuk
	Soqqaq	♀	♂	Thule		Sorĸaĸ
	Suakannguaq	♀		Thule		Suakánguaĸ
▸	Suersaq		♂	Thule		Suersaĸ
	Måske fra ordet suuarsagaq/suuersagaq (den helbredte (af en åndemaner?)) Cf. Kleinschmidt 1871:348: suuanngilaq: befinder sig vel, fejler intet (i modsætning til: suuarpoq: befinder sig ikke vel, har det ikke godt). Navnet kunne også være afledt af et ældre ord der ikke længere bruges på grønlandsk, men som endnu bruges af andre Inuit dialekter: "isuarsarpaa, prøver at helbrede ham fysisk eller på moralsk måde." Samme type navne: Massagaq (Mavsagaĸ): den helede, Massaaraq (Mavsâraĸ): den lille helede, Massannguaq (Mavsánguaĸ): den kære lille helede. Maqqioq (Marĸioĸ): den der fremsiger helende formularer. Antal navnebærere: Suersaq (som fornavn) 25. (Som efternavn) 30. Suerssaĸ (som fornavn): 2. Suerssaĸ (Som efternavn): 8
▸	Suikkaq		♂	Thule		Suíkaĸ
	Suikkaq betyder kompakt, solid eller sund. Suikkaq er også en betegnelse for sten. Sommetider bruges også formen Suikkak med k.
	Sujuleqatsiaq	♀		Thule		Sujuleĸatsiaĸ
	Sujuleqeqatsiaq	♀		Thule		Sujuleĸatsiaĸ
T
	Taateraaq		♂	Thule		Tâterâĸ
▸	Taatsi		♂	Thule		Taitse
	Forkortelser: Taatsi, Taitsi. Forkortelse af navnet Taatsiaq. Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten. Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste. Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der). Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94) Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel. Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
▸	Taatsiaq		♂	Thule		Taitsiaĸ
	Forkortelser: Taatsi, Taitsi. Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten. Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste. Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94) Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel. Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiángua? 17 (kære T). Taitsiánguarâtsia? 4 (kære søde lille T.).
	Taffinnguaq	♀		Thule		Tavfínguaĸ
▸	Taitsiannguarsuaq		♂	Thule		Taitsiánguarssuaĸ
	se under Taatsiaq (Taitsiaĸ). Endelserne -nnguaq og-suaq betyder hhv. kære, søde og store.
▸	Taitsiaq		♂	Thule		Taitsiaκ
	Forkortelser: Taatsi, Taitsi. Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten. Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste. Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der). Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94) Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel. Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
	Taiungina		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Taiungina
	Talagatina		♂	Thule		Talagatina
	Taliilannguaq		♂	Thule		Talîlánguaĸ
	Taliilaq		♂	Thule		Talîlaĸ
	Taliilarsuaq		♂	Thule		Talîlarssuaĸ
▸	Taorana	♀	♂	Thule		Taorana
	Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana). Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
	Taorana (Daorana)	♀	♂	Thule		Taorana
	Tapaitsiaq	♀		Thule		Tapaitsiaĸ
	Tautsiannguaq		♂	Thule		Tautsiánguaĸ
	Tautsiaq		♂	Thule		Tautsiaκ
	Tavfinnguaq	♀		Thule		Tavfínguaĸ
	Tiguaq		♂	Thule		Tiguaĸ
▸	Tinnaaq			Thule		Tínâĸ
	Oprindeligt tilnavn. "(Den gode) Trommedanser". Fra ordet 'tivavoq': danser med kropsbevægelser og krumspring med tromme (for at vække tilskuernes latter). Deraf ordene: “tissigaa (tivsigâ - synes han er komisk)”, “tissinarpoq (tivsinarpoĸ - er morsom)”, “tissisaarpaa (tivsisârpâ - prøver at få ham til at grine)”. På Labrador dialekten findes ordet: 'tinnakpuq': fryser ell. ryster (dirrer) af kulde. Iñupiat i Alaska bruger ordet 'sayuun' for en sang med kropsbevægelser, ordet anvendtes også af folk ved Upernavik (Inegpait). På nutidsgrønlandsk har ordet 'sajuppoq' gået hen og fået betydningen 'ryster'. Ordet 'tinnaaq' har derfor rod i bevægelse/dans. Navnet er muligvis et oprindeligt tilnavn til en person med betydningen "den gode trommedanser." Antal navnebærere: Tivnâĸ 3. Tivnâq 12. (Alle som efternavn)
	Torngi	♀	♂	Thule		Tornge
	Tornginnguaq	♀		Thule		Torngínguaĸ
▸	Tukummeq	♀		Thule		Tukúmeĸ
	Ifølge Samuel Kleinschmidt ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 betyder ordet 'tukumavoq': “er rørig, er rap, er snar til Gjerning, er munter”. I 'Comparative Eskimo Dictionary' (Fortescue et. al.) fra Fairbanks, Alaska 1994, s. 348 står der: “er rastløs, entusiastisk, hurtigtarbejdende” (heraf det vestgrl. pige- og drengenavn Tukumaq: munter, hurtig), samtidig med at ordet skulle have samme stamme som tukku- eller tukkor- “at sove hos naboen” (heraf også pigenavnet Tukkujaq: den som overnatter) og “er generøs”. Fra protoeskimoisk tuku- der betød: “vært, være rig”. Varianter: Tukumaq, Tukkujaq. Antal navnebærere: Tukummeq 33. Tukúmeĸ 29.
	Tukumminnguaq	♀		Thule		Tukúmínguaĸ
	Tuneq		♂	Thule		Tuneĸ
U
	Uisaakassak		♂	Thule		Uisâkavsak
	Ujarak	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ujarak
	Ukkujaaq		♂	Thule		Uvkujâĸ
▸	Ulaajuk	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ulâjuk
	Sagnnavn. Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
	Ulloriaq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Uvdloriaĸ
	Uluattooq		♂	Thule  Vestgrønlandsk		Uluagtôĸ
	Ululik	♀	♂	Thule		Ululik
	Unaaq		♂	Thule		Unâĸ
	Ungaapaluk		♂	Thule		Ungâpaluk
	Ungaaq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ungâĸ
	Utuuniaq		♂	Thule		Utûniaĸ
	Utuuniarsuaq		♂	Thule		Utûniarssuaĸ
	Uumaaq		♂	Thule		Ûmâĸ
	Uusaqqak		♂	Thule		Ûssarĸak
	Uutaaq		♂	Thule		Ûtâĸ

Søg i navne

 

Ekstra kriterier

Drengenavne
Pigenavne
Efternavne

---

Avanersuaq / Thule (Nord)
Østgrønlandsk
Kap Farvel (Syd)
Vestgrønlandsk

---

Præcis søgning