Ujarlerit

Navnesøgning

 
Ekstra kriterier








Matchende navne

Fandt 345 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 AajakorsuaqThule   Âjakorssuaĸ
 AajakuThule   Âjako
 AamaThule  VestgrønlandskAuma
 AangiitThule   Ângît
 AapilaaqThule   Âpilâĸ
 AapilannguaqThule   Âpilánguaĸ
 AapilarsuaqThule   Âpilarssuaĸ
 AaqqioqThule  VestgrønlandskÂrĸioĸ
 AaqqiorsuaqThule   Ârĸiorssuaĸ
 AaqqiupalukThule   Ârĸiupaluk
 AaruThule   Aero
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 AarutThule   Aerut
 AatiitaaqThule   Âtîtâĸ
 AatitaaqThule   Âtitâĸ
 AavikiThule   Âvike
 AavikinnguaqThule   Âvikínguaĸ
 AeruThule   Aero
 AerunaThule   Aeruna
 AerutThule   Aerut
 AgpaleqThule   Agpaleĸ
 AgpalerssukThule   Agpalerssuk
 AgpaliapikThule   Agpaliapik
 AgpalinguarsuaqThule   Agpalínguarssuaĸ
 AimaThule   Aima
 AimannguaqThule   Aimánguaĸ
 AininaaqThule   Aininâĸ
 AisivakThule   Aisivak
 AjassaassuaqThule   Ajagssáussuaĸ
 AjassaussuaqThule   Ajagssáussuaĸ
 AjorsalikThule   Ajorssalik
AkitseqThule   Akitseĸ
 Betydning: Den dyrebare
 AkitsinnguaqThule   Akitsínguaĸ
 AkulukThule   Akuluk
 AkumalikThule   Akumalik
 AkumalinaThule   Akumalina
 AkumalinnguaqThule   Akumalínguaĸ
 AlalaqThule   Alalaĸ
 AlataqThule  VestgrønlandskAlataĸ
 AleqasinaThule   Aleĸasina
 AleqasinnguaqThule   Aleĸasínguaĸ
 AleqatsiaqThule   Aleĸatsiaĸ
 AleqatsiarsuaqThule   Aleqatsiarssuaĸ
 AlikaThule   Alika
 AlingnaluaqThule   Alingnaluaĸ
 AlingnalukThule   Alingnaluk
 AloqisaaqThule   Aloĸisâĸ
 AmaannalikThule   Amáunalik
 AmaroqThule   Amaroĸ
 AmaunnalikThule   Amaúnalik
AminnguaqThule   Amínguaĸ
 Fra ameq (skind) og tilhænget -nnguaq (kære, lille). Der findes flere grønlandske navne der har med skind at gøre, hvilket er meget forståeligt, da skind var vigtig del i hverdagslivet og derved blev anvendt som personnavn. Følgende navne af samme stamme er registreret: Ameq (skind), Ameraq (skind, bark eller farve, maling) samt Amersaq (slidt (skind)betræk).
 AmmikThule   Ámik
 AnaakkaqThule   Anáukaĸ
 AnaukkaqThule   Anáukaĸ
 AngiinaThule   Angîna
 AngileqThule   Angileĸ
 AngmalortoqThule   Angmalortoĸ
 AnguaqThule   Anguaĸ
 AngullukThule  VestgrønlandskAngutdluk
 AngussuannguaqThule   Angússuánguaĸ
 AngutikassakThule  VestgrønlandskAngutikavsak
 AngutilluarsukThule   Angutivdluarssuk
 AngutilluarsussuaqThule   Angutivdluarssugssuaĸ
 AningaanaThule   Aningâna
 AppaapikThule   Agpâpik
 AppalersuarsukThule   Agpalerssuarsuk
 AppalersukThule   Agpalerssuk
 AppaliapikThule   Agpaliapik
 AppalinnguaqThule   Agpalínguaĸ
 AppalinnguarsuaqThule   Agpalínguarssuaĸ
 AqattannguaqThule   Aĸátánguaĸ
 AqattaqThule   Aĸátaĸ
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 AqissiarsukThule   Aĸigssiarssuk
 AqutakThule   Aĸutak
 ArnaalukThule   Arnâluk
 ArnaaraqThule  VestgrønlandskArnâraĸ
 ArnaatsoqThule   Arnáitsoĸ
 ArnaattoqThule   Arnáutoĸ
 ArnaitsoqThule   Arnáitsoĸ
ArnajaaqThule   Arnajâĸ
 Fra Arnajaraq (lille pige). Nogle grønlandske navne forandrer sig i lyden ved brug, ved børns udtale eller når voksne kæler børnene. Konsonanten r mellem to vokaler er forsvundet eller er blevet erstattet a en lang vokal; Arnajaraq - Arnajaaq.
Disse processer er almindelige i det grønlandske sprog. f.eks.: ujagaq - ujaaq (den som man har ledt efter), ulimagaq - ulimaaq (det der er blevet hugget af en økse), umiatsiaaraq - umiatsiaaq (lille båd), uniagaq - uniaaq (den som man har slæbt bag sig) osv.
 ArnakitsoqThule   Arnakitsoĸ
 ArnakitsorsuaqThule   Arnakitsorssuaĸ
 ArnakutsukThule   Arnakutsuk
 ArnaluannguaqThule   Arnaluánguaĸ
 ArnaluaqThule   Arnaluaĸ
 ArnannguaqThule  VestgrønlandskArnánguaĸ
 ArnannguarsuaqThule   Arnánguarssuaĸ
 ArnaraarsukThule   Arnarârssuk
 ArnarulukThule   Arnaruluk
 ArnarulunnguaqThule   Arnarulúnguaĸ
 ArnaruniaqThule   Arnaruniaĸ
 ArnauttoqThule   Arnáutoĸ
 ArruttapalukThule   Arrútapaluk
ArruttaqThule   Arrútaĸ
 Muligvis samme stamme som 'arrusaq (aarrusaq)', men forenklet eller som dialektvariation blevet til 'Arrutaq' eller 'Arruttaq'.

Arrusaq er et navn på et lille bløddyr i havet der på dansk kaldes en vingesnegl (clione limicina), som er gennemsigtigt og har et par små vinger. De kan blive op til 5 cm. Deres ordbogsdefinition på grønlandsk er 'aataasaq' (formet som en aataaq - grønlandssæl). Bløddyret er nu ved en misforståelse almindeligt kendt som 'aataaliannguaq', fra en populær børnesang baseret på sagnet af samme navn, og som ikke har relation til dyret.

Arrusaq/aataasaq var somme tider en åndemaners hjælpeånd, og kunne variere i størrelse fra en hånd til menneskestørrelse. Navnet kan muligvis også have relation til Fabricius' sagnagtige 'ataarpiaq' (den rigtige grønlandssæl) fra hans ordbog fra 1804 (s. 57).

Verbalformen er 'arrorpoq', der betyder 'opløses i vand, bliver blødt, flosser', og er muligvis opkaldt således på grund af sin geleagtige masse.

Antal navnebærere: Arruttaq 5. Arrutaq 8. Arrutaĸ <4.
 ArruttarsuaqThule   Arrútarssuaĸ
AsarpanaThule  VestgrønlandskAsarpana
 Oprindeligt kælenavn.
Betydning: Den virkeligt elskede. Stammen asa- (asasaq - den elskede), samt endelsen -pak (ved hyppigt anvendte navne veksler k ofte med t.)

Tilhængen -pak er arkaisk. I Yupik dialekten indeholder den betydningerne stor, at være meget, helt og hele.
På Iñupiaq dialekten samt canadisk Inuvialuit bruges endelsen bl.a. som ved umiaqpak, stor umiaq= skib.
Andre navne med samme endelse: Asiarpak (blomsternavn), Panippak (virkelige datter) og Nuliarpak (rigtige kone). Sagnnavnet Ukutserpak.

Navnet Asarpat sammenblandes ofte med det bibelske Asaf/Asaph.
 AsarpannguaqThule   Asarpánguaĸ
 AsarpannguarsuaqThule   Asarpánguarssuaĸ
AsiajukThule   Asiajuk
 Åndesprog.
Betydning: fra asia: 'denne verdens Anden verden': Asiajuk (asiaasoq),'den der kan komme ind i den anden verden og komme tilbage'. I sagnet Kuanniliarfimmi fra Østgrønland forklares frasen asikkut saqineq at det er åndesprog for at opsøge ånder. I almindeligt sprog betyder det at gå på fangst i kajak.
På canadisk inuktitut defineres ordet asia som: en anden end, andetsteds, alternativ.
Om endelsen -juk, se under Inuujuk.
 AssingunngiThule   Assingúnge
AtanganaThule   Atangana
 Atangana betyder højst sandsynligt: 'den eneste der blev tilbage', d.v.s. det eneste barn der blev, efter at alle søskende var døde. I Vestgrønland findes et begreb der hedder: "Atamertaq" 'forældrenes eneste tiloverværende barn' (se S. Kleinschmidt: "Den grønlandske Ordbog, 1871, s. 52.). Dog er begrebet ikke registreret som navn, udover "Pituaq" (eneste barn). Atangana har et såkaldt navneled -na (Atangat+na).

Antal navnebærere: Atangana 21. Uden navneled: Atangat 3.
 AtiiThule   Atê
 AtussukThule   Atugssuk
 AtussunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 AtuvssunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 AvatannguaqThule  VestgrønlandskAvatánguaĸ
AvataqThule  VestgrønlandskAvataĸ
 fangeblære (i kajak).

Andre former: Avatannguaq (Avatánguaĸ) (Kære lille A.) 29. Avatarsuaq (Avatarssuaĸ) (Store A.) 3.
 AvatarsuaqThule   Avatarssuaĸ
 AviakullukThule   Aviakutdluk
 AvianngorneqThule   Aviángorneĸ
AviaqThule  VestgrønlandskAviaĸ
 Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse.

"familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie).

Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
 AvigiaqThule  VestgrønlandskAvigiaĸ
 AvikiThule   Avike
 AvikinnguaqThule   Avikínguaĸ
E
 EipiThule   Eipe
 EqaasuaqThule   Eĸâsuaĸ
 EqariusaqThule   Eĸariussaĸ
 EqariusarsuaqThule   Eqariussarssuaĸ
 EqilanaThule   Eĸilana
 EqilatThule   Eĸilat
 EquaqThule  VestgrønlandskEĸuaĸ
EriThule   Ere/Eré
 en forkortelse fra ordet 'eriarnaq' som betyder: 'er god', synes om', 'ren', 'flot'.

Se også: Ulaajuk & Taorana.

Antal navnebærere: Eri 9. Ere 12.
I
 IggiannguapalukThule   Iggiánguapaluk
 IggiannguaqThule   Iggiánguaĸ
 IlaatsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaatsukThule   Ilaitsuk
 IlaatsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 IlaitsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaitsukThule   Ilaitsuk
 IlaitsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 ImeraarsuaqThule   Imerârssuaĸ
 ImeraarsukThule   Imerârssuk
ImiinaThule   Imîna
 Sandsynligvis fra 'imiit' (øse, vandøse, pøs eller drikkekar) med navnesuffikset -na tilsidst. Der findes en del navne på grønlandsk der har med vand at gøre: Imeraarsuaq (rare store vand) & Imeraarsuk (rare lille vand) samt Imeraarsunnguaq (kære rare lille vand). Af nyere navne (efter 1986) findes: Iminnguaq (kære lille vand) samt Imi (sandsynlig forkortelse af imeq - vand).

Der findes desuden en række navne på grønlandsk hentet fra den egentlige husholdning og de deril benyttede redskaber: Qajuuttaq (slev - grydeske), Igaq (kogekar), Kaataq (hammer) osv.

Antal navnebærere: Imiina 11. Imîna 20. Som efternavn 17.
 InalliaqThule   Inatdliaĸ
InalukThule   Inaluk
 Tarmskind. Den oprindelige grønlandske kultur var et fangersamfund, derfor er der en betydelig gruppe grønlandske navne der har oprindelse fra menneske- eller dyrelegemet. Af ældre navne kan nævnes: Iggiaq (strube), Oqaq (tunge), Qutuk (nøgleben), Tulimaaq (ribben) osv. Af nyere navne kan nævnes: Ivalu ell. Ivalo (sene ell. senetråd), Puiaq (rypekro).

Antal navnebærere: I Grønland: Inaluk 53 (de fleste født i 80erne). I Danmark: Inaluk 26.
 InalunnguaqThule   Inalúnguaĸ
 IngaapalukThule   Ingâpaluk
 IngaaqThule  VestgrønlandskIngâĸ
 InoqusiaqThule   Inoĸussiaĸ
 InugaarsukThule   Inugârssuk
 InukitsoqThule   Inukitsoĸ
 InukitsorsuaqThule   Inukitsorssuaĸ
 InukitsorujukThule   Inukitsorujuk
 InukitsupalukThule   Inukitsupaluk
 InuttaqThule   Inugtaĸ
 InuugukThule   Inûguk
InuuteqThule   Inûteĸ
 Navnet stammer sandsynligvis fra pludreformer forældre ytrer overfor deres børn, såsom "inuutik", "inuuti" eller "inuutiga" (mit menneske). I sin nuværende form Inuuteq betyder navnet "det menneske man ejer/har". En mulig variant i pludreform, som også er at finde i den godkendte navneliste er: "Unuuti". Inuuteq er nu også populært som navn i Vestgrønland.
 InuutersuaqThule   Inûterssuaĸ
 IsigaitsoqThule   Isigaitsoĸ
 IsinnguaqThule   Issínguaĸ
 IttukusukThule   Ítukusuk
 IttullakThule   Ítugdlak
 IttunnguaqThule   Ítúnguaĸ
 IttupalukThule   Ítupaluk
 IttussaarsuaqThule   Ítússaarsuaĸ
IvalorsuaqThule   Ivalorssuaĸ
 en variant af navnet Ivalu: senetråd. Ivalorsuaq: Store Ivalu.
IvaluThule   Ivalo
 senetråd.

Antal navnebærere: Ivalu 128. Ivalo 103.

Andre varianter: Ivalorsuaq (Store I.)
 IvikThule   Ivik
IvinnguaqThule   Ivínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille græs.

Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
K
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 KassaalukThule   Kavssâluk
 KassaalussuaqThule   Kavssâlugssuaĸ
KaugunnaqThule   Kaugúnaĸ
 Sagnnavn.

"Ham som blev begravet mellem klipperne." Ifølge et sagn var en mand på fjeldet på jagt efter søkonger, da han blev begravet under et stenskred. Han overlevede i en hulning, men døde snart af sult.

En særligt kyndig åndemaner kom forbi og fik befriet kroppen, og tog den med ned til kysten, hvorefter han genoplivede manden med et nyt navn ved at sige: "Kaugunnaq iterit!" ("Du som blev begravet mellem klipperne, vågn op!") og manden begyndte at trække vejret igen, og kom tilbage blandt de levende. (Fortalt af Pualorsuaq. Holtved: The Polar Eskimos, MOG 152 (2), 1951, s. 294)

Ifølge Samuel Kleinschmidt's ordbog fra 1871, betyder verbalstammen 'kauvâ' (kaavaa): "stikker noget midlertidigt ind i en omtrent tilsvarende hulning ... stikker hånden ind i eller under noget, hvor den netop har god plads (f.ex. under en sten, for at føle efter noget, eller i en lomme ... "

Se også: Innisaq.

Antal navnebærere: Kaugunnaq 2. Kaugúnaĸ 6.
KigutikkaqThule   Kigutíka?
 Sagnnavn.

Nedskrevet første gang i 1605.

Den stortandede. Som det er almindeligt ved grønlandske navne forkortes vokaler og konsonanter, derfor Kigutikkaq i stedet for Kigutikkaaq. (Det samme sker i navne som Arnattoq = Arnatuk (søger sin mor), Ilaatsoq = Ilaatsuk (den frændeløse), Uumiitsoq = Umiitsuk (den langmodige).

Det interessante ved navnet Kigutikkaq er, at det formentlig er et af de allerførste grønlandske navne der er nedskrevet, nemlig i året 1605. Dengang blev 3 mænd bortført fra Sisimiut området til Danmark.

I de skriftlige kilder nedskrevedes de som ’Omeg’ (Umik: Skæg), ’Oka’ (Oqaq: tunge) og ’Judech’ eller ’Judecha’, formentlig den Kigutikkaq (den stortandede), der besøgte Europa, og som endnu huskedes i et sagn fra 1820’erne fra Aasiaat distrikt. (Se: J. Kisbye Møller: ‘Jens Bielkes Grønlandsberetning 1605.’ Tidsskriftet Grønland 1985-5, s. 141 & "Således skriver jeg, Aron", I: 272 272. Kigutikkaaq. (Atuakkiorfik 1999)

Kigutikkaq kendes også på Østgrønlandsk som 'Kiilikka'.
 KivioqThule  VestgrønlandskKivioĸ
 KulloqThule  VestgrønlandskKuvdloĸ
 KuutsiikitsoqThule   Kûtsîkitsoĸ
M
 MaalaviaqThule  VestgrønlandskMâlaviaĸ
 MaaluguaqThule   Mâluguaĸ
 MaassakThule   Maigssak
 MaassannguaqThule   Maigssánguaĸ
MagserannguaqThule   Magseránguaĸ
 Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
 MajaaqThule   Majâĸ
 MajaqThule   Majaĸ
MaleraqThule   Maleraĸ
 "Den man følger", "en ven". Malerariit (de der følger hinanden) er en betegnelse for to venner som tilbringer meget tid sammen. Ordet 'maleraraa' betyder også '(han) adlyder/følger (ham)'.

Navnet kunne også være givet som en besværgelse (åndesprog), idet 'malere(q)' er et udtryk der bruges om 'en sæl der jages', altså at navnebæreren måtte have god fangst og være tæt på sæler gennem sit liv. (J. Petersen: ordbogêraĸ 1967, s. 105)
 MalugiaqThule   Malugiaĸ
 MamarutThule  VestgrønlandskMamarut
 ManissoqThule   Manigsoĸ
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
MasaitsiaqThule   Masautsiaκ
 se under Masaana (Masauna). Endelsen -tsiaq betyder: smuk, flot, dyrebar eller dejlig.

Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.

Antal navnebærere: Masaatsiaq 6. Masaitsiaq 10. Masaitsiaκ 5.

Pissuseqatai: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.
MasaunaThule   Masauna
 Masauna stammer fra Thule området, men er nu et almindeligt navn på kysten. Masauna stammer fra et ord der endnu bruges i Arktisk Canada: ‘masaut (masaujjuq)’ der betyder 'våd sne'. Når isen bliver usikker og blød betegnes den våde sne på overfladen som masaut (www.asuilaak.ca). Endelsen –na er en såkaldt navne-endelse.

Der findes en del navne på grønlandsk, der stammer fra betegnelser for is og sne: Sikunnguaq (lille havis), Serminnguaq (lille gletcheris), Aputsiaq (snefnug), Kaneq (rimfrost), Kanerina (rimfrost med navne-endelse), Kassoq (blåligt isstykke) samt Qinoq (grødis), Manu (sandsynligvis også Manumina: rimfrost der dannes af åndedrættet).

Navnene afspejler de arktiske omgivelser. I gamle dage var det desuden skik, hvis man fødte udenfor bopladsen, på sletten eller på isen, at navngive den nyfødte efter den første genstand, som fanger moderens øje.

Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâĸ), Masaani (Masaune), Masaitsiaq, Masautsiaq.

Antal navnebærere: Masauna 32. Masaana 8.
 MassannguaqThule   Magssánguaĸ
 MassaraannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MassarannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MasserannguaqThule   Magsseránguaĸ
 MattaaqThule   Mátâĸ
 MavsannguaqThule   Mavsánguaĸ
 MeqqupalukThule   Merĸupaluk
MeqqusaaqThule   Merĸusâĸ
 Navn fra Thuleområdet med rødder i Canadisk Arktis.

Meqqusaaq betyder 'det der ligner fjer/dun' eller 'nyt fjer/dun/hår'. En blød, lys og blålig fedtsten med paralelle fjerlignende fiberstriber kaldes i det nordlige Canada for 'miqqusaaq'.

Ligeledes kaldes lervarer, lamper og kogegrej lavet over ild af ler blandet med hundeskind, græs og sælspæk for 'miqqusaaq' i denne del af landet.

Navnet kom til Grønland i 1860-erne med Qillarsuaqs folk der indvandrede fra Canadisk Arktis. Qillarsuaq's lillesøster havde en søn ved navn Meqqusaaq.

En person der har en klædning af ræveskind kaldes der også 'miqqusaalik' i det canadiske sagn om Qallupilluit (havets ånder der bruger edderfugleskind som tøj).

I forskellige grønlandske sagn optræder en Meqqusaalik eller Meqqisaalik som hovedperson eller biperson. I sagnet om Qujaavaarsuk er meqqusaalik et væsen der bærer fugleskind som tøj, som en åndemaner kan møde, og når man river den i stykker, får man færdigheder til at kunne rejse inde i jorden (kivingaaq).

I et andet sagn optræder en mand ved navn Meqqusaalik, som møder en umiak der rejser til Akilineq (Canada). Han rejser med, og da det begynder at storme, dykker de under vandet og rejser videre.

Navne for sten etc:: Ujarak (sten), Suikkaq (sten (også: kompakt, solid, sund))

For tøj: Kapitak (helpels (til kajakbrug)), Tuilik (helpels (til kajakbrug)), Kapiseq & Kapitseq (Tarmpels, regntøj), Qulitsaq (atigeq, en mands rensdyrpels med hårene vendt indad).
 MequThule   Meĸo
 MiiukThule   Mîuk
 MikissukThule   Mikivssuk
MinikThule   Minik
 Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)"

Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’.

Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.'

Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2.

Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage.

Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik.

Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary.

Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme.

Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
 MiteqThule  VestgrønlandskMiteĸ
 MiunngiThule   Miúnge
N
 NaajarlakThule   Naujardlak
 NaimanngitsoqThule   Naimángitsoĸ
 NalikkatsiaqThule   Nalíkatsiaĸ
 NasaatsorluarsukThule   Nasaitsordluarssuk
 NassaannguaqThule   Navssãnguaĸ
 NassaapalukThule   Navssâpaluk
 NassaaqThule   Navssâĸ
 NassaarsuaqThule   Navssârssuaĸ
NatukThule  VestgrønlandskNatuk
 Pludrenavn.

Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'.

Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.)

Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
 NaujarlakThule   Naujardlak
NavaranaThule Sydgrønlandsk Navarana
 Sagnnavn.

"Den der veksler mellem forskellige parter". Af den proto-eskimoiske stamme: naverar-, der i Yupik har fået betydningen 'udveksle' eller 'at låne', samt navnesuffiks -na. Stammen er muligvis beslægtet med 'niruver-' (niuver-), der på grønlandsk nu har fået betydningen '(bytte)handel'.

Navarana er hovedpersonen i et sagn som er kendt i de fleste inuit områder, og er navngivet således efter sin handling. En person der ved at skiftes mellem to stammer endte med at skabe splid. I Grønland var det en kvinde mellem nordboerne og grønlænderne, i andre inuit samfund var det en person mellem indianere og inuit.

Navnet har gennem tiden fået varianter såsom Avranna eller Aijanna på Inuvialuit og Inuinnaqtun, hvor det her drejede sig om en mandsperson, men hos Inuit i Labrador var det indianerkvinden Javraganak.

Stammen nava- anvendes også som navn på hovedpersonen i sagnet om Navagiaq hvor N. som sjæl vandrer gennem forskellige dyr, for tilsidst at kravle op i en kvinde og blive født påny blandt menneskene. Endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'.

Se også under navnet Navagiaq.

På Iñupiaq kaldes fuglen strandsneppe (calidris minutilla) nogle steder for navaluġauraq, muligvis fordi fuglen flytter meget rundt, eller flyver frem og tilbage langs kysten.

Varianter: Navarat, Navarapaluk (Lille N.), Navaranaaq, samt det nyere navn Navana.

Antal navnebærere: Navarana 65 (i Grl.). 18 (i DK).
NavarapalukThule   Navarapaluk
 Sagnnavn.

'Kære lille Navarat.' Navarat er en kort form af Navarana, se under denne.
NavaratThule   Navarat
 Sagnnavn.

Kortform af Navarana, se under denne.
 NeqiThule   Neĸe
 NialiannguaqThule   Nialiánguaĸ
 NingioqThule   Ningioĸ
NiviarsiaqThule   Niviarsiaĸ
 'Ung kvinde eller pige, jomfru, giftemoden pige'. Fra Niviaq (pige) + -siaq (erhvervet (som)).

kortformer: Nivi, Niviaq. Nivikka.

Stammen 'nivi' indeholder bibetydningerne: 'klynger sig', 'klæbe (fast) til' (muligvis pigen på moderen). På grønlandsk betyder ordet 'niviorpoq' også 'holder sig tæt ved’, ‘flyver rundt om' (ordbogêrak' 1951, s. 122).

På den canadiske online Inuit ordbog (www.asuilaak.ca) betyder ordet 'niviurpuq': 'at kære sig om, ønsker følelsesmæssigt at være tæt ved, (1) en mor for sit syge barn, (2) en fugl vedbliver at være tæt ved sin rede'.

I Jean Brigg’s 'Never in Anger', et studie om Inuit's sociale relationer i Canada, er ordet ‘niviuq’ forklaret som ‘at ønske, eller at vække ønsket om at kysse eller hengivent at berøre hinanden’ (1970:376). En yngre pige kaldes i Kivalliq (Qamanittuaq – Baker Lake): 'niviakkaq'.

I Fortegnelse over grønlandske navne er der registreret 14 varianter med stammen nivi: Niviarsiaraq (lille pige), Niviaaluk (lille p. (hengivent)), Niviatsiaq (smukke p.), Nivinnguaq (kærep.).

Andre former med traditionelle navne-endelser er: Niviana, Niviarsina and Nivikkana. Endelserne er -na, -sina og -kkana.

Niviarsiaq var i ældre dage også betegnelse for en sygeplejerske (nuværende betegnelse: peqqissaasoq).
NivikkaThule  VestgrønlandskNivíka
 Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
 NivikkanaThule   Nivíkana
 NivikkannguaqThule   Nivikánguaĸ
 NujaliannguaqThule   Nujaliánguaĸ
 NujaliaqThule   Nujaliaĸ
 NujalikThule   Nujalik
 NukappiannguaqThule  VestgrønlandskNukagpiánguaĸ
 NuutaqThule   Nûtaĸ
 NuuttaqThule   Nûgtaĸ
O
 OqaitlaqThule   Oĸaitdlaĸ
 OqersuaqThule   Oĸerssuaĸ
 OrfikThule   Orfik
P
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 PallipalukThule   Patdlipaluk
 PalloqThule   Patdloĸ
 PallunnguaqThule   Patdlúnguaĸ
 PanippakThule   Panigpak
PiloqThule  VestgrønlandskPiloĸ
 muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt."
PipalukThule   Pipaluk
 Kæleform.

fra stammen ’pi-’ (pigisaq: ens eje, ejendom) med tilhænget '-paluk' fra Thule dialekten: ’ens kære lille ejendom’.

Tilhænget '-paluk' er almindeligt i Thule dialekten, i navne som: Inukitsupaluk (lille Inukitsoq), Kaalipaluk (lille Karl), Ittupaluk (Lille Ittu), Qujanapaluk (den glædelige lille) aamma Pallipaluk (Lille Piletræ). Stednavnet Siorapaluk (Lille forparti, eller lille strand).

Ifølge Grønlands Statistik’s ’Navnestatistik for Grønland 2004’ oplyses det at navnet Pipaluk var det mest benyttede grønlandske pigenavn i perioden 2000-2004.

Antal navnebærere: Pipaluk 136. (Hvis man tager Danmark med bliver de i alt 217. Navnets popularitet i Danmark skyldes vistnok Peter Freuchens datter Pipaluk Freuchen (1918-1999)).
 PiuaatsoqThule   Piuaitsoĸ
 PualorsuaqThule   Pualorssuaĸ
 PualuThule   Pualo
 PualunaThule   Pualuna
 PualunnguaqThule   Pualúnguaĸ
 PualutThule   Pualut
PullaqThule   Putdlaĸ
 'Sjæl'. Fra Toornat (Hjælpeånders) sprog. Pullaq er et andet ord for 'tarneq': sjæl. Pullaq betyder 'boble' og man mente denne indeholdt sjælen mens man lever her på jorden.

Antal navnebærere: Pullaq 6. Putdlaĸ 7. Putdlaq 22.

'vanter'. Qanga inuup atisaasa taaguutaat aamma inunnut atsiunneqartarput, soorlu: Nasaq, Teqqiaq, Manumina, Kamik il.il.

varianter: Pualo (vante), Pualuna (P. med navnesuffiks -na), Pualunnguaq (kære lille P).
Q
 QaaqqukThule   K'aerĸuk
 QaaqqutsiannguaqThule   K'ârĸutsiánguaĸ
QaaqqutsiaqThule   K'aerĸutsiaĸ
 Navnet stammer muligvis fra ordet qaaqqusaq, (den hidkaldte), Qaaqqutsiaq ‘den kære som man har hidkaldt (for atter at kunne være iblandt os)’.

På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser til børn opkaldt efter deres afdøde, såsom: Angerla (forkortelse af ‘angerlartoqut' (Den hjemvendte), samt Utertoq (den tilbagevendte), måske også Taatsiaq (den mest yndede nævnte?), for at undgå at nævne afdødes navn.

Qaaqqutsiaq hører muligvis under denne kategori. Disse alternative betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Antal navnebærere: Qaaqqutsiaq 6. K'ârκutsiaκ 5. Qârqutsiaq 5.
 QaaqqutsiarsuaqThule   K'ârĸutsiarssuaĸ
 QaarluttoqThule  VestgrønlandskK'aordlugtoĸ
 QaavigannguaqThule   K'âvigánguaĸ
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 QaavigarsuaqThule   K'âvigarssuaĸ
 QaerngaaqThule   K'aerngâĸ
 QaerusukThule   K'aerusuk
 QajorannguaqThule   K'ajoránguaĸ
 QajorannguarsuaqThule   K'ajoránguarssuaĸ
 QajorapalukThule   K'ajorapaluk
 QajuutsiaqThule   K'ajûtsiaĸ
 QalasersuaqThule   K'alaserssuaĸ
 QamaneqThule   K'amaneĸ
 QaorluttoqThule   K'aordlugtoĸ
 QiajujunnguaqThule   K'iajúnguaĸ
 QiajukThule   K'iajuk
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 QilerneqThule  VestgrønlandskK'ilerneĸ
 QillaqThule   K'itdlaĸ
 QillarsuaqThule   K'itdlarssuaĸ
 QilluttooqThule   K'igdlugtôĸ
 QipisorsuaqThule  VestgrønlandskK'ipissorssuaĸ
 QipisunaThule  VestgrønlandskK'ipissuna
 QissutThule   K'ivssut
 QisukThule   K'issuk
 QisunnguaqThule   K'issúnguaĸ
 QisussuaqThule   K'issugssuaĸ
 QujaukitsoqThule   K'ujaukitsoĸ
 QuliThule   K'ule
 QuliikThule  VestgrønlandskK'ulîk
QulutakThule   K'ulutak
 Qulutak betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra?, 1967 (s. 87).

Qulutak kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk

Varianter af navnet: Qulutaq. Qulutana, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.
QulutanaThule   K'ulutana
 Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêraĸ, 1967 (s. 87), her med navnetilhænget -na tilsidst Qulutana.

Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk.

Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.

Antal navnebærere: Qulutana 8. (Qulutaq 11. K'ulutaĸ 2.)
 QulutannguaqThule   K'ulutánguaĸ
 QulutapalukThule   K'ulutapaluk
QulutaqThule   K'uluta?
 Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra? , 1967 (s. 87).

Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk.

Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutana, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området. Se også: Qupanuk & Qupaluna.
 QulutarsuaqThule   K'ulutarssuaĸ
 QulutatThule   K'ulutat
 QumangaapikThule   K'umangâpik
 QupalukThule  VestgrønlandskK´upaluk
S
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 SaamissuaqThule   Sâmigssuaĸ
 SaffakThule   Savfak
 SaggakThule   Saggak
 SalloqThule   Satdloĸ
 SannguThule   Sángo
 SatoranaThule   Satorana
 SauneqThule   Sauneĸ
 SauninnguaqThule   Saunínguaĸ
 SaunipalukThule   Saunipaluk
 SequssukThule  VestgrønlandskSeĸuvssuk
SequssunaThule  VestgrønlandskSeĸuvsuna
 Navnet stammer fra Thuleområet og tolkes ofte til at have betydningen: æggeblomme. Navnet er beslægtet med ordet sequsseq (hequsseq på Thule dialekt) fra ordet hequsseraq (sequsseraq) der betyder ‘æg inde i en fugl’. Rogn fra fisk kaldes også hequsseraq på Thule dialekten. (se: M. Fortescue: Inuktun 1991, q. 41)

På Tununiq dialekten i det nordlige Baffin Island i Nunavut, bruges ordet ‘siqussiraq’ med forklaringen: “æg der endnu befinder sig i maven på en fugl, som endnu ikke har en fuldt udviklet skal.” (www.asuilaak.ca ) I Arktisk Québec - Canada, bruges ordet ‘siqutsiraq’ med forklaringen: “et endnu ikke lagt æg, hvis skal endnu ikke er fuldt udviklet” (Lucien Schneider: Ulirnaisigutiit 1985, q. 362).

På Iñupiaq dialekten i Alaska er Siqupsiraq et personnavn, og stjernekonstellationen Syvstjernen (Plejaderne) (Qiluttuusat eller Tartutuuttut på grønlandsk) kaldes: ‘Siqupsiqqat’. (http://www.alaskool.org/LANGUAGE/dictionaries/inupiaq/dictionary.htm )
 SerminnguaqThule   Sermínguaĸ
 SilluThule   Sigdlo
 SillukThule   Sigdluk
 SimigaqThule SydgrønlandskVestgrønlandskSimigaĸ
 SinarajukThule   Sinarajuk
 SissuThule   Sivso
 SiuleqatukThule   Sujuleĸatuk
 SoqqaqThule   Sorĸaĸ
 SuakannguaqThule   Suakánguaĸ
SuersaqThule   Suersaĸ
 Måske fra ordet suuarsagaq/suuersagaq (den helbredte (af en åndemaner?)) Cf. Kleinschmidt 1871:348: suuanngilaq: befinder sig vel, fejler intet (i modsætning til: suuarpoq: befinder sig ikke vel, har det ikke godt).

Navnet kunne også være afledt af et ældre ord der ikke længere bruges på grønlandsk, men som endnu bruges af andre Inuit dialekter: "isuarsarpaa, prøver at helbrede ham fysisk eller på moralsk måde."

Samme type navne: Massagaq (Mavsagaĸ): den helede, Massaaraq (Mavsâraĸ): den lille helede, Massannguaq (Mavsánguaĸ): den kære lille helede. Maqqioq (Marĸioĸ): den der fremsiger helende formularer.

Antal navnebærere: Suersaq (som fornavn) 25. (Som efternavn) 30. Suerssaĸ (som fornavn): 2. Suerssaĸ (Som efternavn): 8
SuikkaqThule   Suíkaĸ
 Suikkaq betyder kompakt, solid eller sund. Suikkaq er også en betegnelse for sten. Sommetider bruges også formen Suikkak med k.
 SujuleqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
 SujuleqeqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
T
 TaateraaqThule   Tâterâĸ
TaatsiThule   Taitse
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Forkortelse af navnet Taatsiaq. Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.)

Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der).

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
TaatsiaqThule   Taitsiaĸ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiángua? 17 (kære T). Taitsiánguarâtsia? 4 (kære søde lille T.).
 TaffinnguaqThule   Tavfínguaĸ
TaitsiannguarsuaqThule   Taitsiánguarssuaĸ
 se under Taatsiaq (Taitsiaĸ). Endelserne -nnguaq og-suaq betyder hhv. kære, søde og store.
TaitsiaqThule   Taitsiaκ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der).

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94) Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
 TaiunginaThule  VestgrønlandskTaiungina
 TalagatinaThule   Talagatina
 TaliilannguaqThule   Talîlánguaĸ
 TaliilaqThule   Talîlaĸ
 TaliilarsuaqThule   Talîlarssuaĸ
TaoranaThule   Taorana
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
 Taorana (Daorana)Thule   Taorana
 TapaitsiaqThule   Tapaitsiaĸ
 TautsiannguaqThule   Tautsiánguaĸ
 TautsiaqThule   Tautsiaκ
 TavfinnguaqThule   Tavfínguaĸ
 TiguaqThule   Tiguaĸ
TinnaaqThule   Tínâĸ
 Oprindeligt tilnavn.

"(Den gode) Trommedanser". Fra ordet 'tivavoq': danser med kropsbevægelser og krumspring med tromme (for at vække tilskuernes latter). Deraf ordene: “tissigaa (tivsigâ - synes han er komisk)”, “tissinarpoq (tivsinarpoĸ - er morsom)”, “tissisaarpaa (tivsisârpâ - prøver at få ham til at grine)”.

På Labrador dialekten findes ordet: 'tinnakpuq': fryser ell. ryster (dirrer) af kulde. Iñupiat i Alaska bruger ordet 'sayuun' for en sang med kropsbevægelser, ordet anvendtes også af folk ved Upernavik (Inegpait). På nutidsgrønlandsk har ordet 'sajuppoq' gået hen og fået betydningen 'ryster'. Ordet 'tinnaaq' har derfor rod i bevægelse/dans.

Navnet er muligvis et oprindeligt tilnavn til en person med betydningen "den gode trommedanser."

Antal navnebærere: Tivnâĸ 3. Tivnâq 12. (Alle som efternavn)
 TorngiThule   Tornge
 TornginnguaqThule   Torngínguaĸ
TukummeqThule   Tukúmeĸ
 Ifølge Samuel Kleinschmidt ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 betyder ordet 'tukumavoq': “er rørig, er rap, er snar til Gjerning, er munter”.

I 'Comparative Eskimo Dictionary' (Fortescue et. al.) fra Fairbanks, Alaska 1994, s. 348 står der: “er rastløs, entusiastisk, hurtigtarbejdende” (heraf det vestgrl. pige- og drengenavn Tukumaq: munter, hurtig), samtidig med at ordet skulle have samme stamme som tukku- eller tukkor- “at sove hos naboen” (heraf også pigenavnet Tukkujaq: den som overnatter) og “er generøs”. Fra protoeskimoisk tuku- der betød: “vært, være rig”.

Varianter: Tukumaq, Tukkujaq.

Antal navnebærere: Tukummeq 33. Tukúmeĸ 29.
 TukumminnguaqThule   Tukúmínguaĸ
 TuneqThule   Tuneĸ
U
 UisaakassakThule   Uisâkavsak
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 UkkujaaqThule   Uvkujâĸ
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
 UlloriaqThule  VestgrønlandskUvdloriaĸ
 UluattooqThule  VestgrønlandskUluagtôĸ
 UlulikThule   Ululik
 UnaaqThule   Unâĸ
 UngaapalukThule   Ungâpaluk
 UtuuniaqThule   Utûniaĸ
 UtuuniarsuaqThule   Utûniarssuaĸ
 UumaaqThule   Ûmâĸ
 UusaqqakThule   Ûssarĸak
 UutaaqThule   Ûtâĸ

Søg i navne

 
Ekstra kriterier