Matchende navne

Fandt 401 matchende navne:
A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U | V

	Navn	♀	♂	☼	Europæisk	Gammel retskrivning
	Navn	♀	♂	☼	Europæisk	Gammel retskrivning
A
▸	Aaju	♀	♂	Vestgrønlandsk		Âjo
	Pludrenavn. Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn. Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv. Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8.
▸	Aajunnguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Âjúnguaĸ
	Pludrenavn. Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn. Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv. Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4.
	Aalaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Âlâraĸ
	Aalari	♀		Vestgrønlandsk		Âlare
	Aalu	♀		Vestgrønlandsk		Âlo
	Aama	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Auma
	Aamaq	♀		Vestgrønlandsk		Aumaĸ
	Aannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ãnguaĸ
	Aarsuatsiaq	♀		Vestgrønlandsk		Ârssuatsiaĸ
	Aaruna	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Âruna
	Aati	♀		Vestgrønlandsk		Âte
	Aatsuk	♀		Vestgrønlandsk		Âtsuk
	Affaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Avfâraĸ
	Aguna	♀		Vestgrønlandsk		Aguna
	Aja	♀		Vestgrønlandsk		Aja
	Ajaaja	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ajâja
	Ajuina	♀		Vestgrønlandsk		Ajuina
	Aka	♀	♂	Vestgrønlandsk		Aka
▸	Akannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Akánguaĸ
	Pludrenavn. Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille).
	Akartaa	♀		Vestgrønlandsk		Akartâ
	Akik	♀	♂	SydgrønlandskVestgrønlandsk		Akik
▸	Akisooq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Akisôκ
	Den dyrebare.
	Akulluana	♀		Vestgrønlandsk		Akuvdluana
	Akunnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Akúnguaĸ
	Alasuaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Alasuaĸ
	Aleqa	♀		Vestgrønlandsk		Aleĸa
	Aleqaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Aleĸâraĸ
	Aleqannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Aleĸánguaĸ
	Aligioq	♀		Vestgrønlandsk		Aligioĸ
	Allinna	♀		Vestgrønlandsk		Agdlína
	Allisuna	♀		Vestgrønlandsk		Agdlisuna
	Amaalik	♀	♂	Vestgrønlandsk		Amâlik
	Amataq	♀		Vestgrønlandsk		Amataĸ
▸	Ameraq	♀		Vestgrønlandsk		Ameraĸ
	Betydning: "Barken på et træ", "skindet på et gevir".
	Ammaloqisaaq	♀		Vestgrønlandsk		Angmaloĸisâĸ
	Aneerajik	♀	♂	Østgrønlandsk Vestgrønlandsk		Anêrajik
	Angajooraq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Angajôraĸ
	Angaju	♀	♂	Vestgrønlandsk		Angajo
	Angajulleq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Angajugdleĸ
▸	Angerla	♀	♂	Vestgrønlandsk		Angerdla
	Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori. Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne. Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag.
	Angerlannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Angerdlánguaĸ
▸	Angerlartoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Angerdlartoĸ
	'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq. 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq. Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte).
	Angiluk	♀		Vestgrønlandsk		Angiluk
	Annersaq	♀		Vestgrønlandsk		Angnerssaĸ
▸	Anngalik	♀		Vestgrønlandsk		Ángalik
	Slægtsbetegnelse. 'Hende der har en niece/nevø fra sin bror'. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.) Endelsen -lik betyder som regel at stamordet er navnebærerens amulet eller hjælpeånd.
	Apaa	♀		Vestgrønlandsk		Apâ
	Apaajaq	♀		Vestgrønlandsk		Apaujaĸ
	Apannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Apánguaĸ
	Apia	♀		Vestgrønlandsk		Apia
	Apileq	♀		Vestgrønlandsk		Apileĸ
	Appa	♀	♂	Vestgrønlandsk		Agpa
	Appaaq	♀		Vestgrønlandsk		Agpâĸ
▸	Apunnguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Apúnguaκ
	Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu.
▸	Aputsiaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Aputsiaĸ
	Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq. Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte.
	Aqaatilik	♀	♂	SydgrønlandskVestgrønlandsk		Aĸautilik
	Aqartina	♀		Vestgrønlandsk		Aĸartina
	Aqisseq	♀		Vestgrønlandsk		Aĸigsseĸ
▸	Aqissiaq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Aĸigssiaĸ
	Sagnnavn. Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.) Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling) Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
	Aqqajuna	♀		Vestgrønlandsk		Arĸajuna
	Arfaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Arfâraĸ
	Arfitsiaq	♀		Vestgrønlandsk		Arfitsiaĸ
▸	Ari	♀	♂	Vestgrønlandsk		Are
	Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede).
	Arivaraq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Arivaraĸ
	Arnaajuma	♀		Vestgrønlandsk		Arnaujuma
	Arnaaleq	♀		Vestgrønlandsk		Arnâleĸ
	Arnaalunnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnâlúnguaĸ
	Arnaaniaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnauniaĸ
	Arnaannaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnáinaĸ
	Arnaarannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnâránguaĸ
	Arnaaraq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Arnâraĸ
	Arnaaratsiannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnâratsiánguaκ
	Arnaavaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnavâĸ
	Arnajaraq	♀		Vestgrønlandsk		Arnajaraĸ
	Arnaliaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnaliaĸ
	Arnamaaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnamâĸ
	Arnannguaq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Arnánguaĸ
	Arnaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnaĸ
	Arnaqaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnaĸaĸ
	Arnaqoq	♀		Vestgrønlandsk		Arnaĸoĸ
	Arnaqqi	♀		Vestgrønlandsk		Arnarĸe
	Arnaraatsiannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnarâtsiánguaᴋ
▸	Arnarissoq	♀		Vestgrønlandsk		Arnarigsoĸ
	Selvom det er nærliggende at tolke navnet til "anaanagissoq" (hende med den gode moder), er det mest sandynligt at navnet betyder: "hende som kvinde velskabte". Der findes et betydeligt antal stammer med 'arnaq' (pige/kvinde), samtidigt er det i grønlandsk almindeligt at give navne udfra udseendet, f.eks: Ulaajuk (velformet/trind), Angutitsiaq (den flotte eller gode mand), Taorana (den som er en fryd at betragte), Pinnernaq (den smukke), Eri (forkortelse fra "eriarnaq" på Polareskimoisk: rar at være samme med, den flotte) etc. Antal navnebærere: Arnarissoq 20 (i Grl.), 9 (i DK), Arnarigsoĸ (<5).
	Arnarsaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnarsaĸ
	Arnartaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnartaĸ
	Arnatsiaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnatsiaĸ
▸	Arnatuk	♀		Vestgrønlandsk		Arnatuk
	Sagnnavn. Navnet er en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af begrebet arnattartoq: arnattoq/arnappoq: 'søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Pigenavnet Natuk kunne være en forenklet form af dette navn.
	Arnatuunnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnatũnguaĸ
	Arnavaaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnavâĸ
	Arnavaraq	♀		Vestgrønlandsk		Arnavaraĸ
	Arnaviaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnaviaĸ
	Arnavinnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnavínguaĸ
	Arnisaq	♀		Vestgrønlandsk		Arnissaĸ
	Arpallak	♀		Vestgrønlandsk		Arpatdlak
	Asiaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Asiaĸ
▸	Asiarpak	♀		Vestgrønlandsk		Asiarpak
	Grønlandsk gøgelilje (plantathera hyperborea). Fra protoeskimoisk stamme 'atyar' der betød 'bær', rimeligvis sammenblandet med stammen 'asi-'(afsides), endelsen -pak bærer betydningen 'rigtig/gedigen'.
	Asii	♀		Vestgrønlandsk		Asê
	Assagaq	♀		Vestgrønlandsk		Agssagaĸ
	Atsa	♀		Vestgrønlandsk		Atsa
	Atsaaka	♀		Vestgrønlandsk		Atsâka
	Atsaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Atsâraĸ
	Atunguuna	♀		Vestgrønlandsk		Atungûna
	Avaalaqiak	♀		Vestgrønlandsk		Avâlaĸiak
	Avaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Avâraĸ
	Avalak	♀	♂	Vestgrønlandsk		Avalak
	Avalequt	♀	♂	Vestgrønlandsk		Avaleĸut
▸	Avaruna	♀		Vestgrønlandsk		Avaruna
	kælenavn. Et oprindeligt kælenavn fra ordet ‘avaaq’ (baghoved), avaarpoq (slår baghovedet) som i ‘avaannguaq’ (den kære lille der har slået baghovedet), ‘avaaruna’ (den lille der der har slået b.). Andre kælenavne med lignende tilhæng er: Aaruna (der er hun/han jo), Mikeruna (hvor lille du dog er), pludrenavnet Tuaruna (hvor styg du dog er (omvendt betydning: du er dog så kær), af ‘aarsuaruna -> aattuaruna -> tuaruna). Der findes en del grønlandske navne med stammen ‘avaaq’ : Avaaraq (lille baghoved), Avarunnguaq (kære lille der har slået b.), Avaavak (den der har tendens til at falde bagover og slå b.) og måske Avva som pludrenavn.
▸	Aviaaja	♀		Vestgrønlandsk		Aviâja
	Pigenavn (var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse. "kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-' (samme blod). Varianter: Aaviaaja, Aaviaat, Aaviak, Aaviaq, Aviaq, Aavigannguaq og måske også Avigiaq. Antal navnebærere: Aviaaja 86. Aviâja (Aviaja) 147.
	Aviana	♀		Vestgrønlandsk		Aviana
▸	Aviaq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Aviaĸ
	Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse. "familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie). Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
	Aviula	♀		Vestgrønlandsk		Aviula
E
	Eqqalaak	♀		Vestgrønlandsk		Erĸalâk
	Eqqumaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Erĸumaĸ
	Ernguta	♀	♂	Vestgrønlandsk
I
	Iinnguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ĩnguaĸ
	Ikilluaq	♀		Vestgrønlandsk		Ikitdluaĸ
	Ikinngut	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ikíngut
	Ikiumaguaq	♀		Vestgrønlandsk		Ikiumaguaĸ
	Ikiuna	♀		Vestgrønlandsk		Ikiuna
	Ilaatsoq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ilaitsoĸ
▸	Imajuik	♀		Vestgrønlandsk		Imajuik
	Sagtmodig. Stille. (Et barn) der ikke har hang til gråd.
	Inequ	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ineĸo
	Inequnaaluk	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ineĸunâluk
	Inneruulaq	♀		Vestgrønlandsk		Ingnerûlaĸ
	Inooraq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Inôraĸ
	Inuina	♀		Vestgrønlandsk		Inuina
	Inuinnaq	♀	♂	SydgrønlandskVestgrønlandsk		Inuínaĸ
	Inuk	♀	♂	Vestgrønlandsk		Inuk
	Inukkuluk	♀	♂	Vestgrønlandsk		Inúkuluk
	Inungasoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Inungassoĸ
	Iparaq	♀		Vestgrønlandsk		Iparaĸ
	Ippeqiaq	♀		Vestgrønlandsk		Ípeĸiaĸ
	Isaagiak	♀		Vestgrønlandsk		Isaugiak
	Isavioq	♀		Vestgrønlandsk		Isavioĸ
	Isigiak	♀		Vestgrønlandsk		Issigiak
	Isiutaq	♀		Vestgrønlandsk		Issiutaĸ
	Isortaq	♀		Vestgrønlandsk		Isortaĸ
	Isuluaq	♀		Vestgrønlandsk		Isuluaĸ
	Itajaraq	♀		Vestgrønlandsk		Itajaraĸ
	Itta	♀		Vestgrønlandsk		Íta
▸	Ivaaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ivâĸ
	Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq). Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4.
▸	Ivaaraq	♀		SydgrønlandskVestgrønlandsk		Ivâraĸ
	Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Endelsen -araq er et diminutiv og betyder 'den kære lille'. Varianter: Ivaaq, Ivaneq (den rugede), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).
	Ivikku	♀		Vestgrønlandsk		Ivíko
K
	Kaaka	♀	♂	Østgrønlandsk Vestgrønlandsk		Kâka
	Kaatsaaq	♀		Vestgrønlandsk		Kâtsaoĸ
	Kaavinnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Kâvínguaĸ
	Kajaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Kajâraĸ
▸	Kajoq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Kajoκ
	'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
▸	Kaju	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Kajo
	Kortform. kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
▸	Kajuaq	♀		Vestgrønlandsk		Kajuaκ
	'Den brunlige'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajoq (den brune) Kajuinna & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
▸	Kajuina	♀		Vestgrønlandsk		Kajuina
	enten en forkortelse af Kajuinnaq 'Den blot brune', eller en sammenblanding med navne-endelsen -na. Et oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajoq, Kajuaq (den brunlige), Kajuinna (kortform) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
▸	Kajuinna	♀		Vestgrønlandsk		Kajuína
	kortform af Kajuinnaq 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
	Kakalik	♀		Vestgrønlandsk		Kakalik
	Kakasaq	♀		Vestgrønlandsk		Kakassaĸ
	Kamikkaq	♀		Vestgrønlandsk		Kamíkaĸ
	Kammammi	♀		Vestgrønlandsk		Kámáme
	Kammammii	♀		Vestgrønlandsk		Kámámê
	Karnana	♀		Vestgrønlandsk		Karnana
	Kassoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Kagssoĸ
	Kassorluna	♀		Vestgrønlandsk		Kagssordluna
	Kigiuna	♀		Vestgrønlandsk		Kigiuna
▸	Kigutaarnaq	♀		Vestgrønlandsk		Kigutârnaĸ
	Plantenavn. "Blåbær". Bærrene fra planten Mosebølle (Vaccinium uliginosum) kaldes kigutaarnat i flertal, kigutaarnaq i ental.
▸	Kimmernaq	♀		Vestgrønlandsk		Kingmernaĸ
	Plantenavn. Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea). Bærene kaldes kimmernat i flertal og kimmernaq i ental. Antal navnebærere: Kimmernaq 20. Kingmerna? <4.
	Kimmeruaq	♀		Vestgrønlandsk		Kingmeruaĸ
	Kinguliaq	♀		Vestgrønlandsk		Kinguliaĸ
	Kuka	♀	♂	Vestgrønlandsk		Kuka
	Kukka	♀		Vestgrønlandsk		Kúka
	Kukku	♀	♂	Østgrønlandsk Vestgrønlandsk		Kúko
	Kulu	♀		Vestgrønlandsk		Kulo
▸	Kuluk	♀	♂	Vestgrønlandsk		Kuluk
	Oprindeligt kælenavn Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne). Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv. Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv. Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv. Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24.
	Kulunnguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Kulúnguaĸ
	Kunnalik	♀		Vestgrønlandsk		Kúnalik
	Kunnana	♀		Vestgrønlandsk		Kúnana
	Kunulik	♀		Vestgrønlandsk		Kunulik
	Kussaasaq	♀		Vestgrønlandsk		Kugsaussaĸ
	Kuttaq	♀		Vestgrønlandsk		Kútaĸ
	Kuuka	♀	♂	Vestgrønlandsk		Kûka
▸	Kuuna	♀		Vestgrønlandsk		Kûna
	Kone eller kvinde, menes at være et låneord der stammer helt tilbage til nordboernes tid (985-1470). Ordet anvendtes senere i det europæisk-grønlandske omgangssprog, det såkaldte pidgin, blandings-handelsprog, også kaldet matrosgrønlandsk. Ordet blev første gang nedskrevet i 1654 som ’Kona' med forklaringen 'Agnak’ (kvinde) i den danske historiker Peder Hansen Resens tysk-grønlandske ordliste. Navnet skulle først have været almindeligt brugt i Sydgrønland, men er gennem tiden også blevet almindeligt både i Midt- og Nordgrønland. Afledninger af navnet findes i de gamle kirkebøger som Kona og Konánguak (kære pige) i Paamiut omkring 1773, Konalik (Kuunalik, ’udstyret som kvinde’) i Qeqertarsuaq i 1782 og Kunelik (Kuunalik) i Frederiksdal i 1824. ’Gunnelle’ som optræder i Salomon von Hauen’s maleri af fire grønlændere i Bergen fra 1654, er sandsynligvis en europæriseret omskrivning af navnet Kuunalik. Det er muligt at pigenavnet Konnane (Kunnana) fra Nuuk i 1743 er afledt af samme stamme. Kuuna optræder også som drengenavn (under 11 drenge er registreret som navnebærere). Antal navnebærere: Kuuna 9. Kûna 25.
M
	Maalaviaq	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Mâlaviaĸ
▸	Maannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Mãnguaĸ
	Kælenavn. af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’. Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd). Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7.
	Maaraq	♀		Vestgrønlandsk		Mâraĸ
	Majuutaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Majûtaĸ
	Maliina	♀		Vestgrønlandsk		Malîna
	Malu	♀		Vestgrønlandsk		Malo
	Mameq	♀		Vestgrønlandsk		Mameĸ
	Manilik	♀		Vestgrønlandsk		Manilik
	Manngilik	♀		Vestgrønlandsk		Mángilik
▸	Masaani	♀		Vestgrønlandsk		Masaune
	se under Masaana (Masauna). Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
▸	Masaanna	♀		Vestgrønlandsk		Masáuna
	se under Masaana (Masauna). Varianter: Masaani (Masaune), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
▸	Masaannaaq	♀		Vestgrønlandsk		Masaúnâκ
	se under Masaana (Masauna). Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaitsiaq, Masautsiaq.
▸	Masik	♀	♂	Vestgrønlandsk		Masik
	En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Masik hører til den sidstnævnte kategori, og er betegnelsen for en tværstang på kajakdækket der ligger lige umiddelbart før kajakringen. I Samuel Kleinschmidts "Den Grønlandske Ordbog" fra 1871 (s. 204), findes følgende forklaring: "Masik 1) En Gjælle (i en Fisk eller Krabbe eller andet levende, som aander ved Gjæller) ... 2) Det buede Tværtræ foran ringen i en Kajak (saaledes benævnt ved Sammenligning med en Fisks Gjællebue)." Masik som betegnelse for både gælle og tværstang i kajak findes i de fleste Inuit dialekter. Andre traditionelle navne hentet fra kajakken og dens udrustning er bl.a.: Norsaq (kastetræ til harpun), Avataq (fangstblære), Kujaaq (køl), Tuilik (helpels til kajakbrug), Paajuk (den roende (i kajak)) osv. Antal navnebærere: Masik 5. Alle født i 1990-erne.
	Matta	♀		Vestgrønlandsk	Magdalene / Martha	Máta
	Meeraq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Mêraĸ
	Miiannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Mîánguaĸ
	Miki	♀	♂	Vestgrønlandsk		Mike
	Mikisoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Mikissoĸ
	Mineq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Mineĸ
	Miteraq	♀		Vestgrønlandsk		Miteraĸ
	Musaasaq	♀		Vestgrønlandsk		Mussaussaĸ
N
	Naaja	♀		Vestgrønlandsk		Nauja
	Naajannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Naujánguaĸ
	Naajarluk	♀		Vestgrønlandsk		Naujardluk
▸	Naasoq	♀		Vestgrønlandsk		Naussoĸ
	Plantenavn.
▸	Naasunnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Naussúnguaĸ
	Plantenavn. Kære lille blomst. Antal navnebærere: Naasunnguaq 75. Naussúnguaκ 22.
	Naatsoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Naitsoĸ
▸	Naja	♀		Vestgrønlandsk		Naja
	Slægtskabsbetegnelse. Pigenavnet Naja er en oprindelig grønlandsk slægtskabsbetegnelse, der betyder 'lillesøster til en dreng.' I de fleste Inuit dialekter er betydningen den samme, men enkelte steder (Yupik) er det også en betegnelse for ’en ung ugift pige’. Naja er et af de almindeligste dåbs- og kaldenavne i Grønland. Ifølge Afdeling for Navneforsknings database bærer 2201 piger i både Danmark og Grønland navnet Naja, hvoraf 533 af disse bor i Grønland. Det vil sige at navnet er langt mere repræsenteret i Danmark, mest i Københavnsområdet (453) og i Østjylland (402). At navnet er populært i Danmark har sin forklaring. I 1842 udgav den danske digter B.S. Ingemann en roman med titlen: "Kunnuk og Naja" også kendt under titlen "Grønlænderne". Efter bogens udgivelse begyndte Naja at optræde som navn i Danmark og er fremdeles et populært navn den dag i dag, især er antallet steget siden 1980erne frem til i dag. Ifølge Grønlands Statistiks nyeste udgivelse over de mest populære grønlandske navne (fra 2004) optræder Naja som det populæreste pigenavn i Grønland efterfulgt af Paninnguaq (der betyder ’kære datter’). Naja har også en del afledninger, der er meget populære som navne: Najannguaq (kære N.), Najaaraq (lille N.) og Najattaaq (nye illlesøster) osv. Se også: Inge Kleivan: "Digteren B.S. Ingemann i Grønland", Tidsskriftet Grønland 1961 - 7, s. 241-269. (www.tidsskriftetgronland.dk) Antal navnebærere: Naja 533 (1668 i DK.)
	Najaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Najâraĸ
	Najakkuluk	♀		Vestgrønlandsk		Najákuluk
	Najannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Najánguaĸ
	Najattaannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Najagtãnguaĸ
	Najattaaq	♀		Vestgrønlandsk		Najagtâĸ
	Nannavina	♀		Vestgrønlandsk		Nánavina
▸	Napaartoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Napârtoĸ
	Plantenavn. ‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ. Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5.
	Napu	♀		Vestgrønlandsk		Napo
	Nasaanna	♀		Vestgrønlandsk		Nasáuna
	Nasaasaq	♀	♂	SydgrønlandskVestgrønlandsk		Nasaussaĸ
	Nassiaq	♀		Vestgrønlandsk		Nássiaĸ
	Nataaq	♀	♂	SydgrønlandskVestgrønlandsk		Natâĸ
▸	Natuk	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Natuk
	Pludrenavn. Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'. Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
	Naujarluk	♀		Vestgrønlandsk		Naujardluk
▸	Navaranaaq	♀		Vestgrønlandsk		Navaranâĸ
	Sagnnavn. se under Navarana
	Naviaaja	♀		Vestgrønlandsk		Naviâja
	Ngannga	♀		Vestgrønlandsk
	Nigaq	♀		Vestgrønlandsk		Nigaĸ
	Ningiu	♀		Vestgrønlandsk		Ningio
	Ninni	♀		Vestgrønlandsk		Níne
	Nipinnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Nipínguaĸ
	Nivi	♀		Vestgrønlandsk		Nive
	Niviaaluk	♀		Vestgrønlandsk		Niviâluk
▸	Niviana	♀		Vestgrønlandsk		Niviana
	Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. Ved Niviana er der tilføjet en traditionel navneendelse (-na) efter stammen niviaq; Niviana. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes 14 andre navne der har nivi- som stamme: f.eks. Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige), Nivikka osv. Desuden findes der andre former med traditionelle navne-endelser udover –na: (-sina og -kkana) med stammen nivi: Niviarsina og Nivikkana. Se også under: Niviaq og Nivikka.
▸	Niviaq	♀		Vestgrønlandsk		Niviaĸ
	Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige). Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana. Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6.
	Niviarsiaraq	♀		Vestgrønlandsk		Niviarsiaraĸ
	Niviarsina	♀		Vestgrønlandsk		Niviarsina
▸	Nivikka	♀		Thule  Vestgrønlandsk		Nivíka
	Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?). Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
	Norlu	♀		Vestgrønlandsk		Nordlo
▸	Nuiana	♀		Vestgrønlandsk		Nuiana
	Muligvis dannet af stammen 'nuiaq' (sky) med navne-endelsen -na. Selvom navneforskeren og lægen Alf Berthelsen i "Navngivning i Grønland", Meddelelser om Grønland nr. 56, 1918, s. 283 skriver: "[Der er] forbavsende faa [grønlandske] Navne, der har deres Oprindelse i Erhvervslivet" er det muligt at stammen 'nui-' der har med syning eller kurvemagerarbejde at gøre, kan være ophav til navneformen.
	Nuilaq	♀		Vestgrønlandsk		Nuilaĸ
	Nujakina	♀		Vestgrønlandsk		Nujakina
	Nujalina	♀		Vestgrønlandsk		Nujalina
▸	Nuka	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nuka
	Slægstskabsbetegnelse. Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.
▸	Nukaaka	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukâka
	Slægtskabsbetegnelse. fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne. I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka , hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste. Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt. Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage. Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka.
	Nukaarannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukâránguaĸ
	Nukaaraq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukâraĸ
	Nukalloq	♀		Vestgrønlandsk		Nukagdloĸ
	Nukannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukánguaĸ
	Nukanunnguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukanúnguaĸ
	Nukarlana	♀		Vestgrønlandsk		Nukardlana
	Nukarleq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukardleĸ
	Nukarliaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukardliaĸ
	Nukartaa	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukartâ
	Nukartaaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukartâĸ
	Nukatsaaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nukatsâĸ
	Nungu	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nungo
	Nungunu	♀		Vestgrønlandsk		Nunguno
	Nunni	♀	♂	Vestgrønlandsk		Núne
	Nunnu	♀	♂	Vestgrønlandsk		Núno
	Nusaasaq	♀		Vestgrønlandsk		Nusaussaĸ
	Nuunu	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nûno
	Nuunuuta	♀	♂	Vestgrønlandsk		Nûnûta
O
	Oqitsoq	♀		Vestgrønlandsk		Oĸitsoĸ
	Oqqapia	♀	♂	Østgrønlandsk Vestgrønlandsk		Orĸapia
	Orliina	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ordlîna
P
▸	Paannaaq	♀		Vestgrønlandsk		Pângnâĸ
	Plantenavn. Nordgrønlandsk betegnelse for planten Niviarsiaq: Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium). Grønlands nationalblomst. Antal navnebærere: Paannaaq <4. Pângnâĸ <4.
	Paapik	♀		Vestgrønlandsk		Pâpik
▸	Paarma	♀		Vestgrønlandsk		Paorma
	Plantenavn. Sydgrønlandsk variant af Paarnaq: bær. (Sortebær: empetrum nigrum) Antal navnebærere: Paarma 12.
▸	Paarnannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Paornánguaĸ
	Plantenavn. kære lille bær. (af Paarnaq: sortebær. empetrum nigrum.) Antal navnebærere: Paarnannguaq 49. Paornánguaĸ 44.
▸	Paarnaq	♀		Vestgrønlandsk		Paornaĸ
	Plantenavn. Bær (Sortebær. empetrum nigrum). Varianter: Paarma 5 (Sydgrl.), Paarngaq. Paorngaq (Midtgrl.).
	Pakkak	♀		Vestgrønlandsk		Pákak
	Pakkutaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Pákutaĸ
	Palana	♀		Vestgrønlandsk		Palana
	Pallannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Patdlánguaĸ
▸	Palleq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Patdleκ
	Plantenavn. Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet. Variant: Pallipaluk (Lille P.). Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
	Pamiaq	♀		Vestgrønlandsk		Pamiaĸ
	Paneeraq	♀		Vestgrønlandsk		Panêraĸ
	Paniaq	♀		Vestgrønlandsk		Paniaĸ
	Paniiti	♀		Vestgrønlandsk		Panîte
	Panik	♀		Vestgrønlandsk		Panik
	Paninnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Panínguaĸ
	Panissaq	♀		Vestgrønlandsk		Panigssaĸ
	Panissuaq	♀		Vestgrønlandsk		Panigssuaĸ
	Panisuaq	♀		Vestgrønlandsk		Panisuaĸ
	Paniukkaq	♀		Vestgrønlandsk		Paniúkaĸ
	Panooraq	♀		Vestgrønlandsk		Panôraĸ
	Panoriaq	♀		Vestgrønlandsk		Panoriaĸ
▸	Parnuuna	♀		Vestgrønlandsk		Parnûna
	kælenavn. Parnuuna har sandsynligvis rødder i ordet ‘paanngorpoq’ (kravler) og var muligvis oprindeligt et kælenavn til en kravlende baby. Ud fra ældre kirkebogsmateriale fremstår navnet skrevet - alt efter den enkelte danske missionærs sprogøre - som; “Pernguna” (Nuuk 1743), “Painguna” (Qeqertarsuaq 1778 & 1793), Paurnina (Frederiksdal 1824), “Paorvnguna” (Uummannaq 1883 & 1915). Der findes mange oprindeligt spædbarns kæle- og øgenavne i det grønlandske navnestof, der ofte i tidens løb er blevet til mere almindelige personnavne. Navne såsom: Aqartina (”den som man tit synger kæleviser for”), Avaaq/Avaaraq (”falder baglæns og slår sig i nakken”), Maannguaq (af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den lille ømskindede’) , Maqujuk/Maaqujuk (”den ofte klagende”), Qiajuk/Qiaajuk (”grædevorn”), Ungaaq (”den som spædbarn vrælende”, betydning i nutiden: ”spædbarn”), Vivi/Viivi af ”viiveeraq” (babysprog: ”viiverpoq”: ”sover”, men betyder i dag på sydgrønlandsk: ”baby”) Antal navnebærere: Parnuuna 31. Parnûna 28.
	Pikinnguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Pikínguaĸ
	Piloqutinnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Piloĸutínguaĸ
▸	Pilu	♀	♂	Vestgrønlandsk		Pilo
	Plantenavn. Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11.
▸	Pilunnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Pilúnguaĸ
	Plantenavn. Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde). Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle).
▸	Pilutaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Pilutaĸ
	Plantenavn. Blad. Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43 Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11.
	Pimmak	♀		Vestgrønlandsk		Pímak
▸	Pinnaluk	♀		Vestgrønlandsk		Pínaluk
	“Den tiltrækkende”, “den smukke” og “fællen”, “vennen”. Stammen “pinnar(naq)-” havde oprindeligt to betydninger, “den flinke” eller “den sympatiske” samt “den smukke”. (Fortecsue et al. 1994:262). Endelsen -luk er meget almindelig ved navne (Pipaluk, Inequnaaluk, Inequnaaluk, Aakkuluk, Aqqaluk, Kuluk, Mikisuluk, f.eks.) som betegnelse for et lille menneske (barn) som man synes er så ubetydelig, men sød og uimodståelig.
	Pippi	♀		Vestgrønlandsk		Pípe
	Piseq	♀		Vestgrønlandsk		Piseĸ
	Pituaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Pituaĸ
	Portusooq	♀		Vestgrønlandsk		Portusôĸ
	Pupik	♀		Vestgrønlandsk		Pupik
Q
	Qaamaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		K'aumaĸ
	Qaammaasaq	♀		Vestgrønlandsk		K'áumaissaĸ
	Qaannaq	♀		Vestgrønlandsk		K'áunaĸ
	Qajaasaq	♀		Vestgrønlandsk		K'ajaussaĸ
	Qanak	♀		Vestgrønlandsk		K'anak
	Qarsaaq	♀		Vestgrønlandsk		K'arssâĸ
	Qasaloq	♀		Vestgrønlandsk		K'asaloĸ
	Qissersaaq	♀		Vestgrønlandsk		K'ivssersâĸ
	Qissisaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		K'íssissaĸ
	Qivi	♀		Vestgrønlandsk		K'ive
▸	Qivioq	♀	♂	Vestgrønlandsk		K'ivioĸ
	Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster. Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne).
	Qooqqa	♀		Vestgrønlandsk		K'ôrĸa
	Quleq	♀		Vestgrønlandsk		K'uleĸ
	Quliik	♀		Thule  Vestgrønlandsk		K'ulîk
▸	Qunerna	♀	♂	Vestgrønlandsk		K'unerna
	en man finder sød, en man finder smuk. Fra ordet: quneq (forkortelse af (ine)qunaaq). Har samme stamme som: Qunaaq og Qunerseeq (den søde, den smukke) og Quneqitooq der betyder 'den meget smukke' som i 1880-erne var et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq). Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).
	Qunguju	♀		Vestgrønlandsk		K'ungujo
	Qunguleq	♀		Vestgrønlandsk		K'unguleĸ
	Quniganna	♀		Vestgrønlandsk		K'unigána
	Qupaluk	♀		Thule  Vestgrønlandsk		K´upaluk
▸	Qupanuk	♀		Vestgrønlandsk		K'upanuk
	Qupanuk er afledt af et af de mange navne for snespurv (plectrophinax nivalis). Rundt omkring i Grønland kaldes snespurven bl.a.; qupannaaq, qupanavaarsuk, qupanorarsuk og qupaluarsuk. I Canadisk Arktis kaldes snespurven qupanuaq, og det er nok forkortelsen af dette ord der bruges i personnavnet Qupanuk. Dette antyder at navnet er ret gammelt. Ordet er sandsynligvis afledt af ordet quppaq: sprække, fordi spurven bygger rede i disse. Varianter: Qupaluna (m. personnavne-endelse), Qulutak, Qulutat, Qulutana (m. personnavne-endelse), Qulutannguaq (kære Q), Qulutapaluk (lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Antal navnebærere: Qupanuk 8. Hvoraf halvdelen bruger navnet som første fornavn.
S
	Saalaq	♀		Vestgrønlandsk		Sâlaĸ
	Saamaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Saimaĸ
	Saamik	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Sâmik
	Sakkataq	♀		Vestgrønlandsk		Sákataĸ
	Salak	♀		Vestgrønlandsk		Salak
	Salaq	♀		Vestgrønlandsk		Salaĸ
	Sapangaaraq	♀		Vestgrønlandsk		Sapangâraĸ
	Sapu	♀		Vestgrønlandsk		Sapo
	Sarlik	♀		Vestgrønlandsk		Sardlik
	Satorina	♀	♂	Vestgrønlandsk		Satorina
	Seernaq	♀		Vestgrønlandsk		Sêrnaĸ
	Seqineq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Seĸineĸ
	Seqininnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Seĸinínguaĸ
	Sersigaq	♀		Vestgrønlandsk		Serssigaĸ
▸	Sikkerninnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Sivkernínguaĸ
	Plantenavn. Kære lille blomst. Antal navnebærere: Sikkerninnguaq 30. Sivkernínguaĸ 7.
▸	Sikkersoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sivkersoĸ
	Plantenavn. "den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter". Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21.
	Sikki	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sivke
	Simigaq	♀		Thule SydgrønlandskVestgrønlandsk		Simigaĸ
	Sinaq	♀		Vestgrønlandsk		Sinaĸ
	Sinnii	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sivnê
	Sinniisoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sivnîssoĸ
	Sisi	♀		Vestgrønlandsk		Sise
	Sissigaq	♀		Vestgrønlandsk		Sivssigaĸ
	Sissik	♀		Vestgrønlandsk		Sigssik
▸	Siuana	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sujuana
	Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk) , samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre. Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe. Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'. Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn.
	Sorlak	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sordlak
	Sorlannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sordlánguaĸ
	Sulluitsoq	♀		Vestgrønlandsk		Suvdluitsoĸ
	Suloraq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Suloraĸ
	Suluk	♀	♂	Vestgrønlandsk		Suluk
	Sunavana	♀	♂	Vestgrønlandsk		Sunavana
T
	Taannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Tãnguaĸ
	Tajaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tajaĸ
	Tajarana	♀		Vestgrønlandsk		Tajarana
	Tajarina	♀		Vestgrønlandsk		Tajarina
	Tasioq	♀		Vestgrønlandsk		Tasioĸ
	Tassuana	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tássuana
	Tigumiaq	♀		Vestgrønlandsk		Tigumiaĸ
	Tiiti	♀		Østgrønlandsk Vestgrønlandsk		Tîte
	Timmi	♀		Vestgrønlandsk		Tingme
	Tipaaja	♀		Vestgrønlandsk		Tipâja
	Tuapak	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tuapak
	Tuarana	♀		Vestgrønlandsk		Tuarana
▸	Tuaruna	♀		Vestgrønlandsk		Tuaruna
	Kælenavn Muligvis en afsnubning af det pludrende udtryk: (aat)tuaruna! (aarsuaruna! - hvor er du dog grim!). Der findes flere pludrende kæleudtryk i den grønlandske personnavneflora, f.eks: 'Nguujuk', der er en afsnubning af: 'iinnguujuk' samt 'aannguujuk' (hvor er du dog kær!), samt 'Taaraq', der er en afsnubning af 'Itaaraq' (du lille grimme dér), samt pludreformen 'Oquna', der stammer fra 'inequna' (kære, nuttede). Tuaruna forkortes også til 'Tua', denne forefindes også i fortegnelsen over grønlandske navne, desuden findes varianten: 'Tuarana'.
	Tukkujaq	♀		Vestgrønlandsk		Túkujaĸ
	Tukuma	♀	♂	Vestgrønlandsk
▸	Tukumaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tukumaĸ
	'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma. Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi. Se også under pigenavnet Tukummeq. Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005.
	Tullerunnaq	♀		Vestgrønlandsk		Tugdlerúnaĸ
	Tuminnguaq	♀		Vestgrønlandsk		Tumínguaĸ
	Tuneraq	♀		Vestgrønlandsk		Tuneraĸ
	Tungu	♀		Vestgrønlandsk		Tungo
	Tungutsiiannguaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tungutsîánguaĸ
	Tungutsiiaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tungutsîaĸ
▸	Tupaarnaq	♀		Vestgrønlandsk		Tupârnaĸ
	I Samuel Kleinschmidt’s ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 står der (s. 381): "vild timian, hvorledes dette navn er kommet til denne urt er ikke klart” I dag hedder vild timian skotsk timian (latinsk navn: thymus praecox arcticus). Planten blev drukket som the som middel mod forkølelse og som ingrediens i kødretter, supper og i nutiden i kager. Ordet stammer muligvis fra tupaarpoq: bliver vågen. Det er sandsynligt at ordet først var et plantenavn der siden er blevet et pigenavn.
	Tuperna	♀		Vestgrønlandsk		Tuperna
	Tupernina	♀		Vestgrønlandsk		Tupernina
	Tuujuk	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tûjuk
	Tuukkaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tũkaĸ
	Tuullik	♀	♂	Vestgrønlandsk		Tûgdlik
U
	Uerana	♀	♂	Vestgrønlandsk		Uverana
	Uiffaq	♀		Vestgrønlandsk		Uivfaĸ
	Uiloq	♀		Vestgrønlandsk		Uiloĸ
	Uilu	♀		Vestgrønlandsk		Uilo
	Uilulaq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Uilulaĸ
	Ujammiugaq	♀		Vestgrønlandsk		Ujangmiugaĸ
	Ujarak	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ujarak
	Ujarneq	♀	♂	Østgrønlandsk Vestgrønlandsk		Ujarneĸ
	Ujorna	♀		Vestgrønlandsk		Ujorna
	Ujoru	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ujoro
	Ukaleq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ukaleĸ
	Ukaliusaq	♀		Vestgrønlandsk		Ukaliussaĸ
	Ukaliusi	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ukaliuse
	Ukamaq	♀		Vestgrønlandsk		Ukamaĸ
	Ulaaju	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ulâjo
▸	Ulaajuk	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ulâjuk
	Sagnnavn. Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
	Uluutannguaq	♀		Vestgrønlandsk		Ulûtánguaĸ
	Unaliina	♀	♂	Vestgrønlandsk		Unalîna
	Unalina	♀	♂	Vestgrønlandsk		Unalina
	Ungaaq	♀	♂	Thule  Vestgrønlandsk		Ungâĸ
	Ungiuk	♀		Vestgrønlandsk		Ungiuk
	Usinna	♀	♂	Vestgrønlandsk		Usivna
	Utaat	♀		Vestgrønlandsk		Utât
▸	Utertoq	♀	♂	Vestgrønlandsk		Utertoĸ
	Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem. Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder) Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte)
▸	Uti	♀	♂	Vestgrønlandsk		Ute
	Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem. Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq.
V
	Viannguaq	♀		Vestgrønlandsk	Via/Vie	Viánguaĸ

Søg i navne

 

Ekstra kriterier

Drengenavne
Pigenavne
Efternavne

---

Avanersuaq / Thule (Nord)
Østgrønlandsk
Kap Farvel (Syd)
Vestgrønlandsk

---

Præcis søgning