Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 221 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 AajakorsuaqThule   Âjakorssuaĸ
 AajakuThule   Âjako
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 AangiitThule   Ângît
 AapilaaqThule   Âpilâĸ
 AapilannguaqThule   Âpilánguaĸ
 AapilarsuaqThule   Âpilarssuaĸ
 AaqqioqThule  VestgrønlandskÂrĸioĸ
 AaqqiorsuaqThule   Ârĸiorssuaĸ
 AaqqiupalukThule   Ârĸiupaluk
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 AavikiThule   Âvike
 AavikinnguaqThule   Âvikínguaĸ
 AgpaleqThule   Agpaleĸ
 AgpalerssukThule   Agpalerssuk
 AgpaliapikThule   Agpaliapik
 AgpalinguarsuaqThule   Agpalínguarssuaĸ
 AjassaassuaqThule   Ajagssáussuaĸ
 AjassaussuaqThule   Ajagssáussuaĸ
 AjorsalikThule   Ajorssalik
AkitseqThule   Akitseĸ
 Betydning: Den dyrebare
 AkumalikThule   Akumalik
 AkumalinaThule   Akumalina
 AkumalinnguaqThule   Akumalínguaĸ
 AlalaqThule   Alalaĸ
 AlataqThule  VestgrønlandskAlataĸ
 AleqatsiaqThule   Aleĸatsiaĸ
 AleqatsiarsuaqThule   Aleqatsiarssuaĸ
 AmaroqThule   Amaroĸ
 AnaakkaqThule   Anáukaĸ
 AnaukkaqThule   Anáukaĸ
 AngiinaThule   Angîna
 AngileqThule   Angileĸ
 AngmalortoqThule   Angmalortoĸ
 AngullukThule  VestgrønlandskAngutdluk
 AngussuannguaqThule   Angússuánguaĸ
 AngutikassakThule  VestgrønlandskAngutikavsak
 AngutilluarsukThule   Angutivdluarssuk
 AngutilluarsussuaqThule   Angutivdluarssugssuaĸ
 AningaanaThule   Aningâna
 AppaapikThule   Agpâpik
 AppalersuarsukThule   Agpalerssuarsuk
 AppalersukThule   Agpalerssuk
 AppalinnguaqThule   Agpalínguaĸ
 AppalinnguarsuaqThule   Agpalínguarssuaĸ
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 ArnaatsoqThule   Arnáitsoĸ
 ArnaitsoqThule   Arnáitsoĸ
 ArruttapalukThule   Arrútapaluk
ArruttaqThule   Arrútaĸ
 Muligvis samme stamme som 'arrusaq (aarrusaq)', men forenklet eller som dialektvariation blevet til 'Arrutaq' eller 'Arruttaq'.

Arrusaq er et navn på et lille bløddyr i havet der på dansk kaldes en vingesnegl (clione limicina), som er gennemsigtigt og har et par små vinger. De kan blive op til 5 cm. Deres ordbogsdefinition på grønlandsk er 'aataasaq' (formet som en aataaq - grønlandssæl). Bløddyret er nu ved en misforståelse almindeligt kendt som 'aataaliannguaq', fra en populær børnesang baseret på sagnet af samme navn, og som ikke har relation til dyret.

Arrusaq/aataasaq var somme tider en åndemaners hjælpeånd, og kunne variere i størrelse fra en hånd til menneskestørrelse. Navnet kan muligvis også have relation til Fabricius' sagnagtige 'ataarpiaq' (den rigtige grønlandssæl) fra hans ordbog fra 1804 (s. 57).

Verbalformen er 'arrorpoq', der betyder 'opløses i vand, bliver blødt, flosser', og er muligvis opkaldt således på grund af sin geleagtige masse.

Antal navnebærere: Arruttaq 5. Arrutaq 8. Arrutaĸ <4.
 ArruttarsuaqThule   Arrútarssuaĸ
AsarpanaThule  VestgrønlandskAsarpana
 Oprindeligt kælenavn.
Betydning: Den virkeligt elskede. Stammen asa- (asasaq - den elskede), samt endelsen -pak (ved hyppigt anvendte navne veksler k ofte med t.)

Tilhængen -pak er arkaisk. I Yupik dialekten indeholder den betydningerne stor, at være meget, helt og hele.
På Iñupiaq dialekten samt canadisk Inuvialuit bruges endelsen bl.a. som ved umiaqpak, stor umiaq= skib.
Andre navne med samme endelse: Asiarpak (blomsternavn), Panippak (virkelige datter) og Nuliarpak (rigtige kone). Sagnnavnet Ukutserpak.

Navnet Asarpat sammenblandes ofte med det bibelske Asaf/Asaph.
 AsarpannguaqThule   Asarpánguaĸ
 AsarpannguarsuaqThule   Asarpánguarssuaĸ
AsiajukThule   Asiajuk
 Åndesprog.
Betydning: fra asia: 'denne verdens Anden verden': Asiajuk (asiaasoq),'den der kan komme ind i den anden verden og komme tilbage'. I sagnet Kuanniliarfimmi fra Østgrønland forklares frasen asikkut saqineq at det er åndesprog for at opsøge ånder. I almindeligt sprog betyder det at gå på fangst i kajak.
På canadisk inuktitut defineres ordet asia som: en anden end, andetsteds, alternativ.
Om endelsen -juk, se under Inuujuk.
 AssingunngiThule   Assingúnge
 AvatannguaqThule  VestgrønlandskAvatánguaĸ
AvataqThule  VestgrønlandskAvataĸ
 fangeblære (i kajak).

Andre former: Avatannguaq (Avatánguaĸ) (Kære lille A.) 29. Avatarsuaq (Avatarssuaĸ) (Store A.) 3.
 AvatarsuaqThule   Avatarssuaĸ
 AvigiaqThule  VestgrønlandskAvigiaĸ
 AvikiThule   Avike
 AvikinnguaqThule   Avikínguaĸ
E
 EipiThule   Eipe
 EquaqThule  VestgrønlandskEĸuaĸ
EriThule   Ere/Eré
 en forkortelse fra ordet 'eriarnaq' som betyder: 'er god', synes om', 'ren', 'flot'.

Se også: Ulaajuk & Taorana.

Antal navnebærere: Eri 9. Ere 12.
I
 IggiannguapalukThule   Iggiánguapaluk
 IggiannguaqThule   Iggiánguaĸ
 IlaatsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaatsukThule   Ilaitsuk
 IlaatsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 IlaitsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaitsukThule   Ilaitsuk
 IlaitsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 ImeraarsuaqThule   Imerârssuaĸ
 ImeraarsukThule   Imerârssuk
ImiinaThule   Imîna
 Sandsynligvis fra 'imiit' (øse, vandøse, pøs eller drikkekar) med navnesuffikset -na tilsidst. Der findes en del navne på grønlandsk der har med vand at gøre: Imeraarsuaq (rare store vand) & Imeraarsuk (rare lille vand) samt Imeraarsunnguaq (kære rare lille vand). Af nyere navne (efter 1986) findes: Iminnguaq (kære lille vand) samt Imi (sandsynlig forkortelse af imeq - vand).

Der findes desuden en række navne på grønlandsk hentet fra den egentlige husholdning og de deril benyttede redskaber: Qajuuttaq (slev - grydeske), Igaq (kogekar), Kaataq (hammer) osv.

Antal navnebærere: Imiina 11. Imîna 20. Som efternavn 17.
 IngaapalukThule   Ingâpaluk
 IngaaqThule  VestgrønlandskIngâĸ
 InukitsoqThule   Inukitsoĸ
 InukitsorsuaqThule   Inukitsorssuaĸ
 InukitsorujukThule   Inukitsorujuk
 InukitsupalukThule   Inukitsupaluk
InuuteqThule   Inûteĸ
 Navnet stammer sandsynligvis fra pludreformer forældre ytrer overfor deres børn, såsom "inuutik", "inuuti" eller "inuutiga" (mit menneske). I sin nuværende form Inuuteq betyder navnet "det menneske man ejer/har". En mulig variant i pludreform, som også er at finde i den godkendte navneliste er: "Unuuti". Inuuteq er nu også populært som navn i Vestgrønland.
 InuutersuaqThule   Inûterssuaĸ
 IttukusukThule   Ítukusuk
 IttullakThule   Ítugdlak
 IttunnguaqThule   Ítúnguaĸ
 IttupalukThule   Ítupaluk
 IvikThule   Ivik
IvinnguaqThule   Ivínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille græs.

Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
K
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KaugunnaqThule   Kaugúnaĸ
 Sagnnavn.

"Ham som blev begravet mellem klipperne." Ifølge et sagn var en mand på fjeldet på jagt efter søkonger, da han blev begravet under et stenskred. Han overlevede i en hulning, men døde snart af sult.

En særligt kyndig åndemaner kom forbi og fik befriet kroppen, og tog den med ned til kysten, hvorefter han genoplivede manden med et nyt navn ved at sige: "Kaugunnaq iterit!" ("Du som blev begravet mellem klipperne, vågn op!") og manden begyndte at trække vejret igen, og kom tilbage blandt de levende. (Fortalt af Pualorsuaq. Holtved: The Polar Eskimos, MOG 152 (2), 1951, s. 294)

Ifølge Samuel Kleinschmidt's ordbog fra 1871, betyder verbalstammen 'kauvâ' (kaavaa): "stikker noget midlertidigt ind i en omtrent tilsvarende hulning ... stikker hånden ind i eller under noget, hvor den netop har god plads (f.ex. under en sten, for at føle efter noget, eller i en lomme ... "

Se også: Innisaq.

Antal navnebærere: Kaugunnaq 2. Kaugúnaĸ 6.
KigutikkaqThule   Kigutíka?
 Sagnnavn.

Nedskrevet første gang i 1605.

Den stortandede. Som det er almindeligt ved grønlandske navne forkortes vokaler og konsonanter, derfor Kigutikkaq i stedet for Kigutikkaaq. (Det samme sker i navne som Arnattoq = Arnatuk (søger sin mor), Ilaatsoq = Ilaatsuk (den frændeløse), Uumiitsoq = Umiitsuk (den langmodige).

Det interessante ved navnet Kigutikkaq er, at det formentlig er et af de allerførste grønlandske navne der er nedskrevet, nemlig i året 1605. Dengang blev 3 mænd bortført fra Sisimiut området til Danmark.

I de skriftlige kilder nedskrevedes de som ’Omeg’ (Umik: Skæg), ’Oka’ (Oqaq: tunge) og ’Judech’ eller ’Judecha’, formentlig den Kigutikkaq (den stortandede), der besøgte Europa, og som endnu huskedes i et sagn fra 1820’erne fra Aasiaat distrikt. (Se: J. Kisbye Møller: ‘Jens Bielkes Grønlandsberetning 1605.’ Tidsskriftet Grønland 1985-5, s. 141 & "Således skriver jeg, Aron", I: 272 272. Kigutikkaaq. (Atuakkiorfik 1999)

Kigutikkaq kendes også på Østgrønlandsk som 'Kiilikka'.
 KivioqThule  VestgrønlandskKivioĸ
 KulloqThule  VestgrønlandskKuvdloĸ
 KuutsiikitsoqThule   Kûtsîkitsoĸ
M
 MaassakThule   Maigssak
 MaassannguaqThule   Maigssánguaĸ
MagserannguaqThule   Magseránguaĸ
 Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
 MajaaqThule   Majâĸ
 MajaqThule   Majaĸ
MaleraqThule   Maleraĸ
 "Den man følger", "en ven". Malerariit (de der følger hinanden) er en betegnelse for to venner som tilbringer meget tid sammen. Ordet 'maleraraa' betyder også '(han) adlyder/følger (ham)'.

Navnet kunne også være givet som en besværgelse (åndesprog), idet 'malere(q)' er et udtryk der bruges om 'en sæl der jages', altså at navnebæreren måtte have god fangst og være tæt på sæler gennem sit liv. (J. Petersen: ordbogêraĸ 1967, s. 105)
 MamarutThule  VestgrønlandskMamarut
 ManissoqThule   Manigsoĸ
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
MasaitsiaqThule   Masautsiaκ
 se under Masaana (Masauna). Endelsen -tsiaq betyder: smuk, flot, dyrebar eller dejlig.

Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.

Antal navnebærere: Masaatsiaq 6. Masaitsiaq 10. Masaitsiaκ 5.

Pissuseqatai: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.
MasaunaThule   Masauna
 Masauna stammer fra Thule området, men er nu et almindeligt navn på kysten. Masauna stammer fra et ord der endnu bruges i Arktisk Canada: ‘masaut (masaujjuq)’ der betyder 'våd sne'. Når isen bliver usikker og blød betegnes den våde sne på overfladen som masaut (www.asuilaak.ca). Endelsen –na er en såkaldt navne-endelse.

Der findes en del navne på grønlandsk, der stammer fra betegnelser for is og sne: Sikunnguaq (lille havis), Serminnguaq (lille gletcheris), Aputsiaq (snefnug), Kaneq (rimfrost), Kanerina (rimfrost med navne-endelse), Kassoq (blåligt isstykke) samt Qinoq (grødis), Manu (sandsynligvis også Manumina: rimfrost der dannes af åndedrættet).

Navnene afspejler de arktiske omgivelser. I gamle dage var det desuden skik, hvis man fødte udenfor bopladsen, på sletten eller på isen, at navngive den nyfødte efter den første genstand, som fanger moderens øje.

Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâĸ), Masaani (Masaune), Masaitsiaq, Masautsiaq.

Antal navnebærere: Masauna 32. Masaana 8.
 MassannguaqThule   Magssánguaĸ
 MasserannguaqThule   Magsseránguaĸ
 MattaaqThule   Mátâĸ
 MavsannguaqThule   Mavsánguaĸ
MeqqusaaqThule   Merĸusâĸ
 Navn fra Thuleområdet med rødder i Canadisk Arktis.

Meqqusaaq betyder 'det der ligner fjer/dun' eller 'nyt fjer/dun/hår'. En blød, lys og blålig fedtsten med paralelle fjerlignende fiberstriber kaldes i det nordlige Canada for 'miqqusaaq'.

Ligeledes kaldes lervarer, lamper og kogegrej lavet over ild af ler blandet med hundeskind, græs og sælspæk for 'miqqusaaq' i denne del af landet.

Navnet kom til Grønland i 1860-erne med Qillarsuaqs folk der indvandrede fra Canadisk Arktis. Qillarsuaq's lillesøster havde en søn ved navn Meqqusaaq.

En person der har en klædning af ræveskind kaldes der også 'miqqusaalik' i det canadiske sagn om Qallupilluit (havets ånder der bruger edderfugleskind som tøj).

I forskellige grønlandske sagn optræder en Meqqusaalik eller Meqqisaalik som hovedperson eller biperson. I sagnet om Qujaavaarsuk er meqqusaalik et væsen der bærer fugleskind som tøj, som en åndemaner kan møde, og når man river den i stykker, får man færdigheder til at kunne rejse inde i jorden (kivingaaq).

I et andet sagn optræder en mand ved navn Meqqusaalik, som møder en umiak der rejser til Akilineq (Canada). Han rejser med, og da det begynder at storme, dykker de under vandet og rejser videre.

Navne for sten etc:: Ujarak (sten), Suikkaq (sten (også: kompakt, solid, sund))

For tøj: Kapitak (helpels (til kajakbrug)), Tuilik (helpels (til kajakbrug)), Kapiseq & Kapitseq (Tarmpels, regntøj), Qulitsaq (atigeq, en mands rensdyrpels med hårene vendt indad).
 MiiukThule   Mîuk
 MikissukThule   Mikivssuk
MinikThule   Minik
 Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)"

Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’.

Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.'

Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2.

Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage.

Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik.

Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary.

Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme.

Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
 MiteqThule  VestgrønlandskMiteĸ
 MiunngiThule   Miúnge
N
 NaimanngitsoqThule   Naimángitsoĸ
 NasaatsorluarsukThule   Nasaitsordluarssuk
 NassaannguaqThule   Navssãnguaĸ
 NassaapalukThule   Navssâpaluk
 NassaaqThule   Navssâĸ
 NassaarsuaqThule   Navssârssuaĸ
 NeqiThule   Neĸe
 NukappiannguaqThule  VestgrønlandskNukagpiánguaĸ
 NuutaqThule   Nûtaĸ
 NuuttaqThule   Nûgtaĸ
O
 OqaitlaqThule   Oĸaitdlaĸ
 OqersuaqThule   Oĸerssuaĸ
 OrfikThule   Orfik
P
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 PallipalukThule   Patdlipaluk
 PanippakThule   Panigpak
PiloqThule  VestgrønlandskPiloĸ
 muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt."
 PiuaatsoqThule   Piuaitsoĸ
 PualorsuaqThule   Pualorssuaĸ
 PualuThule   Pualo
 PualunaThule   Pualuna
 PualunnguaqThule   Pualúnguaĸ
 PualutThule   Pualut
PullaqThule   Putdlaĸ
 'Sjæl'. Fra Toornat (Hjælpeånders) sprog. Pullaq er et andet ord for 'tarneq': sjæl. Pullaq betyder 'boble' og man mente denne indeholdt sjælen mens man lever her på jorden.

Antal navnebærere: Pullaq 6. Putdlaĸ 7. Putdlaq 22.

'vanter'. Qanga inuup atisaasa taaguutaat aamma inunnut atsiunneqartarput, soorlu: Nasaq, Teqqiaq, Manumina, Kamik il.il.

varianter: Pualo (vante), Pualuna (P. med navnesuffiks -na), Pualunnguaq (kære lille P).
Q
 QaaqqukThule   K'aerĸuk
 QaaqqutsiannguaqThule   K'ârĸutsiánguaĸ
QaaqqutsiaqThule   K'aerĸutsiaĸ
 Navnet stammer muligvis fra ordet qaaqqusaq, (den hidkaldte), Qaaqqutsiaq ‘den kære som man har hidkaldt (for atter at kunne være iblandt os)’.

På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser til børn opkaldt efter deres afdøde, såsom: Angerla (forkortelse af ‘angerlartoqut' (Den hjemvendte), samt Utertoq (den tilbagevendte), måske også Taatsiaq (den mest yndede nævnte?), for at undgå at nævne afdødes navn.

Qaaqqutsiaq hører muligvis under denne kategori. Disse alternative betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Antal navnebærere: Qaaqqutsiaq 6. K'ârκutsiaκ 5. Qârqutsiaq 5.
 QaaqqutsiarsuaqThule   K'ârĸutsiarssuaĸ
 QaarluttoqThule  VestgrønlandskK'aordlugtoĸ
 QaavigannguaqThule   K'âvigánguaĸ
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 QaavigarsuaqThule   K'âvigarssuaĸ
 QaerngaaqThule   K'aerngâĸ
 QaerusukThule   K'aerusuk
 QajorannguaqThule   K'ajoránguaĸ
 QajorannguarsuaqThule   K'ajoránguarssuaĸ
 QajorapalukThule   K'ajorapaluk
 QalasersuaqThule   K'alaserssuaĸ
 QamaneqThule   K'amaneĸ
 QaorluttoqThule   K'aordlugtoĸ
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 QilerneqThule  VestgrønlandskK'ilerneĸ
 QillaqThule   K'itdlaĸ
 QillarsuaqThule   K'itdlarssuaĸ
 QilluttooqThule   K'igdlugtôĸ
 QipisorsuaqThule  VestgrønlandskK'ipissorssuaĸ
 QipisunaThule  VestgrønlandskK'ipissuna
 QissutThule   K'ivssut
 QisukThule   K'issuk
 QisunnguaqThule   K'issúnguaĸ
 QisussuaqThule   K'issugssuaĸ
 QujaukitsoqThule   K'ujaukitsoĸ
QulutakThule   K'ulutak
 Qulutak betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra?, 1967 (s. 87).

Qulutak kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk

Varianter af navnet: Qulutaq. Qulutana, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.
QulutanaThule   K'ulutana
 Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêraĸ, 1967 (s. 87), her med navnetilhænget -na tilsidst Qulutana.

Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk.

Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.

Antal navnebærere: Qulutana 8. (Qulutaq 11. K'ulutaĸ 2.)
 QulutannguaqThule   K'ulutánguaĸ
 QulutapalukThule   K'ulutapaluk
QulutaqThule   K'uluta?
 Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra? , 1967 (s. 87).

Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk.

Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutana, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området. Se også: Qupanuk & Qupaluna.
 QulutarsuaqThule   K'ulutarssuaĸ
 QulutatThule   K'ulutat
 QumangaapikThule   K'umangâpik
S
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 SaamissuaqThule   Sâmigssuaĸ
 SalloqThule   Satdloĸ
 SannguThule   Sángo
 SequssukThule  VestgrønlandskSeĸuvssuk
SequssunaThule  VestgrønlandskSeĸuvsuna
 Navnet stammer fra Thuleområet og tolkes ofte til at have betydningen: æggeblomme. Navnet er beslægtet med ordet sequsseq (hequsseq på Thule dialekt) fra ordet hequsseraq (sequsseraq) der betyder ‘æg inde i en fugl’. Rogn fra fisk kaldes også hequsseraq på Thule dialekten. (se: M. Fortescue: Inuktun 1991, q. 41)

På Tununiq dialekten i det nordlige Baffin Island i Nunavut, bruges ordet ‘siqussiraq’ med forklaringen: “æg der endnu befinder sig i maven på en fugl, som endnu ikke har en fuldt udviklet skal.” (www.asuilaak.ca ) I Arktisk Québec - Canada, bruges ordet ‘siqutsiraq’ med forklaringen: “et endnu ikke lagt æg, hvis skal endnu ikke er fuldt udviklet” (Lucien Schneider: Ulirnaisigutiit 1985, q. 362).

På Iñupiaq dialekten i Alaska er Siqupsiraq et personnavn, og stjernekonstellationen Syvstjernen (Plejaderne) (Qiluttuusat eller Tartutuuttut på grønlandsk) kaldes: ‘Siqupsiqqat’. (http://www.alaskool.org/LANGUAGE/dictionaries/inupiaq/dictionary.htm )
 SilluThule   Sigdlo
 SillukThule   Sigdluk
 SissuThule   Sivso
 SoqqaqThule   Sorĸaĸ
SuersaqThule   Suersaĸ
 Måske fra ordet suuarsagaq/suuersagaq (den helbredte (af en åndemaner?)) Cf. Kleinschmidt 1871:348: suuanngilaq: befinder sig vel, fejler intet (i modsætning til: suuarpoq: befinder sig ikke vel, har det ikke godt).

Navnet kunne også være afledt af et ældre ord der ikke længere bruges på grønlandsk, men som endnu bruges af andre Inuit dialekter: "isuarsarpaa, prøver at helbrede ham fysisk eller på moralsk måde."

Samme type navne: Massagaq (Mavsagaĸ): den helede, Massaaraq (Mavsâraĸ): den lille helede, Massannguaq (Mavsánguaĸ): den kære lille helede. Maqqioq (Marĸioĸ): den der fremsiger helende formularer.

Antal navnebærere: Suersaq (som fornavn) 25. (Som efternavn) 30. Suerssaĸ (som fornavn): 2. Suerssaĸ (Som efternavn): 8
SuikkaqThule   Suíkaĸ
 Suikkaq betyder kompakt, solid eller sund. Suikkaq er også en betegnelse for sten. Sommetider bruges også formen Suikkak med k.
T
 TaateraaqThule   Tâterâĸ
TaatsiThule   Taitse
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Forkortelse af navnet Taatsiaq. Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.)

Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der).

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
TaatsiaqThule   Taitsiaĸ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiángua? 17 (kære T). Taitsiánguarâtsia? 4 (kære søde lille T.).
TaitsiannguarsuaqThule   Taitsiánguarssuaĸ
 se under Taatsiaq (Taitsiaĸ). Endelserne -nnguaq og-suaq betyder hhv. kære, søde og store.
TaitsiaqThule   Taitsiaκ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der).

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94) Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
 TaiunginaThule  VestgrønlandskTaiungina
 TalagatinaThule   Talagatina
 TaliilannguaqThule   Talîlánguaĸ
 TaliilaqThule   Talîlaĸ
 TaliilarsuaqThule   Talîlarssuaĸ
TaoranaThule   Taorana
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
 Taorana (Daorana)Thule   Taorana
 TautsiannguaqThule   Tautsiánguaĸ
 TautsiaqThule   Tautsiaκ
 TiguaqThule   Tiguaĸ
 TorngiThule   Tornge
 TuneqThule   Tuneĸ
U
 UisaakassakThule   Uisâkavsak
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 UkkujaaqThule   Uvkujâĸ
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
 UlloriaqThule  VestgrønlandskUvdloriaĸ
 UluattooqThule  VestgrønlandskUluagtôĸ
 UlulikThule   Ululik
 UnaaqThule   Unâĸ
 UngaapalukThule   Ungâpaluk
 UtuuniaqThule   Utûniaĸ
 UtuuniarsuaqThule   Utûniarssuaĸ
 UumaaqThule   Ûmâĸ
 UusaqqakThule   Ûssarĸak
 UutaaqThule   Ûtâĸ

Søg i navne

 
Ekstra kriterier