GRØNLANDS STEDNAVNENÆVNS MØDEREFERAT
Torsdag den 01/06-2023, kl. 13-15 i Oqaasileriffik
DELTAGERE
Grønlands Stednavnenævn: Aviâja Rosing Jakobsen, Kelly Berthelsen & Josephine D. Munch
Oqaasileriffik: Beatrine Heilmann (sekretariatschef), Arnaq B. Johansen (sekretær), Arnamineq Clasen (stednavnesagsbehandler)
DAGSORDEN
- Godkendelse af dagsorden
- Godkendelse af referat fra sidste møde (23/03-2023)
- Orientering fra formanden og sekretariatet
- Behandling af indkomne forslag fra medlemmer
- Behandling af øvrige sager
- Undersøgelser om stednavne i og omkring de ustabile fjeldpartier i Uummannap Kangerlua
- Forslag om at navngive området for følgende stednavne på grønlandsk: Scoresby Land, Jameson Land og Liverpool Land
- Orientering om øvrige sager
- Høring fra Råstofstyrelsen
- Henvendelse om følgende navneændring: fra Thule Air Base til Pituffik Space Base
- Fastsættelse af næste møde
- Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen er godkendt.
2. Godkendelse af referat fra sidste møde (23/03-2023)
Mødereferatet er godkendt.
3. Orientering fra formanden og sekretariatet
Orienteringer tages til efterretning.
4. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer
Der er ingen indkomne forslag fra medlemmer.
5. Behandling af øvrige sager
- Undersøgelser om stednavne i og omkring de ustabile fjeldpartier i Uummannap Kangerlua
Geologer fra Departement for Råstoffer og Justitsområdet kom med en henvendelse hvor de ønsker betegnelserne for de i Uummannap Kangerlua ustabile fjeldpartier “Karrat 1-2-3” og “Kigarsima” undersøges og vurderes om der bruges korrekte stednavne.
I undersøgelsen er Avannaata Kommunias afdeling i Uummannaq, flere bygdekontorer og folk der færdes i de lokale områder kontaktet med henblik på at afklare begreberne og stednavnene i de ustabile fjeldpartier.
I deres diskussion nævner Grønlands Stednavnenævn at det er mulighed for at der er sket miskommunikation under tsunami katastrofen i 2017 hvor Karrat er brugt til at benævne tsunamien selvom fjeldpartiet der skred ligger i Umiammakku Nunaat.
Stednavnenævnet beslutter at der bruges de allerede brugte betegnelser for de ustabile fjeldpartier. Begrundelsen for beslutningen er at der er mange i og omkring Uummannap Kangerlua der allerede ved, og er vant til at bruge begreberne. Hvis der skulle ske ændringer i begreberne, ville der ske misforståelser og det er ikke hensigtsmæssigt, mener nævnet.
Nævnet ønsker at beredskabsfolk og de relevante i arbejdsområdet skal orienteres om beslutningen. I orienteringen skal det tydeliggøres at der er tale om begreber, og derfor ikke stednavne for de ustabile fjeldpartier.
Hvis der findes nye ustabile fjeldpartier, skal disse områders begreber ske efter stednavnet. Yderligere hvis der findes nye ustabile fjeldpartier i området skal den første have nr 1 efter begrebet og den seneste nr 2.
b. Forslag om at navngive området for følgende stednavne på grønlandsk: Scoresby Land, Jameson Land og Liverpool Land
Stednavnenævnet har modtaget et forslag om at navngive området i Tunu i omegnen af Ittoqqortoormiit for følgende stednavne Scoresby Land, Jameson Land og Liverpool Land for Kangerput eller Kangikajik.
Begrundelsen er at her i landet skal de indfødte selv navngive steder, og bør kendes af alle og det skal også kunne ses og læses at navnet er fra de indfødte.
Stednavnenævnet har besluttet sig for at give et afslag om dette forslag, da afsenderen ikke er fra Ittoqqortoormiit. Stednavnenævnet mener at de lokale fra Ittoqqortoormiit skal selv navngive steder i området, da det er dem der benytter landet og havet.
Stednavnenævnet beslutter at undersøgelsen skal fortsætte i forbindelse med en tur til Ittoqqortoormiit der skal arrangeres fra Oqaasileriffik til efteråret. Nævnet lægger vægt på, at der skal være personlige fremmøde under undersøgelsen.
6. Orientering om øvrige sager
a. Høring fra Råstofstyrelsen
Råstofstyrelsen har sendt en anmodning om stednavnsbetegnelse for ansøgt efterforskningstilladelse med et ansøgningsnummer M-355.
Stednavnesagsbehandleren indenfor samling af stednavne har valgt nedenstående betegnelse for det ansøgte område:
Område A:
Misissuiffik Majoqqaa
Efterforskningsområdet Majoqqaa
Exploration area Majoqqaa
Område B:
Misissuiffik Uiffaq
Efterforskningsområdet Uiffaq
Exploration area Uiffaq
b. Henvendelse om følgende navneændring: fra Thule Air Base til Pituffik Space Base
Geodatasturelsens henvendelse om følgende navneændring orienteres til Stednavnenævnet:
Geodatastyrelsen efterspørger, hvordan de skal forholde sig til ændringen fra Thule Air Base til Pistuffik Space Base i deres system.
Det er basens navn der er ændret og ikke stednavnet, derfor ligger navneændringen udenfor Stednavnenævnets ansvar. Dog ændres navnet i stednavneregisteret hvor Thule Air Base fjernes og Pituffik Space Base står derfor som officiel navn på basen. Autorisations datoen er skrevet som 6. april 2023, denne sker efter datoen for den offentliggørelsen for navneændringen gennem Forsvarets hjemmeside på dette link: https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2023/thule-air-base-har-skiftet-navn-til-pituffik-space-base/ (hentet 29. maj 2023).
Ovennævnt oplyses til Geodatastyrelsen.
7. Fastsættelse af næste møde
Der er ingen kommet nye beslutningssager, derfor fastsætter Stednavnenævnet ikke det næste møde.
8. Eventuelt
Undersøgelse af fåreholdernes brug af stednavne er startet. Medlemmer af De Samvirkende Fåreholderforeninger skal informeres om undersøgelsen inden de holder fåreholder festival, som afholdes i juli.
Der sendes landkort gennem e-mail eller fysiske papir som skal udfyldes af stednavne, de kender. Hvis ikke det er muligt, skal man undersøge hvert fåreholdersted, om de kan udfylde et landkort med stednavne.
Grønlands Stednavnenævn
- Aviâja Rosing Jakobsen (formand)
- Kelly Berthelsen (næstformand)
- Niels Lorentzen (medlem)
- Josephine Munch (medlem)
- Emma Kristensen (medlem)