Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 1522 matchende navne:
A | B | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 Aagga    AgatheÃgga
 Aaggaali    AgatheÃggâle
 Aaggaataat    AgatheÃggâtât
 Aaggaati    AgatheÃggâte
 Aaja  Sydgrønlandsk Âja
 Aajaajaq  Sydgrønlandsk Âjâjaĸ
 Aajamaak  Sydgrønlandsk Âjamâk
Aajaraq    Âjaraĸ
 Pludrenavn. Betydning: "Hov du lille der!"
 Aajorat Østgrønlandsk  Âjorat
Aaju   VestgrønlandskÂjo
 Pludrenavn.

Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn.

Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8.
Aajunnguaq   VestgrønlandskÂjúnguaĸ
 Pludrenavn.

Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn.

Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4.
 Aaka    Âka
 Aakaja  Sydgrønlandsk Âkaja
Aakasik  Sydgrønlandsk Âkasik
 Kælenavn.

Almindeligt kælenavn for børn der kan tolkes som 'den søde sølle lille pjalt'. Grønlændere bruger disse kælenavne med omvendt betydning. Endelsen -kasik bruges også ved personnavne som: Aqqalukasik (sølle lillebror til storesøster), Unaakasik (sølle harpun), Aakasak (her Aakasik sagt på midtgrønlandsk) osv.
 Aakeeq Østgrønlandsk  Âkêĸ
Aakkuluk Østgrønlandsk  Ãkuluk
 Kælenavn.

"Kære lille." Et almindeligt kælenavn for børn af begge køn. Andre lignende kæleformer er: Aannguaq, Iinnguaq, Aakasik, Kuluk, Iikkila (Ikila), Itaara, Itajaraq, Maaraq, Maannguaq, Nguaq osv.

Antal navnebærere: Aakkuluk <4. Aakkulu <4. Ãkulo <6. Varianter: Aakulu (Østgrl).
 Aakooq Østgrønlandsk  Âkôĸ
Aakulu Østgrønlandsk  Âkulo
 Kælenavn.

"Kære lille." Et almindeligt kælenavn for børn af begge køn. Andre lignende kæleformer er: Aannguaq, Iinnguaq, Aakasik, Kuluk, Iikkila (Ikila), Itaara, Itajaraq, Maaraq, Maannguaq, Nguaq osv.

Varianter: Aakkuluk. Aakkulu.
 Aalaaraq   VestgrønlandskÂlâraĸ
 Aalari   VestgrønlandskÂlare
 Aaliit    AliceÂlît
 Aalissi    AliceÂlíse
 Aalu   VestgrønlandskÂlo
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 Aamannguaq    Aumánguaĸ
 Aamaq   VestgrønlandskAumaĸ
 Aanaaraq    Ânâraĸ
 Aanasiina    Hansine /HansigneÂnasîna
 Aani    AneÂne
 Aani Mariia    Anne-MarieÂne-Marîa
 Aani-Mariia    Anne-MarieÂne-Marîa
 Aani-Suffia    Ane-SofieÂne-Suvfia
 Aanissi    AgnesÂníse
 Aanitsi Østgrønlandsk  Ânitse
 Aanngiiuk Østgrønlandsk  Ãngîjuk
 Aannguaraarsuk  Sydgrønlandsk Ãnguarârssuk
 Aansiina    HansineÃnsîna
 Aansu    Ane SofieÂnso
 Aantuunitta    Antoinette / AntonetteÃntûníta
Aappalittoq Østgrønlandsk  Augpaligtoκ
 'Den røde'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittuatsiaq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig) & Katsuana af Katsuarik (smuk brun). Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Aappalittuatsiaq Østgrønlandsk  Augpaligtuatsiaκ
 'Den smukt røde'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittoq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort) & Qorsuk (gullig, grøn).
 Aaqa    Âĸa
 Aaqaaraq    Âĸâraĸ
 Aarna    
 Aarnguaq  Sydgrønlandsk Ârnguaĸ
 Aarnuaq  Sydgrønlandsk Ârnuaĸ
 Aarsu    Ârsso
 Aarsuatsiaq   VestgrønlandskÂrssuatsiaĸ
 Aartaajik Østgrønlandsk  Ârtâjik
 AaruThule   Aero
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 AarutThule   Aerut
 Aati   VestgrønlandskÂte
 AatiitaaqThule   Âtîtâĸ
 AatitaaqThule   Âtitâĸ
 Aatitta    Âtíta
 Aatsuk   VestgrønlandskÂtsuk
 Aatsuku Østgrønlandsk  Âtsuko
 Aavaarteq Østgrønlandsk  Auvârteĸ
Aaviaaja Østgrønlandsk  Âviâja
 Pigenavn (i nutiden. Aaviaaja var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse.

"kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-'.
 Abella    AbellaAbella
 AeruThule   Aero
 AerunaThule   Aeruna
 AerutThule   Aerut
 Affaaraq   VestgrønlandskAvfâraĸ
 Aggu    August / Augustinus / Augusta / AugustineAvgo / Augo
 Aggusta    AugustaAvgusta
 Aggustiina    AugustineAugustîna
 Aguna   VestgrønlandskAguna
 AimaThule   Aima
 AimannguaqThule   Aimánguaĸ
 AininaaqThule   Aininâĸ
 Ainu    AinoAino
 AisivakThule   Aisivak
 Aja   VestgrønlandskAja
 Ajaaja   VestgrønlandskAjâja
 Ajaajaq    Ajâjaĸ
Ajaana    Ajâna
 Pigenavn. Slægtskabsbetegnelse.

Betydning: Ajaana er dannet af ordet 'aja' ('ajaa' på nordgrønlandsk) som betyder 'moster' med navne-endelsen -na efterfølgende.

Ajaana er et nyere navn i og med at den først er registreret omkring 1999. Et mere almindeligt navn der ligner navnet Ajaana er Ajaaja, hvor endelsen er fra barnesprogs familiebetegnelsen -ja, som også findes i Najaaja (også et nyere navn fra Naja, lillesøster til en bror) og Aviaaja (kusine).

Antal navnebærere: Ajaana 4.

Ajaana er dannet af ordet 'aja' ('ajaa' på nordgrønlandsk) som betyder 'moster' med navne-endelsen -na efterfølgende. Ajaana er et nyere navn i og med at den først er registreret omkring 1999. Et mere almindeligt navn der ligner navnet Ajaana er Ajaaja, hvor endelsen er fra barnesprogs familiebetegnelsen -ja, som også findes i Najaaja (også et nyere navn fra Naja, lillesøster til en bror) og Aviaaja (kusine).
 Ajaanngua    Ajãngua
 Ajaattoq Østgrønlandsk  Ajáitoĸ
 Ajaattu Østgrønlandsk  Ajáito
 Ajaatu Østgrønlandsk  Ajâto
 Ajanu    Ajano
 Ajapa    Ajapa
 Ajorna    Ajorna
 Ajuina   VestgrønlandskAjuina
 Aka   VestgrønlandskAka
 Akaaka    Akâka
 Akalak    Akalak
 Akaluuna    Akalûna
Akannguaq   VestgrønlandskAkánguaĸ
 Pludrenavn.
Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille).
 Akapiita    AgapetaAgapêta
 Akartaa   VestgrønlandskAkartâ
 Aki    Ake
 Akik  SydgrønlandskVestgrønlandskAkik
Akisooq   VestgrønlandskAkisôκ
 Den dyrebare.
Akisuunnguaq    Akisũnguaĸ
 Den kære lille dyrebare.
AkitseqThule   Akitseĸ
 Betydning: Den dyrebare
 Akitsi    Akitse
 AkitsinnguaqThule   Akitsínguaĸ
 Akkajuk  Sydgrønlandsk Ákajuk
 Akoq Østgrønlandsk  Akoĸ
 Akulersaq    Akulersaĸ
 Akulleq    Akugdleĸ
 Akulluana   VestgrønlandskAkuvdluana
 Akulluina  Sydgrønlandsk Akutdluina
 AkulukThule   Akuluk
 Akunnguaq   VestgrønlandskAkúnguaĸ
 Alaakkilli    RakelAlãkitdle
 AlalaqThule   Alalaĸ
 Alaqa  Sydgrønlandsk Alaĸa
 Alasuaq   VestgrønlandskAlasuaĸ
Alata    Alata
 Forkortelse af Alataq og Alatannguaq.
 Alatannguaq    Alatánguaĸ
 Aleqa   VestgrønlandskAleĸa
 Aleqaaraq   VestgrønlandskAleĸâraĸ
 Aleqannguaq   VestgrønlandskAleĸánguaĸ
 AleqasinaThule   Aleĸasina
 AleqasinnguaqThule   Aleĸasínguaĸ
 AleqatsiaqThule   Aleĸatsiaĸ
 Ali    Ale
 Aliaana    AlianaAliâna
 Aligioq   VestgrønlandskAligioĸ
 Aliisi    AliceAlîse
 AlikaThule   Alika
 Aliku    Aliko
 AlingnaluaqThule   Alingnaluaĸ
 AlingnalukThule   Alingnaluk
 Allaq    Avdlaĸ/Agdlaĸ
 Allerunnguaq  Sydgrønlandsk Agdlerúnguaĸ
Alliaq    Atdliaĸ
 Ordet alliaq betyder underlag, enten af halm, lyng eller flere skind under brikseskindet eller sengetøjet, samt underlag af teltskind og brædder i bunden af konebåden under lasten. Mange navne udspringer fra termer over den deglige husholdning, således også Milliaq, et stykke skind eller borddug under madvarer.

Alliaq er navnet på den vise og forbilledlige bedstemor til Qooqa i den meget populære og episke fortælling om Qooqa, der var et nationalepos i 1970erne og 80erne.
 Allinna   VestgrønlandskAgdlína
 Allisuna   VestgrønlandskAgdlisuna
 Allu    Agdlo
 AloqisaaqThule   Aloĸisâĸ
 Altoora    HaldoreAltôra
 Altoori    HaldoreAltôre
 Amaalia    AmalieAmâlia
 Amaalik   VestgrønlandskAmâlik
 AmaannalikThule   Amáunalik
 Amaartivat Østgrønlandsk  Amârtivat
 Amaatilik  Sydgrønlandsk Amautilik
 Amajeq  Sydgrønlandsk Amajeĸ
 Amalia    AmalieAmalia
 Amangaannaq Østgrønlandsk  Amangáinaĸ
 Amataq   VestgrønlandskAmataĸ
 AmaunnalikThule   Amaúnalik
Ameraq   VestgrønlandskAmeraĸ
 Betydning: "Barken på et træ", "skindet på et gevir".
 Amersaq Østgrønlandsk  Amersaĸ
AminnguaqThule   Amínguaĸ
 Fra ameq (skind) og tilhænget -nnguaq (kære, lille). Der findes flere grønlandske navne der har med skind at gøre, hvilket er meget forståeligt, da skind var vigtig del i hverdagslivet og derved blev anvendt som personnavn. Følgende navne af samme stamme er registreret: Ameq (skind), Ameraq (skind, bark eller farve, maling) samt Amersaq (slidt (skind)betræk).
 Amiuna    Amiuna
 Amma    AmalieÁma
 Ammaalia    AmalieÁmâlia
 Ammak    AmalieÁmak
 Ammaloqisaaq   VestgrønlandskAngmaloĸisâĸ
 AmmikThule   Ámik
 Andora    Andora
 Aneerajik   VestgrønlandskAnêrajik
 Angajooraq   VestgrønlandskAngajôraĸ
 Angaju   VestgrønlandskAngajo
 Angajulleq   VestgrønlandskAngajugdleĸ
 Angajutsiaq    Angajutsiaĸ
Angerla   VestgrønlandskAngerdla
 Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori.

Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag.
 Angerlannguaq   VestgrønlandskAngerdlánguaĸ
 Angerlarneq  Sydgrønlandsk Angerdlarneĸ
Angerlartoq   VestgrønlandskAngerdlartoĸ
 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq.

'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336).

Se også under Angerla & Angerlarneq.

Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte).
 Angiisiarteq Østgrønlandsk  Angîsiarteĸ
 Angiluk   VestgrønlandskAngiluk
 Angisooq    Angisôĸ
 AnguaqThule   Anguaĸ
 Anna    AnnaÁna
 Anna-Liisa    Anne-LiseAnna-Lîsa
 Annaliisa    AnneliseAnnalîsa
 Anneq  Sydgrønlandsk Angneĸ
 Annersaq   VestgrønlandskAngnerssaĸ
Annga    Ánga
 Anngak, hendes brors barn. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Slægtsbetegnelse.
Anngalik   VestgrønlandskÁngalik
 Slægtsbetegnelse.

'Hende der har en niece/nevø fra sin bror'. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Endelsen -lik betyder som regel at stamordet er navnebærerens amulet eller hjælpeånd.
 Anngilik  Sydgrønlandsk Ángilik
 Anni    AnneÁne
 Anniita    AgneteAngnîta
 Anniitsi Østgrønlandsk  Agnîtse
 Anori    Anore
 Ansu    Ane SofieAnso
 Antaria    Andrea / AndrieAntaria
 Antora    AndoraAntora
 Antuinitta    Antoinette / AntonetteAntuiníta
 Antunitta    Antoinette / AntonetteAntuníta
 Antuunitta    Antoinette / AntonetteAntûníta
Anuik    Anuik/Anuvik
 Nydannelse

Navnet er baseret på Anu (seletøj) samt Anouk (europæisk navn)
 Apa    Apa
 Apaa   VestgrønlandskApâ
 Apaajaq   VestgrønlandskApaujaĸ
 Apannguaq   VestgrønlandskApánguaĸ
 Aparti Østgrønlandsk  Aparte
 Apia   VestgrønlandskApia
 Apileq   VestgrønlandskApileĸ
 Apiluuna    ApiloneApilûna
 Appa   VestgrønlandskAgpa
 Appaaq   VestgrønlandskAgpâĸ
 AppaliapikThule   Agpaliapik
 Apu    Apollus/AbeloneApo
 Apuluunia    Apollonia / ApollonieApulûnia
 Apuluut    Apollonia / ApollonieApulût
Apunnguaq   VestgrønlandskApúnguaκ
 Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu.
 Aput    Aput
Aputsiaq   VestgrønlandskAputsiaĸ
 Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq.

Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte.
 Aputsuk Østgrønlandsk  Aputsuk
 Apuunnguaq    Apũnguaκ
 Aqaatilik  Sydgrønlandsk Aĸautilik
 Aqartina   VestgrønlandskAĸartina
 AqattannguaqThule   Aĸátánguaĸ
 AqattaqThule   Aĸátaĸ
 Aqipi Østgrønlandsk  Aĸipe
 Aqisseq   VestgrønlandskAĸigsseĸ
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 AqissiarsukThule   Aĸigssiarssuk
 Aqqajuna   VestgrønlandskArĸajuna
 Aqqanaatsiaq Østgrønlandsk  Arĸanâtsiaĸ
 Aqqarsaaq Østgrønlandsk  Arĸarsâĸ
 Aqqinaatsiaq Østgrønlandsk  Arĸinâtsiaĸ
 AqutakThule   Aĸutak
 Ara    Ara
 Araakkilli    RakelArãkitdle
 Araq    Araĸ
 Arfaaraq   VestgrønlandskArfâraĸ
 Arfitsiaq   VestgrønlandskArfitsiaĸ
Ari   VestgrønlandskAre
 Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede).
 Ariiggiit    ReginaArîggît
 Ariina    ArineArîna
 Arippikka    RebekkaArípíka
 Arivaraq   VestgrønlandskArivaraĸ
 Arnaajuma   VestgrønlandskArnaujuma
 Arnaaleq   VestgrønlandskArnâleĸ
 ArnaalukThule   Arnâluk
 Arnaalunnguaq   VestgrønlandskArnâlúnguaĸ
 Arnaaniaq   VestgrønlandskArnauniaĸ
 Arnaannaq   VestgrønlandskArnáinaĸ
 Arnaarannguaq   VestgrønlandskArnâránguaĸ
 ArnaaraqThule  VestgrønlandskArnâraĸ
 Arnaati  Sydgrønlandsk Arnaute
 ArnaattoqThule   Arnáutoĸ
 Arnaavaq   VestgrønlandskArnavâĸ
ArnajaaqThule   Arnajâĸ
 Fra Arnajaraq (lille pige). Nogle grønlandske navne forandrer sig i lyden ved brug, ved børns udtale eller når voksne kæler børnene. Konsonanten r mellem to vokaler er forsvundet eller er blevet erstattet a en lang vokal; Arnajaraq - Arnajaaq.
Disse processer er almindelige i det grønlandske sprog. f.eks.: ujagaq - ujaaq (den som man har ledt efter), ulimagaq - ulimaaq (det der er blevet hugget af en økse), umiatsiaaraq - umiatsiaaq (lille båd), uniagaq - uniaaq (den som man har slæbt bag sig) osv.
 Arnajaraq   VestgrønlandskArnajaraĸ
 Arnakattak    Arnakátak
 ArnakitsoqThule   Arnakitsoĸ
 ArnakitsorsuaqThule   Arnakitsorssuaĸ
 Arnakkak    Arnákak
 Arnakkuluk    Arnákuluk
 ArnakutsukThule   Arnakutsuk
 Arnaliaq   VestgrønlandskArnaliaĸ
 ArnaluannguaqThule   Arnaluánguaĸ
 ArnaluaqThule   Arnaluaĸ
 Arnamaaq   VestgrønlandskArnamâĸ
 Arnamineq    Arnamineĸ
 ArnannguaqThule  VestgrønlandskArnánguaĸ
 ArnannguarsuaqThule   Arnánguarssuaĸ
 Arnannguujuk    Arnángûjuk
 Arnaq   VestgrønlandskArnaĸ
 Arnaqa    Arnaĸa
 Arnaqaq   VestgrønlandskArnaĸaĸ
 Arnaqoq   VestgrønlandskArnaĸoĸ
 Arnaqqi   VestgrønlandskArnarĸe
 ArnaraarsukThule   Arnarârssuk
 Arnaraatsiaq    Arnaraitsiaĸ
 Arnaraitsiaq    Arnaraitsiaĸ
Arnarissoq   VestgrønlandskArnarigsoĸ
 Selvom det er nærliggende at tolke navnet til "anaanagissoq" (hende med den gode moder), er det mest sandynligt at navnet betyder: "hende som kvinde velskabte".

Der findes et betydeligt antal stammer med 'arnaq' (pige/kvinde), samtidigt er det i grønlandsk almindeligt at give navne udfra udseendet, f.eks: Ulaajuk (velformet/trind), Angutitsiaq (den flotte eller gode mand), Taorana (den som er en fryd at betragte), Pinnernaq (den smukke), Eri (forkortelse fra "eriarnaq" på Polareskimoisk: rar at være samme med, den flotte) etc.

Antal navnebærere: Arnarissoq 20 (i Grl.), 9 (i DK), Arnarigsoĸ (<5).
 Arnarsaq   VestgrønlandskArnarsaĸ
 Arnartaq   VestgrønlandskArnartaĸ
 ArnarulukThule   Arnaruluk
 ArnarulunnguaqThule   Arnarulúnguaĸ
 ArnaruniaqThule   Arnaruniaĸ
 Arnaseeraq    AgnesArnasêraĸ
 Arnatsiannguaq    Arnatsiánguaĸ
 Arnatsiaq   VestgrønlandskArnatsiaĸ
Arnatuk   VestgrønlandskArnatuk
 Sagnnavn.

Navnet er en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af begrebet arnattartoq: arnattoq/arnappoq: 'søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Pigenavnet Natuk kunne være en forenklet form af dette navn.
 Arnatuunnguaq   VestgrønlandskArnatũnguaĸ
 ArnauttoqThule   Arnáutoĸ
 Arnavaaq   VestgrønlandskArnavâĸ
 Arnavaraq   VestgrønlandskArnavaraĸ
 Arnaviaq   VestgrønlandskArnaviaĸ
 Arnavik    Arnavik
 Arnavinnguaq   VestgrønlandskArnavínguaĸ
 Arnisaq   VestgrønlandskArnissaĸ
 Arpallak   VestgrønlandskArpatdlak
 Arsugaq    Arsugaĸ
 Artaajik Østgrønlandsk  Artâjik
 Artajik Østgrønlandsk  Artâjik
Asa    AsserAsa
 Forkortet form af verbalstammen asa-, betydning: at elske, elskelig, elskede.
 Asana    Asana
 Asanannguaq    Asanánguaĸ
 Asasaq    Asassaĸ
 ASIAQ   VestgrønlandskAsiaĸ
Asiarpak   VestgrønlandskAsiarpak
 Grønlandsk gøgelilje (plantathera hyperborea). Fra protoeskimoisk stamme 'atyar' der betød 'bær', rimeligvis sammenblandet med stammen 'asi-'(afsides), endelsen -pak bærer betydningen 'rigtig/gedigen'.
 Asii   VestgrønlandskAsê
 Asiineq Østgrønlandsk  Asîneĸ
 Assagaq   VestgrønlandskAgssagaĸ
 Assagiaq  Sydgrønlandsk Agssagiaĸ
 Ataana    
 Atagunnguaq  Sydgrønlandsk Atagúnguaĸ
 Atana    Atana
AtanganaThule   Atangana
 Atangana betyder højst sandsynligt: 'den eneste der blev tilbage', d.v.s. det eneste barn der blev, efter at alle søskende var døde. I Vestgrønland findes et begreb der hedder: "Atamertaq" 'forældrenes eneste tiloverværende barn' (se S. Kleinschmidt: "Den grønlandske Ordbog, 1871, s. 52.). Dog er begrebet ikke registreret som navn, udover "Pituaq" (eneste barn). Atangana har et såkaldt navneled -na (Atangat+na).

Antal navnebærere: Atangana 21. Uden navneled: Atangat 3.
 Atataq    Atataĸ
 AtiiThule   Atê
 Atsa   VestgrønlandskAtsa
 Atsaaja    Atsâja
 Atsaajik Østgrønlandsk  Atsâjik
 Atsaaka   VestgrønlandskAtsâka
 Atsaaraq   VestgrønlandskAtsâraĸ
 Atsanngu    Atsángo
 Atsarajik Østgrønlandsk  Atsarajik
 Atsiaq    Atsiaĸ
 Atsuku Østgrønlandsk  Atsuko
 Attaaja    Átâja
 Attaki Østgrønlandsk  Átake
 Attanngu    Átángo
 Attiartertoq Østgrønlandsk  Agtiartertoĸ
 Attiinngitseq Østgrønlandsk  Agtĩngitseĸ
 Attu Østgrønlandsk  Agto
 Atunguuna   VestgrønlandskAtungûna
 AtussukThule   Atugssuk
 AtussunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 AtuvssunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 Augo    AugustineAugo
 Avaalaqiak   VestgrønlandskAvâlaĸiak
 Avaaraq   VestgrønlandskAvâraĸ
 Avalak   VestgrønlandskAvalak
 Avalequt   VestgrønlandskAvaleĸut
Avaruna   VestgrønlandskAvaruna
 kælenavn.

Et oprindeligt kælenavn fra ordet ‘avaaq’ (baghoved), avaarpoq (slår baghovedet) som i ‘avaannguaq’ (den kære lille der har slået baghovedet), ‘avaaruna’ (den lille der der har slået b.).

Andre kælenavne med lignende tilhæng er: Aaruna (der er hun/han jo), Mikeruna (hvor lille du dog er), pludrenavnet Tuaruna (hvor styg du dog er (omvendt betydning: du er dog så kær), af ‘aarsuaruna -> aattuaruna -> tuaruna).

Der findes en del grønlandske navne med stammen ‘avaaq’ : Avaaraq (lille baghoved), Avarunnguaq (kære lille der har slået b.), Avaavak (den der har tendens til at falde bagover og slå b.) og måske Avva som pludrenavn.
 Avarunnguaq    Avarúnguaĸ
Aviaaja   VestgrønlandskAviâja
 Pigenavn (var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse.

"kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-' (samme blod).

Varianter: Aaviaaja, Aaviaat, Aaviak, Aaviaq, Aviaq, Aavigannguaq og måske også Avigiaq.

Antal navnebærere: Aviaaja 86. Aviâja (Aviaja) 147.
 Aviaana    Aviâna
 AviakullukThule   Aviakutdluk
 Aviana   VestgrønlandskAviana
 AvianngorneqThule   Aviángorneĸ
AviaqThule  VestgrønlandskAviaĸ
 Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse.

"familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie).

Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
 Aviina    Avîna
 Aviitsoq Østgrønlandsk  Avîtsoĸ
 Aviitsu Østgrønlandsk  Avîtso
 Avikkeeq Østgrønlandsk  Avigkêĸ
 Aviula   VestgrønlandskAviula
 Avoortungiaq    Avôrtungiaĸ
Avu    Avo
 Forkortelse af Avoortungiaq
B
 Bassi    BatsebaBáse
 Batsi    BatsebaBatse
 Bea    BeateBea
 Bendo    BenedikteBendo
 Bertiliina    BertelineBertilîna
 Bertiliit    BertelineBertilît
 Biggi    Birgitte / BirgitheBiggiĸ
 Biibi    FøbeBibe
 Biina    JakobineBîna
 Bikki    Birgitte / BirgitheBíke
 Bitti    PetrineBíte
 Bola    BoletteBola
 Bolatta    BoletteBolatta
 Bula    BoletteBula
 Buuti    BodilBûte
 Buutili    BodilBûtile
D
 Dorthinnguaq    DortheDorthínguaĸ
E
 Eela    EllenÊla
 Eeli    EliÊli
 Eeliit    EllenÊlît
 Eelisi    ElseÊlise
 Eerna    ErnaÊrna
 Eersta    EstherÊrsta
 Ella    EllaElla
 EqaasuaqThule   Eĸâsuaĸ
 Eqalleq  Sydgrønlandsk Eqatdleĸ
 EqariusaqThule   Eĸariussaĸ
 EqariusarsuaqThule   Eqariussarssuaĸ
 EqilanaThule   Eĸilana
 EqilatThule   Eĸilat
 Eqqaaraq  Sydgrønlandsk Erĸâraĸ
 Eqqalaak   VestgrønlandskErĸalâk
 Eqqimmaalaaq Østgrønlandsk  Erĸingmaulâĸ
 Eqqitsumma Østgrønlandsk  Erĸitsúma
 Eqqumaq   VestgrønlandskErĸumaĸ
 Ernguta   Vestgrønlandsk
 Erngutaq    Erngutaĸ
 Ernutannguaq    Ernutánguaĸ
 Ernutaq    Ernutaĸ
 Evnike    EvnikeEvnike
F
 Fariitarikka    FrederikkeFarîtaríka
 Fiia    FieFîa
 Fikka    FrederikkeFíka
 Frederikka    FrederikkeFrederíka
G
 Gundel    Gundel
H
 Hanne    HanneÁna
 Hanni    HanneHáne
 Hansiina    HansineHansîna
 Heidi    HeidiHeidi
 Helle    HelleHelle
 Hinni    HenrietteHíne
I
 Iaajannguaq    Iâjánguaĸ
 Iaktuluk    GertrudIaktuluk
 Iansiina    JensineIansîna
 Iarti    GertrudIarte
 Iartiva Østgrønlandsk  Iartiva
 Iartru    GertrudIartro
 Iarturu    GertrudIartuřo
 Iattuluk    GertrudIátuluk
 Iddimanngiiu Østgrønlandsk  
 Iiarsilarteq Østgrønlandsk  Iarsilarteĸ
 Iikajippaat Østgrønlandsk  Îkajípât
 Iikiitsoq Østgrønlandsk  Îkîtsoĸ
 Iikiitsu Østgrønlandsk  Îkîtso
 Iikkajippaat Østgrønlandsk  Ikâjípât
 Iikkuluk    Ĩkuluk
 Iilik    EliÎlik
 Iilikka    HelgaÎlíka
 Iilinni    EllenÎlíne
 Iilisi    ElseÎlise
 Iillat    EllenÎtdlat
 Iilsi    ElseÎlse
 Iilta    HildaÎlta
 Iiluuna Østgrønlandsk  Îlûna (Êlôna)
 Iimaajik Østgrønlandsk  Îmâjik (Êmâjik)
 Iingarteq Østgrønlandsk  Îngarteĸ
 Iingili    IngridÎngile
 Iingka    IngaĨngka
 Iinnguaq   VestgrønlandskĨnguaĸ
 Iintariina    HendrineÎntarîna
 Iinuuna    Înûna
 Iippiimia Østgrønlandsk  Eufemia
 Iisimaleq Østgrønlandsk  Îsimaleĸ
 Iisimmaaq Østgrønlandsk  Îsímâĸ
 Iista    EsterÎsta
 Iita    IdaÎta
 Iitajaraq Østgrønlandsk  Îtajaraĸ
 Iiti    Hedvig / HedevigÎte
 Iitivik    HedvigÎtivik
 Iitui    HedvigÎtue
 Iiva    Edvard / EvaÎva
 Ijaajannguaq    Ijâjánguaĸ
 Ijangaatseq    Ijangâtseĸ
 Ijangatseq    Ijangatseĸ
 Ijeraaq Østgrønlandsk  Ijerâĸ
 Ikaalaakitseq Østgrønlandsk  Ikâlaukitseĸ
 Ikilana    
 Ikilluaq   VestgrønlandskIkitdluaĸ
 Ikimaleq Østgrønlandsk  Ikimaleĸ
 Ikinngut   VestgrønlandskIkíngut
 Ikitannguaq  Sydgrønlandsk Ikitánguaĸ
 Ikiumaguaq   VestgrønlandskIkiumaguaĸ
 Ikiuna   VestgrønlandskIkiuna
 Ikuma    Ikuma
 IlaatsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaatsukThule   Ilaitsuk
 IlaatsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 IlaitsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaitsukThule   Ilaitsuk
 IlaitsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 Ili    ElisaIle
 Iliinna    HeleneIlĩna
 Iliisa    Elisa / EliseIlîsa
 Ilikkajippaat Østgrønlandsk  Ilíkajípât
 Ilina    HeleneIlina
 Ilisimmaaq Østgrønlandsk  Ilisímâĸ
 Ilisipat    ElisabethIlisipat
 Iliu    EleonoraIliu
 Iliunnoora    EleonoraIliúnôra
 Iliunnuula    EleonoraIliúnûla
 Iliunnuut    EleonoraIliúnût
 Illiooq    EleonoraItdliôĸ
 Illioq  Sydgrønlandsk EleonoraItdlioĸ
 Ilummaaluk Østgrønlandsk  Ilungmâluk
Imajuik   VestgrønlandskImajuik
 Sagtmodig. Stille. (Et barn) der ikke har hang til gråd.
 Imi    EmilieIme
 Imiilia    EmilieImîlia
 Iminnguaq    Imínguaĸ
 Imma    EmmaÍma
 Immikeeraq    EunikeÍmikêraĸ
 Imoqqalak Østgrønlandsk  Imorĸalak
 InalliaqThule   Inatdliaĸ
InalukThule   Inaluk
 Tarmskind. Den oprindelige grønlandske kultur var et fangersamfund, derfor er der en betydelig gruppe grønlandske navne der har oprindelse fra menneske- eller dyrelegemet. Af ældre navne kan nævnes: Iggiaq (strube), Oqaq (tunge), Qutuk (nøgleben), Tulimaaq (ribben) osv. Af nyere navne kan nævnes: Ivalu ell. Ivalo (sene ell. senetråd), Puiaq (rypekro).

Antal navnebærere: I Grønland: Inaluk 53 (de fleste født i 80erne). I Danmark: Inaluk 26.
 InalunnguaqThule   Inalúnguaĸ
 Inequ   VestgrønlandskIneĸo
 Inequnaaluk   VestgrønlandskIneĸunâluk
 Inequnaaraq    Ineĸunâraĸ
 Inka    IngaInka
 Inna    HenrietteÍna
 Innaalik Østgrønlandsk  Ivnâlik
 Innaliatta    HenrietteÍnaliáta
 Innariatta    HenrietteÍnariáta / Ingnariáta
 Inneruulaq   VestgrønlandskIngnerûlaĸ
 Inngeri    IngerÍngere
 Inngi    IngerÍnge
 Inngi-Liisa    Inge-LiseÍnge-Lîsa
 Inngiliita    HenrietteÍngilîta
 Inngipooq    IngeborgÍngipôĸ
 Inniki    Eunike / EvnikeÍnike
 Inooraq   VestgrønlandskInôraĸ
 InoqusiaqThule   Inoĸussiaĸ
 InugaarsukThule   Inugârssuk
 Inuina   VestgrønlandskInuina
 Inuinnaq  SydgrønlandskVestgrønlandskInuínaĸ
 Inuk   VestgrønlandskInuk
 Inukkuluk   VestgrønlandskInúkuluk
 Inukuaq  Sydgrønlandsk Inukuaĸ
 Inungasoq   VestgrønlandskInungassoĸ
 Inunnguujuk  Sydgrønlandsk Inúngûjuk
 Inuppaaq    Inugpâĸ
 Inuppaluk    Inugpaluk
Inutsiaq    Inutsiaĸ
 Muligvis en oprindelig kæleform.

Pragtfuldt, flot, værdifuldt eller tiltalende menneske. Nogle steder: stort menneske, I nordligste Grl samt i Canada bruges også betydningen: lille, undseligt menneske.

Antal navnebærere: Inutsiaq 11. Inutsiannguaq (kære lille I.) 4.
 InuttaqThule   Inugtaĸ
 InuugukThule   Inûguk
 Inuujooq    Inûjôĸ
 Inuula    Inûla
Inuuna    Inûna
 Pludrenavn.

Inuuna er et nyere navn der først er registreret i nyere tid. Navnet minder om pludrenavnene (som voksne ytrer overfor småbørn, som egentlig ikke har en specifik betydning): Unuuna, Unuunu, Inuunu (måske fra Nuunu - baby) og Iluuna.

Antal navnebærere: Inuuna 6 (alle født i 80erne). Inuna 5 (alle født i 70erne). Det er sandsynligt at Inuna er fra gl. retskrivning: Inûna.
 Ioquutsaaq Østgrønlandsk  Ioĸûtsâĸ
 Iparaq   VestgrønlandskIparaĸ
 Ipeqqiaq  Sydgrønlandsk Iperĸiaĸ
 Iperaq  Sydgrønlandsk Iperaĸ
 Ippeqiaq   VestgrønlandskÍpeĸiaĸ
 Isaagiak   VestgrønlandskIsaugiak
 Isavioq   VestgrønlandskIsavioĸ
 Iserpalik Østgrønlandsk  Iserpalik
 IsigaitsoqThule   Isigaitsoĸ
 Isigiak   VestgrønlandskIssigiak
 IsinnguaqThule   Issínguaĸ
 Isiutaq   VestgrønlandskIssiutaĸ
 Isortaq   VestgrønlandskIsortaĸ
 Isuluaq   VestgrønlandskIsuluaĸ
 Itaara  Sydgrønlandsk Itâra
 Itajaraq   VestgrønlandskItajaraĸ
 Itsiaq  Sydgrønlandsk Itsiaĸ
 Itsiikkaat Østgrønlandsk  Itsĩkât
 Itta   VestgrønlandskÍta
 Ittimanngiiuk Østgrønlandsk  Ivtimángîjuk
 IttussaarsuaqThule   Ítússaarsuaĸ
Ivaana    Ivâna
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Ved grønlandske navne er det almindeligt at påføre et såkaldt navnesuffiks -na efter en stamme. F.eks. i navne som Aviaq + na = Aviana. Amajut + na = Amajuna. Navarat + na = Navarana. Aqarti + na = Aqartina osv. Derfor også: Ivaaq+na = Ivaana.

Varianter: Ivaaq (den rugede), Ivaneq (den der har ruget, eller den har været ruget på), Ivaaraq (den lille som man har ruget på). Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaana 7. Ivana 6.
Ivaaq   VestgrønlandskIvâĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4.
Ivaaraq  SydgrønlandskVestgrønlandskIvâraĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Endelsen -araq er et diminutiv og betyder 'den kære lille'.

Varianter: Ivaaq, Ivaneq (den rugede), Ivaana med navnesuffikset -na.

Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).
IvalorsuaqThule   Ivalorssuaĸ
 en variant af navnet Ivalu: senetråd. Ivalorsuaq: Store Ivalu.
IvaluThule   Ivalo
 senetråd.

Antal navnebærere: Ivalu 128. Ivalo 103.

Andre varianter: Ivalorsuaq (Store I.)
 Ivernaajik Østgrønlandsk  Ivernâjik
 Ivi    Ive
 IvikThule   Ivik
 Ivikku   VestgrønlandskIvíko
IvinnguaqThule   Ivínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille græs.

Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
 Ivorni    YvonneIvorne
 Ivvii    Ívê
J
 Jaakupiina    JakobineJâkupîna
 Jaani    JanneJâne
 Jaaraq    Jâraĸ
 Jaati    Jâte
 Jakku    JakobineJáko
 Jarti    GertrudJarte
 Jartinnguaq    GertrudJartínguaĸ
 Jatsi    JetteJatse
 Jerti    GertrudJerte
 Jertinnguaq    GertrudJertínguaĸ
 Jitsi    JetteJitse
Joora    Jôra
 Forkortelse af Angajooraq.
 Jooriina    JørgineJôrîna
 Jorngu    Jorngo
 Juaanna    JohanneJuãna
 Juliaanna    JulianeJuliãna
Jundo    JundoJundo
 kaldenavn
 Justiina    JustineJustîna
 Jutsi    JytteJutse
 Jutsiina    JustineJutsîna
 Juuli    JulianeJûle
 Juulia    JulieJûlia
 Juuliaanna    JulianeJûliãna
 Juustiina    JustineJûstîna
 Juusut    JustineJûsut
 Juutitta    JuditheJûtíta
 Juutu    JuthoJûto
K
 Kaajammat Østgrønlandsk  Kâjangmat
 Kaaka   VestgrønlandskKâka
 Kaakaaq Østgrønlandsk  Kâkâĸ
 Kaakajik Østgrønlandsk  Kâkajik
 Kaalat    KarenKâlat
 Kaaliina    KarlineKâlîna
 Kaanaq  Sydgrønlandsk Kânaĸ
 Kaannisaat Østgrønlandsk  Káunisaut
 Kaaralutsuk Østgrønlandsk  Kâralutsuk
 Kaarat    KarenKârat
 Kaarnu    KarnoKârno
 Kaartaaq Østgrønlandsk  Kârtâĸ
 Kaasuarnaat Østgrønlandsk  Kâsuarnât
 Kaatiuut    Katje/KatjaKâtiût
 Kaatsaannaq Østgrønlandsk  Kâtsáinaĸ
 Kaatsaaq   VestgrønlandskKâtsaoĸ
 Kaatsiaaja    Kâtsiâja
 Kaatsiaajik Østgrønlandsk  Kâtsiâjik
 Kaatsuarnaat Østgrønlandsk  Kâtsuarnât
 Kaattuarpaasi Østgrønlandsk  Kãtuarpâse
 Kaavinnguaq   VestgrønlandskKâvínguaĸ
 Kajaaraq   VestgrønlandskKajâraĸ
 Kajaatsilik Østgrønlandsk  Kajaitsilik
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuaq   VestgrønlandskKajuaκ
 'Den brunlige'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajoq (den brune) Kajuinna & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuina   VestgrønlandskKajuina
 enten en forkortelse af Kajuinnaq 'Den blot brune', eller en sammenblanding med navne-endelsen -na. Et oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajoq, Kajuaq (den brunlige), Kajuinna (kortform)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuinna   VestgrønlandskKajuína
 kortform af Kajuinnaq 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 Kaka    Kaka
 Kakalik   VestgrønlandskKakalik
 Kakasaq   VestgrønlandskKakassaĸ
 Kakatsak Østgrønlandsk  Kakatsak
 Kalistiaana    KristianeKalistiâna
 Kalistiaanna    KristianeKalistiãna
 Kalistiina    KristineKalistîna
 Kaluliit    KarolineKalulît
 Kamiila    KamillaKamîla
 Kamikkaq   VestgrønlandskKamíkaĸ
 Kammammi   VestgrønlandskKámáme
 Kammammii   VestgrønlandskKámámê
 Kannuaq  Sydgrønlandsk Kánuaĸ
 Karala    Karla / CarlaKarala
 Kariita    Grete /GretheKarîta
 Kariitarsi    KaretasKarîtarse
 Karistiaanna    KristianeKaristiãna
 Karistiina    KristineKaristîna
 Karla    Karla / CarlaKarla
 Karnana   VestgrønlandskKarnana
 Kartaat    Kartât
 Kartaja  Sydgrønlandsk Kartaja
 Karu    KarolineKaro
 Karuliina    KarolineKarulîna
 KassaalukThule   Kavssâluk
 KassaalussuaqThule   Kavssâlugssuaĸ
 Kassoq   VestgrønlandskKagssoĸ
 Kassorluna   VestgrønlandskKagssordluna
 Kasuartik Østgrønlandsk  Kasuartik
 Katinnguaq    KatiKatínguaĸ
 Katri    Katrine / KathrineKatre
 Katriina    Katrine / KathrineKatrîna
 Katsi    KattieKatse
 Katsingaaq Østgrønlandsk  Katsingâĸ
 Katta    Katrine / KathrineKáta
 Kattak    Katrine / KathrineKátak
 Kattaliina    Katrine / KathrineKátalîna
 Kattaliit    Katrine / KathrineKátalît
 Kattariina    Katrine / KathrineKátarîna
 Kattariit    Katrine / KathrineKátarît
 Keernaki Østgrønlandsk  Kêrnake
 Keersangaq Østgrønlandsk  Kêrsangaĸ
 Keerta    Gerda / GerthaKêrta
 Kerstinni    KirstenKerstíne
 Kiattuluk    GertrudKiátuluk
 Kigiuna   VestgrønlandskKigiuna
Kigutaarnaq   VestgrønlandskKigutârnaĸ
 Plantenavn.

"Blåbær". Bærrene fra planten Mosebølle (Vaccinium uliginosum) kaldes kigutaarnat i flertal, kigutaarnaq i ental.
 Kiiannguaq    Kîánguaĸ
 Kiiki    Kîke
 Kiimi    KimiKîme
 Kiissi    KirstineKĩse
 Kiista    KirstenKîsta
 Kiistat    KirstenKîstat
 Kiistiina    KirstineKîstîna
 Kilaala    KlaraKilâla
Kimmernaq   VestgrønlandskKingmernaĸ
 Plantenavn.

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea). Bærene kaldes kimmernat i flertal og kimmernaq i ental.

Antal navnebærere: Kimmernaq 20. Kingmerna? <4.
 Kimmeruaq   VestgrønlandskKingmeruaĸ
 Kinguliaq   VestgrønlandskKinguliaĸ
 Kinngatsak Østgrønlandsk  Kíngatsak
 Kirstiina    KirstineKirstîna
 Kista    KirstenKista
 Kitana    Kitana
 Kitannguaq    Kitánguaĸ
 Kitsaak  Sydgrønlandsk Kitsâk
 Kitsi    KitteKitse
 Kittermi Østgrønlandsk  Kíterme
 Kitti    KitteKíte
 Kivikkaarnaat Østgrønlandsk  Kivíkârnât
 Knorngkoortia    KonkordieKorngkôrtia
 Kongkortia    KonkordieKongkortia
 Konkordia    KonkordieKonkordia
 Konkortia    KonkordieKonkortia
 Koorinnguaq    Kôrínguaĸ
 Korni    Conny / KorneliusKorne
 Kriita    GreteKrîta
 Kristiina    KristineKristîna
 Kuali    GurliKuale
 Kuannia ØstgrønlandskSydgrønlandsk Kuánia
 Kuka    Kuka
 Kukka   VestgrønlandskKúka
 Kukku Østgrønlandsk VestgrønlandskKúko
 Kulu   VestgrønlandskKulo
Kuluk   VestgrønlandskKuluk
 Oprindeligt kælenavn

Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne).

Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv.

Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv.

Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv.

Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24.
 Kulunnguaq   VestgrønlandskKulúnguaĸ
 Kummineq  Sydgrønlandsk Kungmineĸ
 Kunnak Østgrønlandsk  GunnarKúnak
 Kunnalik   VestgrønlandskKúnalik
 Kunnana   VestgrønlandskKúnana
 Kunngu    KonkordieKúngo
 Kunulik   VestgrønlandskKunulik
 Kussaasaq   VestgrønlandskKugsaussaĸ
 Kusuartik Østgrønlandsk  Kusuvartik
 Kutsornaq  Sydgrønlandsk Kutsornaĸ
 Kutsunnguaq  Sydgrønlandsk Kutsúnguaĸ
 Kuttaq   VestgrønlandskKútaĸ
 Kutuk    Kutuk
 Kuuka   VestgrønlandskKûka
Kuuna   VestgrønlandskKûna
 Kone eller kvinde, menes at være et låneord der stammer helt tilbage til nordboernes tid (985-1470). Ordet anvendtes senere i det europæisk-grønlandske omgangssprog, det såkaldte pidgin, blandings-handelsprog, også kaldet matrosgrønlandsk.

Ordet blev første gang nedskrevet i 1654 som ’Kona' med forklaringen 'Agnak’ (kvinde) i den danske historiker Peder Hansen Resens tysk-grønlandske ordliste. Navnet skulle først have været almindeligt brugt i Sydgrønland, men er gennem tiden også blevet almindeligt både i Midt- og Nordgrønland.

Afledninger af navnet findes i de gamle kirkebøger som Kona og Konánguak (kære pige) i Paamiut omkring 1773, Konalik (Kuunalik, ’udstyret som kvinde’) i Qeqertarsuaq i 1782 og Kunelik (Kuunalik) i Frederiksdal i 1824. ’Gunnelle’ som optræder i Salomon von Hauen’s maleri af fire grønlændere i Bergen fra 1654, er sandsynligvis en europæriseret omskrivning af navnet Kuunalik.

Det er muligt at pigenavnet Konnane (Kunnana) fra Nuuk i 1743 er afledt af samme stamme.

Kuuna optræder også som drengenavn (under 11 drenge er registreret som navnebærere).

Antal navnebærere: Kuuna 9. Kûna 25.
 Kuunngaaq Østgrønlandsk  Kũngâĸ
 Kuunstaansi    KonstanceKûnstânse
 Kuunu    Gudny/KunoKûno
 Kuutsak  Sydgrønlandsk Kûtsak
L
 Laakki    RakelLãke
 Laali    Lâle
 Laannguaq    RahabLãnguaĸ
 Laarsiina    LarsineLârsîna
 Laatsiaq    RahabLãtsiaĸ
 Laava    LavraLâva
 Laavara    LauraLâvara
 Laila    Laila
 Liia    LeaLîa
 Liikkiit    RegineLĩkît
Liili    LillianLîle
 kortform
 Liilianni    LillianLîliáne
 Liina    LenaLîna
 Liisa    LisaLîsa
 Liisatti    LisetteLîsáte
 Liisitta    LisetteLîsíta
 Lîle    
 Lippikka    RebekkaLípíka
 Lispitsi    LisbethLispitse
 Lissi    LisLíse
 Luiisa    LouiseLuîsa
 Lutia    LydieLutia
 Luui    Ludvig / Louis / LouiseLûe / Lûve
 Luuiisa    LouiseLûvîsa
 Luuni    LoneLûne
 Luusa    RosaLûsa
 Luusiia    LucieLûsîa
 Luutsia    LydieLũtsia
 Luutsiia    LydieLũtsîa
M
 Maalat    MarenMâlat
 MaalaviaqThule  VestgrønlandskMâlaviaĸ
 Maalia    MarieMâlia
 Maalia-Kattaliit    Marie-KathrineMâlia-Kátalît
 Maaliaanna    MarianneMâliãna
 MaaluguaqThule   Mâluguaĸ
Maannguaq   VestgrønlandskMãnguaĸ
 Kælenavn.

af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’.

Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd).

Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7.
 Maaraq   VestgrønlandskMâraĸ
 Maaria    MarieMâria
 Maaritsi    MaritMâritse
 Maarnaki  Sydgrønlandsk Mârnake
 Maaseraq  Sydgrønlandsk Mâsseraĸ
MagserannguaqThule   Magseránguaĸ
 Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
 Maibritt    Maibritt
 Majuutaq   VestgrønlandskMajûtaĸ
 Makaja  Sydgrønlandsk Makaja
 Makiuarneq  Sydgrønlandsk Makiuarneĸ
 Makka    MargretheMáka
 Makkak    MargretheMákak
 Makkalitta    MargretheMákalíta
 Makkaritta    MargretheMákaríta
 Makkorsiina    Markusi(g)neMákorsîna
 Maliina   VestgrønlandskMaleneMalîna
 Maliinannguaq    Malînánguaĸ
 Maliit    Malina / MalineMalît
 Maliviina Østgrønlandsk  Malivîna
 Malliina    MalinaMatdlîna
 Malu   VestgrønlandskMalo
 MalugiaqThule   Malugiaĸ
 Maluna    Maluna
 Mameq   VestgrønlandskMameĸ
 Manilik   VestgrønlandskManilik
 Mannaatseq Østgrønlandsk  Mánaitseĸ
 Mannaatteq Østgrønlandsk  Mánáiteĸ
 Manngilik   VestgrønlandskMángilik
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
 Mari    MarieMare
 Mariaanna    Marianne / MarianeMariãna
 Mariia    MarieMarîa
 Mariina    MarinaMarîna
 Markitsi    MargitMarkitse
 Marloq  Sydgrønlandsk Mardloĸ
 Marlu  Sydgrønlandsk Mardlo
 Marta    MarthaMarta
Masaani   VestgrønlandskMasaune
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masaanna   VestgrønlandskMasáuna
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaani (Masaune), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masaannaaq   VestgrønlandskMasaúnâκ
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masik    Masik
 En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Masik hører til den sidstnævnte kategori, og er betegnelsen for en tværstang på kajakdækket der ligger lige umiddelbart før kajakringen. I Samuel Kleinschmidts "Den Grønlandske Ordbog" fra 1871 (s. 204), findes følgende forklaring:

"Masik 1) En Gjælle (i en Fisk eller Krabbe eller andet levende, som aander ved Gjæller) ... 2) Det buede Tværtræ foran ringen i en Kajak (saaledes benævnt ved Sammenligning med en Fisks Gjællebue)."

Masik som betegnelse for både gælle og tværstang i kajak findes i de fleste Inuit dialekter. Andre traditionelle navne hentet fra kajakken og dens udrustning er bl.a.: Norsaq (kastetræ til harpun), Avataq (fangstblære), Kujaaq (køl), Tuilik (helpels til kajakbrug), Paajuk (den roende (i kajak)) osv.

Antal navnebærere: Masik 5. Alle født i 1990-erne.
 MassannguaqThule   Magssánguaĸ
 MassaraannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MassarannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MasserannguaqThule   Magsseránguaĸ
 Mataagaaq  Sydgrønlandsk Mataugâĸ
 Matiilta    MathildeMatĩlta
 Matilta    MathildeMatilta
 Matta   VestgrønlandskMagdalene / MarthaMáta
 Mattaliina    MagdaleneMátalîna
 Mattaliit    MagdaleneMagtalît
 MavsannguaqThule   Mavsánguaĸ
 May-Britt    May-Britt
 Meera    Mêra
 Meeraq   VestgrønlandskMêraĸ
 MeqqupalukThule   Merĸupaluk
 MequThule   Meĸo
 Mii    Mine
 Miiannguaq   VestgrønlandskMîánguaĸ
 Miiaq    Mîaĸ
 Miiku    MikolMîko
 Miikuuli    MikolMîkûle
 Miila    Mîla
 Miilla    MehrabMîtdla
 Miimi    MimiMîme
 Miina    Mina / MineMîna
 Miiti    MetteMîte
 Mikertik Østgrønlandsk  Mikertik
 Miki   VestgrønlandskMike
 Mikileraq Østgrønlandsk  Mikileraĸ
 Mikisoq   VestgrønlandskMikissoĸ
 MikissukThule   Mikivssuk
 Milatteeq Østgrønlandsk  Milagtêĸ
 Miliisa    MelisaMilîsa
 Mineq   VestgrønlandskMineĸ
MinikThule   Minik
 Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)"

Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’.

Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.'

Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2.

Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage.

Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik.

Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary.

Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme.

Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
 Minneq    Mingneĸ
 Misu    Miso
 Miteraq   VestgrønlandskMiteraĸ
 Mitsikka Østgrønlandsk  Mitsíka
 Mitti    MetteMíte
 Mukusunnguaq    Mukusúnguaĸ
 Munu    Muno
 Musaasaq   VestgrønlandskMussaussaĸ
 Mutsi    MotzfeldtMutse / Múte
 Muukkaaq Østgrønlandsk  Mũkâĸ
 Muuna    MonaMûna
 Myrna    Myrna
N
 Naaja   VestgrønlandskNauja
 Naajannguaq   VestgrønlandskNaujánguaĸ
 NaajarlakThule   Naujardlak
 Naajarluk   VestgrønlandskNaujardluk
 Naala    Nâla
 Naalu    Nâlo
 Naaluk    Nâluk
 Naalungiarsuk    Nâlungiarssuk
 Naammak  Sydgrønlandsk Nãmak
 Naammatteq Østgrønlandsk  Nãmagteĸ
 Naanngu    Nãngo
Naasoq   VestgrønlandskNaussoĸ
 Plantenavn.
Naasu    Nausso
 Plantenavn.

kortform af Naasoq (plante). 'Den der gror'
Naasunnguaq   VestgrønlandskNaussúnguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille blomst.

Antal navnebærere: Naasunnguaq 75. Naussúnguaκ 22.
 Naatsoq   VestgrønlandskNaitsoĸ
 Naattaaq Østgrønlandsk  Nãtâĸ
Naja   VestgrønlandskNaja
 Slægtskabsbetegnelse.

Pigenavnet Naja er en oprindelig grønlandsk slægtskabsbetegnelse, der betyder 'lillesøster til en dreng.' I de fleste Inuit dialekter er betydningen den samme, men enkelte steder (Yupik) er det også en betegnelse for ’en ung ugift pige’.

Naja er et af de almindeligste dåbs- og kaldenavne i Grønland. Ifølge Afdeling for Navneforsknings database bærer 2201 piger i både Danmark og Grønland navnet Naja, hvoraf 533 af disse bor i Grønland. Det vil sige at navnet er langt mere repræsenteret i Danmark, mest i Københavnsområdet (453) og i Østjylland (402).

At navnet er populært i Danmark har sin forklaring. I 1842 udgav den danske digter B.S. Ingemann en roman med titlen: "Kunnuk og Naja" også kendt under titlen "Grønlænderne". Efter bogens udgivelse begyndte Naja at optræde som navn i Danmark og er fremdeles et populært navn den dag i dag, især er antallet steget siden 1980erne frem til i dag.

Ifølge Grønlands Statistiks nyeste udgivelse over de mest populære grønlandske navne (fra 2004) optræder Naja som det populæreste pigenavn i Grønland efterfulgt af Paninnguaq (der betyder ’kære datter’).

Naja har også en del afledninger, der er meget populære som navne: Najannguaq (kære N.), Najaaraq (lille N.) og Najattaaq (nye illlesøster) osv.

Se også: Inge Kleivan: "Digteren B.S. Ingemann i Grønland", Tidsskriftet Grønland 1961 - 7, s. 241-269. (www.tidsskriftetgronland.dk)

Antal navnebærere: Naja 533 (1668 i DK.)
Najaaja    Najâja
 Slægtskabsbetegnelse.

Fra Naja (en drengs lillesøster) med barnesprogs-tilhænget -aaja. Najaaja er godkendt som navn i nyere tid. Navne med dette tilhæng er almindeligt i grønlandske navne, f.eks. er det almindeligt for småbørn at kalde deres aja (moster) for ajaaja. Ligeledes er det for Nordgrønlændere almindeligt at bruge dette tilhæng ved aanaa (bedstemor) og aataa (bedstefar) hhv. aanaajaa og aataajaa.

Selve tilhænget bruges også som personnavn: Aaja. Andre navne med det samme tilhæng er: Tikaajaat, Tipaaja, Iaajannguaq, Kaatsiaaja samt Aviaaja.
 Najaaka    Najâka
 Najaaqqa    Najârĸa
 Najaaraq   VestgrønlandskNajâraĸ
 Najaati    Najaute
 Najakkuluk   VestgrønlandskNajákuluk
 Najannguaq   VestgrønlandskNajánguaĸ
 Najassi    Najagsse
 Najattaa    Najagtâ
 Najattaannguaq   VestgrønlandskNajagtãnguaĸ
 Najattaaq   VestgrønlandskNajagtâĸ
 Najattaava    Najagtâva
Nakatsileq Østgrønlandsk  Nakatsileĸ
 'Den som er god til at kaste'. Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at kaste med våben og ramme fangstdyr.

Af samme stamme: nakatarpoq: smider sten efter et objekt. Nakatseq (Thule): riffelsigte & nakatseraa: afmærker dets position (køddepot).

Se også: Angusinnaaq, Angusuatsiaq & Neqissannooq
Nakatsili Østgrønlandsk  Nakatsile
 se under Nakatsileq
 Nakinngitsoq  Sydgrønlandsk Nakíngitsoĸ
 Nakivat Østgrønlandsk  Nakivat
 NalikkatsiaqThule   Nalíkatsiaĸ
 Naloqqat  Sydgrønlandsk Nalorĸat
 Nanna    Nanna
 Nannavina   VestgrønlandskNánavina
 Nannga    Nánga
 NAPA Østgrønlandsk  Napa
Napaartoq   VestgrønlandskNapârtoĸ
 Plantenavn.

‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ.

Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5.
 Nappajakuttak Østgrønlandsk  Nápajakútak
 Napu   VestgrønlandskNapo
 Naqiikka Østgrønlandsk  Naĸĩka
 Naqiit  Sydgrønlandsk Naĸît
 Narsingaleq  Sydgrønlandsk Narsingaleĸ
 Narsinngattak    Narsíngátak
 Nasaanna   VestgrønlandskNasáuna
 Nasaasaq  SydgrønlandskVestgrønlandskNasaussaĸ
 Nassiaq   VestgrønlandskNássiaĸ
 Nassinaaq Østgrønlandsk  Nássinâĸ
 Nassuaq  Sydgrønlandsk Nássuaĸ
 Nassuina  Sydgrønlandsk Nássuina
 Nasugaq  Sydgrønlandsk Nasugaĸ
 Nata    Nata
 Nataaq   VestgrønlandskNatâĸ
 Nattaraq  Sydgrønlandsk Nagtaraĸ
NatukThule  VestgrønlandskNatuk
 Pludrenavn.

Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'.

Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.)

Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
 NaujarlakThule   Naujardlak
 Naujarluk   VestgrønlandskNaujardluk
 Nava    Nava
Navana    Navana
 En nyere form af sagnnavnet Navarana. Se under denne.
NavaranaThule Sydgrønlandsk Navarana
 Sagnnavn.

"Den der veksler mellem forskellige parter". Af den proto-eskimoiske stamme: naverar-, der i Yupik har fået betydningen 'udveksle' eller 'at låne', samt navnesuffiks -na. Stammen er muligvis beslægtet med 'niruver-' (niuver-), der på grønlandsk nu har fået betydningen '(bytte)handel'.

Navarana er hovedpersonen i et sagn som er kendt i de fleste inuit områder, og er navngivet således efter sin handling. En person der ved at skiftes mellem to stammer endte med at skabe splid. I Grønland var det en kvinde mellem nordboerne og grønlænderne, i andre inuit samfund var det en person mellem indianere og inuit.

Navnet har gennem tiden fået varianter såsom Avranna eller Aijanna på Inuvialuit og Inuinnaqtun, hvor det her drejede sig om en mandsperson, men hos Inuit i Labrador var det indianerkvinden Javraganak.

Stammen nava- anvendes også som navn på hovedpersonen i sagnet om Navagiaq hvor N. som sjæl vandrer gennem forskellige dyr, for tilsidst at kravle op i en kvinde og blive født påny blandt menneskene. Endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'.

Se også under navnet Navagiaq.

På Iñupiaq kaldes fuglen strandsneppe (calidris minutilla) nogle steder for navaluġauraq, muligvis fordi fuglen flytter meget rundt, eller flyver frem og tilbage langs kysten.

Varianter: Navarat, Navarapaluk (Lille N.), Navaranaaq, samt det nyere navn Navana.

Antal navnebærere: Navarana 65 (i Grl.). 18 (i DK).
Navaranaaq   VestgrønlandskNavaranâĸ
 Sagnnavn.

se under Navarana
NavarapalukThule   Navarapaluk
 Sagnnavn.

'Kære lille Navarat.' Navarat er en kort form af Navarana, se under denne.
NavaratThule   Navarat
 Sagnnavn.

Kortform af Navarana, se under denne.
 Navaruna    Navaruna
 Naviaaja   VestgrønlandskNaviâja
 Ngaanga    Ngânga
 Ngannga   Vestgrønlandsk
 Nguaq    Nguaĸ
 Nguujuk    Ngûjuk
 NialiannguaqThule   Nialiánguaĸ
 Niattaaq Østgrønlandsk  Niagtâĸ
 Nigaq   VestgrønlandskNigaĸ
 Niia    NeaNîa
 Niini    Nîne
 Niininnguaq    Nînínguaĸ
 Niinu    Nîno
 Niitsa    NeetsaNîtsa
 Nikisa    NekisaNikisa
 Nikku    Nikoline/NikolajNíko
 Nikkuliina    NikolineNíkolîna
 Nikkuliinnguaq   VestgrønlandskNikolineNíkulinguaĸ
 Nikkuliit    NikolineNíkulît
 NingioqThule   Ningioĸ
 Ningiu   VestgrønlandskNingio
 Ninni   VestgrønlandskNíne
 Nipinnguaq   VestgrønlandskNipínguaĸ
 Nivi   VestgrønlandskNive
 Niviaaja    Niviâja
 Niviaaluk   VestgrønlandskNiviâluk
Niviana   VestgrønlandskNiviana
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. Ved Niviana er der tilføjet en traditionel navneendelse (-na) efter stammen niviaq; Niviana.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes 14 andre navne der har nivi- som stamme: f.eks. Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige), Nivikka osv.

Desuden findes der andre former med traditionelle navne-endelser udover –na: (-sina og -kkana) med stammen nivi: Niviarsina og Nivikkana.

Se også under: Niviaq og Nivikka.
Niviaq   VestgrønlandskNiviaĸ
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.

Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6.
NiviarsiaqThule   Niviarsiaĸ
 'Ung kvinde eller pige, jomfru, giftemoden pige'. Fra Niviaq (pige) + -siaq (erhvervet (som)).

kortformer: Nivi, Niviaq. Nivikka.

Stammen 'nivi' indeholder bibetydningerne: 'klynger sig', 'klæbe (fast) til' (muligvis pigen på moderen). På grønlandsk betyder ordet 'niviorpoq' også 'holder sig tæt ved’, ‘flyver rundt om' (ordbogêrak' 1951, s. 122).

På den canadiske online Inuit ordbog (www.asuilaak.ca) betyder ordet 'niviurpuq': 'at kære sig om, ønsker følelsesmæssigt at være tæt ved, (1) en mor for sit syge barn, (2) en fugl vedbliver at være tæt ved sin rede'.

I Jean Brigg’s 'Never in Anger', et studie om Inuit's sociale relationer i Canada, er ordet ‘niviuq’ forklaret som ‘at ønske, eller at vække ønsket om at kysse eller hengivent at berøre hinanden’ (1970:376). En yngre pige kaldes i Kivalliq (Qamanittuaq – Baker Lake): 'niviakkaq'.

I Fortegnelse over grønlandske navne er der registreret 14 varianter med stammen nivi: Niviarsiaraq (lille pige), Niviaaluk (lille p. (hengivent)), Niviatsiaq (smukke p.), Nivinnguaq (kærep.).

Andre former med traditionelle navne-endelser er: Niviana, Niviarsina and Nivikkana. Endelserne er -na, -sina og -kkana.

Niviarsiaq var i ældre dage også betegnelse for en sygeplejerske (nuværende betegnelse: peqqissaasoq).
 Niviarsiaraq   VestgrønlandskNiviarsiaraĸ
 Niviarsina   VestgrønlandskNiviarsina
 Niviatsiaq    Niviatsiaĸ
NivikkaThule  VestgrønlandskNivíka
 Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
 NivikkanaThule   Nivíkana
 NivikkannguaqThule   Nivikánguaĸ
 Nivikkuluk    Nivíkuluk
 Nivinnguaq    Nivínguaĸ
 Norlu   VestgrønlandskNordlo
 Nortu Østgrønlandsk  Norto
Nuiana   VestgrønlandskNuiana
 Muligvis dannet af stammen 'nuiaq' (sky) med navne-endelsen -na.

Selvom navneforskeren og lægen Alf Berthelsen i "Navngivning i Grønland", Meddelelser om Grønland nr. 56, 1918, s. 283 skriver: "[Der er] forbavsende faa [grønlandske] Navne, der har deres Oprindelse i Erhvervslivet" er det muligt at stammen 'nui-' der har med syning eller kurvemagerarbejde at gøre, kan være ophav til navneformen.
 Nuila    Nuila
 Nuilaq   VestgrønlandskNuilaĸ
 Nujakina   VestgrønlandskNujakina
 NujaliannguaqThule   Nujaliánguaĸ
 NujaliaqThule   Nujaliaĸ
 NujalikThule   Nujalik
 Nujalina   VestgrønlandskNujalina
 Nujartina    Nujartina
Nuka   VestgrønlandskNuka
 Slægstskabsbetegnelse.

Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland).

Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.
Nukaaka   VestgrønlandskNukâka
 Slægtskabsbetegnelse.

fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne.

I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka

, hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka.

Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc.

Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.

Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt.

Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage.

Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka.
 Nukaaluk    Nukâluk
Nukaana    Nukauna
 I betydningen "det er Nuka".
 Nukaaneq    Nukauneĸ
 Nukaarannguaq   VestgrønlandskNukâránguaĸ
 Nukaaraq   VestgrønlandskNukâraĸ
 Nukaati    Nukaute
 Nukakkuluk    Nukákuluk
 Nukalaat Østgrønlandsk  Nukalât
 Nukalloq   VestgrønlandskNukagdloĸ
 Nukannguaq   VestgrønlandskNukánguaĸ
 Nukanu    Nukano
 Nukanunnguaq   VestgrønlandskNukanúnguaĸ
 Nukarlana   VestgrønlandskNukardlana
 Nukarleq   VestgrønlandskNukardleĸ
 Nukarliaq   VestgrønlandskNukardliaĸ
 Nukartaa   VestgrønlandskNukartâ
 Nukartaaq   VestgrønlandskNukartâĸ
 Nukartaavarannguaq    Nukartâvaránguaĸ
 Nukata    Nukata
 Nukatsaaq   VestgrønlandskNukatsâĸ
 Nukatsiaq    Nukatsiaĸ
 Nukavik    Nukavik
 Nukkiaq    Núkiaĸ
 Nuku    Nuko
 Nukuna    Nukuna
 Nuliakkaaq    Nuliákâĸ
 Nuliarpak Østgrønlandsk  Nuliarpak
 Nunak Østgrønlandsk  Nunak
 Nungu   VestgrønlandskNungo
 Nungunu   VestgrønlandskNunguno
 Nunni   VestgrønlandskNúne
 Nunnu   VestgrønlandskNúno
 Nusaasaq   VestgrønlandskNusaussaĸ
 Nutaannguaq    Nutãnguaĸ
 Nutaaq    Nutâĸ
 Nutaqqak Østgrønlandsk  Nutarĸak
 Nuuku ØstgrønlandskSydgrønlandsk Nûko
 Nuuna    Nûna
 Nuunaaq    Nûnâĸ
 Nuuni    Nûne
 Nuunni    Nũne
 Nuunnooq Østgrønlandsk  Nũnôĸ
 Nuunnu    Nũno
 Nuunoq    Nûnoĸ
 Nuunu   VestgrønlandskNûno
 Nuunuku    Nûnuko
 Nuunuuta   VestgrønlandskNûnûta
 Nuusa    Nûsa
O
Ooquna    Ôĸuna
 Pludrenavn.

en pludreform af 'inequnaq' (søde eller nuttede).

Varianter: Oquna, Uno (kortform), Unuuti (min søde), Unuuna (den søde), Inequ (kortform), Inequnaaluk (ret søde), Inequnaaraq (lille søde).
 Oorsi Østgrønlandsk  Ôrse
 Oqersernaalaq Østgrønlandsk  Oĸersernaulaĸ
 Oqitsoq   VestgrønlandskOĸitsoĸ
 Oqooqummaaq Østgrønlandsk  Oĸôrĸúmâĸ
 Oqqapia Østgrønlandsk  Orĸapia
 Oqqisaat Østgrønlandsk  Orĸissaut
 Orliina   VestgrønlandskOrdlîna
 Orpa  Sydgrønlandsk Orpa
 Orsiaq  Sydgrønlandsk Orsiaĸ
 Orsiina  Sydgrønlandsk Orssîna
 Orunnguaq  Sydgrønlandsk Orúnguaĸ
 Oruusiit    RosineOrûsît
P
 Paajivartik Østgrønlandsk  Pâjivartik
 Paajoq  Sydgrønlandsk Pâjoĸ
 Paaliit    PaulinePâlît
 Paana    Pâna
Paannaaq   VestgrønlandskPângnâĸ
 Plantenavn.

Nordgrønlandsk betegnelse for planten Niviarsiaq: Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium). Grønlands nationalblomst.

Antal navnebærere: Paannaaq <4. Pângnâĸ <4.
 Paapi    BaabiPâpe
 Paapik   VestgrønlandskPâpik
 Paara  Sydgrønlandsk Pâra
Paarma   VestgrønlandskPaorma
 Plantenavn.

Sydgrønlandsk variant af Paarnaq: bær. (Sortebær: empetrum nigrum)

Antal navnebærere: Paarma 12.
 Paarmiu  Sydgrønlandsk Pârmio
Paarnannguaq   VestgrønlandskPaornánguaĸ
 Plantenavn.

kære lille bær. (af Paarnaq: sortebær. empetrum nigrum.)

Antal navnebærere: Paarnannguaq 49. Paornánguaĸ 44.
Paarnaq   VestgrønlandskPaornaĸ
 Plantenavn.

Bær (Sortebær. empetrum nigrum).

Varianter: Paarma 5 (Sydgrl.), Paarngaq. Paorngaq (Midtgrl.).
 Pajunngua  Sydgrønlandsk Pajúngua
 Pakkaatseq Østgrønlandsk  Pákaitseĸ
 Pakkak   VestgrønlandskPákak
 Pakkutaq   VestgrønlandskPákutaĸ
 Palana   VestgrønlandskPalana
 Palapalaat    BarbaraPalapalât
 Palikka    FrederikkePalíka
 Pallannguaq   VestgrønlandskPatdlánguaĸ
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 PallipalukThule   Patdlipaluk
 PalloqThule   Patdloĸ
 PallunnguaqThule   Patdlúnguaĸ
 Pamiaq   VestgrønlandskPamiaĸ
Pamiila    Pamîla
 Del af qajaq. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Pamiila hører til den sidstnævnte kategori.
 Paneeraq   VestgrønlandskPanêraĸ
 Pangaalik Østgrønlandsk  Pangâlik
 Pani    Pane
 Paniaq   VestgrønlandskPaniaĸ
 Paniaraq    Paniaraĸ
 Paniiti   VestgrønlandskPanîte
 Panik   VestgrønlandskPanik
 Panikkuluk    Paníkuluk
 Paninnguaq   VestgrønlandskPanínguaĸ
 Panissaq   VestgrønlandskPanigssaĸ
 Panissuaq   VestgrønlandskPanigssuaĸ
 Panisuaq   VestgrønlandskPanisuaĸ
 Panisuiaq  Sydgrønlandsk Panisuiaĸ
 Paniukkaq   VestgrønlandskPaniúkaĸ
 Panni Østgrønlandsk  Pangne
 Pannikajik Østgrønlandsk  Pangnikajik
 Panooraq   VestgrønlandskPanôraĸ
 Panoriaq   VestgrønlandskPanoriaĸ
 Panu    Pano
 Panuinnaq  Sydgrønlandsk Panuínaĸ
 Papittalik  Sydgrønlandsk Papigtalik
 Pappi Østgrønlandsk  Pápe
 Parapara    BarbaraParapara
 Parna  Sydgrønlandsk Parna
 Parniina  Sydgrønlandsk Parnîna
Parnuuna   VestgrønlandskParnûna
 kælenavn.

Parnuuna har sandsynligvis rødder i ordet ‘paanngorpoq’ (kravler) og var muligvis oprindeligt et kælenavn til en kravlende baby. Ud fra ældre kirkebogsmateriale fremstår navnet skrevet - alt efter den enkelte danske missionærs sprogøre - som; “Pernguna” (Nuuk 1743), “Painguna” (Qeqertarsuaq 1778 & 1793), Paurnina (Frederiksdal 1824), “Paorvnguna” (Uummannaq 1883 & 1915).

Der findes mange oprindeligt spædbarns kæle- og øgenavne i det grønlandske navnestof, der ofte i tidens løb er blevet til mere almindelige personnavne. Navne såsom: Aqartina (”den som man tit synger kæleviser for”), Avaaq/Avaaraq (”falder baglæns og slår sig i nakken”), Maannguaq (af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den lille ømskindede’)

, Maqujuk/Maaqujuk (”den ofte klagende”), Qiajuk/Qiaajuk (”grædevorn”), Ungaaq (”den som spædbarn vrælende”, betydning i nutiden: ”spædbarn”), Vivi/Viivi af ”viiveeraq” (babysprog: ”viiverpoq”: ”sover”, men betyder i dag på sydgrønlandsk: ”baby”)

Antal navnebærere: Parnuuna 31. Parnûna 28.
 Passi    BatsebaPáse
 Patsi    BatsebaPatse
 Paula    Paula
 Pauliit    PaulinePaulît
 Peerajik Østgrønlandsk  Pêrajik
 Peernaat    Pêrnât
 Peqila Østgrønlandsk  Peĸila
 Peqilaaq Østgrønlandsk  Peĸilâĸ
 Peqinganeq  Sydgrønlandsk Peĸinganeĸ
 Peqisorpik Østgrønlandsk  Peĸissorpik
 Peqqi Østgrønlandsk  Perĸe
 Peqqilaaq Østgrønlandsk  Perĸilâĸ
 Peqqitsunngualik    Perĸitsúngualik
 Perti    BirtePerte
 Pertiliina    BertelinePertilîna
 Pertiliit    BertelinePertilît
 Piaati    BeatePiâte
 Piia    Beate/PiaPîa
 Piiaati    BeatePîâte
 Piilannaat Østgrønlandsk  Pîlangnât
 Piilla    BilhaPîtdla
 Piillaat    PriscillaPîtdlât
 Piininna    BenignePîningna
 Piinti    Bent / Bendt /BentePĩnte
 Piintitta    BenediktePîntigta
 Piinu    BenignePîno
 Piipa Østgrønlandsk  Pîpa
 Piipaajik Østgrønlandsk  Pîpâjik
 Piipi    Bibi /FøbePîpe
 Piipiaat    BebianePîpiât
 Piitalaat    PetraPîtalât
 Piitannaat Østgrønlandsk  Pîtánât
 Pikeera    Pikêra
 Pikinnguaq   VestgrønlandskPikínguaĸ
 Pikiti    Birgitte / BirgithePikite
 Pikkinaq Østgrønlandsk  Píkinaĸ
 Pikkitta    Birgitte / BirgithePíkíta
 Pikkuluk    Píkuluk
 Pilaavia    FlaviaPilâvia
 Pilangaq Østgrønlandsk  Pilangaĸ
 Piloqutinnguaq   VestgrønlandskPiloĸutínguaĸ
Pilu   VestgrønlandskPilo
 Plantenavn.

Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad).

Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11.
Pilunnguaq   VestgrønlandskPilúnguaĸ
 Plantenavn.

Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde).

Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle).
Pilutaq   VestgrønlandskPilutaĸ
 Plantenavn.

Blad.

Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43

Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11.
 Pimmak   VestgrønlandskPímak
 Piniari Østgrønlandsk  Piniare
 Pinili    PernillePinile
 Pininna    BenignePiningna
 Pinnaluk   VestgrønlandskPínaluk
 Pinngisaartoq  Sydgrønlandsk Píngissârtoĸ
 Pinnili    PernillePínile
 Pipalu    Pipalo
PipalukThule   Pipaluk
 Kæleform.

fra stammen ’pi-’ (pigisaq: ens eje, ejendom) med tilhænget '-paluk' fra Thule dialekten: ’ens kære lille ejendom’.

Tilhænget '-paluk' er almindeligt i Thule dialekten, i navne som: Inukitsupaluk (lille Inukitsoq), Kaalipaluk (lille Karl), Ittupaluk (Lille Ittu), Qujanapaluk (den glædelige lille) aamma Pallipaluk (Lille Piletræ). Stednavnet Siorapaluk (Lille forparti, eller lille strand).

Ifølge Grønlands Statistik’s ’Navnestatistik for Grønland 2004’ oplyses det at navnet Pipaluk var det mest benyttede grønlandske pigenavn i perioden 2000-2004.

Antal navnebærere: Pipaluk 136. (Hvis man tager Danmark med bliver de i alt 217. Navnets popularitet i Danmark skyldes vistnok Peter Freuchens datter Pipaluk Freuchen (1918-1999)).
 Pippi   VestgrønlandskPípe
 Piseerajik Østgrønlandsk  Pisêrajik
 Piseq   VestgrønlandskPiseĸ
 Pitaqqinak Østgrønlandsk  Pitarĸinak
 Pitsa    BithaPitsa
 Pitsi    Bitten/PetrinePitse
 Pitsialik    Pitsialik
 Pituaq   VestgrønlandskPituaĸ
 Pivik    Pivik
 Pivinnguaq    Pivínguaĸ
 Portusooq   VestgrønlandskPortusôĸ
 Pualakiuk Østgrønlandsk  Pualakiuk
 Puatta Østgrønlandsk  Puáta
 Puia  Sydgrønlandsk Puia
 Puiaq    Puiaĸ
 Pujunnguaq  Sydgrønlandsk Pujúnguaĸ
 Pukaq    Pukaĸ
 Pula    BolethePula
 Pulatta    BolethePuláta
 Pununa    Pununa
 Pupik   VestgrønlandskPupik
 Putsi    Putse
 Puujuk  Sydgrønlandsk BoyePûjuk
 Puukkaalik Østgrønlandsk  Púkâlik
 Puuli    BodilPûle
 Puupi    Pûpe
 Puuti    BodilPûte
 Puutili    BodilPûtile
Q
 Qaajak  Sydgrønlandsk K'aujak
 Qaajarsuk  Sydgrønlandsk K'aujarssuk
 Qaajunnguaq    K´âjúnguaĸ
 Qaamaq   VestgrønlandskK'aumaĸ
 Qaamiisaq  Sydgrønlandsk K'âmîsaĸ
 Qaammaasaq   VestgrønlandskK'áumaissaĸ
 Qaannaq   VestgrønlandskK'áunaĸ
 Qaaraliit    KarolineK'âralît
 Qaartuat Østgrønlandsk  K'aortuvat
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 Qajaasaq   VestgrønlandskK'ajaussaĸ
 QajuutsiaqThule   K'ajûtsiaĸ
 Qanak   VestgrønlandskK'anak
 Qananngiiuk Østgrønlandsk  K´anángîuk
 Qannik    K'ánik
 Qaqalitsuk Østgrønlandsk  K'aĸalitsuk
 Qarsaaq   VestgrønlandskK'arssâĸ
 Qarsoq  Sydgrønlandsk K'arssoĸ
 Qartuat Østgrønlandsk  K'artuvat
 Qasaloq   VestgrønlandskK'asaloĸ
 Qattaajik Østgrønlandsk  K'átâjik
 Qattanneq Østgrønlandsk  K'ágtangneĸ
 Qavak  Sydgrønlandsk K'avak
 Qeqqeq  Sydgrønlandsk K'erĸeĸ
 QiajujunnguaqThule   K'iajúnguaĸ
 QiajukThule   K'iajuk
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 Qiinnianngaaq Østgrønlandsk  K'ĩniángâĸ
 Qillalaannguaq    K'ivdlalãnguaĸ
 Qillalaaq    K'ivdlalâĸ
 Qingajik  Sydgrønlandsk K'ingajik
 Qipinngi    K’ipínge
 Qissersaaq   VestgrønlandskK'ivssersâĸ
 Qissisaq   VestgrønlandskK'íssissaĸ
 Qitornaq    K'itornaĸ
 Qittakiak Østgrønlandsk  K'itakiak
 Qittakiaq Østgrønlandsk  K'ítakiaĸ
 Qittoora    GertrudK'ítôra
 Qittuula    GertrudK'ítûla
 Qitu    K'ito
 Qitura    GertrudK'itura
 Qivi   VestgrønlandskK'ive
 Qivingalaaq Østgrønlandsk  K'ivingalâĸ
Qivioq   VestgrønlandskK'ivioĸ
 Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster.

Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne).
 Qooqa    K'ôĸa
 Qooqqa   VestgrønlandskK'ôrĸa
 Quaa    K'uâ
 Quanaq    K’uanaĸ
 Quanna Østgrønlandsk  K'uána
 Qujaaraq Østgrønlandsk  K'ujâraĸ
 Qujanaqi Østgrønlandsk  K'ujanaĸe
 Quleq   VestgrønlandskK'uleĸ
 QuliThule   K'ule
 QuliikThule  VestgrønlandskK'ulîk
Quneq  Sydgrønlandsk K'uneκ
 sød, smuk. En kort form af '(ine)qunaaq' (den søde). Af samme stamme findes drengenavnet 'Qunaaq' (den søde, den smukke) samt det østgrønlandske 'Qunerseeq' der også betyder smuk. Ligeledes 'Quneqitooq' der betyder 'den meget smukke', var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn 'Qunerna' (hende/ham man finder smuk) samt det vestgrønlandske pigenavn 'Quniganna' (hende man finder smuk, attråværdig).

Ordet 'quniitsoq' med den noget omvendte betydning, nemlig: 'den grimme/uordentlige', 'den tykke', findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge 'Quninngi' (den ikke smukke).
Qunerna    K'unerna
 en man finder sød, en man finder smuk. Fra ordet: quneq (forkortelse af (ine)qunaaq). Har samme stamme som: Qunaaq og Qunerseeq (den søde, den smukke) og Quneqitooq der betyder 'den meget smukke' som i 1880-erne var et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).
Qunerseeq Østgrønlandsk  K'unersêκ
 den smukke, den søde. Fra ordet: qunersooq (af (ine)qunaaq eller Quneq). Et andet navn af samme stamme Quneqitooq betyder den meget smukke var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn Qunerna samt det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).

Antal navnebærere: Qunerseeq 8. K’unersêκ 4.
 Qunguju   VestgrønlandskK'ungujo
 Qunguleq   VestgrønlandskK'unguleĸ
 Quniganna   VestgrønlandskK'unigána
Quniik Østgrønlandsk  K'unîk
 Kælenavn.

"Grimme/lille skidt/fede". Blandt grønlændere er det almindeligt at bruge sådanne kælende betegnelser og udråb for børn man synes er så uimodståelige og søde, at man bruger udtryk med modsat betydning. Quniik er et oprindeligt kælenavn der er blevet et personnavn.

Variant: Quninngi (samme betydning).
 QupalukThule  VestgrønlandskK´upaluk
Qupaluna    K'upaluna
 Fra "qupaluk", et andet ord for "qupaloraarsuk" (snespurv) med navne affixet -na til sidst.
Qupanuk   VestgrønlandskK'upanuk
 Qupanuk er afledt af et af de mange navne for snespurv (plectrophinax nivalis). Rundt omkring i Grønland kaldes snespurven bl.a.; qupannaaq, qupanavaarsuk, qupanorarsuk og qupaluarsuk. I Canadisk Arktis kaldes snespurven qupanuaq, og det er nok forkortelsen af dette ord der bruges i personnavnet Qupanuk. Dette antyder at navnet er ret gammelt. Ordet er sandsynligvis afledt af ordet quppaq: sprække, fordi spurven bygger rede i disse.

Varianter: Qupaluna (m. personnavne-endelse), Qulutak, Qulutat, Qulutana (m. personnavne-endelse), Qulutannguaq (kære Q), Qulutapaluk (lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.).

Antal navnebærere: Qupanuk 8. Hvoraf halvdelen bruger navnet som første fornavn.
 Qutsuluk Østgrønlandsk  K'utsuluk
 Quuik  Sydgrønlandsk K'ûik
R
 Raakiilli    RakelRâgîtdle
 Raakili    RakelRâkile
 Raakkili    RakelRãkile
 Raara    Râra
 Riikki    RegineRĩke
 Riikkiina    RegineRĩkîna
 Riita    RitaRîta
 Rikiina    RegineRikîna
 Rikki    RegineRíke
 Rippi    RebekkaRípe
 Rippikka    RebekkaRípíka
 Rulu    Rulo
 Rusaalia    RosalieRusâlia
 Russiina    RosineRússîna
 Rutsi    RuthRútse
 Ruusa    RosaRûsa
 Ruusiina    RosineRûsîna
S
 Saala    SaraSâla
 Saalaq   VestgrønlandskSâlaĸ
 Saalat    SaraSâlat
 Saamaq   VestgrønlandskSaimaĸ
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 Saamuk  Sydgrønlandsk Sâmuk
 Saapiina    SabineSâpîna
 Saapiit    SabineSâpît
 Saara    SaraSâra
 Saarannguaq    SaraSâránguaĸ
 Saaraq    SaraSâraĸ
 Saarivaat Østgrønlandsk  Sârivât
 SaffakThule   Savfak
 Saffiina    SabineSavfîna
 Saffiit    SabineSavfît
 SaggakThule   Saggak
 Sakkataq   VestgrønlandskSákataĸ
 Salak   VestgrønlandskSalak
 Salaq   VestgrønlandskSalaĸ
 Sanninga  Sydgrønlandsk Sáninga
 Sapangaaraq   VestgrønlandskSapangâraĸ
 Sapangaq  Sydgrønlandsk Sapangaĸ
 Sapiina    SabineSapîna
 Sapu   VestgrønlandskSapo
 Saqqa  Sydgrønlandsk Sarĸa
 Saqqilaarteq Østgrønlandsk  Sarĸilârteĸ
 Sarlik   VestgrønlandskSardlik
 Sarmoq  Sydgrønlandsk Sarmoĸ
 SatoranaThule   Satorana
 Satorina   VestgrønlandskSatorina
 Satu    Sato
 Satuk    Satuk
 SauneqThule   Sauneĸ
 SauninnguaqThule   Saunínguaĸ
 SaunipalukThule   Saunipaluk
 Savittuarnaat Østgrønlandsk  Savítuarnât
 Seeri   VestgrønlandskSigridSêre
 Seeria    SigridSêria
 Seernaq   VestgrønlandskSêrnaĸ
 Seqineq   VestgrønlandskSeĸineĸ
 Seqininnguaq   VestgrønlandskSeĸinínguaĸ
 Sêre    
 SerminnguaqThule   Sermínguaĸ
 Serseq    Serseĸ
 Sersigaq   VestgrønlandskSerssigaĸ
 Sialitsuk Østgrønlandsk  Sialitsuk
 Sialoorta    CharlotteSialôrta
 Sialuk    Sialuk
 Sialunnguaq    Sialúnguaκ
 Siilia    SerieSîlia
 Siilma    SelmaSîlma
 Siina    SigneSîna
 Siisi    CecilieSîse
 Siissi    Cecilie / CiceSĩse
 Sika    CharlotteSika
 Sikaalutta    CharlotteSikâlúta
 Sikak    CharlotteSikak
 Sikallutta    CharlotteSikatdlúta
 Sikitaq  Sydgrønlandsk Sikitaĸ
Sikkerneq    Sivkerneĸ
 Plantenavn.

Blomst

Antal navnebærere: Sikkerneq 10. Sivkerneĸ 1.
Sikkerninnguaq   VestgrønlandskSivkernínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille blomst.

Antal navnebærere: Sikkerninnguaq 30. Sivkernínguaĸ 7.
Sikkersoq   VestgrønlandskSivkersoĸ
 Plantenavn.

"den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter".

Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21.
 Sikki   VestgrønlandskSivke
 Sileqaavat Østgrønlandsk  Sileĸauvat
 Simiaq Østgrønlandsk  Simiaĸ
 SimigaqThule SydgrønlandskVestgrønlandskSimigaĸ
 Sinaq   VestgrønlandskSinaĸ
 SinarajukThule   Sinarajuk
Sinni    Sivne
 Kortform af Sinniisoq.
 Sinnii   VestgrønlandskSivnê
 Sinniisoorakkuluk    Sivnîssôrákuluk
 Sinniisoq   VestgrønlandskSivnîssoĸ
 Siorakitsoq  Sydgrønlandsk Siorakitsoĸ
 Siorpaaluk    Siorpâluk
 Sisi   VestgrønlandskSise
 Sissi    CecilieSíse
 Sissigaq   VestgrønlandskSivssigaĸ
 Sissii    CecilieSísê
 Sissiilia    CecilieSísîlia
 Sissik   VestgrønlandskSigssik
Siuana   VestgrønlandskSujuana
 Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk)

, samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre.

Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe.

Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'.

Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn.
 SiuleqatukThule   Sujuleĸatuk
 SoqqaqThule   Sorĸaĸ
 Soralu    Soralo
 Sori    SørineSore
 Soriina    SørineSorîna
 Sorlak   VestgrønlandskSordlak
 Sorlannguaq   VestgrønlandskSordlánguaĸ
 Stiina    StinaStîna
 SuakannguaqThule   Suakánguaĸ
 Suanngaaq Østgrønlandsk  Suángâĸ
 Suffi    SofieSuvfe
 Suffia    SofieSuvfia
 Suiaq  Sydgrønlandsk Suiaĸ
 Suitsi Østgrønlandsk  Suvitse
 Suitti Østgrønlandsk  Suvitse
 SujuleqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
 SujuleqeqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
 Suka    Suka
 Sulluitsoq   VestgrønlandskSuvdluitsoĸ
 Suloraq   VestgrønlandskSuloraĸ
 Sumaanaaq Østgrønlandsk  Sumânâĸ
 Sumaannaaq Østgrønlandsk  Sumângnâĸ
 Sunavana   VestgrønlandskSunavana
 Sunavina    Sunavina
 Sungusaq  Sydgrønlandsk Sungussaĸ
 Susanni    SusanneSusáne
 Sutsiaq  Sydgrønlandsk Sutsiaĸ
 Suttuitseq Østgrønlandsk  Suvtuitseĸ
 Suusaat    SusanneSûsât
 Suusanni    SusanneSûsáne
 Suustu    SøsterSûsto
 Søsta    Søster
T
 Taajannguaq    TaijaTaijánguaĸ
 Taala    ThalaTâla
 Taannguaq   VestgrønlandskTãnguaĸ
 Taavannguaq    Tauvánguaĸ
 TaffinnguaqThule   Tavfínguaĸ
 Taja    Taja
 Tajaq   VestgrønlandskTajaĸ
 Tajarana   VestgrønlandskTajarana
 Tajarina   VestgrønlandskTajarina
 Takkarsi  Sydgrønlandsk Tákarsse
 Taliisia    TereseTalîsia
 Tannooq Østgrønlandsk  Tánôĸ
TaoranaThule   Taorana
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
 Taorana (Daorana)Thule   Taorana
 Tapa    Tapa
 Tapai  Sydgrønlandsk Tapai
 TapaitsiaqThule   Tapaitsiaĸ
 Tapi    Tape
 Tapinngua  Sydgrønlandsk Tapínguva
 Tappiia    TabiaTápîa
 Tappinngua  Sydgrønlandsk Tápínguva
 Taqqina  Sydgrønlandsk Tarĸina
 Taqqisima(t) Østgrønlandsk  Tarĸisima(t)
 Taratsi Østgrønlandsk  Taratse
 Tariina    TrineTarîna
 Tariisia    TereseTarîsia
 Tarpaakki Østgrønlandsk  Tarpáuke
 Tarti  Sydgrønlandsk Tarte
 Tasioq   VestgrønlandskTasioĸ
 Tassuana   VestgrønlandskTássuana
 TavfinnguaqThule   Tavfínguaĸ
 Teriina    TrineTerîna
 Teriisia    TereseTerîsia
 Tertu    Terto
 Tiaraneq  Sydgrønlandsk Tiaraneĸ
 Tiaraq  Sydgrønlandsk Tiaraĸ
 Tiartikku Østgrønlandsk  Tiartíko
 Tigumiaq   VestgrønlandskTigumiaĸ
 Tiiannguaq    Thea / TeaTîánguaĸ
 Tiilla    TeklaTîgdla
 Tiillak    TeklaTîgdlak
 Tiillat    TeklaTîgdlat
 Tiimiartissaq Østgrønlandsk  Tîmiartigssaĸ
 Tiina    Dina / DineTîna
 Tiita    Tîta
 Tiiti Østgrønlandsk VestgrønlandskTîte
 Tiiu    Theodora / TeodoraTîo
 Tiiutoora    TheodoraTîutôra
 Tikaajaat Østgrønlandsk  Tikâjât
 Tikiusaaq    Tikiussâĸ
 Tikkalaatsiaq Østgrønlandsk  Tíkalâtsiaĸ
 Tikkineq  Sydgrønlandsk Tíkineĸ
Tilioq    Tilioĸ
 (i nyere tid) ven, kammerat. Tilioq har en sydgrønlandsk variant der hedder 'Tiliaq'. Den noget ældre verbalform 'tilivaa' betyder: 'sender ham i et ærinde' samt 'sender ham en besked gennem en anden person'. Grundbetydningen må være 'en man har betroet noget'.

Et andet personnavn med samme etymologi er Arpaarti, 'budbringeren', af arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give besked).
Tiliunnguaq    Tiliúnguaĸ
 (i nyere tid) kære ven, kære kammerat. Af Tilioq med -nnguaq (kære) endelse. Tilioq har en sydgrønlandsk variant der hedder 'Tiliaq'. Den noget ældre verbalform 'tilivaa' betyder: 'sender ham i et ærinde' samt 'sender ham en besked gennem en anden person'. Grundbetydningen må være 'en man har betroet noget'.

Et andet personnavn med samme etymologi er Arpaarti, 'budbringeren', af arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give besked).
 Timmi   VestgrønlandskTingme
 Timmiaq Østgrønlandsk  Tingmiaĸ
 Tinka Østgrønlandsk  Tinka
 Tipaaja   VestgrønlandskTipâja
 Tipaaqu Østgrønlandsk  Tipâĸo
 Tippoora    DeboraTípôra
 Tippu    DeboraTípo
 Tiutoora    Theodora / TeodoraTiutôra
 Tooq  Sydgrønlandsk Tôĸ
 Toora    DoraTôra
 Toorti    DortheTôrte
 Toortia    DortheaTôrtia
 Toortiia    DorthieTôrtîa
 Toortinnguaq    DortheTôrtínguaĸ
 TorngiThule   Tornge
 TornginnguaqThule   Torngínguaĸ
 Trutsi    TrudyTrutse
 Tuapak   VestgrønlandskTuapak
 Tuarana   VestgrønlandskTuarana
Tuaruna   VestgrønlandskTuaruna
 Kælenavn

Muligvis en afsnubning af det pludrende udtryk: (aat)tuaruna! (aarsuaruna! - hvor er du dog grim!). Der findes flere pludrende kæleudtryk i den grønlandske personnavneflora, f.eks: 'Nguujuk', der er en afsnubning af: 'iinnguujuk' samt 'aannguujuk' (hvor er du dog kær!), samt 'Taaraq', der er en afsnubning af 'Itaaraq' (du lille grimme dér), samt pludreformen 'Oquna', der stammer fra 'inequna' (kære, nuttede).

Tuaruna forkortes også til 'Tua', denne forefindes også i fortegnelsen over grønlandske navne, desuden findes varianten: 'Tuarana'.
 Tuinnguaq    Tuínguaĸ
Tuka    Tuka
 En pludreform af nuka (slægtskabsbetegnelse, lillesøster eller lillebror til en af samme køn).
 Tukkujaq   VestgrønlandskTúkujaĸ
 Tukuma   Vestgrønlandsk
Tukumaq   VestgrønlandskTukumaĸ
 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma.

Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi.

Se også under pigenavnet Tukummeq.

Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005.
TukummeqThule   Tukúmeĸ
 Ifølge Samuel Kleinschmidt ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 betyder ordet 'tukumavoq': “er rørig, er rap, er snar til Gjerning, er munter”.

I 'Comparative Eskimo Dictionary' (Fortescue et. al.) fra Fairbanks, Alaska 1994, s. 348 står der: “er rastløs, entusiastisk, hurtigtarbejdende” (heraf det vestgrl. pige- og drengenavn Tukumaq: munter, hurtig), samtidig med at ordet skulle have samme stamme som tukku- eller tukkor- “at sove hos naboen” (heraf også pigenavnet Tukkujaq: den som overnatter) og “er generøs”. Fra protoeskimoisk tuku- der betød: “vært, være rig”.

Varianter: Tukumaq, Tukkujaq.

Antal navnebærere: Tukummeq 33. Tukúmeĸ 29.
 TukumminnguaqThule   Tukúmínguaĸ
 Tullerunnaq   VestgrønlandskTugdlerúnaĸ
 Tulliaq    Tugdliaĸ
 Tulussi    DruscillaTulússe
 Tuminnguaq   VestgrønlandskTumínguaĸ
 Tuneraq   VestgrønlandskTuneraĸ
 Tungu   VestgrønlandskTungo
 Tungutsiiannguaq   VestgrønlandskTungutsîánguaĸ
 Tungutsiiaq   VestgrønlandskTungutsîaĸ
 Tupaarna    Tupârna
Tupaarnaq   VestgrønlandskTupârnaĸ
 I Samuel Kleinschmidt’s ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 står der (s. 381): "vild timian, hvorledes dette navn er kommet til denne urt er ikke klart” I dag hedder vild timian skotsk timian (latinsk navn: thymus praecox arcticus).

Planten blev drukket som the som middel mod forkølelse og som ingrediens i kødretter, supper og i nutiden i kager. Ordet stammer muligvis fra tupaarpoq: bliver vågen. Det er sandsynligt at ordet først var et plantenavn der siden er blevet et pigenavn.
 Tuperna   VestgrønlandskTuperna
 Tupernaq  Sydgrønlandsk Tupernaĸ
 Tupernina   VestgrønlandskTupernina
 Tuujuk   VestgrønlandskTûjuk
 Tuukkaq   VestgrønlandskTũkaĸ
 Tuukula Østgrønlandsk  Tûkula
 Tuula    ThoraTûla
 Tuullik   VestgrønlandskTûgdlik
 Tuut    DortheTût
 Tuuta Østgrønlandsk  Tûta
U
 Uerana   VestgrønlandskUverana
 Uiffaq   VestgrønlandskUivfaĸ
 Uiloq   VestgrønlandskUiloĸ
 Uilu   VestgrønlandskUilo
 Uilulaq   VestgrønlandskUilulaĸ
 Uinnaq Østgrønlandsk  Uínaĸ
 Uisorila    Uisorila
 Uitsalikitseq Østgrønlandsk  Uitsalikitseĸ
 Uitsarissoq  Sydgrønlandsk Uitsarigssoĸ
 Ujamik  Sydgrønlandsk Ujamik
 Ujammiugaq   VestgrønlandskUjangmiugaĸ
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 Ujarneq Østgrønlandsk VestgrønlandskUjarneĸ
 Ujoqqua  Sydgrønlandsk Ujorĸua
 Ujorna   VestgrønlandskUjorna
 Ujoru   VestgrønlandskUjoro
 Ujuaanna    JohanneUjuãna
 Uka    Uka
 Ukaaka    Ukâka
 Ukaleq   VestgrønlandskUkaleĸ
 Ukaliina  Sydgrønlandsk Ukalîna
 Ukalina    Ukalina
 Ukaliusaq   VestgrønlandskUkaliussaĸ
 Ukaliusi   VestgrønlandskUkaliuse
 Ukamaq   VestgrønlandskUkamaĸ
 Ukarra    Ukarra
 Ukkaq ØstgrønlandskSydgrønlandsk Uvkaĸ
 Ukuutsiaaq Østgrønlandsk  Ukũtsiâĸ
 Ulaaju   VestgrønlandskUlâjo
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
Ulannaq Østgrønlandsk  Ulavnaκ
 se under Ulaajuk.
Ulartoq  Sydgrønlandsk Ulartoκ
 se under Ulaajuk.
 Uliuk  Sydgrønlandsk Uliuk
 Ullorikka    UlrikkeUtdloríka
 Ulorna    Ulorna
 Uloruu Østgrønlandsk  Ulorô
 Ulu  Sydgrønlandsk Ulo
 Ulualina  Sydgrønlandsk Ulualina
 Uluiisa    LouiseUluîsa
 UlulikThule   Ululik
 Ululina    Ululina
 Ululinannguaq    Ululinánguaĸ
 Ulunnguaq    Ulúnguaĸ
 Uluuiisa    LouiseUlûîsa
 Uluusiit    RosineUlûsît
 Uluutannguaq   VestgrønlandskUlûtánguaĸ
 Uluutsiia    LydieUlûtsîa
 Uma    Uma
Umaamaaq    Umâmâκ
 Kælenavn

Almindeligt kælenavn i Upernavik området som betegnelse for 'baby', 'yngste' osv.

Variant: Umaamii.
Umaamii    Umâmê
 Kælenavn

En variant af det almindelige kælenavn "Umaamaaq" i Upernavik området. Umaamaaq er en betegnelse for 'baby', 'yngste' osv.

Variant: Umaamaaq.
 Umeerinneq Østgrønlandsk  Umêríneĸ
 Umiitsuk Østgrønlandsk  Umîtsuk
 Unalina    Unalina
 Unaranaq  Sydgrønlandsk Unaranaĸ
 Unassaq  Sydgrønlandsk Unagssaĸ
 Unatsiaq    Unatsiaĸ
 Ungaaja    Ungâja
 Ungaaq   VestgrønlandskUngâĸ
 Ungiuk   VestgrønlandskUngiuk
 Unnga    Únga
 Unuuna    Unûna
 Unuunu    Unûno
Upaluk    Upaluk
 Upaluk bærer betydningen 'overraskelse'. Ordet har samme stamme som 'upalorpoq' (bliver overrasket), 'upalungavoq' (er uforberedt) samt 'upaluivaa' (overrumpler el. forbavser hende/ham, kommer bag på hende/ham). Med modsat betydning bruges ordet 'upalungaarsarpoq' der betyder 'forbereder/klargør sig (for at undgå at blive overrasket).

Blandt vore stammefrænder bærer ordet 'upaluq' betydningerne 'haste' og 'uforberedt'.

Navnet kan tolkes som et kælende udtryk for 'uventet barn'.

Navnet menes første gang registreret i Sydgrønland i 1822, da en kvinde ved navn 'Opalluk' skulle døbes.
 Upanuk    Upanuk
 Upilleq  Sydgrønlandsk Upitdleĸ
 Usaaq  Sydgrønlandsk Ussâĸ
 Usinna   VestgrønlandskUsivna
 Usornaq Østgrønlandsk  Usornaĸ
 Utaat   VestgrønlandskUtât
Utertoq   VestgrønlandskUtertoĸ
 Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem.

Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder)

Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte)
Uti   VestgrønlandskUte
 Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem.
Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq.
 Uttiilia    OttilieUttîlia
 Uuka    Ûka
 Uukkaaq    Ũkâĸ
 Uukooq    Ûkôĸ
 Uularikka    UlrikkeÛlaríka
 Uuliina    OlineÛlîna
 Uullat    OlgaÛtdlat
 Uulorikka    UlrikkeÛloríka
 Uunnguunia Østgrønlandsk  Ũngûnia
 Uuttuanngi Østgrønlandsk  Ũtuánge
V
 Vaala    VarlaVâla
 Varannguaq    Varánguaĸ
 Viannguaq   VestgrønlandskVia/VieViánguaĸ
 Viiannguaq    Via/VieVîánguaĸ
 Viiliimmiina    WilhelmineVîlĩmîna
 Viini    WinnieVîne
 Viinii    WinnieVînê
 Viiveeraq    Vîvêraĸ
 Viivi    ViviVîve
 Vilimmiina    WilhelmineVilímîna
 Vitta    VitaVíta

Søg i navne

 
Ekstra kriterier