Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 359 matchende navne:
A | E | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 Aaja  Sydgrønlandsk Âja
Aajaraq    Âjaraĸ
 Pludrenavn. Betydning: "Hov du lille der!"
Aaju   VestgrønlandskÂjo
 Pludrenavn.

Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn.

Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8.
Aajunnguaq   VestgrønlandskÂjúnguaĸ
 Pludrenavn.

Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn.

Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4.
 Aaka    Âka
Aakkuluk Østgrønlandsk  Ãkuluk
 Kælenavn.

"Kære lille." Et almindeligt kælenavn for børn af begge køn. Andre lignende kæleformer er: Aannguaq, Iinnguaq, Aakasik, Kuluk, Iikkila (Ikila), Itaara, Itajaraq, Maaraq, Maannguaq, Nguaq osv.

Antal navnebærere: Aakkuluk <4. Aakkulu <4. Ãkulo <6. Varianter: Aakulu (Østgrl).
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 Aamannguaq    Aumánguaĸ
 Aanngiiuk Østgrønlandsk  Ãngîjuk
Aappalittoq Østgrønlandsk  Augpaligtoκ
 'Den røde'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittuatsiaq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig) & Katsuana af Katsuarik (smuk brun). Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Aappalittuatsiaq Østgrønlandsk  Augpaligtuatsiaκ
 'Den smukt røde'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittoq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort) & Qorsuk (gullig, grøn).
 Aartaajik Østgrønlandsk  Ârtâjik
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 Aavaarteq Østgrønlandsk  Auvârteĸ
 Aggu    August / Augustinus / Augusta / AugustineAvgo / Augo
 Ajaaja   VestgrønlandskAjâja
 Ajaattoq Østgrønlandsk  Ajáitoĸ
 Ajaattu Østgrønlandsk  Ajáito
 Ajaatu Østgrønlandsk  Ajâto
 Aka   VestgrønlandskAka
 Akaaka    Akâka
 Akalak    Akalak
Akannguaq   VestgrønlandskAkánguaĸ
 Pludrenavn.
Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille).
 Akik  SydgrønlandskVestgrønlandskAkik
Akisooq   VestgrønlandskAkisôκ
 Den dyrebare.
AkitseqThule   Akitseĸ
 Betydning: Den dyrebare
 Akulersaq    Akulersaĸ
 AlalaqThule   Alalaĸ
 Alasuaq   VestgrønlandskAlasuaĸ
 AleqatsiaqThule   Aleĸatsiaĸ
 Allaq    Avdlaĸ/Agdlaĸ
 Allu    Agdlo
 Amaalik   VestgrønlandskAmâlik
 Amaartivat Østgrønlandsk  Amârtivat
 Aneerajik   VestgrønlandskAnêrajik
 Angajooraq   VestgrønlandskAngajôraĸ
 Angaju   VestgrønlandskAngajo
 Angajulleq   VestgrønlandskAngajugdleĸ
 Angajutsiaq    Angajutsiaĸ
Angerla   VestgrønlandskAngerdla
 Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori.

Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag.
 Angerlannguaq   VestgrønlandskAngerdlánguaĸ
Angerlartoq   VestgrønlandskAngerdlartoĸ
 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq.

'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336).

Se også under Angerla & Angerlarneq.

Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte).
 Angiisiarteq Østgrønlandsk  Angîsiarteĸ
 Anori    Anore
Anuik    Anuik/Anuvik
 Nydannelse

Navnet er baseret på Anu (seletøj) samt Anouk (europæisk navn)
 Apannguaq   VestgrønlandskApánguaĸ
 Appa   VestgrønlandskAgpa
 Apu    Apollus/AbeloneApo
Apunnguaq   VestgrønlandskApúnguaκ
 Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu.
 Aput    Aput
Aputsiaq   VestgrønlandskAputsiaĸ
 Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq.

Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte.
 Aqaatilik  Sydgrønlandsk Aĸautilik
 Aqipi Østgrønlandsk  Aĸipe
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 Aqqanaatsiaq Østgrønlandsk  Arĸanâtsiaĸ
 Aqqarsaaq Østgrønlandsk  Arĸarsâĸ
 Aqqinaatsiaq Østgrønlandsk  Arĸinâtsiaĸ
 Ara    Ara
 Araq    Araĸ
Ari   VestgrønlandskAre
 Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede).
 Arivaraq   VestgrønlandskArivaraĸ
 Arsugaq    Arsugaĸ
 Artaajik Østgrønlandsk  Artâjik
 Artajik Østgrønlandsk  Artâjik
Asa    AsserAsa
 Forkortet form af verbalstammen asa-, betydning: at elske, elskelig, elskede.
 Asana    Asana
 Asanannguaq    Asanánguaĸ
 Asasaq    Asassaĸ
 ASIAQ   VestgrønlandskAsiaĸ
 Ataana    
 Atana    Atana
 Atsiaq    Atsiaĸ
 Attiartertoq Østgrønlandsk  Agtiartertoĸ
 Avalak   VestgrønlandskAvalak
 Avalequt   VestgrønlandskAvaleĸut
 Avoortungiaq    Avôrtungiaĸ
Avu    Avo
 Forkortelse af Avoortungiaq
E
 Eqqimmaalaaq Østgrønlandsk  Erĸingmaulâĸ
 Eqqitsumma Østgrønlandsk  Erĸitsúma
 Eqqumaq   VestgrønlandskErĸumaĸ
 Ernguta   Vestgrønlandsk
 Erngutaq    Erngutaĸ
 Ernutannguaq    Ernutánguaĸ
 Ernutaq    Ernutaĸ
I
 Iikajippaat Østgrønlandsk  Îkajípât
 Iikiitsoq Østgrønlandsk  Îkîtsoĸ
 Iikiitsu Østgrønlandsk  Îkîtso
 Iikkajippaat Østgrønlandsk  Ikâjípât
 Iikkuluk    Ĩkuluk
 Iilik    EliÎlik
 Iinnguaq   VestgrønlandskĨnguaĸ
 Iisimmaaq Østgrønlandsk  Îsímâĸ
 Iiva    Edvard / EvaÎva
 Ijangaatseq    Ijangâtseĸ
 Ikimaleq Østgrønlandsk  Ikimaleĸ
 Ikinngut   VestgrønlandskIkíngut
 Ikuma    Ikuma
 IlaatsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaatsukThule   Ilaitsuk
 IlaatsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 IlaitsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaitsukThule   Ilaitsuk
 IlaitsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 Ili    ElisaIle
 Iliisa    Elisa / EliseIlîsa
 Ilikkajippaat Østgrønlandsk  Ilíkajípât
 Ilisimmaaq Østgrønlandsk  Ilisímâĸ
 Iminnguaq    Imínguaĸ
 Inequ   VestgrønlandskIneĸo
 Inequnaaluk   VestgrønlandskIneĸunâluk
 Inooraq   VestgrønlandskInôraĸ
 Inuinnaq  SydgrønlandskVestgrønlandskInuínaĸ
 Inuk   VestgrønlandskInuk
 Inukkuluk   VestgrønlandskInúkuluk
 Inungasoq   VestgrønlandskInungassoĸ
Inutsiaq    Inutsiaĸ
 Muligvis en oprindelig kæleform.

Pragtfuldt, flot, værdifuldt eller tiltalende menneske. Nogle steder: stort menneske, I nordligste Grl samt i Canada bruges også betydningen: lille, undseligt menneske.

Antal navnebærere: Inutsiaq 11. Inutsiannguaq (kære lille I.) 4.
 Inuujooq    Inûjôĸ
 Iperaq  Sydgrønlandsk Iperaĸ
Ivaaq   VestgrønlandskIvâĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4.
 Ivernaajik Østgrønlandsk  Ivernâjik
 IvikThule   Ivik
IvinnguaqThule   Ivínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille græs.

Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
J
Joora    Jôra
 Forkortelse af Angajooraq.
 Jorngu    Jorngo
 Juutu    JuthoJûto
K
 Kaajammat Østgrønlandsk  Kâjangmat
 Kaaka   VestgrønlandskKâka
 Kaakaaq Østgrønlandsk  Kâkâĸ
 Kaakajik Østgrønlandsk  Kâkajik
 Kaasuarnaat Østgrønlandsk  Kâsuarnât
 Kaatsaannaq Østgrønlandsk  Kâtsáinaĸ
 Kaatsuarnaat Østgrønlandsk  Kâtsuarnât
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 Kaka    Kaka
 Kakatsak Østgrønlandsk  Kakatsak
 Kassoq   VestgrønlandskKagssoĸ
 Keersangaq Østgrønlandsk  Kêrsangaĸ
 Kiiannguaq    Kîánguaĸ
 Kiimi    KimiKîme
 Korni    Conny / KorneliusKorne
 Kuannia ØstgrønlandskSydgrønlandsk Kuánia
 Kuka    Kuka
 Kukku Østgrønlandsk VestgrønlandskKúko
Kuluk   VestgrønlandskKuluk
 Oprindeligt kælenavn

Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne).

Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv.

Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv.

Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv.

Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24.
 Kulunnguaq   VestgrønlandskKulúnguaĸ
 Kunnak Østgrønlandsk  GunnarKúnak
 Kuuka   VestgrønlandskKûka
 Kuunu    Gudny/KunoKûno
L
 Luui    Ludvig / Louis / LouiseLûe / Lûve
M
Maannguaq   VestgrønlandskMãnguaĸ
 Kælenavn.

af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’.

Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd).

Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7.
MagserannguaqThule   Magseránguaĸ
 Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
 Majuutaq   VestgrønlandskMajûtaĸ
 Mannaatseq Østgrønlandsk  Mánaitseĸ
 Mannaatteq Østgrønlandsk  Mánáiteĸ
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
Masik    Masik
 En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Masik hører til den sidstnævnte kategori, og er betegnelsen for en tværstang på kajakdækket der ligger lige umiddelbart før kajakringen. I Samuel Kleinschmidts "Den Grønlandske Ordbog" fra 1871 (s. 204), findes følgende forklaring:

"Masik 1) En Gjælle (i en Fisk eller Krabbe eller andet levende, som aander ved Gjæller) ... 2) Det buede Tværtræ foran ringen i en Kajak (saaledes benævnt ved Sammenligning med en Fisks Gjællebue)."

Masik som betegnelse for både gælle og tværstang i kajak findes i de fleste Inuit dialekter. Andre traditionelle navne hentet fra kajakken og dens udrustning er bl.a.: Norsaq (kastetræ til harpun), Avataq (fangstblære), Kujaaq (køl), Tuilik (helpels til kajakbrug), Paajuk (den roende (i kajak)) osv.

Antal navnebærere: Masik 5. Alle født i 1990-erne.
 MassannguaqThule   Magssánguaĸ
 MasserannguaqThule   Magsseránguaĸ
 MavsannguaqThule   Mavsánguaĸ
 Meera    Mêra
 Meeraq   VestgrønlandskMêraĸ
 Miiaq    Mîaĸ
 Miki   VestgrønlandskMike
 Mikisoq   VestgrønlandskMikissoĸ
 MikissukThule   Mikivssuk
 Milatteeq Østgrønlandsk  Milagtêĸ
 Mineq   VestgrønlandskMineĸ
MinikThule   Minik
 Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)"

Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’.

Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.'

Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2.

Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage.

Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik.

Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary.

Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme.

Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
 Minneq    Mingneĸ
 Mukusunnguaq    Mukusúnguaĸ
 Mutsi    MotzfeldtMutse / Múte
N
 Naalu    Nâlo
 Naalungiarsuk    Nâlungiarssuk
 Naanngu    Nãngo
 Naatsoq   VestgrønlandskNaitsoĸ
 Naattaaq Østgrønlandsk  Nãtâĸ
 Nakivat Østgrønlandsk  Nakivat
 NAPA Østgrønlandsk  Napa
Napaartoq   VestgrønlandskNapârtoĸ
 Plantenavn.

‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ.

Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5.
 Narsinngattak    Narsíngátak
 Nasaasaq  SydgrønlandskVestgrønlandskNasaussaĸ
 Nata    Nata
 Nataaq   VestgrønlandskNatâĸ
 Nguujuk    Ngûjuk
 Niini    Nîne
 Niininnguaq    Nînínguaĸ
 Niinu    Nîno
 Nikku    Nikoline/NikolajNíko
Niviaq   VestgrønlandskNiviaĸ
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.

Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6.
 Nortu Østgrønlandsk  Norto
Nuka   VestgrønlandskNuka
 Slægstskabsbetegnelse.

Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland).

Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.
Nukaaka   VestgrønlandskNukâka
 Slægtskabsbetegnelse.

fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne.

I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka

, hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka.

Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc.

Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.

Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt.

Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage.

Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka.
 Nukaaluk    Nukâluk
 Nukaaneq    Nukauneĸ
 Nukaarannguaq   VestgrønlandskNukâránguaĸ
 Nukaaraq   VestgrønlandskNukâraĸ
 Nukaati    Nukaute
 Nukakkuluk    Nukákuluk
 Nukannguaq   VestgrønlandskNukánguaĸ
 Nukanu    Nukano
 Nukanunnguaq   VestgrønlandskNukanúnguaĸ
 Nukarleq   VestgrønlandskNukardleĸ
 Nukarliaq   VestgrønlandskNukardliaĸ
 Nukartaa   VestgrønlandskNukartâ
 Nukartaaq   VestgrønlandskNukartâĸ
 Nukartaavarannguaq    Nukartâvaránguaĸ
 Nukata    Nukata
 Nukatsaaq   VestgrønlandskNukatsâĸ
 Nukatsiaq    Nukatsiaĸ
 Nukavik    Nukavik
 Nukkiaq    Núkiaĸ
 Nuku    Nuko
 Nukuna    Nukuna
 Nuliarpak Østgrønlandsk  Nuliarpak
 Nungu   VestgrønlandskNungo
 Nunni   VestgrønlandskNúne
 Nunnu   VestgrønlandskNúno
 Nuuku ØstgrønlandskSydgrønlandsk Nûko
 Nuunaaq    Nûnâĸ
 Nuunnu    Nũno
 Nuunu   VestgrønlandskNûno
 Nuunuku    Nûnuko
 Nuunuuta   VestgrønlandskNûnûta
O
Ooquna    Ôĸuna
 Pludrenavn.

en pludreform af 'inequnaq' (søde eller nuttede).

Varianter: Oquna, Uno (kortform), Unuuti (min søde), Unuuna (den søde), Inequ (kortform), Inequnaaluk (ret søde), Inequnaaraq (lille søde).
 Oqooqummaaq Østgrønlandsk  Oĸôrĸúmâĸ
 Oqqapia Østgrønlandsk  Orĸapia
 Orliina   VestgrønlandskOrdlîna
P
 Paapi    BaabiPâpe
 Pakkutaq   VestgrønlandskPákutaĸ
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 PallipalukThule   Patdlipaluk
 Panni Østgrønlandsk  Pangne
 Pappi Østgrønlandsk  Pápe
 Peernaat    Pêrnât
 Peqila Østgrønlandsk  Peĸila
 Peqilaaq Østgrønlandsk  Peĸilâĸ
 Peqqi Østgrønlandsk  Perĸe
 Peqqilaaq Østgrønlandsk  Perĸilâĸ
 Peqqitsunngualik    Perĸitsúngualik
 Piilannaat Østgrønlandsk  Pîlangnât
 Piinti    Bent / Bendt /BentePĩnte
 Piinu    BenignePîno
 Piitannaat Østgrønlandsk  Pîtánât
 Pikinnguaq   VestgrønlandskPikínguaĸ
 Pikkuluk    Píkuluk
Pilu   VestgrønlandskPilo
 Plantenavn.

Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad).

Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11.
Pilunnguaq   VestgrønlandskPilúnguaĸ
 Plantenavn.

Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde).

Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle).
Pilutaq   VestgrønlandskPilutaĸ
 Plantenavn.

Blad.

Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43

Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11.
 Piseerajik Østgrønlandsk  Pisêrajik
 Pitsialik    Pitsialik
 Pituaq   VestgrønlandskPituaĸ
 Pivik    Pivik
 Pivinnguaq    Pivínguaĸ
 Pualakiuk Østgrønlandsk  Pualakiuk
 Puiaq    Puiaĸ
 Pukaq    Pukaĸ
 Putsi    Putse
 Puupi    Pûpe
Q
 Qaamaq   VestgrønlandskK'aumaĸ
 Qaartuat Østgrønlandsk  K'aortuvat
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 Qananngiiuk Østgrønlandsk  K´anángîuk
 Qannik    K'ánik
 Qarsoq  Sydgrønlandsk K'arssoĸ
 Qavak  Sydgrønlandsk K'avak
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 Qiinnianngaaq Østgrønlandsk  K'ĩniángâĸ
 Qillalaannguaq    K'ivdlalãnguaĸ
 Qillalaaq    K'ivdlalâĸ
 Qipinngi    K’ipínge
 Qissisaq   VestgrønlandskK'íssissaĸ
 Qitu    K'ito
Qivioq   VestgrønlandskK'ivioĸ
 Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster.

Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne).
 Qooqa    K'ôĸa
 Qujanaqi Østgrønlandsk  K'ujanaĸe
Qunerna    K'unerna
 en man finder sød, en man finder smuk. Fra ordet: quneq (forkortelse af (ine)qunaaq). Har samme stamme som: Qunaaq og Qunerseeq (den søde, den smukke) og Quneqitooq der betyder 'den meget smukke' som i 1880-erne var et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).
Qunerseeq Østgrønlandsk  K'unersêκ
 den smukke, den søde. Fra ordet: qunersooq (af (ine)qunaaq eller Quneq). Et andet navn af samme stamme Quneqitooq betyder den meget smukke var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn Qunerna samt det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).

Antal navnebærere: Qunerseeq 8. K’unersêκ 4.
 Qutsuluk Østgrønlandsk  K'utsuluk
 Quuik  Sydgrønlandsk K'ûik
R
 Rulu    Rulo
S
 Saamaq   VestgrønlandskSaimaĸ
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 Saqqilaarteq Østgrønlandsk  Sarĸilârteĸ
 Satorina   VestgrønlandskSatorina
 Seqineq   VestgrønlandskSeĸineĸ
 Sialuk    Sialuk
 Sialunnguaq    Sialúnguaκ
Sikkersoq   VestgrønlandskSivkersoĸ
 Plantenavn.

"den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter".

Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21.
 Sikki   VestgrønlandskSivke
 Sileqaavat Østgrønlandsk  Sileĸauvat
Sinni    Sivne
 Kortform af Sinniisoq.
 Sinnii   VestgrønlandskSivnê
 Sinniisoorakkuluk    Sivnîssôrákuluk
 Sinniisoq   VestgrønlandskSivnîssoĸ
 Siorakitsoq  Sydgrønlandsk Siorakitsoĸ
Siuana   VestgrønlandskSujuana
 Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk)

, samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre.

Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe.

Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'.

Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn.
 SoqqaqThule   Sorĸaĸ
 Soralu    Soralo
 Sorlak   VestgrønlandskSordlak
 Sorlannguaq   VestgrønlandskSordlánguaĸ
 Suiaq  Sydgrønlandsk Suiaĸ
 Sumaanaaq Østgrønlandsk  Sumânâĸ
 Sumaannaaq Østgrønlandsk  Sumângnâĸ
 Sunavana   VestgrønlandskSunavana
 Suttuitseq Østgrønlandsk  Suvtuitseĸ
T
 Tajaq   VestgrønlandskTajaĸ
TaoranaThule   Taorana
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
 Taorana (Daorana)Thule   Taorana
 Taqqisima(t) Østgrønlandsk  Tarĸisima(t)
 Taratsi Østgrønlandsk  Taratse
 Tassuana   VestgrønlandskTássuana
 Tiartikku Østgrønlandsk  Tiartíko
 Tikaajaat Østgrønlandsk  Tikâjât
 Tikiusaaq    Tikiussâĸ
Tilioq    Tilioĸ
 (i nyere tid) ven, kammerat. Tilioq har en sydgrønlandsk variant der hedder 'Tiliaq'. Den noget ældre verbalform 'tilivaa' betyder: 'sender ham i et ærinde' samt 'sender ham en besked gennem en anden person'. Grundbetydningen må være 'en man har betroet noget'.

Et andet personnavn med samme etymologi er Arpaarti, 'budbringeren', af arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give besked).
Tiliunnguaq    Tiliúnguaĸ
 (i nyere tid) kære ven, kære kammerat. Af Tilioq med -nnguaq (kære) endelse. Tilioq har en sydgrønlandsk variant der hedder 'Tiliaq'. Den noget ældre verbalform 'tilivaa' betyder: 'sender ham i et ærinde' samt 'sender ham en besked gennem en anden person'. Grundbetydningen må være 'en man har betroet noget'.

Et andet personnavn med samme etymologi er Arpaarti, 'budbringeren', af arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give besked).
 TorngiThule   Tornge
 Tuapak   VestgrønlandskTuapak
 Tuinnguaq    Tuínguaĸ
Tuka    Tuka
 En pludreform af nuka (slægtskabsbetegnelse, lillesøster eller lillebror til en af samme køn).
 Tukuma   Vestgrønlandsk
Tukumaq   VestgrønlandskTukumaĸ
 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma.

Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi.

Se også under pigenavnet Tukummeq.

Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005.
 Tulliaq    Tugdliaĸ
 Tungutsiiannguaq   VestgrønlandskTungutsîánguaĸ
 Tungutsiiaq   VestgrønlandskTungutsîaĸ
 Tuukkaq   VestgrønlandskTũkaĸ
 Tuukula Østgrønlandsk  Tûkula
U
 Uerana   VestgrønlandskUverana
 Uilulaq   VestgrønlandskUilulaĸ
 Uitsalikitseq Østgrønlandsk  Uitsalikitseĸ
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 Ujarneq Østgrønlandsk VestgrønlandskUjarneĸ
 Ujoru   VestgrønlandskUjoro
 Uka    Uka
 Ukaaka    Ukâka
 Ukaleq   VestgrønlandskUkaleĸ
 Ukaliusi   VestgrønlandskUkaliuse
 Ukarra    Ukarra
 Ukkaq ØstgrønlandskSydgrønlandsk Uvkaĸ
 Ulaaju   VestgrønlandskUlâjo
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
Ulannaq Østgrønlandsk  Ulavnaκ
 se under Ulaajuk.
 Ulu  Sydgrønlandsk Ulo
 UlulikThule   Ululik
 Uma    Uma
Umaamaaq    Umâmâκ
 Kælenavn

Almindeligt kælenavn i Upernavik området som betegnelse for 'baby', 'yngste' osv.

Variant: Umaamii.
Umaamii    Umâmê
 Kælenavn

En variant af det almindelige kælenavn "Umaamaaq" i Upernavik området. Umaamaaq er en betegnelse for 'baby', 'yngste' osv.

Variant: Umaamaaq.
 Umeerinneq Østgrønlandsk  Umêríneĸ
 Unatsiaq    Unatsiaĸ
 Ungaaja    Ungâja
 Ungaaq   VestgrønlandskUngâĸ
 Usinna   VestgrønlandskUsivna
 Usornaq Østgrønlandsk  Usornaĸ
Utertoq   VestgrønlandskUtertoĸ
 Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem.

Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder)

Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte)
Uti   VestgrønlandskUte
 Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem.
Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq.
 Uuka    Ûka
 Uunnguunia Østgrønlandsk  Ũngûnia
 Uuttuanngi Østgrønlandsk  Ũtuánge

Søg i navne

 
Ekstra kriterier