at det grønlandske pigenavn Kuuna med betydningen ’kone’ – ’kvinde’, menes at være et låneord der stammer helt tilbage til nordboernes tid? Ordet anvendtes senere i det europæisk-grønlandske omgangssprog, det såkaldte pidgin, blandings-handelsprog, også kaldet matrosgrønlandsk.
Ordet blev første gang nedskrevet i 1654 som ’Kona (Agnak)’ i den danske historiker Peder Hansen Resens tysk-grønlandske ordliste. Navnet skulle først have været almindeligt brugt i Sydgrønland, men er gennem tiden blevet almindeligt både i Midt- og Nordgrønland.
Afledninger af navnet findes i de gamle kirkebøger som Kona og Konánguak (kære pige) i Paamiut omkring 1773, ’Konalik’ (Kuunalik, ’udstyret som kvinde’) i Qeqertarsuaq i 1782 og ’Kunelik’ (Kuunalik) i Frederiksdal i 1824. ’Gunnelle’ som optræder i Salomon von Hauen’s maleri af fire grønlændere i Bergen fra 1654, er sandsynligvis en europæriseret omskrivning af navnet ’Kuunalik’.
Det er muligt at pigenavnet ’Konnane’ (Kunnana) fra Nuuk i 1743 er afledt af samme stamme.