Grønlands Sprogsekretariat

bundfald t. (dan.)
fast stof der udskilles fra en opløsning (typisk en væske), fx pga. afkøling eller inddampning, og som evt. synker til bunds (Kilde: DDO)
Referencer: Erik Fleischer, Ordbogêraq (1951), Oqaatsit (1990)

Søg i Ordbog

Søg i Sprog

Søg i Type

Søg i Derivationsmorfemer

, , , ,