yderste
adj.
(dan.)
1. som befinder sig længst ude ved en yderkant (i forhold til andre ting) (Kilde: DDO)
1.a. som danner overfladen eller den side på noget der vender udad (Kilde: DDO)
1.b. Overført - som vedrører et politisk standpunkt der ligger længst ude på en politisk fløj (Kilde: DDO)
2. som ligger nær en grænse eller et vendepunkt for en udvikling, et forløb, en handling, en persons formåen el. lign. (Kilde: DDO)
2.a. Overført - som meget let kan tabes eller ændres; meget usikker - om position, placering el. lign. (Kilde: DDO)
3. Som adverbium - overordentlig; overmåde
1.a. som danner overfladen eller den side på noget der vender udad (Kilde: DDO)
1.b. Overført - som vedrører et politisk standpunkt der ligger længst ude på en politisk fløj (Kilde: DDO)
2. som ligger nær en grænse eller et vendepunkt for en udvikling, et forløb, en handling, en persons formåen el. lign. (Kilde: DDO)
2.a. Overført - som meget let kan tabes eller ændres; meget usikker - om position, placering el. lign. (Kilde: DDO)
3. Som adverbium - overordentlig; overmåde