Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 513 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
Aaju   VestgrønlandskÂjo
 Pludrenavn.

Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn.

Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8.
Aajunnguaq   VestgrønlandskÂjúnguaĸ
 Pludrenavn.

Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn.

Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4.
 Aakasak   VestgrønlandskÂkasak
 Aallaaritaa Østgrønlandsk VestgrønlandskAutdlâritâ
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 Aamaasi   VestgrønlandskÂmâse
 Aanngii   VestgrønlandskÃngê
 Aannguaq   VestgrønlandskÃnguaĸ
 Aappilattoq   VestgrønlandskAugpilagtoĸ
 Aaqqii Østgrønlandsk VestgrønlandskÂrĸê
 Aaqqiooq   VestgrønlandskÂrĸiôĸ
 AaqqioqThule  VestgrønlandskÂrĸioĸ
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
Aataalia   VestgrønlandskÂtâlia
 Sagnnavn.

se under Aataaliannguaq.

Antal navnebærere: Aataalia 7. Âtâlia 10.
Aataaliannguaq   VestgrønlandskÂtâliánguaĸ
 Sagnnavn.

Stammen er 'aataaliaq' med endelsen '-nnguaq' (kære). Aataaliaq kan oversættes til 'ham som er på vej til aataat - grønlandssælerne'. Navnet hører sandsynligvis under kategorien hjælpende navne, som er givet som en slags besværgelse over at navnebæreren gennem sit liv må være tæt på sælerne og derved være sikret gode fangstmuligheder.

Sagnet om Aataaliannguaq er velkendt og handler om en pebersvend som erhvervede sig en kone, der viste sig at være en ræv i menneskeskikkelse. Da konen flygtede op i fjeldet, fulgte han efter hende til hendes hule. Her blev han lullet i søvn og vågnede først næste forår.

Ud fra nogle varianter af sagnet giver nogle forskere bud på at navnet kunne betyde "den lille eftergjorte sortside", hvor en slet fanger ønsker at identificere sig med sælerne og derfor dør, eller falder i en dødlignende søvn, og bliver til en sæl som fanges af mennesker og fødes igen til et nyt liv hos menneskene, hvor han fanger godt.

Varianter: Aataalia, Aataaliaarsuk (den lille med forrådet af sortsider), Aataaq (Grønlandssæl), Aataarsuaq (Store G.), Aataarsuatsiaq (Store flotte G.).

Antal navnebærere: Aataaliannguaq <4. Âtâliánguaĸ <4. Variant: Aataalia 7. Âtâlia 10.
 Aavitsoq   VestgrønlandskÂvitsoĸ
 Aavuuva   VestgrønlandskÂvûva
 Affaq   VestgrønlandskAvfaĸ
 Ajaaja   VestgrønlandskAjâja
 Aka   VestgrønlandskAka
 Akamak   VestgrønlandskAkamak
 Akamali   VestgrønlandskAkamale
 Akamalik   VestgrønlandskAkamalik
 Akamaq   VestgrønlandskAkamaĸ
Akannguaq   VestgrønlandskAkánguaĸ
 Pludrenavn.
Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille).
 Akik  SydgrønlandskVestgrønlandskAkik
Akisooq   VestgrønlandskAkisôκ
 Den dyrebare.
 Akka   VestgrønlandskÁka
 Akutaaneq   VestgrønlandskAkutauneĸ
 Akutaq   VestgrønlandskAkutaĸ
 Alaaq   VestgrønlandskAlâĸ
 Alasuaq   VestgrønlandskAlasuaĸ
 AlataqThule  VestgrønlandskAlataĸ
 Aleq   VestgrønlandskAleĸ
 Aligiaq   VestgrønlandskAligiaĸ
 Aliuusaq   VestgrønlandskAliûssaĸ
 Allarneq   VestgrønlandskAtdlarneĸ
 Alleq   VestgrønlandskAgdleĸ
 Alluaq   VestgrønlandskAgdluaĸ
 Allunaaq   VestgrønlandskAgdlunâĸ
 Aluineq   VestgrønlandskAluineĸ
 Amaalik   VestgrønlandskAmâlik
 Amaasa   VestgrønlandskAmâsa
 Amaasi   VestgrønlandskAmâsse
 Amajuna   VestgrønlandskAmajuna
 Amajut   VestgrønlandskAmajut
 Amanna   VestgrønlandskAmána
 Amianeq   VestgrønlandskAmianeĸ
 Amisuna   VestgrønlandskAmisuna
 Amitsoq   VestgrønlandskAmitsoĸ
 Ammalortoq   VestgrønlandskAngmalortoĸ
 Ammassiaq   VestgrønlandskAngmagssiaĸ
 Aneerajik   VestgrønlandskAnêrajik
 Anga   VestgrønlandskAnga
Angaaq   VestgrønlandskAngâĸ
 Slægtskabsbetegnelse.
Betydning: morbror. Der anvendes en række varianter af navnet: Anga (morbror), i kombination med et andet fornavn f.eks. Anga Otto og Anga Tobias, Angaaraq (lille morbror), Angaanngu (nordgr.forkortelse af Angaannguaq:kære lille morbror), Angaartaaq (nye morbror), Angaajaraq (nordgrønlandsk:lille morbror). Slægtskabsbetegnelser er almindelige som personnavne i Grønland.
 Angaaraq   VestgrønlandskAngâraĸ
 Angaartaaq   VestgrønlandskAngârtâĸ
 Angajooraq   VestgrønlandskAngajôraĸ
 Angaju   VestgrønlandskAngajo
 Angajulleq   VestgrønlandskAngajugdleĸ
Angerla   VestgrønlandskAngerdla
 Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori.

Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag.
 Angerlannguaq   VestgrønlandskAngerdlánguaĸ
Angerlartoq   VestgrønlandskAngerdlartoĸ
 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq.

'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336).

Se også under Angerla & Angerlarneq.

Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte).
 Anginnguaq   VestgrønlandskAngínguaĸ
 Angiseq   VestgrønlandskAngiseĸ
 Angisina   VestgrønlandskAngisina
 Anguaaseq   VestgrønlandskAnguaiseĸ
 Anguasak   VestgrønlandskAnguasak
 Anguk   VestgrønlandskAnguk
 Angukina   VestgrønlandskAngukina
 AngullukThule  VestgrønlandskAngutdluk
 Angunnguaq   VestgrønlandskAngúnguaĸ
Angusinnaaq   VestgrønlandskAngusínâĸ
 "Ham som er i stand til at fange (havpattedyr)." Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at fange havpattedyr.

Se også: Angusuatsiaq, Nakatsileq & Neqissannooq.
Angusuatsiaq   VestgrønlandskAngusuatsiaĸ
 "Måtte han kunne fange mange havpattedyr." Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at fange havpattedyr.

Se også: Angusinnaaq, Nakatsileq & Neqissannooq.
 Angut   VestgrønlandskAngut
 Anguteeraq   VestgrønlandskAngutêraĸ
 Anguteq   VestgrønlandskAnguteĸ
 AngutikassakThule  VestgrønlandskAngutikavsak
 Angutimmarik   VestgrønlandskAngutímarik
 Angutinnguaq   VestgrønlandskAngutínguaĸ
 Angutitsiaq   VestgrønlandskAngutitsiaĸ
 Ani   VestgrønlandskAne
 Aniinngu   VestgrønlandskAnĩngo
 Aningaaq   VestgrønlandskAningâĸ
 Aninngu   Vestgrønlandsk
 Aninnguaq   VestgrønlandskAnínguaĸ
Anngannguujuk   VestgrønlandskÁngángûjuk
 Slægtsbetegnelse.

Sagnnavn.

fra Anngak, 'hendes brors barn', med tilhænget: -nguujuk (kære lille). (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Navnet på hovedpersonen til et blandt børn populært sagn.

Se også: Annga.
 Anu   VestgrønlandskAno
 Apaaq   VestgrønlandskApâĸ
 Apannguaq   VestgrønlandskApánguaĸ
 Appa   VestgrønlandskAgpa
 Appaaraq   VestgrønlandskAgpâraĸ
 Appak   VestgrønlandskAgpak
Apunnguaq   VestgrønlandskApúnguaκ
 Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu.
Aputsiaq   VestgrønlandskAputsiaĸ
 Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq.

Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte.
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 Aqqa   VestgrønlandskArĸa
 Aqqalooraq   VestgrønlandskArĸalôraĸ
Aqqalu   VestgrønlandskArĸalo
 Slægtskabsbetegnelse.
Betydning: lillebror til en kvinde.
 Aqqalua   VestgrønlandskArĸalua
 Aqqalualii   VestgrønlandskArĸalualê
 Aqqaluannguaq   VestgrønlandskArĸalúnguaĸ
 Aqqaluaq   VestgrønlandskArĸaluaĸ
 Aqqaluartaa   VestgrønlandskArĸaluartâ
 Aqqaluartaaq   VestgrønlandskArĸaluartâĸ
Aqqaluk   VestgrønlandskArĸaluk
 Slægtskabsbetegnelse.
 Aqqalunnguaq   VestgrønlandskArĸalúnguaĸ
 Aqqaq   VestgrønlandskArĸaĸ
 Aqqatsiaq   VestgrønlandskArĸatsiaĸ
 Aqqu   VestgrønlandskArĸo
 Arfaatsoq   VestgrønlandskArfaitsoĸ
 Arfalik   VestgrønlandskArfalik
Ari   VestgrønlandskAre
 Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede).
 Arivaraq   VestgrønlandskArivaraĸ
 Arniaq   VestgrønlandskArniaĸ
 Arpaajuk   VestgrønlandskArpâjuk
 Arpaarsuk   VestgrønlandskArpârssuk
Arpaarti Østgrønlandsk VestgrønlandskArpârte
 'Budbringeren'. Fra arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give en besked).

Et andet personnavn med den samme etymologi er Tilioq, 'ven', 'kammerat' eller 'sender ham i et ærinde'.

Antal navnebærere: Arpaarti 5. Arpârte 6.
AsarpanaThule  VestgrønlandskAsarpana
 Oprindeligt kælenavn.
Betydning: Den virkeligt elskede. Stammen asa- (asasaq - den elskede), samt endelsen -pak (ved hyppigt anvendte navne veksler k ofte med t.)

Tilhængen -pak er arkaisk. I Yupik dialekten indeholder den betydningerne stor, at være meget, helt og hele.
På Iñupiaq dialekten samt canadisk Inuvialuit bruges endelsen bl.a. som ved umiaqpak, stor umiaq= skib.
Andre navne med samme endelse: Asiarpak (blomsternavn), Panippak (virkelige datter) og Nuliarpak (rigtige kone). Sagnnavnet Ukutserpak.

Navnet Asarpat sammenblandes ofte med det bibelske Asaf/Asaph.
 Asarpat   VestgrønlandskAsarpat
 ASIAQ   VestgrønlandskAsiaĸ
 Asorut   VestgrønlandskAsorut
Assak   VestgrønlandskAgssak
 Nydannelse.
Betydning: Hånd
 Assassaq   VestgrønlandskAgssagssaĸ
 Assersoq   VestgrønlandskAgssersoĸ
 Ataaluk   VestgrønlandskAtâluk
 Ataraaq   VestgrønlandskAtarâĸ
 Avaavak   VestgrønlandskAvâvak
 Avalak   VestgrønlandskAvalak
 Avalequt   VestgrønlandskAvaleĸut
 Avataaq   VestgrønlandskAvatâĸ
 AvatannguaqThule  VestgrønlandskAvatánguaĸ
AvataqThule  VestgrønlandskAvataĸ
 fangeblære (i kajak).

Andre former: Avatannguaq (Avatánguaĸ) (Kære lille A.) 29. Avatarsuaq (Avatarssuaĸ) (Store A.) 3.
 AvigiaqThule  VestgrønlandskAvigiaĸ
 Avva   VestgrønlandskÁva
E
 Eerinni   VestgrønlandskÊríne
 Eqalugaq   VestgrønlandskEĸalugaĸ
 Eqqamaq   VestgrønlandskErĸamaĸ
 Eqqitsiaq   VestgrønlandskErĸitsiaĸ
 Eqqumaq   VestgrønlandskErĸumaĸ
 EquaqThule  VestgrønlandskEĸuaĸ
 Ernannaq   VestgrønlandskErnangnaĸ
 Erneeraq   VestgrønlandskErnêraĸ
 Erneq   VestgrønlandskErneĸ
 Ernersiaq   VestgrønlandskErnersiaĸ
 Ernguta   Vestgrønlandsk
 Erniaranti   VestgrønlandskErniarante
 Erninnguaq   VestgrønlandskErnínguaĸ
 Estu   VestgrønlandskEsto
I
 Igalaaq   VestgrønlandskIgalâĸ
 Iggiti   VestgrønlandskEgedeIggite
 Igimaq   VestgrønlandskIgimaĸ
 Iinnguaq   VestgrønlandskĨnguaĸ
 Ikaajik   VestgrønlandskIkâjik
 Ikajak   VestgrønlandskIkajak
 Ikinngut   VestgrønlandskIkíngut
 Ikkaana   VestgrønlandskÍkãna
 Ikkaq   VestgrønlandskÍkaĸ
 Ikkeq   VestgrønlandskÍkeĸ
 Ikkik   VestgrønlandskÍkik
 Ikorfaq   VestgrønlandskIkorfaĸ
 Ikuala   VestgrønlandskIkuala
 Ilaaluat   VestgrønlandskIlauluat
 Ilakujuk   VestgrønlandskIlakujuk
 Ilannguaq   VestgrønlandskIlánguaĸ
 Ilarsuatsiaq   VestgrønlandskIlarsuatsiaĸ
Ilasiaq   VestgrønlandskIlasiaĸ
 "en fælle (ell. barn) man har tilvejebragt (gennem magi)." Fra en historisk fortælling i Upernavik området. Se det historiske sagn “Qitornassarsiuisoq”, Hans Lynge "Inuppaat" 1991, s. 74-75.

Sagnnavn.
 Illaaq   VestgrønlandskIgdlaoĸ
 Imaneq   VestgrønlandskImaneĸ
 Imanngaaq   VestgrønlandskImángâĸ
 Inequ   VestgrønlandskIneĸo
 Inequnaaluk   VestgrønlandskIneĸunâluk
 IngaaqThule  VestgrønlandskIngâĸ
Innisaq   VestgrønlandskHenrikÍnisaĸ
 ‘Den som man har givet liv (ved hjælp af innersuit - ildvæsenerne (hjælpeånder))’. Ifølge nogle sagn kunne dette navn fremsiges i øret på en afdød af en særlig kyndig åndemaner, og vedkommende kunne derved bringes tilbage til livet.

Det europæiske navn Henrik, grønlandiseredes ofte tidligere med navnet ‘Innisaq’, ligeledes navnet Edvard der blev grønlandiseret med det traditionelle grønlandske navn ‘Ittuat’ (overhovedet/lederen).

Se også: Kaugunnaq.
 Inooraq   VestgrønlandskInôraĸ
 Inoqut   VestgrønlandskInoĸut
 Inuaq   VestgrønlandskInuaĸ
 Inuinnaq  SydgrønlandskVestgrønlandskInuínaĸ
 Inuk   VestgrønlandskInuk
 Inukatak   VestgrønlandskInukatak
 Inukkuluk   VestgrønlandskInúkuluk
 Inumineq   VestgrønlandskInumineĸ
 Inungasoq   VestgrønlandskInungassoĸ
 Inunnaq   VestgrønlandskInuínaĸ
 Inunnguaq   VestgrønlandskInúnguaĸ
 Inusseq   VestgrønlandskInugseĸ
 Inuujuk   VestgrønlandskInûjuk
 Inuuseq   VestgrønlandskInûseĸ
 Inuusuttoq   VestgrønlandskInûsugtoĸ
 Isaalaq   VestgrønlandskIsailaĸ
 Isaallak   VestgrønlandskIsâtdlak
 Isaraq   VestgrønlandskIsaraĸ
 Isaroq   VestgrønlandskIsaroĸ
 Isigaalaq   VestgrønlandskIsigailaĸ
 Itsik   VestgrønlandskItsik
 Ittuk   VestgrønlandskÍtuk
Ivaaq   VestgrønlandskIvâĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4.
K
 Kaaka   VestgrønlandskKâka
 Kaannassuaq   VestgrønlandskKãnagssuaĸ
 Kaapi   VestgrønlandskGabrielKâpe
 Kaassak   Vestgrønlandsk
 Kaassannguaq   VestgrønlandskKâvssánguaĸ
 Kaassassuk   VestgrønlandskKâgssagssuk
 Kaavaq   VestgrønlandskKâvaĸ
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuinnaq   VestgrønlandskKajuínaκ
 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige), Kajuina & Kajuinna (kortform)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 Kakiak   VestgrønlandskKakiak
 Kakilik   VestgrønlandskKakilik
 Kakitsoq   VestgrønlandskKakitsoĸ
 Kalleq   VestgrønlandskKagdleĸ
 Kalluk   VestgrønlandskKavdluk
 Kamillannguaq   VestgrønlandskKamigdlánguaĸ
 Kamisa   VestgrønlandskKamisa
 Kangoq   VestgrønlandskKangoĸ
 Kanioq   VestgrønlandskKanioĸ
 Kanortoq   VestgrønlandskKanortoĸ
 Kapisik   VestgrønlandskKapisik
 Kasana   VestgrønlandskKasana
 Kassoq   VestgrønlandskKagssoĸ
 Katoq   VestgrønlandskKatoĸ
Katsuana   VestgrønlandskKatsuana
 Fra ordet "katsuaq" som betyder overarmsmuskel (biceps), samt navnesuffikset -na (Katsuaq+na). I det traditionelle samfund var det almindeligt at navngive efter betegnelser for menneske- og dyrelegemet.
 Kikkeriaq   VestgrønlandskKíkeriaĸ
Kikkik   VestgrønlandskKíkik
 Kælenavn.

Den navnkundige overkateket og berømte salmedigter Rasmus Berthelsen (1827-1901) blev født ombord i en umiaq den 10. juli i Amerloq fjorden ved Sisimiut, mens familien var på vej til rensdyrjagt. Han blev svøbt ind i renskind, og der blev lavet et lille telt til ham i umiakken.

Da de puttede ham derind udbrød faderen: "Kakkaak kikkiik!" (hold da op hvor er han grim!) Siden den dag blev 'Kikkik' hans kaldenavn og han blev kaldt således resten af livet. (Fra bogen "Kikkik - Rasmus Berthelsen", af U. Kristiansen 1988, s. 9.)

Grønlændere har overfor børn den vane at kalde dem det modsatte af hvad de mener, men det forstås som en kælende talemåde.

Antal navnebærere: Kikkik 6 (De ældste født i 1970erne). Kíkik 6 (Født i 1930erne).
 Killiaq   VestgrønlandskKivdliaĸ
 Kinavina   VestgrønlandskKinavina
 Kipparik   VestgrønlandskKíparik
 Kissana   VestgrønlandskKíssana
 Kissavik   VestgrønlandskKigssavik
 Kitigaq   VestgrønlandskKitigaĸ
 KivioqThule  VestgrønlandskKivioĸ
 Kukku Østgrønlandsk VestgrønlandskKúko
 KulloqThule  VestgrønlandskKuvdloĸ
Kuluk   VestgrønlandskKuluk
 Oprindeligt kælenavn

Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne).

Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv.

Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv.

Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv.

Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24.
 Kulunnguaq   VestgrønlandskKulúnguaĸ
Kunuk Østgrønlandsk VestgrønlandskKunuk
 Sagnnavn.

Pludrenavn.

Enten et ældgammelt sagnnavn, hvis betydning er uklar. Dog mener flere canadiske Inuit at navnet er en pludreform, måske af 'inequnaq' (søde/kære): 'unukunuk' -> 'kunuk'. Flere grønlandske navne hører under denne kategorien pludrenavne, se: Natuk og Kuluk.

Antal navnebærere: Kunuk (i Grønland) 136. Kunuk (i Danmark) 20.
 Kununnguujuk   VestgrønlandskKunúngûjuk
 Kunuttaaq   VestgrønlandskKunugtâĸ
 Kunuunnguaq   VestgrønlandskKnudKunũnguaĸ
 Kussak   VestgrønlandskKugsak
 Kusugaq   VestgrønlandskKusugaĸ
 Kuuka   VestgrønlandskKûka
 Kuulu   VestgrønlandskKûlo
 Kuupik   VestgrønlandskKûpik
 Kuutsik   VestgrønlandskKûtsik
M
 Maalu   VestgrønlandskMâlo
Maannguaq   VestgrønlandskMãnguaĸ
 Kælenavn.

af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’.

Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd).

Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7.
 Maanu   VestgrønlandskMâno
 Majuutaq   VestgrønlandskMajûtaĸ
 Makkigaq   VestgrønlandskMákigaĸ
 Malersorniannguaq   VestgrønlandskMalerssorniánguaĸ
 Maligiaq   VestgrønlandskMaligiaĸ
Malik   VestgrønlandskMalik
 Malik betyder "bølge". I et fangersamfund, som får deres udkomme fra havet, er det nærliggende at man har navngivet efter den omgivende natur. Der findes en kategori af grønlandske navne der betegner naturfænomener såsom: Pujoq (tåge), Sialuk (regn), Anori (blæst) osv., og Malik må høre under denne kategori.

I gamle dage har man navngivet efter det i fødselsøjeblikket fremherskende vejr, og det er muligt at der var bølgegang da fødselen skete, og man navngav derefter.

Malik er et navn der er i stigende popularitet. I 50-60'erne var der kun et par stykker med navnet Malik. I 70'erne var der knap 30 der fik navnet, hvorimod navnet i 80'erne fik en skarp stigning til 148 og igen i 90'erne hvor 230 blev opkaldt Malik. I 2005 var antallet nået op på 414.

Varianter: Malinnguaq (kære, lille M.), Maligiaq (mellemstor bølge).
 Malitsiaq   VestgrønlandskMalitsiaĸ
 Mamagoq   VestgrønlandskMamagoĸ
 MamarutThule  VestgrønlandskMamarut
 Mangaanna   VestgrønlandskMangãna
 Mangilak   VestgrønlandskMangilak
 Manguaraq   VestgrønlandskManguaraĸ
 Manu   VestgrønlandskMano
 Manuaraq   VestgrønlandskManuaraĸ
 Manunnguaq   VestgrønlandskManúnguaĸ
 Maqqioq   VestgrønlandskMarĸioĸ
Massagaq   VestgrønlandskMássagaĸ
 af mamisagaq: den helede

Varianter: Massaaraq (den lille helede), Massannguaq (den kære lille helede).

Som pigenavn i sagn fra Paamiut og Upernavik området: Massaaq (Mavsâĸ): den helede, Massaluttoq (Mavsalugtoĸ): den dårligt helede.

Se også under navnene Suersaq & Maqqioq.
 Matsilleq   VestgrønlandskMatsigdleĸ
 Meeraq   VestgrønlandskMêraĸ
 Miilu   VestgrønlandskMîlo
 Miki   VestgrønlandskMike
 Mikisoq   VestgrønlandskMikissoĸ
 Mikisuluk   VestgrønlandskMikissuluk
 Milinnguaq   VestgrønlandskMilínguaĸ
 Milortuaraq   VestgrønlandskMilortuaraĸ
 Minagu   VestgrønlandskMinago
 Minannguaq   VestgrønlandskMinánguaĸ
 Mineq   VestgrønlandskMineĸ
 Minissuaq   VestgrønlandskMinigssuaĸ
 MiteqThule  VestgrønlandskMiteĸ
N
 Naalik   VestgrønlandskNâlik
 Naatsoq   VestgrønlandskNaitsoĸ
 Nalaak   VestgrønlandskNalâk
 Naleraq   VestgrønlandskNaleraĸ
 Nallissaq   VestgrønlandskNagdligssaĸ
 Nammiaq   VestgrønlandskNangmiaĸ
 Napaaq   VestgrønlandskNapâĸ
Napaartoq   VestgrønlandskNapârtoĸ
 Plantenavn.

‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ.

Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5.
 Naqqoq   VestgrønlandskNarĸoĸ
 Naruana   VestgrønlandskNaruvana
 Nasaasaq  SydgrønlandskVestgrønlandskNasaussaĸ
 Nasaq   VestgrønlandskNasaĸ
 Nataaq   VestgrønlandskNatâĸ
 Nattoralik   VestgrønlandskNagtoralik
Navagiaq   VestgrønlandskNavagiaĸ
 Sagnnavn.

"Den som vandrede fra sted til sted." Stammen nava- er ældgammelt og har at gøre med udveksling, at bevæge sig fra sted til sted, og endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'.

Sagnet om Navagiaq, som er ophav til navnet, er et såkaldt sjælevandrings- eller navnevandringssagn, hvor hovedpersonen først omkommer og bliver en ånd og tager bolig i forskellige dyr for tilsidst at blive fanget og ende oppe i en kvinde hvor det fødes påny blandt menneskene, og på grund af dette får navnet Navagiaq.

Navnet i sagnet om Navarana indeholder samme bibetydninger (se under denne).

Varianter af navnet Navagiaq findes i forskellige sagn i form af Navak og Navalik. Navnet Navagiaq samt varianten Navaluk anvendes også af Iñupiat i Alaska.

Se også: Thalbitzer, W.: Navagiaq, Østgrønlandske Sagn og Fortællinger. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, 1957, s. 263 - 265, samt Birgitte Sonne's database om sagn: http://tors.ku.dk/biblioteker/eskimologi/datasamlinger/sonnesbase/
 Naviaq   VestgrønlandskNaviaĸ
Neruana   VestgrønlandskNeruana
 Navnet har stamme i det ældgamle ord 'neruak' der betyder 'at vælge.' Endelsen -na er et såkaldt navneaffix.

Ordet har samme stamme som: 'neruuppoq' som betyder: 'giver sig selv', 'henviser en til at få det', (ordbogêrak' 1967, s. 123), samt stammen 'neruut(i)' der betyder 'at give lov til at tage', 'tilbyde at hjælpe'. (Comparative Eskimo Dictionary, 1994, s. 231.) Ordet synes også at være beslægtet med: 'neriuppoq' (håb) samt 'neriugineqarpoq' (har gode forventninger til).

Neruana blev første gang registreret i Nordgrønland i 1799 som: 'Neroenna.'

I Nunavut, Arktisk Canada, betyder 'niruartaujuq' at blive valgt (til en officiel post etc.).
 Ngiinga   VestgrønlandskNgînga
 Ningia   VestgrønlandskNingia
 Niumak   VestgrønlandskNiumak
Niviaq   VestgrønlandskNiviaĸ
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.

Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6.
Norsaq   VestgrønlandskNorssaĸ
 Kastetræ til harpun.
 Nujukkaq   VestgrønlandskNujugkaĸ
Nuka   VestgrønlandskNuka
 Slægstskabsbetegnelse.

Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland).

Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.
Nukaaka   VestgrønlandskNukâka
 Slægtskabsbetegnelse.

fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne.

I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka

, hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka.

Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc.

Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.

Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt.

Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage.

Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka.
 Nukaarannguaq   VestgrønlandskNukâránguaĸ
 Nukaaraq   VestgrønlandskNukâraĸ
 Nukaatsa   VestgrønlandskNukâtsa
 Nukannguaq   VestgrønlandskNukánguaĸ
 Nukanunnguaq   VestgrønlandskNukanúnguaĸ
 Nukappi   VestgrønlandskNukagpe
 Nukappiaaluk   VestgrønlandskNukagpiâluk
 NukappiannguaqThule  VestgrønlandskNukagpiánguaĸ
 Nukappiaq   VestgrønlandskNukagpiaĸ
 Nukappiaraq   VestgrønlandskNukagpiaraĸ
 Nukarleq   VestgrønlandskNukardleĸ
 Nukarliaq   VestgrønlandskNukardliaĸ
 Nukarta   VestgrønlandskNukarta
 Nukartaa   VestgrønlandskNukartâ
 Nukartaaq   VestgrønlandskNukartâĸ
 Nukatsaaq   VestgrønlandskNukatsâĸ
 Nukik   VestgrønlandskNukik
 Nukki   VestgrønlandskNúke
 Nungu   VestgrønlandskNungo
 Nunngaq   VestgrønlandskNúnguaĸ
 Nunni   VestgrønlandskNúne
 Nunnu   VestgrønlandskNúno
 Nuungajuk   VestgrønlandskNûngajuk
 Nuunu   VestgrønlandskNûno
 Nuunuuta   VestgrønlandskNûnûta
O
 Ooqi   VestgrønlandskÔĸe
 Oqajaq   VestgrønlandskOĸajaĸ
 Oqalikaq   VestgrønlandskOĸalikaĸ
 Oqi   VestgrønlandskOĸe
 Oqila   VestgrønlandskOĸila
 Oqilaatsoq   VestgrønlandskOĸilaitsoĸ
 Oqina   VestgrønlandskOĸina
 Orliina   VestgrønlandskOrdlîna
 Orlinnguaq   VestgrønlandskOrdlínguaĸ
P
 Paajuk   VestgrønlandskPâjuk
 Paalu   VestgrønlandskPaulus / Poul / PaulPâlo
 Paartoq   VestgrønlandskPaortoĸ
 Paavia   VestgrønlandskPoul/PaulPâvia
 Pakkutaq   VestgrønlandskPákutaĸ
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 Palu   VestgrønlandskPalo
 Peqitaq   VestgrønlandskPeĸitaĸ
 Peqittoq   VestgrønlandskPeĸigtoĸ
 Peqqik   VestgrønlandskPerĸik
 Peri   VestgrønlandskPrebenPere
 Perraq   VestgrønlandskPerraĸ
 Persileq   VestgrønlandskPersileĸ
 Piffarik   VestgrønlandskPivfarik
 Pikinnguaq   VestgrønlandskPikínguaĸ
 Pilagaq   VestgrønlandskPilagaĸ
PiloqThule  VestgrønlandskPiloĸ
 muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt."
Pilu   VestgrønlandskPilo
 Plantenavn.

Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad).

Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11.
Pilunnguaq   VestgrønlandskPilúnguaĸ
 Plantenavn.

Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde).

Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle).
Pilutaq   VestgrønlandskPilutaĸ
 Plantenavn.

Blad.

Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43

Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11.
 Pingeq   VestgrønlandskPingeĸ
 Pingiaq   VestgrønlandskPingiaĸ
 Pinnernaq   VestgrønlandskPínernaĸ
 Pitu   VestgrønlandskPito
 Pituaq   VestgrønlandskPituaĸ
 Pooq   VestgrønlandskPôĸ
 Pueq   VestgrønlandskPueĸ
 Puju   VestgrønlandskPujo
 Pukeq   VestgrønlandskPukeĸ
Q
 Qaajarnaq   VestgrønlandskK'âjarnaĸ
 Qaamaninnguaq   VestgrønlandskK´aumanínguaĸ
 Qaamaq   VestgrønlandskK'aumaĸ
 Qaaneq   VestgrønlandskK'âneĸ
 Qaanngusaq   VestgrønlandskK'áungussaĸ
 QaarluttoqThule  VestgrønlandskK'aordlugtoĸ
 Qaarsuluk   VestgrønlandskK'ârssuluk
 Qaassuk   VestgrønlandskK'âgssuk
 Qaateq   VestgrønlandskK'âteĸ
 Qajuerneq   VestgrønlandskK'ajuerneĸ
 Qaleraq   VestgrønlandskK'aleraĸ
 Qangatsi   VestgrønlandskK'angatse
Qangiak   VestgrønlandskK'angiak
 Slægtskabsbetegnelse.

Nevø, mere specifikt en mands brors søn. I Nunavik, Canada, samme betydning, men også: Qangiaq, en fætters søn.

Andre betegnelser: Anngak, hendes brors barn, samt nuaraluaq, ujoruk: søsters barn.
 Qaqaat   VestgrønlandskK'aĸât
 Qaqi   VestgrønlandskK'aĸe
 Qasaaq   VestgrønlandskK'assâĸ
 Qasana   VestgrønlandskK'asana
 Qasapi   VestgrønlandskK'asape
 Qasiaq   VestgrønlandskK'assiaĸ
 Qatik   VestgrønlandskK'atik
 Qattaaq   VestgrønlandskK'átâĸ
 Qattaarsuk   VestgrønlandskK'átârssuk
 Qattaasaq   VestgrønlandskK'átaussaĸ
 Qavannguaq   VestgrønlandskK'avánguaĸ
 Qeqquaq   VestgrønlandskK'erĸuaĸ
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 Qiimaaraq   VestgrønlandskK'îmâraĸ
 Qilagoq   VestgrønlandskK'ilagoĸ
 QilerneqThule  VestgrønlandskK'ilerneĸ
 Qilluttoq   VestgrønlandskK'igdlugtoĸ
 Qilugoq   VestgrønlandskK'ilugoĸ
 QipisorsuaqThule  VestgrønlandskK'ipissorssuaĸ
 QipisunaThule  VestgrønlandskK'ipissuna
 Qissisaq   VestgrønlandskK'íssissaĸ
 Qiteraq   VestgrønlandskK'iteraĸ
 Qitinnguaq   VestgrønlandskK'itínguaĸ
Qivioq   VestgrønlandskK'ivioĸ
 Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster.

Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne).
 Quaajeq   VestgrønlandskK'uâjeĸ
 Quajaak   VestgrønlandskK'uajâk
 Quajaq   VestgrønlandskK'uajaĸ
 Quannaq   VestgrønlandskK'uánaĸ
 Quiak   VestgrønlandskK'uiak
 Qujaavaarsuk   VestgrønlandskK'ujâvârssuk
 Quliaaq   VestgrønlandskK'uliâĸ
 Qulitsaq   VestgrønlandskK'ulitsaĸ
 Qulliaq   VestgrønlandskK'uvdliaĸ
Quloqutsuk   VestgrønlandskK'uloĸutsuk
 Sagnnavn.

Muligvis fra Kwakiutl indiansk Quequtsa der betyder 'spurv'. Quloqutsuk var en figur i sagnet om Aqissiaq. Et af de mest kendte grønlandske sagn, næst efter sagnet om Kaassassuk. Sagnet menes at være et levn fra Dorset kulturens folk (600-900 e. Kr.), siden den kun kendes i Grønland og ikke blandt Inuit i Canada og Alaska, og er i sin opbygning indiansk præget.

Kilde: Robert Petersen: Aqissiap oqaluttuaani eqqumiiginartut. Ilisimatusarfik 1990.
Qunaaq   VestgrønlandskK'unâĸ
 Kælenavn.

Smuk, flot, sød eller nydelig. Kortform af Inequnaaq. Det østgrønlandske pigenavn der er afledt af samme stamme som Qunaaq: Qunerseeq betyder også smuk. Ligeledes Quneqitooq, der betyder den meget smukke, var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn Qunerna samt det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: 'den grimme/uordentlige' eller 'den tykke', findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).

Antal navnebærere: Qunaaq 10. K’unâĸ 6.
 Qusoraq   VestgrønlandskK'usoraĸ
 Qussuk   VestgrønlandskK'ugssuk
S
 Saaguaq   VestgrønlandskSâguaĸ
 Saakkorat   VestgrønlandskSãkorat
 Saamaq   VestgrønlandskSaimaĸ
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 Saamoq   VestgrønlandskSâmoĸ
 Sakkak   VestgrønlandskSakariasSákak
Salik   VestgrønlandskSalik
 Det vestgrønlandske drengenavn Salik stammer muligvis fra ordet: ’saliisoq’ (den der renser). Navnet har måske forbindelse til åndemaneren der tager på sjælerejse til Havets Moder og renser hendes hår så fangstdyrene kan vende tilbage.

Grønlands Statistik kunne påvise, at navnet blev populært fra begyndelsen af 80’erne da kunstneren Keld Hansen udgav børnebøger om drengen Salik fra 1600 tallet og psykologen Peter Berliner i samme periode lavede en række radioudsendelser hvor hovedpersonen hed Salik.
 Sapangisaq   VestgrønlandskSapangisaĸ
 Sapiitsoq   VestgrønlandskSapîtsoĸ
 Saqu   VestgrønlandskSaĸo
 Sarfak   VestgrønlandskSarfak
 Satorina   VestgrønlandskSatorina
 Seqineq   VestgrønlandskSeĸineĸ
 SequssukThule  VestgrønlandskSeĸuvssuk
SequssunaThule  VestgrønlandskSeĸuvsuna
 Navnet stammer fra Thuleområet og tolkes ofte til at have betydningen: æggeblomme. Navnet er beslægtet med ordet sequsseq (hequsseq på Thule dialekt) fra ordet hequsseraq (sequsseraq) der betyder ‘æg inde i en fugl’. Rogn fra fisk kaldes også hequsseraq på Thule dialekten. (se: M. Fortescue: Inuktun 1991, q. 41)

På Tununiq dialekten i det nordlige Baffin Island i Nunavut, bruges ordet ‘siqussiraq’ med forklaringen: “æg der endnu befinder sig i maven på en fugl, som endnu ikke har en fuldt udviklet skal.” (www.asuilaak.ca ) I Arktisk Québec - Canada, bruges ordet ‘siqutsiraq’ med forklaringen: “et endnu ikke lagt æg, hvis skal endnu ikke er fuldt udviklet” (Lucien Schneider: Ulirnaisigutiit 1985, q. 362).

På Iñupiaq dialekten i Alaska er Siqupsiraq et personnavn, og stjernekonstellationen Syvstjernen (Plejaderne) (Qiluttuusat eller Tartutuuttut på grønlandsk) kaldes: ‘Siqupsiqqat’. (http://www.alaskool.org/LANGUAGE/dictionaries/inupiaq/dictionary.htm )
Sikkersoq   VestgrønlandskSivkersoĸ
 Plantenavn.

"den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter".

Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21.
 Sikki   VestgrønlandskSivke
Singajik   VestgrønlandskSingajik
 Sagnnavn.

Singajik er beslægtet med betegnelsen 'singarnaq' for farven på en gullig grå hund (der ligner en ulv), samt ordene på åndemanersprog 'singarti' der betyder ulv, samt 'singakarjuit' for ræve (Hudson Bay). Singartik er også et personnavn i Arktisk Canada.

Singajik er et navn på en historisk person og helt fra Kangeq ud for Nuuk, som flyttede dertil fra Arsuk området i slutningen af 1600 tallet.
Singajuk   VestgrønlandskSingajuk
 Sagnnavn.

Singajuk er beslægtet med betegnelsen 'singarnaq' for farven på en gullig grå hund (der ligner en ulv), samt ordene på åndemanersprog 'singarti' der betyder ulv, samt 'singakarjuit' for ræve (Hudson Bay). Singartik er også et personnavn i Arktisk Canada.

Dialektvarianten Singajik er et navn på en historisk person og helt fra Kangeq ud for Nuuk, som flyttede dertil fra Arsuk området i slutningen af 1600 tallet.
 Singeqqaq   VestgrønlandskSingerĸaĸ
 Singerneq   VestgrønlandskSingerneĸ
 Sinnii   VestgrønlandskSivnê
 Sinniisoq   VestgrønlandskSivnîssoĸ
Siuana   VestgrønlandskSujuana
 Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk)

, samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre.

Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe.

Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'.

Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn.
 Siukiaq   VestgrønlandskSiukiaĸ
 Sorlak   VestgrønlandskSordlak
 Sorlannguaq   VestgrønlandskSordlánguaĸ
 Suigana   VestgrønlandskSuigana
 Sukateq   VestgrønlandskSukateĸ
 Suluk   VestgrønlandskSuluk
 Sulunnguaq   VestgrønlandskSulúnguaĸ
 Sunavana   VestgrønlandskSunavana
T
 Taajuat   VestgrønlandskTâjuat
 Taaluaq   VestgrønlandskTâluaĸ
 Taaraq   VestgrønlandskTâraĸ
 TaiunginaThule  VestgrønlandskTaiungina
 Tajaq   VestgrønlandskTajaĸ
 Tajarneq   VestgrønlandskTajarneĸ
 Takisooq   VestgrønlandskTakisôĸ
 Takisuunnguaq   VestgrønlandskTakisũnguaĸ
 Taliffak   VestgrønlandskTalivfak
 Talissaq   VestgrønlandskTaligssaĸ
 Tappiana   VestgrønlandskTagpiana
 Taqajaraq   VestgrønlandskTaĸajaraĸ
 Taqatuina   VestgrønlandskTaĸatuina
 Taqqaq   VestgrønlandskTarĸaĸ
 Tasiaq   VestgrønlandskTasiaĸ
 Tassuana   VestgrønlandskTássuana
 Tassutaq   VestgrønlandskTavssutaĸ
 Tavik   VestgrønlandskTavik
 Termaq   VestgrønlandskTermaĸ
 Tigaq   VestgrønlandskTigaĸ
 Tinneraq   VestgrønlandskTíneraĸ
 Tita   VestgrønlandskTita
 Tivariaq   VestgrønlandskTivariaĸ
 Tuapak   VestgrønlandskTuapak
 Tuiigaq   VestgrønlandskTuîgaĸ
 Tuilik   VestgrønlandskTuvilik
 Tukku Østgrønlandsk VestgrønlandskTúko
 Tukuma   Vestgrønlandsk
Tukumaq   VestgrønlandskTukumaĸ
 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma.

Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi.

Se også under pigenavnet Tukummeq.

Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005.
 Tulimaaq   VestgrønlandskTulimâĸ
 Tulleq   VestgrønlandskTugdleĸ
 Tulluartoq   VestgrønlandskTugdluartoĸ
 Tunersuk   VestgrønlandskTunersuk
 Tungutsiiannguaq   VestgrønlandskTungutsîánguaĸ
 Tungutsiiaq   VestgrønlandskTungutsîaĸ
 Tunukana   VestgrønlandskTunukana
 Tuttorana   VestgrønlandskTugtorana
 Tuugaaq   VestgrønlandskTûgâĸ
 Tuukkaq   VestgrønlandskTũkaĸ
U
 Ueqqaaq   VestgrønlandskUerĸâĸ
 Uerana   VestgrønlandskUverana
 Uiaqoq   VestgrønlandskUiaĸoĸ
 Uilulaq   VestgrønlandskUilulaĸ
 Uisasoq   VestgrønlandskUisassoĸ
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 Ujaratsiaq   VestgrønlandskUjaratsiaĸ
 Ujarneq Østgrønlandsk VestgrønlandskUjarneĸ
 Ujoru   VestgrønlandskUjoro
 Ujuuki   VestgrønlandskJohannesUjûke
 Ukaleq   VestgrønlandskUkaleĸ
 Ukaliusi   VestgrønlandskUkaliuse
 Ukatu   VestgrønlandskUkato
 Ulaaju   VestgrønlandskUlâjo
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
 Ulloriannguaq   VestgrønlandskUvdloriánguaĸ
 UlloriaqThule  VestgrønlandskUvdloriaĸ
 Ulornaq   VestgrønlandskUlornaĸ
 UluattooqThule  VestgrønlandskUluagtôĸ
 Unaliina   VestgrønlandskUnalîna
 Ungaaq   VestgrønlandskUngâĸ
 Uniaq   VestgrønlandskUniaĸ
 Unnaq   VestgrønlandskÚnaĸ
 Usinna   VestgrønlandskUsivna
Utertoq   VestgrønlandskUtertoĸ
 Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem.

Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder)

Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte)
Uti   VestgrønlandskUte
 Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem.
Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq.
 Uunu   VestgrønlandskÛno

Søg i navne

 
Ekstra kriterier