Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 158 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | P | Q | S | T | U
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 AaruThule   Aero
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 AarutThule   Aerut
 AatiitaaqThule   Âtîtâĸ
 AatitaaqThule   Âtitâĸ
 AeruThule   Aero
 AerunaThule   Aeruna
 AerutThule   Aerut
 AimaThule   Aima
 AimannguaqThule   Aimánguaĸ
 AininaaqThule   Aininâĸ
 AisivakThule   Aisivak
AkitseqThule   Akitseĸ
 Betydning: Den dyrebare
 AkitsinnguaqThule   Akitsínguaĸ
 AkulukThule   Akuluk
 AlalaqThule   Alalaĸ
 AleqasinaThule   Aleĸasina
 AleqasinnguaqThule   Aleĸasínguaĸ
 AleqatsiaqThule   Aleĸatsiaĸ
 AlikaThule   Alika
 AlingnaluaqThule   Alingnaluaĸ
 AlingnalukThule   Alingnaluk
 AloqisaaqThule   Aloĸisâĸ
 AmaannalikThule   Amáunalik
 AmaunnalikThule   Amaúnalik
AminnguaqThule   Amínguaĸ
 Fra ameq (skind) og tilhænget -nnguaq (kære, lille). Der findes flere grønlandske navne der har med skind at gøre, hvilket er meget forståeligt, da skind var vigtig del i hverdagslivet og derved blev anvendt som personnavn. Følgende navne af samme stamme er registreret: Ameq (skind), Ameraq (skind, bark eller farve, maling) samt Amersaq (slidt (skind)betræk).
 AmmikThule   Ámik
 AnguaqThule   Anguaĸ
 AppaliapikThule   Agpaliapik
 AqattannguaqThule   Aĸátánguaĸ
 AqattaqThule   Aĸátaĸ
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 AqissiarsukThule   Aĸigssiarssuk
 AqutakThule   Aĸutak
 ArnaalukThule   Arnâluk
 ArnaaraqThule  VestgrønlandskArnâraĸ
 ArnaattoqThule   Arnáutoĸ
ArnajaaqThule   Arnajâĸ
 Fra Arnajaraq (lille pige). Nogle grønlandske navne forandrer sig i lyden ved brug, ved børns udtale eller når voksne kæler børnene. Konsonanten r mellem to vokaler er forsvundet eller er blevet erstattet a en lang vokal; Arnajaraq - Arnajaaq.
Disse processer er almindelige i det grønlandske sprog. f.eks.: ujagaq - ujaaq (den som man har ledt efter), ulimagaq - ulimaaq (det der er blevet hugget af en økse), umiatsiaaraq - umiatsiaaq (lille båd), uniagaq - uniaaq (den som man har slæbt bag sig) osv.
 ArnakitsoqThule   Arnakitsoĸ
 ArnakitsorsuaqThule   Arnakitsorssuaĸ
 ArnakutsukThule   Arnakutsuk
 ArnaluannguaqThule   Arnaluánguaĸ
 ArnaluaqThule   Arnaluaĸ
 ArnannguaqThule  VestgrønlandskArnánguaĸ
 ArnannguarsuaqThule   Arnánguarssuaĸ
 ArnaraarsukThule   Arnarârssuk
 ArnarulukThule   Arnaruluk
 ArnarulunnguaqThule   Arnarulúnguaĸ
 ArnaruniaqThule   Arnaruniaĸ
 ArnauttoqThule   Arnáutoĸ
AtanganaThule   Atangana
 Atangana betyder højst sandsynligt: 'den eneste der blev tilbage', d.v.s. det eneste barn der blev, efter at alle søskende var døde. I Vestgrønland findes et begreb der hedder: "Atamertaq" 'forældrenes eneste tiloverværende barn' (se S. Kleinschmidt: "Den grønlandske Ordbog, 1871, s. 52.). Dog er begrebet ikke registreret som navn, udover "Pituaq" (eneste barn). Atangana har et såkaldt navneled -na (Atangat+na).

Antal navnebærere: Atangana 21. Uden navneled: Atangat 3.
 AtiiThule   Atê
 AtussukThule   Atugssuk
 AtussunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 AtuvssunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 AviakullukThule   Aviakutdluk
 AvianngorneqThule   Aviángorneĸ
AviaqThule  VestgrønlandskAviaĸ
 Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse.

"familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie).

Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
E
 EqaasuaqThule   Eĸâsuaĸ
 EqariusaqThule   Eĸariussaĸ
 EqariusarsuaqThule   Eqariussarssuaĸ
 EqilanaThule   Eĸilana
 EqilatThule   Eĸilat
I
 IlaatsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaatsukThule   Ilaitsuk
 IlaatsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 IlaitsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaitsukThule   Ilaitsuk
 IlaitsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 InalliaqThule   Inatdliaĸ
InalukThule   Inaluk
 Tarmskind. Den oprindelige grønlandske kultur var et fangersamfund, derfor er der en betydelig gruppe grønlandske navne der har oprindelse fra menneske- eller dyrelegemet. Af ældre navne kan nævnes: Iggiaq (strube), Oqaq (tunge), Qutuk (nøgleben), Tulimaaq (ribben) osv. Af nyere navne kan nævnes: Ivalu ell. Ivalo (sene ell. senetråd), Puiaq (rypekro).

Antal navnebærere: I Grønland: Inaluk 53 (de fleste født i 80erne). I Danmark: Inaluk 26.
 InalunnguaqThule   Inalúnguaĸ
 InoqusiaqThule   Inoĸussiaĸ
 InugaarsukThule   Inugârssuk
 InuttaqThule   Inugtaĸ
 InuugukThule   Inûguk
 IsigaitsoqThule   Isigaitsoĸ
 IsinnguaqThule   Issínguaĸ
 IttussaarsuaqThule   Ítússaarsuaĸ
IvalorsuaqThule   Ivalorssuaĸ
 en variant af navnet Ivalu: senetråd. Ivalorsuaq: Store Ivalu.
IvaluThule   Ivalo
 senetråd.

Antal navnebærere: Ivalu 128. Ivalo 103.

Andre varianter: Ivalorsuaq (Store I.)
 IvikThule   Ivik
IvinnguaqThule   Ivínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille græs.

Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
K
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 KassaalukThule   Kavssâluk
 KassaalussuaqThule   Kavssâlugssuaĸ
M
 MaalaviaqThule  VestgrønlandskMâlaviaĸ
 MaaluguaqThule   Mâluguaĸ
MagserannguaqThule   Magseránguaĸ
 Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
 MalugiaqThule   Malugiaĸ
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
 MassannguaqThule   Magssánguaĸ
 MassaraannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MassarannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MasserannguaqThule   Magsseránguaĸ
 MavsannguaqThule   Mavsánguaĸ
 MeqqupalukThule   Merĸupaluk
 MequThule   Meĸo
 MikissukThule   Mikivssuk
MinikThule   Minik
 Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)"

Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’.

Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.'

Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2.

Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage.

Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik.

Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary.

Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme.

Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
N
 NaajarlakThule   Naujardlak
 NalikkatsiaqThule   Nalíkatsiaĸ
NatukThule  VestgrønlandskNatuk
 Pludrenavn.

Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'.

Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.)

Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
 NaujarlakThule   Naujardlak
NavaranaThule Sydgrønlandsk Navarana
 Sagnnavn.

"Den der veksler mellem forskellige parter". Af den proto-eskimoiske stamme: naverar-, der i Yupik har fået betydningen 'udveksle' eller 'at låne', samt navnesuffiks -na. Stammen er muligvis beslægtet med 'niruver-' (niuver-), der på grønlandsk nu har fået betydningen '(bytte)handel'.

Navarana er hovedpersonen i et sagn som er kendt i de fleste inuit områder, og er navngivet således efter sin handling. En person der ved at skiftes mellem to stammer endte med at skabe splid. I Grønland var det en kvinde mellem nordboerne og grønlænderne, i andre inuit samfund var det en person mellem indianere og inuit.

Navnet har gennem tiden fået varianter såsom Avranna eller Aijanna på Inuvialuit og Inuinnaqtun, hvor det her drejede sig om en mandsperson, men hos Inuit i Labrador var det indianerkvinden Javraganak.

Stammen nava- anvendes også som navn på hovedpersonen i sagnet om Navagiaq hvor N. som sjæl vandrer gennem forskellige dyr, for tilsidst at kravle op i en kvinde og blive født påny blandt menneskene. Endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'.

Se også under navnet Navagiaq.

På Iñupiaq kaldes fuglen strandsneppe (calidris minutilla) nogle steder for navaluġauraq, muligvis fordi fuglen flytter meget rundt, eller flyver frem og tilbage langs kysten.

Varianter: Navarat, Navarapaluk (Lille N.), Navaranaaq, samt det nyere navn Navana.

Antal navnebærere: Navarana 65 (i Grl.). 18 (i DK).
NavarapalukThule   Navarapaluk
 Sagnnavn.

'Kære lille Navarat.' Navarat er en kort form af Navarana, se under denne.
NavaratThule   Navarat
 Sagnnavn.

Kortform af Navarana, se under denne.
 NialiannguaqThule   Nialiánguaĸ
 NingioqThule   Ningioĸ
NiviarsiaqThule   Niviarsiaĸ
 'Ung kvinde eller pige, jomfru, giftemoden pige'. Fra Niviaq (pige) + -siaq (erhvervet (som)).

kortformer: Nivi, Niviaq. Nivikka.

Stammen 'nivi' indeholder bibetydningerne: 'klynger sig', 'klæbe (fast) til' (muligvis pigen på moderen). På grønlandsk betyder ordet 'niviorpoq' også 'holder sig tæt ved’, ‘flyver rundt om' (ordbogêrak' 1951, s. 122).

På den canadiske online Inuit ordbog (www.asuilaak.ca) betyder ordet 'niviurpuq': 'at kære sig om, ønsker følelsesmæssigt at være tæt ved, (1) en mor for sit syge barn, (2) en fugl vedbliver at være tæt ved sin rede'.

I Jean Brigg’s 'Never in Anger', et studie om Inuit's sociale relationer i Canada, er ordet ‘niviuq’ forklaret som ‘at ønske, eller at vække ønsket om at kysse eller hengivent at berøre hinanden’ (1970:376). En yngre pige kaldes i Kivalliq (Qamanittuaq – Baker Lake): 'niviakkaq'.

I Fortegnelse over grønlandske navne er der registreret 14 varianter med stammen nivi: Niviarsiaraq (lille pige), Niviaaluk (lille p. (hengivent)), Niviatsiaq (smukke p.), Nivinnguaq (kærep.).

Andre former med traditionelle navne-endelser er: Niviana, Niviarsina and Nivikkana. Endelserne er -na, -sina og -kkana.

Niviarsiaq var i ældre dage også betegnelse for en sygeplejerske (nuværende betegnelse: peqqissaasoq).
NivikkaThule  VestgrønlandskNivíka
 Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
 NivikkanaThule   Nivíkana
 NivikkannguaqThule   Nivikánguaĸ
 NujaliannguaqThule   Nujaliánguaĸ
 NujaliaqThule   Nujaliaĸ
 NujalikThule   Nujalik
P
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 PallipalukThule   Patdlipaluk
 PalloqThule   Patdloĸ
 PallunnguaqThule   Patdlúnguaĸ
PipalukThule   Pipaluk
 Kæleform.

fra stammen ’pi-’ (pigisaq: ens eje, ejendom) med tilhænget '-paluk' fra Thule dialekten: ’ens kære lille ejendom’.

Tilhænget '-paluk' er almindeligt i Thule dialekten, i navne som: Inukitsupaluk (lille Inukitsoq), Kaalipaluk (lille Karl), Ittupaluk (Lille Ittu), Qujanapaluk (den glædelige lille) aamma Pallipaluk (Lille Piletræ). Stednavnet Siorapaluk (Lille forparti, eller lille strand).

Ifølge Grønlands Statistik’s ’Navnestatistik for Grønland 2004’ oplyses det at navnet Pipaluk var det mest benyttede grønlandske pigenavn i perioden 2000-2004.

Antal navnebærere: Pipaluk 136. (Hvis man tager Danmark med bliver de i alt 217. Navnets popularitet i Danmark skyldes vistnok Peter Freuchens datter Pipaluk Freuchen (1918-1999)).
Q
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 QajuutsiaqThule   K'ajûtsiaĸ
 QiajujunnguaqThule   K'iajúnguaĸ
 QiajukThule   K'iajuk
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 QuliThule   K'ule
 QuliikThule  VestgrønlandskK'ulîk
 QupalukThule  VestgrønlandskK´upaluk
S
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 SaffakThule   Savfak
 SaggakThule   Saggak
 SatoranaThule   Satorana
 SauneqThule   Sauneĸ
 SauninnguaqThule   Saunínguaĸ
 SaunipalukThule   Saunipaluk
 SerminnguaqThule   Sermínguaĸ
 SimigaqThule SydgrønlandskVestgrønlandskSimigaĸ
 SinarajukThule   Sinarajuk
 SiuleqatukThule   Sujuleĸatuk
 SoqqaqThule   Sorĸaĸ
 SuakannguaqThule   Suakánguaĸ
 SujuleqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
 SujuleqeqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
T
 TaffinnguaqThule   Tavfínguaĸ
TaoranaThule   Taorana
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
 Taorana (Daorana)Thule   Taorana
 TapaitsiaqThule   Tapaitsiaĸ
 TavfinnguaqThule   Tavfínguaĸ
 TorngiThule   Tornge
 TornginnguaqThule   Torngínguaĸ
TukummeqThule   Tukúmeĸ
 Ifølge Samuel Kleinschmidt ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 betyder ordet 'tukumavoq': “er rørig, er rap, er snar til Gjerning, er munter”.

I 'Comparative Eskimo Dictionary' (Fortescue et. al.) fra Fairbanks, Alaska 1994, s. 348 står der: “er rastløs, entusiastisk, hurtigtarbejdende” (heraf det vestgrl. pige- og drengenavn Tukumaq: munter, hurtig), samtidig med at ordet skulle have samme stamme som tukku- eller tukkor- “at sove hos naboen” (heraf også pigenavnet Tukkujaq: den som overnatter) og “er generøs”. Fra protoeskimoisk tuku- der betød: “vært, være rig”.

Varianter: Tukumaq, Tukkujaq.

Antal navnebærere: Tukummeq 33. Tukúmeĸ 29.
 TukumminnguaqThule   Tukúmínguaĸ
U
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
 UlulikThule   Ululik

Søg i navne

 
Ekstra kriterier