Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 392 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U | V
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
Aaju   VestgrønlandskÂjo
 Pludrenavn.

Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn.

Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8.
Aajunnguaq   VestgrønlandskÂjúnguaĸ
 Pludrenavn.

Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn.

Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4.
 Aalaaraq   VestgrønlandskÂlâraĸ
 Aalari   VestgrønlandskÂlare
 Aalu   VestgrønlandskÂlo
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 Aamaq   VestgrønlandskAumaĸ
 Aarsuatsiaq   VestgrønlandskÂrssuatsiaĸ
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 Aati   VestgrønlandskÂte
 Aatsuk   VestgrønlandskÂtsuk
 Affaaraq   VestgrønlandskAvfâraĸ
 Aguna   VestgrønlandskAguna
 Aja   VestgrønlandskAja
 Ajaaja   VestgrønlandskAjâja
 Ajuina   VestgrønlandskAjuina
 Aka   VestgrønlandskAka
Akannguaq   VestgrønlandskAkánguaĸ
 Pludrenavn.
Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille).
 Akartaa   VestgrønlandskAkartâ
 Akik  SydgrønlandskVestgrønlandskAkik
Akisooq   VestgrønlandskAkisôκ
 Den dyrebare.
 Akulluana   VestgrønlandskAkuvdluana
 Akunnguaq   VestgrønlandskAkúnguaĸ
 Alasuaq   VestgrønlandskAlasuaĸ
 Aleqa   VestgrønlandskAleĸa
 Aleqaaraq   VestgrønlandskAleĸâraĸ
 Aleqannguaq   VestgrønlandskAleĸánguaĸ
 Aligioq   VestgrønlandskAligioĸ
 Allinna   VestgrønlandskAgdlína
 Allisuna   VestgrønlandskAgdlisuna
 Amaalik   VestgrønlandskAmâlik
 Amataq   VestgrønlandskAmataĸ
Ameraq   VestgrønlandskAmeraĸ
 Betydning: "Barken på et træ", "skindet på et gevir".
 Ammaloqisaaq   VestgrønlandskAngmaloĸisâĸ
 Aneerajik   VestgrønlandskAnêrajik
 Angajooraq   VestgrønlandskAngajôraĸ
 Angaju   VestgrønlandskAngajo
 Angajulleq   VestgrønlandskAngajugdleĸ
Angerla   VestgrønlandskAngerdla
 Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori.

Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag.
 Angerlannguaq   VestgrønlandskAngerdlánguaĸ
Angerlartoq   VestgrønlandskAngerdlartoĸ
 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq.

'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336).

Se også under Angerla & Angerlarneq.

Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte).
 Angiluk   VestgrønlandskAngiluk
 Annersaq   VestgrønlandskAngnerssaĸ
Anngalik   VestgrønlandskÁngalik
 Slægtsbetegnelse.

'Hende der har en niece/nevø fra sin bror'. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Endelsen -lik betyder som regel at stamordet er navnebærerens amulet eller hjælpeånd.
 Apaa   VestgrønlandskApâ
 Apaajaq   VestgrønlandskApaujaĸ
 Apannguaq   VestgrønlandskApánguaĸ
 Apia   VestgrønlandskApia
 Apileq   VestgrønlandskApileĸ
 Appa   VestgrønlandskAgpa
 Appaaq   VestgrønlandskAgpâĸ
Apunnguaq   VestgrønlandskApúnguaκ
 Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu.
Aputsiaq   VestgrønlandskAputsiaĸ
 Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq.

Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte.
 Aqartina   VestgrønlandskAĸartina
 Aqisseq   VestgrønlandskAĸigsseĸ
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 Aqqajuna   VestgrønlandskArĸajuna
 Arfaaraq   VestgrønlandskArfâraĸ
 Arfitsiaq   VestgrønlandskArfitsiaĸ
Ari   VestgrønlandskAre
 Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede).
 Arivaraq   VestgrønlandskArivaraĸ
 Arnaajuma   VestgrønlandskArnaujuma
 Arnaaleq   VestgrønlandskArnâleĸ
 Arnaalunnguaq   VestgrønlandskArnâlúnguaĸ
 Arnaaniaq   VestgrønlandskArnauniaĸ
 Arnaannaq   VestgrønlandskArnáinaĸ
 Arnaarannguaq   VestgrønlandskArnâránguaĸ
 ArnaaraqThule  VestgrønlandskArnâraĸ
 Arnaavaq   VestgrønlandskArnavâĸ
 Arnajaraq   VestgrønlandskArnajaraĸ
 Arnaliaq   VestgrønlandskArnaliaĸ
 Arnamaaq   VestgrønlandskArnamâĸ
 ArnannguaqThule  VestgrønlandskArnánguaĸ
 Arnaq   VestgrønlandskArnaĸ
 Arnaqaq   VestgrønlandskArnaĸaĸ
 Arnaqoq   VestgrønlandskArnaĸoĸ
 Arnaqqi   VestgrønlandskArnarĸe
Arnarissoq   VestgrønlandskArnarigsoĸ
 Selvom det er nærliggende at tolke navnet til "anaanagissoq" (hende med den gode moder), er det mest sandynligt at navnet betyder: "hende som kvinde velskabte".

Der findes et betydeligt antal stammer med 'arnaq' (pige/kvinde), samtidigt er det i grønlandsk almindeligt at give navne udfra udseendet, f.eks: Ulaajuk (velformet/trind), Angutitsiaq (den flotte eller gode mand), Taorana (den som er en fryd at betragte), Pinnernaq (den smukke), Eri (forkortelse fra "eriarnaq" på Polareskimoisk: rar at være samme med, den flotte) etc.

Antal navnebærere: Arnarissoq 20 (i Grl.), 9 (i DK), Arnarigsoĸ (<5).
 Arnarsaq   VestgrønlandskArnarsaĸ
 Arnartaq   VestgrønlandskArnartaĸ
 Arnatsiaq   VestgrønlandskArnatsiaĸ
Arnatuk   VestgrønlandskArnatuk
 Sagnnavn.

Navnet er en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af begrebet arnattartoq: arnattoq/arnappoq: 'søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Pigenavnet Natuk kunne være en forenklet form af dette navn.
 Arnatuunnguaq   VestgrønlandskArnatũnguaĸ
 Arnavaaq   VestgrønlandskArnavâĸ
 Arnavaraq   VestgrønlandskArnavaraĸ
 Arnaviaq   VestgrønlandskArnaviaĸ
 Arnavinnguaq   VestgrønlandskArnavínguaĸ
 Arnisaq   VestgrønlandskArnissaĸ
 Arpallak   VestgrønlandskArpatdlak
 ASIAQ   VestgrønlandskAsiaĸ
Asiarpak   VestgrønlandskAsiarpak
 Grønlandsk gøgelilje (plantathera hyperborea). Fra protoeskimoisk stamme 'atyar' der betød 'bær', rimeligvis sammenblandet med stammen 'asi-'(afsides), endelsen -pak bærer betydningen 'rigtig/gedigen'.
 Asii   VestgrønlandskAsê
 Assagaq   VestgrønlandskAgssagaĸ
 Atsa   VestgrønlandskAtsa
 Atsaaka   VestgrønlandskAtsâka
 Atsaaraq   VestgrønlandskAtsâraĸ
 Atunguuna   VestgrønlandskAtungûna
 Avaalaqiak   VestgrønlandskAvâlaĸiak
 Avaaraq   VestgrønlandskAvâraĸ
 Avalak   VestgrønlandskAvalak
 Avalequt   VestgrønlandskAvaleĸut
Avaruna   VestgrønlandskAvaruna
 kælenavn.

Et oprindeligt kælenavn fra ordet ‘avaaq’ (baghoved), avaarpoq (slår baghovedet) som i ‘avaannguaq’ (den kære lille der har slået baghovedet), ‘avaaruna’ (den lille der der har slået b.).

Andre kælenavne med lignende tilhæng er: Aaruna (der er hun/han jo), Mikeruna (hvor lille du dog er), pludrenavnet Tuaruna (hvor styg du dog er (omvendt betydning: du er dog så kær), af ‘aarsuaruna -> aattuaruna -> tuaruna).

Der findes en del grønlandske navne med stammen ‘avaaq’ : Avaaraq (lille baghoved), Avarunnguaq (kære lille der har slået b.), Avaavak (den der har tendens til at falde bagover og slå b.) og måske Avva som pludrenavn.
Aviaaja   VestgrønlandskAviâja
 Pigenavn (var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse.

"kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-' (samme blod).

Varianter: Aaviaaja, Aaviaat, Aaviak, Aaviaq, Aviaq, Aavigannguaq og måske også Avigiaq.

Antal navnebærere: Aviaaja 86. Aviâja (Aviaja) 147.
 Aviana   VestgrønlandskAviana
AviaqThule  VestgrønlandskAviaĸ
 Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse.

"familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie).

Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
 Aviula   VestgrønlandskAviula
E
 Eqqalaak   VestgrønlandskErĸalâk
 Eqqumaq   VestgrønlandskErĸumaĸ
 Ernguta   Vestgrønlandsk
I
 Iinnguaq   VestgrønlandskĨnguaĸ
 Ikilluaq   VestgrønlandskIkitdluaĸ
 Ikinngut   VestgrønlandskIkíngut
 Ikiumaguaq   VestgrønlandskIkiumaguaĸ
 Ikiuna   VestgrønlandskIkiuna
Imajuik   VestgrønlandskImajuik
 Sagtmodig. Stille. (Et barn) der ikke har hang til gråd.
 Inequ   VestgrønlandskIneĸo
 Inequnaaluk   VestgrønlandskIneĸunâluk
 Inneruulaq   VestgrønlandskIngnerûlaĸ
 Inooraq   VestgrønlandskInôraĸ
 Inuina   VestgrønlandskInuina
 Inuinnaq  SydgrønlandskVestgrønlandskInuínaĸ
 Inuk   VestgrønlandskInuk
 Inukkuluk   VestgrønlandskInúkuluk
 Inungasoq   VestgrønlandskInungassoĸ
 Iparaq   VestgrønlandskIparaĸ
 Ippeqiaq   VestgrønlandskÍpeĸiaĸ
 Isaagiak   VestgrønlandskIsaugiak
 Isavioq   VestgrønlandskIsavioĸ
 Isigiak   VestgrønlandskIssigiak
 Isiutaq   VestgrønlandskIssiutaĸ
 Isortaq   VestgrønlandskIsortaĸ
 Isuluaq   VestgrønlandskIsuluaĸ
 Itajaraq   VestgrønlandskItajaraĸ
 Itta   VestgrønlandskÍta
Ivaaq   VestgrønlandskIvâĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4.
Ivaaraq  SydgrønlandskVestgrønlandskIvâraĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Endelsen -araq er et diminutiv og betyder 'den kære lille'.

Varianter: Ivaaq, Ivaneq (den rugede), Ivaana med navnesuffikset -na.

Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).
 Ivikku   VestgrønlandskIvíko
K
 Kaaka   VestgrønlandskKâka
 Kaatsaaq   VestgrønlandskKâtsaoĸ
 Kaavinnguaq   VestgrønlandskKâvínguaĸ
 Kajaaraq   VestgrønlandskKajâraĸ
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuaq   VestgrønlandskKajuaκ
 'Den brunlige'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajoq (den brune) Kajuinna & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuina   VestgrønlandskKajuina
 enten en forkortelse af Kajuinnaq 'Den blot brune', eller en sammenblanding med navne-endelsen -na. Et oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajoq, Kajuaq (den brunlige), Kajuinna (kortform)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuinna   VestgrønlandskKajuína
 kortform af Kajuinnaq 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 Kakalik   VestgrønlandskKakalik
 Kakasaq   VestgrønlandskKakassaĸ
 Kamikkaq   VestgrønlandskKamíkaĸ
 Kammammi   VestgrønlandskKámáme
 Kammammii   VestgrønlandskKámámê
 Karnana   VestgrønlandskKarnana
 Kassoq   VestgrønlandskKagssoĸ
 Kassorluna   VestgrønlandskKagssordluna
 Kigiuna   VestgrønlandskKigiuna
Kigutaarnaq   VestgrønlandskKigutârnaĸ
 Plantenavn.

"Blåbær". Bærrene fra planten Mosebølle (Vaccinium uliginosum) kaldes kigutaarnat i flertal, kigutaarnaq i ental.
Kimmernaq   VestgrønlandskKingmernaĸ
 Plantenavn.

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea). Bærene kaldes kimmernat i flertal og kimmernaq i ental.

Antal navnebærere: Kimmernaq 20. Kingmerna? <4.
 Kimmeruaq   VestgrønlandskKingmeruaĸ
 Kinguliaq   VestgrønlandskKinguliaĸ
 Kukka   VestgrønlandskKúka
 Kukku Østgrønlandsk VestgrønlandskKúko
 Kulu   VestgrønlandskKulo
Kuluk   VestgrønlandskKuluk
 Oprindeligt kælenavn

Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne).

Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv.

Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv.

Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv.

Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24.
 Kulunnguaq   VestgrønlandskKulúnguaĸ
 Kunnalik   VestgrønlandskKúnalik
 Kunnana   VestgrønlandskKúnana
 Kunulik   VestgrønlandskKunulik
 Kussaasaq   VestgrønlandskKugsaussaĸ
 Kuttaq   VestgrønlandskKútaĸ
 Kuuka   VestgrønlandskKûka
Kuuna   VestgrønlandskKûna
 Kone eller kvinde, menes at være et låneord der stammer helt tilbage til nordboernes tid (985-1470). Ordet anvendtes senere i det europæisk-grønlandske omgangssprog, det såkaldte pidgin, blandings-handelsprog, også kaldet matrosgrønlandsk.

Ordet blev første gang nedskrevet i 1654 som ’Kona' med forklaringen 'Agnak’ (kvinde) i den danske historiker Peder Hansen Resens tysk-grønlandske ordliste. Navnet skulle først have været almindeligt brugt i Sydgrønland, men er gennem tiden også blevet almindeligt både i Midt- og Nordgrønland.

Afledninger af navnet findes i de gamle kirkebøger som Kona og Konánguak (kære pige) i Paamiut omkring 1773, Konalik (Kuunalik, ’udstyret som kvinde’) i Qeqertarsuaq i 1782 og Kunelik (Kuunalik) i Frederiksdal i 1824. ’Gunnelle’ som optræder i Salomon von Hauen’s maleri af fire grønlændere i Bergen fra 1654, er sandsynligvis en europæriseret omskrivning af navnet Kuunalik.

Det er muligt at pigenavnet Konnane (Kunnana) fra Nuuk i 1743 er afledt af samme stamme.

Kuuna optræder også som drengenavn (under 11 drenge er registreret som navnebærere).

Antal navnebærere: Kuuna 9. Kûna 25.
M
 MaalaviaqThule  VestgrønlandskMâlaviaĸ
Maannguaq   VestgrønlandskMãnguaĸ
 Kælenavn.

af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’.

Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd).

Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7.
 Maaraq   VestgrønlandskMâraĸ
 Majuutaq   VestgrønlandskMajûtaĸ
 Maliina   VestgrønlandskMaleneMalîna
 Malu   VestgrønlandskMalo
 Mameq   VestgrønlandskMameĸ
 Manilik   VestgrønlandskManilik
 Manngilik   VestgrønlandskMángilik
Masaani   VestgrønlandskMasaune
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masaanna   VestgrønlandskMasáuna
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaani (Masaune), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masaannaaq   VestgrønlandskMasaúnâκ
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaitsiaq, Masautsiaq.
 Matta   VestgrønlandskMagdalene / MarthaMáta
 Meeraq   VestgrønlandskMêraĸ
 Miiannguaq   VestgrønlandskMîánguaĸ
 Miki   VestgrønlandskMike
 Mikisoq   VestgrønlandskMikissoĸ
 Mineq   VestgrønlandskMineĸ
 Miteraq   VestgrønlandskMiteraĸ
 Musaasaq   VestgrønlandskMussaussaĸ
N
 Naaja   VestgrønlandskNauja
 Naajannguaq   VestgrønlandskNaujánguaĸ
 Naajarluk   VestgrønlandskNaujardluk
Naasoq   VestgrønlandskNaussoĸ
 Plantenavn.
Naasunnguaq   VestgrønlandskNaussúnguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille blomst.

Antal navnebærere: Naasunnguaq 75. Naussúnguaκ 22.
 Naatsoq   VestgrønlandskNaitsoĸ
Naja   VestgrønlandskNaja
 Slægtskabsbetegnelse.

Pigenavnet Naja er en oprindelig grønlandsk slægtskabsbetegnelse, der betyder 'lillesøster til en dreng.' I de fleste Inuit dialekter er betydningen den samme, men enkelte steder (Yupik) er det også en betegnelse for ’en ung ugift pige’.

Naja er et af de almindeligste dåbs- og kaldenavne i Grønland. Ifølge Afdeling for Navneforsknings database bærer 2201 piger i både Danmark og Grønland navnet Naja, hvoraf 533 af disse bor i Grønland. Det vil sige at navnet er langt mere repræsenteret i Danmark, mest i Københavnsområdet (453) og i Østjylland (402).

At navnet er populært i Danmark har sin forklaring. I 1842 udgav den danske digter B.S. Ingemann en roman med titlen: "Kunnuk og Naja" også kendt under titlen "Grønlænderne". Efter bogens udgivelse begyndte Naja at optræde som navn i Danmark og er fremdeles et populært navn den dag i dag, især er antallet steget siden 1980erne frem til i dag.

Ifølge Grønlands Statistiks nyeste udgivelse over de mest populære grønlandske navne (fra 2004) optræder Naja som det populæreste pigenavn i Grønland efterfulgt af Paninnguaq (der betyder ’kære datter’).

Naja har også en del afledninger, der er meget populære som navne: Najannguaq (kære N.), Najaaraq (lille N.) og Najattaaq (nye illlesøster) osv.

Se også: Inge Kleivan: "Digteren B.S. Ingemann i Grønland", Tidsskriftet Grønland 1961 - 7, s. 241-269. (www.tidsskriftetgronland.dk)

Antal navnebærere: Naja 533 (1668 i DK.)
 Najaaraq   VestgrønlandskNajâraĸ
 Najakkuluk   VestgrønlandskNajákuluk
 Najannguaq   VestgrønlandskNajánguaĸ
 Najattaannguaq   VestgrønlandskNajagtãnguaĸ
 Najattaaq   VestgrønlandskNajagtâĸ
 Nannavina   VestgrønlandskNánavina
Napaartoq   VestgrønlandskNapârtoĸ
 Plantenavn.

‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ.

Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5.
 Napu   VestgrønlandskNapo
 Nasaanna   VestgrønlandskNasáuna
 Nasaasaq  SydgrønlandskVestgrønlandskNasaussaĸ
 Nassiaq   VestgrønlandskNássiaĸ
 Nataaq   VestgrønlandskNatâĸ
NatukThule  VestgrønlandskNatuk
 Pludrenavn.

Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'.

Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.)

Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
 Naujarluk   VestgrønlandskNaujardluk
Navaranaaq   VestgrønlandskNavaranâĸ
 Sagnnavn.

se under Navarana
 Naviaaja   VestgrønlandskNaviâja
 Ngannga   Vestgrønlandsk
 Nigaq   VestgrønlandskNigaĸ
 Nikkuliinnguaq   VestgrønlandskNikolineNíkulinguaĸ
 Ningiu   VestgrønlandskNingio
 Ninni   VestgrønlandskNíne
 Nipinnguaq   VestgrønlandskNipínguaĸ
 Nivi   VestgrønlandskNive
 Niviaaluk   VestgrønlandskNiviâluk
Niviana   VestgrønlandskNiviana
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. Ved Niviana er der tilføjet en traditionel navneendelse (-na) efter stammen niviaq; Niviana.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes 14 andre navne der har nivi- som stamme: f.eks. Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige), Nivikka osv.

Desuden findes der andre former med traditionelle navne-endelser udover –na: (-sina og -kkana) med stammen nivi: Niviarsina og Nivikkana.

Se også under: Niviaq og Nivikka.
Niviaq   VestgrønlandskNiviaĸ
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.

Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6.
 Niviarsiaraq   VestgrønlandskNiviarsiaraĸ
 Niviarsina   VestgrønlandskNiviarsina
NivikkaThule  VestgrønlandskNivíka
 Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
 Norlu   VestgrønlandskNordlo
Nuiana   VestgrønlandskNuiana
 Muligvis dannet af stammen 'nuiaq' (sky) med navne-endelsen -na.

Selvom navneforskeren og lægen Alf Berthelsen i "Navngivning i Grønland", Meddelelser om Grønland nr. 56, 1918, s. 283 skriver: "[Der er] forbavsende faa [grønlandske] Navne, der har deres Oprindelse i Erhvervslivet" er det muligt at stammen 'nui-' der har med syning eller kurvemagerarbejde at gøre, kan være ophav til navneformen.
 Nuilaq   VestgrønlandskNuilaĸ
 Nujakina   VestgrønlandskNujakina
 Nujalina   VestgrønlandskNujalina
Nuka   VestgrønlandskNuka
 Slægstskabsbetegnelse.

Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland).

Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.
Nukaaka   VestgrønlandskNukâka
 Slægtskabsbetegnelse.

fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne.

I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka

, hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka.

Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc.

Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.

Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt.

Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage.

Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka.
 Nukaarannguaq   VestgrønlandskNukâránguaĸ
 Nukaaraq   VestgrønlandskNukâraĸ
 Nukalloq   VestgrønlandskNukagdloĸ
 Nukannguaq   VestgrønlandskNukánguaĸ
 Nukanunnguaq   VestgrønlandskNukanúnguaĸ
 Nukarlana   VestgrønlandskNukardlana
 Nukarleq   VestgrønlandskNukardleĸ
 Nukarliaq   VestgrønlandskNukardliaĸ
 Nukartaa   VestgrønlandskNukartâ
 Nukartaaq   VestgrønlandskNukartâĸ
 Nukatsaaq   VestgrønlandskNukatsâĸ
 Nungu   VestgrønlandskNungo
 Nungunu   VestgrønlandskNunguno
 Nunni   VestgrønlandskNúne
 Nunnu   VestgrønlandskNúno
 Nusaasaq   VestgrønlandskNusaussaĸ
 Nuunu   VestgrønlandskNûno
 Nuunuuta   VestgrønlandskNûnûta
O
 Oqitsoq   VestgrønlandskOĸitsoĸ
 Orliina   VestgrønlandskOrdlîna
P
Paannaaq   VestgrønlandskPângnâĸ
 Plantenavn.

Nordgrønlandsk betegnelse for planten Niviarsiaq: Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium). Grønlands nationalblomst.

Antal navnebærere: Paannaaq <4. Pângnâĸ <4.
 Paapik   VestgrønlandskPâpik
Paarma   VestgrønlandskPaorma
 Plantenavn.

Sydgrønlandsk variant af Paarnaq: bær. (Sortebær: empetrum nigrum)

Antal navnebærere: Paarma 12.
Paarnannguaq   VestgrønlandskPaornánguaĸ
 Plantenavn.

kære lille bær. (af Paarnaq: sortebær. empetrum nigrum.)

Antal navnebærere: Paarnannguaq 49. Paornánguaĸ 44.
Paarnaq   VestgrønlandskPaornaĸ
 Plantenavn.

Bær (Sortebær. empetrum nigrum).

Varianter: Paarma 5 (Sydgrl.), Paarngaq. Paorngaq (Midtgrl.).
 Pakkak   VestgrønlandskPákak
 Pakkutaq   VestgrønlandskPákutaĸ
 Palana   VestgrønlandskPalana
 Pallannguaq   VestgrønlandskPatdlánguaĸ
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 Pamiaq   VestgrønlandskPamiaĸ
 Paneeraq   VestgrønlandskPanêraĸ
 Paniaq   VestgrønlandskPaniaĸ
 Paniiti   VestgrønlandskPanîte
 Panik   VestgrønlandskPanik
 Paninnguaq   VestgrønlandskPanínguaĸ
 Panissaq   VestgrønlandskPanigssaĸ
 Panissuaq   VestgrønlandskPanigssuaĸ
 Panisuaq   VestgrønlandskPanisuaĸ
 Paniukkaq   VestgrønlandskPaniúkaĸ
 Panooraq   VestgrønlandskPanôraĸ
 Panoriaq   VestgrønlandskPanoriaĸ
Parnuuna   VestgrønlandskParnûna
 kælenavn.

Parnuuna har sandsynligvis rødder i ordet ‘paanngorpoq’ (kravler) og var muligvis oprindeligt et kælenavn til en kravlende baby. Ud fra ældre kirkebogsmateriale fremstår navnet skrevet - alt efter den enkelte danske missionærs sprogøre - som; “Pernguna” (Nuuk 1743), “Painguna” (Qeqertarsuaq 1778 & 1793), Paurnina (Frederiksdal 1824), “Paorvnguna” (Uummannaq 1883 & 1915).

Der findes mange oprindeligt spædbarns kæle- og øgenavne i det grønlandske navnestof, der ofte i tidens løb er blevet til mere almindelige personnavne. Navne såsom: Aqartina (”den som man tit synger kæleviser for”), Avaaq/Avaaraq (”falder baglæns og slår sig i nakken”), Maannguaq (af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den lille ømskindede’)

, Maqujuk/Maaqujuk (”den ofte klagende”), Qiajuk/Qiaajuk (”grædevorn”), Ungaaq (”den som spædbarn vrælende”, betydning i nutiden: ”spædbarn”), Vivi/Viivi af ”viiveeraq” (babysprog: ”viiverpoq”: ”sover”, men betyder i dag på sydgrønlandsk: ”baby”)

Antal navnebærere: Parnuuna 31. Parnûna 28.
 Pikinnguaq   VestgrønlandskPikínguaĸ
 Piloqutinnguaq   VestgrønlandskPiloĸutínguaĸ
Pilu   VestgrønlandskPilo
 Plantenavn.

Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad).

Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11.
Pilunnguaq   VestgrønlandskPilúnguaĸ
 Plantenavn.

Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde).

Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle).
Pilutaq   VestgrønlandskPilutaĸ
 Plantenavn.

Blad.

Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43

Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11.
 Pimmak   VestgrønlandskPímak
 Pinnaluk   VestgrønlandskPínaluk
 Pippi   VestgrønlandskPípe
 Piseq   VestgrønlandskPiseĸ
 Pituaq   VestgrønlandskPituaĸ
 Portusooq   VestgrønlandskPortusôĸ
 Pupik   VestgrønlandskPupik
Q
 Qaamaq   VestgrønlandskK'aumaĸ
 Qaammaasaq   VestgrønlandskK'áumaissaĸ
 Qaannaq   VestgrønlandskK'áunaĸ
 Qajaasaq   VestgrønlandskK'ajaussaĸ
 Qanak   VestgrønlandskK'anak
 Qarsaaq   VestgrønlandskK'arssâĸ
 Qasaloq   VestgrønlandskK'asaloĸ
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 Qissersaaq   VestgrønlandskK'ivssersâĸ
 Qissisaq   VestgrønlandskK'íssissaĸ
 Qivi   VestgrønlandskK'ive
Qivioq   VestgrønlandskK'ivioĸ
 Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster.

Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne).
 Qooqqa   VestgrønlandskK'ôrĸa
 Quleq   VestgrønlandskK'uleĸ
 QuliikThule  VestgrønlandskK'ulîk
 Qunguju   VestgrønlandskK'ungujo
 Qunguleq   VestgrønlandskK'unguleĸ
 Quniganna   VestgrønlandskK'unigána
 QupalukThule  VestgrønlandskK´upaluk
Qupanuk   VestgrønlandskK'upanuk
 Qupanuk er afledt af et af de mange navne for snespurv (plectrophinax nivalis). Rundt omkring i Grønland kaldes snespurven bl.a.; qupannaaq, qupanavaarsuk, qupanorarsuk og qupaluarsuk. I Canadisk Arktis kaldes snespurven qupanuaq, og det er nok forkortelsen af dette ord der bruges i personnavnet Qupanuk. Dette antyder at navnet er ret gammelt. Ordet er sandsynligvis afledt af ordet quppaq: sprække, fordi spurven bygger rede i disse.

Varianter: Qupaluna (m. personnavne-endelse), Qulutak, Qulutat, Qulutana (m. personnavne-endelse), Qulutannguaq (kære Q), Qulutapaluk (lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.).

Antal navnebærere: Qupanuk 8. Hvoraf halvdelen bruger navnet som første fornavn.
S
 Saalaq   VestgrønlandskSâlaĸ
 Saamaq   VestgrønlandskSaimaĸ
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 Sakkataq   VestgrønlandskSákataĸ
 Salak   VestgrønlandskSalak
 Salaq   VestgrønlandskSalaĸ
 Sapangaaraq   VestgrønlandskSapangâraĸ
 Sapu   VestgrønlandskSapo
 Sarlik   VestgrønlandskSardlik
 Satorina   VestgrønlandskSatorina
 Seeri   VestgrønlandskSigridSêre
 Seernaq   VestgrønlandskSêrnaĸ
 Seqineq   VestgrønlandskSeĸineĸ
 Seqininnguaq   VestgrønlandskSeĸinínguaĸ
 Sersigaq   VestgrønlandskSerssigaĸ
Sikkerninnguaq   VestgrønlandskSivkernínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille blomst.

Antal navnebærere: Sikkerninnguaq 30. Sivkernínguaĸ 7.
Sikkersoq   VestgrønlandskSivkersoĸ
 Plantenavn.

"den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter".

Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21.
 Sikki   VestgrønlandskSivke
 SimigaqThule SydgrønlandskVestgrønlandskSimigaĸ
 Sinaq   VestgrønlandskSinaĸ
 Sinnii   VestgrønlandskSivnê
 Sinniisoq   VestgrønlandskSivnîssoĸ
 Sisi   VestgrønlandskSise
 Sissigaq   VestgrønlandskSivssigaĸ
 Sissik   VestgrønlandskSigssik
Siuana   VestgrønlandskSujuana
 Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk)

, samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre.

Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe.

Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'.

Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn.
 Sorlak   VestgrønlandskSordlak
 Sorlannguaq   VestgrønlandskSordlánguaĸ
 Sulluitsoq   VestgrønlandskSuvdluitsoĸ
 Suloraq   VestgrønlandskSuloraĸ
 Sunavana   VestgrønlandskSunavana
T
 Taannguaq   VestgrønlandskTãnguaĸ
 Tajaq   VestgrønlandskTajaĸ
 Tajarana   VestgrønlandskTajarana
 Tajarina   VestgrønlandskTajarina
 Tasioq   VestgrønlandskTasioĸ
 Tassuana   VestgrønlandskTássuana
 Tigumiaq   VestgrønlandskTigumiaĸ
 Tiiti Østgrønlandsk VestgrønlandskTîte
 Timmi   VestgrønlandskTingme
 Tipaaja   VestgrønlandskTipâja
 Tuapak   VestgrønlandskTuapak
 Tuarana   VestgrønlandskTuarana
Tuaruna   VestgrønlandskTuaruna
 Kælenavn

Muligvis en afsnubning af det pludrende udtryk: (aat)tuaruna! (aarsuaruna! - hvor er du dog grim!). Der findes flere pludrende kæleudtryk i den grønlandske personnavneflora, f.eks: 'Nguujuk', der er en afsnubning af: 'iinnguujuk' samt 'aannguujuk' (hvor er du dog kær!), samt 'Taaraq', der er en afsnubning af 'Itaaraq' (du lille grimme dér), samt pludreformen 'Oquna', der stammer fra 'inequna' (kære, nuttede).

Tuaruna forkortes også til 'Tua', denne forefindes også i fortegnelsen over grønlandske navne, desuden findes varianten: 'Tuarana'.
 Tukkujaq   VestgrønlandskTúkujaĸ
 Tukuma   Vestgrønlandsk
Tukumaq   VestgrønlandskTukumaĸ
 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma.

Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi.

Se også under pigenavnet Tukummeq.

Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005.
 Tullerunnaq   VestgrønlandskTugdlerúnaĸ
 Tuminnguaq   VestgrønlandskTumínguaĸ
 Tuneraq   VestgrønlandskTuneraĸ
 Tungu   VestgrønlandskTungo
 Tungutsiiannguaq   VestgrønlandskTungutsîánguaĸ
 Tungutsiiaq   VestgrønlandskTungutsîaĸ
Tupaarnaq   VestgrønlandskTupârnaĸ
 I Samuel Kleinschmidt’s ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 står der (s. 381): "vild timian, hvorledes dette navn er kommet til denne urt er ikke klart” I dag hedder vild timian skotsk timian (latinsk navn: thymus praecox arcticus).

Planten blev drukket som the som middel mod forkølelse og som ingrediens i kødretter, supper og i nutiden i kager. Ordet stammer muligvis fra tupaarpoq: bliver vågen. Det er sandsynligt at ordet først var et plantenavn der siden er blevet et pigenavn.
 Tuperna   VestgrønlandskTuperna
 Tupernina   VestgrønlandskTupernina
 Tuujuk   VestgrønlandskTûjuk
 Tuukkaq   VestgrønlandskTũkaĸ
 Tuullik   VestgrønlandskTûgdlik
U
 Uerana   VestgrønlandskUverana
 Uiffaq   VestgrønlandskUivfaĸ
 Uiloq   VestgrønlandskUiloĸ
 Uilu   VestgrønlandskUilo
 Uilulaq   VestgrønlandskUilulaĸ
 Ujammiugaq   VestgrønlandskUjangmiugaĸ
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 Ujarneq Østgrønlandsk VestgrønlandskUjarneĸ
 Ujorna   VestgrønlandskUjorna
 Ujoru   VestgrønlandskUjoro
 Ukaleq   VestgrønlandskUkaleĸ
 Ukaliusaq   VestgrønlandskUkaliussaĸ
 Ukaliusi   VestgrønlandskUkaliuse
 Ukamaq   VestgrønlandskUkamaĸ
 Ulaaju   VestgrønlandskUlâjo
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
 Uluutannguaq   VestgrønlandskUlûtánguaĸ
 Ungaaq   VestgrønlandskUngâĸ
 Ungiuk   VestgrønlandskUngiuk
 Usinna   VestgrønlandskUsivna
 Utaat   VestgrønlandskUtât
Utertoq   VestgrønlandskUtertoĸ
 Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem.

Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder)

Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte)
Uti   VestgrønlandskUte
 Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem.
Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq.
V
 Viannguaq   VestgrønlandskVia/VieViánguaĸ

Søg i navne

 
Ekstra kriterier