Warning: Undefined array key "n" in /home/oqaa/public_html/wp-content/plugins/oqaa/names.php on line 370
Deprecated: trim(): Passing null to parameter #1 ($string) of type string is deprecated in /home/oqaa/public_html/wp-content/plugins/oqaa/names.php on line 370
Matchende navne
Fandt 794 matchende navne:A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U | V
| Navn | ☼ | Europæisk | Gammel retskrivning | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Navn | ☼ | Europæisk | Gammel retskrivning | |||
| A | ||||||
| ▸ | Aaju | Vestgrønlandsk | Âjo | |||
| Pludrenavn. Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn. Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv. Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8. | ||||||
| ▸ | Aajunnguaq | Vestgrønlandsk | Âjúnguaĸ | |||
| Pludrenavn. Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn. Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv. Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4. | ||||||
| Aakasak | Vestgrønlandsk | Âkasak | ||||
| Aalaaraq | Vestgrønlandsk | Âlâraĸ | ||||
| Aalari | Vestgrønlandsk | Âlare | ||||
| Aallaaritaa | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Autdlâritâ | ||||
| Aalu | Vestgrønlandsk | Âlo | ||||
| Aama | Thule Vestgrønlandsk | Auma | ||||
| Aamaasi | Vestgrønlandsk | Âmâse | ||||
| Aamaq | Vestgrønlandsk | Aumaĸ | ||||
| Aanngii | Vestgrønlandsk | Ãngê | ||||
| Aannguaq | Vestgrønlandsk | Ãnguaĸ | ||||
| Aappilattoq | Vestgrønlandsk | Augpilagtoĸ | ||||
| Aaqqii | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Ârĸê | ||||
| Aaqqiooq | Vestgrønlandsk | Ârĸiôĸ | ||||
| Aaqqioq | Thule Vestgrønlandsk | Ârĸioĸ | ||||
| Aarsuatsiaq | Vestgrønlandsk | Ârssuatsiaĸ | ||||
| Aaruna | Thule Vestgrønlandsk | Âruna | ||||
| ▸ | Aataalia | Vestgrønlandsk | Âtâlia | |||
| Sagnnavn. se under Aataaliannguaq. Antal navnebærere: Aataalia 7. Âtâlia 10. | ||||||
| ▸ | Aataaliannguaq | Vestgrønlandsk | Âtâliánguaĸ | |||
| Sagnnavn. Stammen er 'aataaliaq' med endelsen '-nnguaq' (kære). Aataaliaq kan oversættes til 'ham som er på vej til aataat - grønlandssælerne'. Navnet hører sandsynligvis under kategorien hjælpende navne, som er givet som en slags besværgelse over at navnebæreren gennem sit liv må være tæt på sælerne og derved være sikret gode fangstmuligheder. Sagnet om Aataaliannguaq er velkendt og handler om en pebersvend som erhvervede sig en kone, der viste sig at være en ræv i menneskeskikkelse. Da konen flygtede op i fjeldet, fulgte han efter hende til hendes hule. Her blev han lullet i søvn og vågnede først næste forår. Ud fra nogle varianter af sagnet giver nogle forskere bud på at navnet kunne betyde "den lille eftergjorte sortside", hvor en slet fanger ønsker at identificere sig med sælerne og derfor dør, eller falder i en dødlignende søvn, og bliver til en sæl som fanges af mennesker og fødes igen til et nyt liv hos menneskene, hvor han fanger godt. Varianter: Aataalia, Aataaliaarsuk (den lille med forrådet af sortsider), Aataaq (Grønlandssæl), Aataarsuaq (Store G.), Aataarsuatsiaq (Store flotte G.). Antal navnebærere: Aataaliannguaq <4. Âtâliánguaĸ <4. Variant: Aataalia 7. Âtâlia 10. | ||||||
| Aati | Vestgrønlandsk | Âte | ||||
| Aatsuk | Vestgrønlandsk | Âtsuk | ||||
| Aavitsoq | Vestgrønlandsk | Âvitsoĸ | ||||
| Aavuuva | Vestgrønlandsk | Âvûva | ||||
| Affaaraq | Vestgrønlandsk | Avfâraĸ | ||||
| Affaq | Vestgrønlandsk | Avfaĸ | ||||
| Aguna | Vestgrønlandsk | Aguna | ||||
| Aja | Vestgrønlandsk | Aja | ||||
| Ajaaja | Vestgrønlandsk | Ajâja | ||||
| Ajuina | Vestgrønlandsk | Ajuina | ||||
| Aka | Vestgrønlandsk | Aka | ||||
| Akamak | Vestgrønlandsk | Akamak | ||||
| Akamali | Vestgrønlandsk | Akamale | ||||
| Akamalik | Vestgrønlandsk | Akamalik | ||||
| Akamaq | Vestgrønlandsk | Akamaĸ | ||||
| ▸ | Akannguaq | Vestgrønlandsk | Akánguaĸ | |||
| Pludrenavn. Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille). | ||||||
| Akartaa | Vestgrønlandsk | Akartâ | ||||
| Akik | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Akik | ||||
| ▸ | Akisooq | Vestgrønlandsk | Akisôκ | |||
| Den dyrebare. | ||||||
| Akka | Vestgrønlandsk | Áka | ||||
| Akulluana | Vestgrønlandsk | Akuvdluana | ||||
| Akunnguaq | Vestgrønlandsk | Akúnguaĸ | ||||
| Akutaaneq | Vestgrønlandsk | Akutauneĸ | ||||
| Akutaq | Vestgrønlandsk | Akutaĸ | ||||
| Alaaq | Vestgrønlandsk | Alâĸ | ||||
| Alasuaq | Vestgrønlandsk | Alasuaĸ | ||||
| Alataq | Thule Vestgrønlandsk | Alataĸ | ||||
| Aleq | Vestgrønlandsk | Aleĸ | ||||
| Aleqa | Vestgrønlandsk | Aleĸa | ||||
| Aleqaaraq | Vestgrønlandsk | Aleĸâraĸ | ||||
| Aleqannguaq | Vestgrønlandsk | Aleĸánguaĸ | ||||
| Aligiaq | Vestgrønlandsk | Aligiaĸ | ||||
| Aligioq | Vestgrønlandsk | Aligioĸ | ||||
| Aliuusaq | Vestgrønlandsk | Aliûssaĸ | ||||
| Allarneq | Vestgrønlandsk | Atdlarneĸ | ||||
| Alleq | Vestgrønlandsk | Agdleĸ | ||||
| Allinna | Vestgrønlandsk | Agdlína | ||||
| Allisuna | Vestgrønlandsk | Agdlisuna | ||||
| Alluaq | Vestgrønlandsk | Agdluaĸ | ||||
| Allunaaq | Vestgrønlandsk | Agdlunâĸ | ||||
| Aluineq | Vestgrønlandsk | Aluineĸ | ||||
| Amaalik | Vestgrønlandsk | Amâlik | ||||
| Amaasa | Vestgrønlandsk | Amâsa | ||||
| Amaasi | Vestgrønlandsk | Amâsse | ||||
| Amajuna | Vestgrønlandsk | Amajuna | ||||
| Amajut | Vestgrønlandsk | Amajut | ||||
| Amanna | Vestgrønlandsk | Amána | ||||
| Amataq | Vestgrønlandsk | Amataĸ | ||||
| ▸ | Ameraq | Vestgrønlandsk | Ameraĸ | |||
| Betydning: "Barken på et træ", "skindet på et gevir". | ||||||
| Amianeq | Vestgrønlandsk | Amianeĸ | ||||
| Amisuna | Vestgrønlandsk | Amisuna | ||||
| Amitsoq | Vestgrønlandsk | Amitsoĸ | ||||
| Ammaloqisaaq | Vestgrønlandsk | Angmaloĸisâĸ | ||||
| Ammalortoq | Vestgrønlandsk | Angmalortoĸ | ||||
| Ammassiaq | Vestgrønlandsk | Angmagssiaĸ | ||||
| Aneerajik | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Anêrajik | ||||
| Anga | Vestgrønlandsk | Anga | ||||
| ▸ | Angaaq | Vestgrønlandsk | Angâĸ | |||
| Slægtskabsbetegnelse. Betydning: morbror. Der anvendes en række varianter af navnet: Anga (morbror), i kombination med et andet fornavn f.eks. Anga Otto og Anga Tobias, Angaaraq (lille morbror), Angaanngu (nordgr.forkortelse af Angaannguaq:kære lille morbror), Angaartaaq (nye morbror), Angaajaraq (nordgrønlandsk:lille morbror). Slægtskabsbetegnelser er almindelige som personnavne i Grønland. | ||||||
| Angaaraq | Vestgrønlandsk | Angâraĸ | ||||
| Angaartaaq | Vestgrønlandsk | Angârtâĸ | ||||
| Angajooraq | Vestgrønlandsk | Angajôraĸ | ||||
| Angaju | Vestgrønlandsk | Angajo | ||||
| Angajulleq | Vestgrønlandsk | Angajugdleĸ | ||||
| ▸ | Angerla | Vestgrønlandsk | Angerdla | |||
| Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori. Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne. Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag. | ||||||
| Angerlannguaq | Vestgrønlandsk | Angerdlánguaĸ | ||||
| ▸ | Angerlartoq | Vestgrønlandsk | Angerdlartoĸ | |||
| 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq. 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq. Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte). | ||||||
| Angiluk | Vestgrønlandsk | Angiluk | ||||
| Anginnguaq | Vestgrønlandsk | Angínguaĸ | ||||
| Angiseq | Vestgrønlandsk | Angiseĸ | ||||
| Angisina | Vestgrønlandsk | Angisina | ||||
| Anguaaseq | Vestgrønlandsk | Anguaiseĸ | ||||
| Anguasak | Vestgrønlandsk | Anguasak | ||||
| ▸ | Angubesen | Vestgrønlandsk | ||||
| n af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra Kistissuarsuit i Diskobugten der hed: Anguupersuaq (store Anguupi). Navnet er fordansket til Angubesen. Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Erngsen (fra det sydligste Grønland fra en forfader der hed Ingeerseeq) | ||||||
| Anguk | Vestgrønlandsk | Anguk | ||||
| Angukina | Vestgrønlandsk | Angukina | ||||
| Angulluk | Thule Vestgrønlandsk | Angutdluk | ||||
| Angunnguaq | Vestgrønlandsk | Angúnguaĸ | ||||
| ▸ | Angusinnaaq | Vestgrønlandsk | Angusínâĸ | |||
| "Ham som er i stand til at fange (havpattedyr)." Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at fange havpattedyr. Se også: Angusuatsiaq, Nakatsileq & Neqissannooq. | ||||||
| ▸ | Angusuatsiaq | Vestgrønlandsk | Angusuatsiaĸ | |||
| "Måtte han kunne fange mange havpattedyr." Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at fange havpattedyr. Se også: Angusinnaaq, Nakatsileq & Neqissannooq. | ||||||
| Angut | Vestgrønlandsk | Angut | ||||
| Anguteeraq | Vestgrønlandsk | Angutêraĸ | ||||
| Anguteq | Vestgrønlandsk | Anguteĸ | ||||
| Angutikassak | Thule Vestgrønlandsk | Angutikavsak | ||||
| ▸ | Angutimmarik | Vestgrønlandsk | Angutímarik | |||
| Stammen "angut" betyder mand, og endelsen -mmarik bærer betydningen "ypperlig, rigtig, virkelig, ægte", dvs. en rigtig eller ægte mand, en ypperlig mand, eller "et virkeligt mandfolk". | ||||||
| Angutinnguaq | Vestgrønlandsk | Angutínguaĸ | ||||
| Angutitsiaq | Vestgrønlandsk | Angutitsiaĸ | ||||
| ▸ | Anguupisen | Vestgrønlandsk | Angûpesen | |||
| En af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra Kistissuarsuit i Diskobugten der hed: Anguupersuaq (store Anguupi). Navnet er fordansket til Angubesen. Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Erngsen (fra det sydligste Grønland fra en forfader der hed Ingeerseeq) En af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra Kistissuarsuit i Diskobugten der hed: Anguupersuaq (store Anguupi). Navnet er fordansket til Angubesen. Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Erngsen (fra det sydligste Grønland fra en forfader der hed Ingeerseeq), | ||||||
| Ani | Vestgrønlandsk | Ane | ||||
| Aniinngu | Vestgrønlandsk | Anĩngo | ||||
| Aningaaq | Vestgrønlandsk | Aningâĸ | ||||
| Aninngu | Vestgrønlandsk | |||||
| Aninnguaq | Vestgrønlandsk | Anínguaĸ | ||||
| Annersaq | Vestgrønlandsk | Angnerssaĸ | ||||
| ▸ | Anngalik | Vestgrønlandsk | Ángalik | |||
| Slægtsbetegnelse. 'Hende der har en niece/nevø fra sin bror'. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.) Endelsen -lik betyder som regel at stamordet er navnebærerens amulet eller hjælpeånd. | ||||||
| ▸ | Anngannguujuk | Vestgrønlandsk | Ángángûjuk | |||
| Slægtsbetegnelse. Sagnnavn. fra Anngak, 'hendes brors barn', med tilhænget: -nguujuk (kære lille). (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.) Navnet på hovedpersonen til et blandt børn populært sagn. Se også: Annga. | ||||||
| Anu | Vestgrønlandsk | Ano | ||||
| Apaa | Vestgrønlandsk | Apâ | ||||
| Apaajaq | Vestgrønlandsk | Apaujaĸ | ||||
| Apaaq | Vestgrønlandsk | Apâĸ | ||||
| Apannguaq | Vestgrønlandsk | Apánguaĸ | ||||
| Apia | Vestgrønlandsk | Apia | ||||
| Apileq | Vestgrønlandsk | Apileĸ | ||||
| Appa | Vestgrønlandsk | Agpa | ||||
| Appaaq | Vestgrønlandsk | Agpâĸ | ||||
| Appaaraq | Vestgrønlandsk | Agpâraĸ | ||||
| Appak | Vestgrønlandsk | Agpak | ||||
| ▸ | Apunnguaq | Vestgrønlandsk | Apúnguaκ | |||
| Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu. | ||||||
| ▸ | Aputsiaq | Vestgrønlandsk | Aputsiaĸ | |||
| Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq. Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte. | ||||||
| Aqaatilik | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Aĸautilik | ||||
| Aqartina | Vestgrønlandsk | Aĸartina | ||||
| Aqisseq | Vestgrønlandsk | Aĸigsseĸ | ||||
| ▸ | Aqissiaq | Thule Vestgrønlandsk | Aĸigssiaĸ | |||
| Sagnnavn. Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.) Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling) Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12. | ||||||
| Aqqa | Vestgrønlandsk | Arĸa | ||||
| Aqqajuna | Vestgrønlandsk | Arĸajuna | ||||
| Aqqalooraq | Vestgrønlandsk | Arĸalôraĸ | ||||
| ▸ | Aqqalu | Vestgrønlandsk | Arĸalo | |||
| Slægtskabsbetegnelse. Betydning: lillebror til en kvinde. | ||||||
| Aqqalua | Vestgrønlandsk | Arĸalua | ||||
| Aqqalualii | Vestgrønlandsk | Arĸalualê | ||||
| Aqqaluannguaq | Vestgrønlandsk | Arĸalúnguaĸ | ||||
| Aqqaluaq | Vestgrønlandsk | Arĸaluaĸ | ||||
| Aqqaluartaa | Vestgrønlandsk | Arĸaluartâ | ||||
| Aqqaluartaaq | Vestgrønlandsk | Arĸaluartâĸ | ||||
| ▸ | Aqqaluk | Vestgrønlandsk | Arĸaluk | |||
| Slægtskabsbetegnelse. | ||||||
| Aqqalunnguaq | Vestgrønlandsk | Arĸalúnguaĸ | ||||
| Aqqaq | Vestgrønlandsk | Arĸaĸ | ||||
| Aqqatsiaq | Vestgrønlandsk | Arĸatsiaĸ | ||||
| Aqqu | Vestgrønlandsk | Arĸo | ||||
| Arfaaraq | Vestgrønlandsk | Arfâraĸ | ||||
| Arfaatsoq | Vestgrønlandsk | Arfaitsoĸ | ||||
| Arfalik | Vestgrønlandsk | Arfalik | ||||
| Arfitsiaq | Vestgrønlandsk | Arfitsiaĸ | ||||
| ▸ | Ari | Vestgrønlandsk | Are | |||
| Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede). | ||||||
| Arivaraq | Vestgrønlandsk | Arivaraĸ | ||||
| Arnaajuma | Vestgrønlandsk | Arnaujuma | ||||
| Arnaaleq | Vestgrønlandsk | Arnâleĸ | ||||
| Arnaalunnguaq | Vestgrønlandsk | Arnâlúnguaĸ | ||||
| Arnaaniaq | Vestgrønlandsk | Arnauniaĸ | ||||
| Arnaannaq | Vestgrønlandsk | Arnáinaĸ | ||||
| Arnaarannguaq | Vestgrønlandsk | Arnâránguaĸ | ||||
| Arnaaraq | Thule Vestgrønlandsk | Arnâraĸ | ||||
| Arnaaratsiannguaq | Vestgrønlandsk | Arnâratsiánguaκ | ||||
| Arnaavaq | Vestgrønlandsk | Arnavâĸ | ||||
| Arnajaraq | Vestgrønlandsk | Arnajaraĸ | ||||
| Arnaliaq | Vestgrønlandsk | Arnaliaĸ | ||||
| Arnamaaq | Vestgrønlandsk | Arnamâĸ | ||||
| Arnannguaq | Thule Vestgrønlandsk | Arnánguaĸ | ||||
| Arnaq | Vestgrønlandsk | Arnaĸ | ||||
| Arnaqaq | Vestgrønlandsk | Arnaĸaĸ | ||||
| Arnaqoq | Vestgrønlandsk | Arnaĸoĸ | ||||
| Arnaqqi | Vestgrønlandsk | Arnarĸe | ||||
| Arnaraatsiannguaq | Vestgrønlandsk | Arnarâtsiánguaᴋ | ||||
| ▸ | Arnarissoq | Vestgrønlandsk | Arnarigsoĸ | |||
| Selvom det er nærliggende at tolke navnet til "anaanagissoq" (hende med den gode moder), er det mest sandynligt at navnet betyder: "hende som kvinde velskabte". Der findes et betydeligt antal stammer med 'arnaq' (pige/kvinde), samtidigt er det i grønlandsk almindeligt at give navne udfra udseendet, f.eks: Ulaajuk (velformet/trind), Angutitsiaq (den flotte eller gode mand), Taorana (den som er en fryd at betragte), Pinnernaq (den smukke), Eri (forkortelse fra "eriarnaq" på Polareskimoisk: rar at være samme med, den flotte) etc. Antal navnebærere: Arnarissoq 20 (i Grl.), 9 (i DK), Arnarigsoĸ (<5). | ||||||
| Arnarsaq | Vestgrønlandsk | Arnarsaĸ | ||||
| Arnartaq | Vestgrønlandsk | Arnartaĸ | ||||
| Arnatsiaq | Vestgrønlandsk | Arnatsiaĸ | ||||
| ▸ | Arnatuk | Vestgrønlandsk | Arnatuk | |||
| Sagnnavn. Navnet er en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af begrebet arnattartoq: arnattoq/arnappoq: 'søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Pigenavnet Natuk kunne være en forenklet form af dette navn. | ||||||
| Arnatuunnguaq | Vestgrønlandsk | Arnatũnguaĸ | ||||
| Arnavaaq | Vestgrønlandsk | Arnavâĸ | ||||
| Arnavaraq | Vestgrønlandsk | Arnavaraĸ | ||||
| Arnaviaq | Vestgrønlandsk | Arnaviaĸ | ||||
| Arnavinnguaq | Vestgrønlandsk | Arnavínguaĸ | ||||
| Arniaq | Vestgrønlandsk | Arniaĸ | ||||
| Arnisaq | Vestgrønlandsk | Arnissaĸ | ||||
| Arpaajuk | Vestgrønlandsk | Arpâjuk | ||||
| Arpaarsuk | Vestgrønlandsk | Arpârssuk | ||||
| ▸ | Arpaarti | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Arpârte | |||
| 'Budbringeren'. Fra arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give en besked). Et andet personnavn med den samme etymologi er Tilioq, 'ven', 'kammerat' eller 'sender ham i et ærinde'. Antal navnebærere: Arpaarti 5. Arpârte 6. | ||||||
| Arpallak | Vestgrønlandsk | Arpatdlak | ||||
| ▸ | Asarpana | Thule Vestgrønlandsk | Asarpana | |||
| Oprindeligt kælenavn. Betydning: Den virkeligt elskede. Stammen asa- (asasaq - den elskede), samt endelsen -pak (ved hyppigt anvendte navne veksler k ofte med t.) Tilhængen -pak er arkaisk. I Yupik dialekten indeholder den betydningerne stor, at være meget, helt og hele. På Iñupiaq dialekten samt canadisk Inuvialuit bruges endelsen bl.a. som ved umiaqpak, stor umiaq= skib. Andre navne med samme endelse: Asiarpak (blomsternavn), Panippak (virkelige datter) og Nuliarpak (rigtige kone). Sagnnavnet Ukutserpak. Navnet Asarpat sammenblandes ofte med det bibelske Asaf/Asaph. | ||||||
| Asarpat | Vestgrønlandsk | Asarpat | ||||
| Asiaq | Vestgrønlandsk | Asiaĸ | ||||
| ▸ | Asiarpak | Vestgrønlandsk | Asiarpak | |||
| Grønlandsk gøgelilje (plantathera hyperborea). Fra protoeskimoisk stamme 'atyar' der betød 'bær', rimeligvis sammenblandet med stammen 'asi-'(afsides), endelsen -pak bærer betydningen 'rigtig/gedigen'. | ||||||
| Asii | Vestgrønlandsk | Asê | ||||
| Asorut | Vestgrønlandsk | Asorut | ||||
| Assagaq | Vestgrønlandsk | Agssagaĸ | ||||
| ▸ | Assak | Vestgrønlandsk | Agssak | |||
| Nydannelse. Betydning: Hånd | ||||||
| Assassaq | Vestgrønlandsk | Agssagssaĸ | ||||
| Assersoq | Vestgrønlandsk | Agssersoĸ | ||||
| Ataaluk | Vestgrønlandsk | Atâluk | ||||
| Ataraaq | Vestgrønlandsk | Atarâĸ | ||||
| Atsa | Vestgrønlandsk | Atsa | ||||
| Atsaaka | Vestgrønlandsk | Atsâka | ||||
| Atsaaraq | Vestgrønlandsk | Atsâraĸ | ||||
| Atunguuna | Vestgrønlandsk | Atungûna | ||||
| Avaalaqiak | Vestgrønlandsk | Avâlaĸiak | ||||
| Avaaraq | Vestgrønlandsk | Avâraĸ | ||||
| Avaavak | Vestgrønlandsk | Avâvak | ||||
| Avalak | Vestgrønlandsk | Avalak | ||||
| Avalequt | Vestgrønlandsk | Avaleĸut | ||||
| ▸ | Avaruna | Vestgrønlandsk | Avaruna | |||
| kælenavn. Et oprindeligt kælenavn fra ordet ‘avaaq’ (baghoved), avaarpoq (slår baghovedet) som i ‘avaannguaq’ (den kære lille der har slået baghovedet), ‘avaaruna’ (den lille der der har slået b.). Andre kælenavne med lignende tilhæng er: Aaruna (der er hun/han jo), Mikeruna (hvor lille du dog er), pludrenavnet Tuaruna (hvor styg du dog er (omvendt betydning: du er dog så kær), af ‘aarsuaruna -> aattuaruna -> tuaruna). Der findes en del grønlandske navne med stammen ‘avaaq’ : Avaaraq (lille baghoved), Avarunnguaq (kære lille der har slået b.), Avaavak (den der har tendens til at falde bagover og slå b.) og måske Avva som pludrenavn. | ||||||
| Avataaq | Vestgrønlandsk | Avatâĸ | ||||
| Avatannguaq | Thule Vestgrønlandsk | Avatánguaĸ | ||||
| ▸ | Avataq | Thule Vestgrønlandsk | Avataĸ | |||
| fangeblære (i kajak). Andre former: Avatannguaq (Avatánguaĸ) (Kære lille A.) 29. Avatarsuaq (Avatarssuaĸ) (Store A.) 3. | ||||||
| ▸ | Aviaaja | Vestgrønlandsk | Aviâja | |||
| Pigenavn (var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse. "kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-' (samme blod). Varianter: Aaviaaja, Aaviaat, Aaviak, Aaviaq, Aviaq, Aavigannguaq og måske også Avigiaq. Antal navnebærere: Aviaaja 86. Aviâja (Aviaja) 147. | ||||||
| Aviana | Vestgrønlandsk | Aviana | ||||
| ▸ | Aviaq | Thule Vestgrønlandsk | Aviaĸ | |||
| Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse. "familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie). Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18. | ||||||
| Avigiaq | Thule Vestgrønlandsk | Avigiaĸ | ||||
| Aviula | Vestgrønlandsk | Aviula | ||||
| Avva | Vestgrønlandsk | Áva | ||||
| E | ||||||
| Eerinni | Vestgrønlandsk | Êríne | ||||
| Eqalugaq | Vestgrønlandsk | Eĸalugaĸ | ||||
| Eqqalaak | Vestgrønlandsk | Erĸalâk | ||||
| Eqqamaq | Vestgrønlandsk | Erĸamaĸ | ||||
| Eqqitsiaq | Vestgrønlandsk | Erĸitsiaĸ | ||||
| Eqqumaq | Vestgrønlandsk | Erĸumaĸ | ||||
| Equaq | Thule Vestgrønlandsk | Eĸuaĸ | ||||
| Ernannaq | Vestgrønlandsk | Ernangnaĸ | ||||
| Erneeraq | Vestgrønlandsk | Ernêraĸ | ||||
| Erneq | Vestgrønlandsk | Erneĸ | ||||
| Ernersiaq | Vestgrønlandsk | Ernersiaĸ | ||||
| Ernguta | Vestgrønlandsk | |||||
| Erniaranti | Vestgrønlandsk | Erniarante | ||||
| Erninnguaq | Vestgrønlandsk | Ernínguaĸ | ||||
| I | ||||||
| Igalaaq | Vestgrønlandsk | Igalâĸ | ||||
| Iggiti | Vestgrønlandsk | Egede | Iggite | |||
| Igimaq | Vestgrønlandsk | Igimaĸ | ||||
| Iinnguaq | Vestgrønlandsk | Ĩnguaĸ | ||||
| Ikaajik | Vestgrønlandsk | Ikâjik | ||||
| Ikajak | Vestgrønlandsk | Ikajak | ||||
| Ikilluaq | Vestgrønlandsk | Ikitdluaĸ | ||||
| Ikinngut | Vestgrønlandsk | Ikíngut | ||||
| Ikiumaguaq | Vestgrønlandsk | Ikiumaguaĸ | ||||
| Ikiuna | Vestgrønlandsk | Ikiuna | ||||
| Ikkaana | Vestgrønlandsk | Íkãna | ||||
| Ikkaq | Vestgrønlandsk | Íkaĸ | ||||
| Ikkeq | Vestgrønlandsk | Íkeĸ | ||||
| Ikkik | Vestgrønlandsk | Íkik | ||||
| Ikorfaq | Vestgrønlandsk | Ikorfaĸ | ||||
| Ikuala | Vestgrønlandsk | Ikuala | ||||
| Ilaaluat | Vestgrønlandsk | Ilauluat | ||||
| Ilaatsoq | Thule Vestgrønlandsk | Ilaitsoĸ | ||||
| Ilakujuk | Vestgrønlandsk | Ilakujuk | ||||
| Ilannguaq | Vestgrønlandsk | Ilánguaĸ | ||||
| Ilarsuatsiaq | Vestgrønlandsk | Ilarsuatsiaĸ | ||||
| ▸ | Ilasiaq | Vestgrønlandsk | Ilasiaĸ | |||
| "en fælle (ell. barn) man har tilvejebragt (gennem magi)." Fra en historisk fortælling i Upernavik området. Se det historiske sagn “Qitornassarsiuisoq”, Hans Lynge "Inuppaat" 1991, s. 74-75. Sagnnavn. | ||||||
| Illaaq | Vestgrønlandsk | Igdlaoĸ | ||||
| ▸ | Imajuik | Vestgrønlandsk | Imajuik | |||
| Sagtmodig. Stille. (Et barn) der ikke har hang til gråd. | ||||||
| Imaneq | Vestgrønlandsk | Imaneĸ | ||||
| Imanngaaq | Vestgrønlandsk | Imángâĸ | ||||
| Inequ | Vestgrønlandsk | Ineĸo | ||||
| Inequnaaluk | Vestgrønlandsk | Ineĸunâluk | ||||
| Ingaaq | Thule Vestgrønlandsk | Ingâĸ | ||||
| Inneruulaq | Vestgrønlandsk | Ingnerûlaĸ | ||||
| ▸ | Innisaq | Vestgrønlandsk | Ínisaĸ | |||
| ‘Den som man har givet liv (ved hjælp af innersuit - ildvæsenerne (hjælpeånder))’. Ifølge nogle sagn kunne dette navn fremsiges i øret på en afdød af en særlig kyndig åndemaner, og vedkommende kunne derved bringes tilbage til livet. Det europæiske navn Henrik, grønlandiseredes ofte tidligere med navnet ‘Innisaq’, ligeledes navnet Edvard der blev grønlandiseret med det traditionelle grønlandske navn ‘Ittuat’ (overhovedet/lederen). Se også: Kaugunnaq. | ||||||
| Inooraq | Vestgrønlandsk | Inôraĸ | ||||
| Inoqut | Vestgrønlandsk | Inoĸut | ||||
| Inuaq | Vestgrønlandsk | Inuaĸ | ||||
| Inuina | Vestgrønlandsk | Inuina | ||||
| Inuinnaq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Inuínaĸ | ||||
| Inuk | Vestgrønlandsk | Inuk | ||||
| Inukatak | Vestgrønlandsk | Inukatak | ||||
| Inukkuluk | Vestgrønlandsk | Inúkuluk | ||||
| Inumineq | Vestgrønlandsk | Inumineĸ | ||||
| Inungasoq | Vestgrønlandsk | Inungassoĸ | ||||
| Inunnaq | Vestgrønlandsk | Inuínaĸ | ||||
| Inunnguaq | Vestgrønlandsk | Inúnguaĸ | ||||
| Inusseq | Vestgrønlandsk | Inugseĸ | ||||
| Inuujuk | Vestgrønlandsk | Inûjuk | ||||
| Inuuseq | Vestgrønlandsk | Inûseĸ | ||||
| Inuusuttoq | Vestgrønlandsk | Inûsugtoĸ | ||||
| Iparaq | Vestgrønlandsk | Iparaĸ | ||||
| Ippeqiaq | Vestgrønlandsk | Ípeĸiaĸ | ||||
| Isaagiak | Vestgrønlandsk | Isaugiak | ||||
| Isaalaq | Vestgrønlandsk | Isailaĸ | ||||
| Isaallak | Vestgrønlandsk | Isâtdlak | ||||
| Isaraq | Vestgrønlandsk | Isaraĸ | ||||
| Isaroq | Vestgrønlandsk | Isaroĸ | ||||
| Isavioq | Vestgrønlandsk | Isavioĸ | ||||
| Isigaalaq | Vestgrønlandsk | Isigailaĸ | ||||
| Isigiak | Vestgrønlandsk | Issigiak | ||||
| Isiutaq | Vestgrønlandsk | Issiutaĸ | ||||
| Isortaq | Vestgrønlandsk | Isortaĸ | ||||
| Isuluaq | Vestgrønlandsk | Isuluaĸ | ||||
| Itajaraq | Vestgrønlandsk | Itajaraĸ | ||||
| Itsik | Vestgrønlandsk | Itsik | ||||
| Itta | Vestgrønlandsk | Íta | ||||
| Ittuk | Vestgrønlandsk | Ítuk | ||||
| ▸ | Ivaaq | Vestgrønlandsk | Ivâĸ | |||
| Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq). Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4. | ||||||
| ▸ | Ivaaraq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Ivâraĸ | |||
| Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Endelsen -araq er et diminutiv og betyder 'den kære lille'. Varianter: Ivaaq, Ivaneq (den rugede), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq). | ||||||
| Ivikku | Vestgrønlandsk | Ivíko | ||||
| K | ||||||
| Kaaka | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Kâka | ||||
| Kaannassuaq | Vestgrønlandsk | Kãnagssuaĸ | ||||
| Kaapi | Vestgrønlandsk | Gabriel | Kâpe | |||
| Kaassak | Vestgrønlandsk | |||||
| Kaassannguaq | Vestgrønlandsk | Kâvssánguaĸ | ||||
| Kaassassuk | Vestgrønlandsk | Kâgssagssuk | ||||
| Kaatsaaq | Vestgrønlandsk | Kâtsaoĸ | ||||
| Kaavaq | Vestgrønlandsk | Kâvaĸ | ||||
| Kaavinnguaq | Vestgrønlandsk | Kâvínguaĸ | ||||
| Kajaaraq | Vestgrønlandsk | Kajâraĸ | ||||
| ▸ | Kajoq | Thule Vestgrønlandsk | Kajoκ | |||
| 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| ▸ | Kaju | Thule Vestgrønlandsk | Kajo | |||
| Kortform. kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| ▸ | Kajuaq | Vestgrønlandsk | Kajuaκ | |||
| 'Den brunlige'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajoq (den brune) Kajuinna & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| ▸ | Kajuina | Vestgrønlandsk | Kajuina | |||
| enten en forkortelse af Kajuinnaq 'Den blot brune', eller en sammenblanding med navne-endelsen -na. Et oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajoq, Kajuaq (den brunlige), Kajuinna (kortform) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| ▸ | Kajuinna | Vestgrønlandsk | Kajuína | |||
| kortform af Kajuinnaq 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| ▸ | Kajuinnaq | Vestgrønlandsk | Kajuínaκ | |||
| 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige), Kajuina & Kajuinna (kortform) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| Kakalik | Vestgrønlandsk | Kakalik | ||||
| Kakasaq | Vestgrønlandsk | Kakassaĸ | ||||
| Kakiak | Vestgrønlandsk | Kakiak | ||||
| Kakilik | Vestgrønlandsk | Kakilik | ||||
| Kakitsoq | Vestgrønlandsk | Kakitsoĸ | ||||
| Kalleq | Vestgrønlandsk | Kagdleĸ | ||||
| Kalluk | Vestgrønlandsk | Kavdluk | ||||
| Kamikkaq | Vestgrønlandsk | Kamíkaĸ | ||||
| Kamillannguaq | Vestgrønlandsk | Kamigdlánguaĸ | ||||
| Kamisa | Vestgrønlandsk | Kamisa | ||||
| Kammammi | Vestgrønlandsk | Kámáme | ||||
| Kammammii | Vestgrønlandsk | Kámámê | ||||
| Kangoq | Vestgrønlandsk | Kangoĸ | ||||
| Kanioq | Vestgrønlandsk | Kanioĸ | ||||
| Kanortoq | Vestgrønlandsk | Kanortoĸ | ||||
| Kapisik | Vestgrønlandsk | Kapisik | ||||
| Karnana | Vestgrønlandsk | Karnana | ||||
| Kasana | Vestgrønlandsk | Kasana | ||||
| Kassoq | Vestgrønlandsk | Kagssoĸ | ||||
| Kassorluna | Vestgrønlandsk | Kagssordluna | ||||
| Katoq | Vestgrønlandsk | Katoĸ | ||||
| ▸ | Katsuana | Vestgrønlandsk | Katsuana | |||
| Fra ordet "katsuaq" som betyder overarmsmuskel (biceps), samt navnesuffikset -na (Katsuaq+na). I det traditionelle samfund var det almindeligt at navngive efter betegnelser for menneske- og dyrelegemet. | ||||||
| Kigiuna | Vestgrønlandsk | Kigiuna | ||||
| ▸ | Kigutaarnaq | Vestgrønlandsk | Kigutârnaĸ | |||
| Plantenavn. "Blåbær". Bærrene fra planten Mosebølle (Vaccinium uliginosum) kaldes kigutaarnat i flertal, kigutaarnaq i ental. | ||||||
| Kikkeriaq | Vestgrønlandsk | Kíkeriaĸ | ||||
| ▸ | Kikkik | Vestgrønlandsk | Kíkik | |||
| Kælenavn. Den navnkundige overkateket og berømte salmedigter Rasmus Berthelsen (1827-1901) blev født ombord i en umiaq den 10. juli i Amerloq fjorden ved Sisimiut, mens familien var på vej til rensdyrjagt. Han blev svøbt ind i renskind, og der blev lavet et lille telt til ham i umiakken. Da de puttede ham derind udbrød faderen: "Kakkaak kikkiik!" (hold da op hvor er han grim!) Siden den dag blev 'Kikkik' hans kaldenavn og han blev kaldt således resten af livet. (Fra bogen "Kikkik - Rasmus Berthelsen", af U. Kristiansen 1988, s. 9.) Grønlændere har overfor børn den vane at kalde dem det modsatte af hvad de mener, men det forstås som en kælende talemåde. Antal navnebærere: Kikkik 6 (De ældste født i 1970erne). Kíkik 6 (Født i 1930erne). | ||||||
| Killiaq | Vestgrønlandsk | Kivdliaĸ | ||||
| ▸ | Kimmernaq | Vestgrønlandsk | Kingmernaĸ | |||
| Plantenavn. Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea). Bærene kaldes kimmernat i flertal og kimmernaq i ental. Antal navnebærere: Kimmernaq 20. Kingmerna? <4. | ||||||
| Kimmeruaq | Vestgrønlandsk | Kingmeruaĸ | ||||
| Kinavina | Vestgrønlandsk | Kinavina | ||||
| Kinguliaq | Vestgrønlandsk | Kinguliaĸ | ||||
| Kipparik | Vestgrønlandsk | Kíparik | ||||
| Kissana | Vestgrønlandsk | Kíssana | ||||
| Kissavik | Vestgrønlandsk | Kigssavik | ||||
| Kitigaq | Vestgrønlandsk | Kitigaĸ | ||||
| Kivioq | Thule Vestgrønlandsk | Kivioĸ | ||||
| Kuka | Vestgrønlandsk | Kuka | ||||
| Kukka | Vestgrønlandsk | Kúka | ||||
| Kukku | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Kúko | ||||
| Kulloq | Thule Vestgrønlandsk | Kuvdloĸ | ||||
| Kulu | Vestgrønlandsk | Kulo | ||||
| ▸ | Kuluk | Vestgrønlandsk | Kuluk | |||
| Oprindeligt kælenavn Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne). Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv. Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv. Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv. Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24. | ||||||
| Kulunnguaq | Vestgrønlandsk | Kulúnguaĸ | ||||
| Kunnalik | Vestgrønlandsk | Kúnalik | ||||
| Kunnana | Vestgrønlandsk | Kúnana | ||||
| ▸ | Kunuk | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Kunuk | |||
| Sagnnavn. Pludrenavn. Enten et ældgammelt sagnnavn, hvis betydning er uklar. Dog mener flere canadiske Inuit at navnet er en pludreform, måske af 'inequnaq' (søde/kære): 'unukunuk' -> 'kunuk'. Flere grønlandske navne hører under denne kategorien pludrenavne, se: Natuk og Kuluk. Antal navnebærere: Kunuk (i Grønland) 136. Kunuk (i Danmark) 20. | ||||||
| Kunulik | Vestgrønlandsk | Kunulik | ||||
| Kununnguujuk | Vestgrønlandsk | Kunúngûjuk | ||||
| Kunuttaaq | Vestgrønlandsk | Kunugtâĸ | ||||
| Kunuunnguaq | Vestgrønlandsk | Knud | Kunũnguaĸ | |||
| Kussaasaq | Vestgrønlandsk | Kugsaussaĸ | ||||
| Kussak | Vestgrønlandsk | Kugsak | ||||
| Kusugaq | Vestgrønlandsk | Kusugaĸ | ||||
| Kuttaq | Vestgrønlandsk | Kútaĸ | ||||
| Kuuka | Vestgrønlandsk | Kûka | ||||
| Kuulu | Vestgrønlandsk | Kûlo | ||||
| ▸ | Kuuna | Vestgrønlandsk | Kûna | |||
| Kone eller kvinde, menes at være et låneord der stammer helt tilbage til nordboernes tid (985-1470). Ordet anvendtes senere i det europæisk-grønlandske omgangssprog, det såkaldte pidgin, blandings-handelsprog, også kaldet matrosgrønlandsk. Ordet blev første gang nedskrevet i 1654 som ’Kona' med forklaringen 'Agnak’ (kvinde) i den danske historiker Peder Hansen Resens tysk-grønlandske ordliste. Navnet skulle først have været almindeligt brugt i Sydgrønland, men er gennem tiden også blevet almindeligt både i Midt- og Nordgrønland. Afledninger af navnet findes i de gamle kirkebøger som Kona og Konánguak (kære pige) i Paamiut omkring 1773, Konalik (Kuunalik, ’udstyret som kvinde’) i Qeqertarsuaq i 1782 og Kunelik (Kuunalik) i Frederiksdal i 1824. ’Gunnelle’ som optræder i Salomon von Hauen’s maleri af fire grønlændere i Bergen fra 1654, er sandsynligvis en europæriseret omskrivning af navnet Kuunalik. Det er muligt at pigenavnet Konnane (Kunnana) fra Nuuk i 1743 er afledt af samme stamme. Kuuna optræder også som drengenavn (under 11 drenge er registreret som navnebærere). Antal navnebærere: Kuuna 9. Kûna 25. | ||||||
| Kuupik | Vestgrønlandsk | Kûpik | ||||
| Kuutsik | Vestgrønlandsk | Kûtsik | ||||
| M | ||||||
| Maalaviaq | Thule Vestgrønlandsk | Mâlaviaĸ | ||||
| Maalu | Vestgrønlandsk | Mâlo | ||||
| ▸ | Maannguaq | Vestgrønlandsk | Mãnguaĸ | |||
| Kælenavn. af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’. Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd). Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7. | ||||||
| Maanu | Vestgrønlandsk | Mâno | ||||
| Maaraq | Vestgrønlandsk | Mâraĸ | ||||
| Majuutaq | Vestgrønlandsk | Majûtaĸ | ||||
| Makkigaq | Vestgrønlandsk | Mákigaĸ | ||||
| Malersorniannguaq | Vestgrønlandsk | Malerssorniánguaĸ | ||||
| Maligiaq | Vestgrønlandsk | Maligiaĸ | ||||
| Maliina | Vestgrønlandsk | Malîna | ||||
| ▸ | Malik | Vestgrønlandsk | Malik | |||
| Malik betyder "bølge". I et fangersamfund, som får deres udkomme fra havet, er det nærliggende at man har navngivet efter den omgivende natur. Der findes en kategori af grønlandske navne der betegner naturfænomener såsom: Pujoq (tåge), Sialuk (regn), Anori (blæst) osv., og Malik må høre under denne kategori. I gamle dage har man navngivet efter det i fødselsøjeblikket fremherskende vejr, og det er muligt at der var bølgegang da fødselen skete, og man navngav derefter. Malik er et navn der er i stigende popularitet. I 50-60'erne var der kun et par stykker med navnet Malik. I 70'erne var der knap 30 der fik navnet, hvorimod navnet i 80'erne fik en skarp stigning til 148 og igen i 90'erne hvor 230 blev opkaldt Malik. I 2005 var antallet nået op på 414. Varianter: Malinnguaq (kære, lille M.), Maligiaq (mellemstor bølge). | ||||||
| Malitsiaq | Vestgrønlandsk | Malitsiaĸ | ||||
| Malu | Vestgrønlandsk | Malo | ||||
| Mamagoq | Vestgrønlandsk | Mamagoĸ | ||||
| Mamarut | Thule Vestgrønlandsk | Mamarut | ||||
| Mameq | Vestgrønlandsk | Mameĸ | ||||
| Mangaanna | Vestgrønlandsk | Mangãna | ||||
| Mangilak | Vestgrønlandsk | Mangilak | ||||
| Manguaraq | Vestgrønlandsk | Manguaraĸ | ||||
| Manilik | Vestgrønlandsk | Manilik | ||||
| Manngilik | Vestgrønlandsk | Mángilik | ||||
| Manu | Vestgrønlandsk | Mano | ||||
| Manuaraq | Vestgrønlandsk | Manuaraĸ | ||||
| Manunnguaq | Vestgrønlandsk | Manúnguaĸ | ||||
| Maqqioq | Vestgrønlandsk | Marĸioĸ | ||||
| ▸ | Masaani | Vestgrønlandsk | Masaune | |||
| se under Masaana (Masauna). Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq. | ||||||
| ▸ | Masaanna | Vestgrønlandsk | Masáuna | |||
| se under Masaana (Masauna). Varianter: Masaani (Masaune), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq. | ||||||
| ▸ | Masaannaaq | Vestgrønlandsk | Masaúnâκ | |||
| se under Masaana (Masauna). Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaitsiaq, Masautsiaq. | ||||||
| ▸ | Masik | Vestgrønlandsk | Masik | |||
| En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Masik hører til den sidstnævnte kategori, og er betegnelsen for en tværstang på kajakdækket der ligger lige umiddelbart før kajakringen. I Samuel Kleinschmidts "Den Grønlandske Ordbog" fra 1871 (s. 204), findes følgende forklaring: "Masik 1) En Gjælle (i en Fisk eller Krabbe eller andet levende, som aander ved Gjæller) ... 2) Det buede Tværtræ foran ringen i en Kajak (saaledes benævnt ved Sammenligning med en Fisks Gjællebue)." Masik som betegnelse for både gælle og tværstang i kajak findes i de fleste Inuit dialekter. Andre traditionelle navne hentet fra kajakken og dens udrustning er bl.a.: Norsaq (kastetræ til harpun), Avataq (fangstblære), Kujaaq (køl), Tuilik (helpels til kajakbrug), Paajuk (den roende (i kajak)) osv. Antal navnebærere: Masik 5. Alle født i 1990-erne. | ||||||
| ▸ | Massagaq | Vestgrønlandsk | Mássagaĸ | |||
| af mamisagaq: den helede Varianter: Massaaraq (den lille helede), Massannguaq (den kære lille helede). Som pigenavn i sagn fra Paamiut og Upernavik området: Massaaq (Mavsâĸ): den helede, Massaluttoq (Mavsalugtoĸ): den dårligt helede. Se også under navnene Suersaq & Maqqioq. | ||||||
| Matsilleq | Vestgrønlandsk | Matsigdleĸ | ||||
| Matta | Vestgrønlandsk | Magdalene / Martha | Máta | |||
| Meeraq | Vestgrønlandsk | Mêraĸ | ||||
| Miiannguaq | Vestgrønlandsk | Mîánguaĸ | ||||
| Miilu | Vestgrønlandsk | Mîlo | ||||
| Miki | Vestgrønlandsk | Mike | ||||
| Mikisoq | Vestgrønlandsk | Mikissoĸ | ||||
| Mikisuluk | Vestgrønlandsk | Mikissuluk | ||||
| Milinnguaq | Vestgrønlandsk | Milínguaĸ | ||||
| Milortuaraq | Vestgrønlandsk | Milortuaraĸ | ||||
| Minagu | Vestgrønlandsk | Minago | ||||
| Minannguaq | Vestgrønlandsk | Minánguaĸ | ||||
| Mineq | Vestgrønlandsk | Mineĸ | ||||
| Minissuaq | Vestgrønlandsk | Minigssuaĸ | ||||
| Miteq | Thule Vestgrønlandsk | Miteĸ | ||||
| Miteraq | Vestgrønlandsk | Miteraĸ | ||||
| Musaasaq | Vestgrønlandsk | Mussaussaĸ | ||||
| N | ||||||
| Naaja | Vestgrønlandsk | Nauja | ||||
| Naajannguaq | Vestgrønlandsk | Naujánguaĸ | ||||
| Naajarluk | Vestgrønlandsk | Naujardluk | ||||
| Naalik | Vestgrønlandsk | Nâlik | ||||
| ▸ | Naasoq | Vestgrønlandsk | Naussoĸ | |||
| Plantenavn. | ||||||
| ▸ | Naasunnguaq | Vestgrønlandsk | Naussúnguaĸ | |||
| Plantenavn. Kære lille blomst. Antal navnebærere: Naasunnguaq 75. Naussúnguaκ 22. | ||||||
| Naatsoq | Vestgrønlandsk | Naitsoĸ | ||||
| ▸ | Naja | Vestgrønlandsk | Naja | |||
| Slægtskabsbetegnelse. Pigenavnet Naja er en oprindelig grønlandsk slægtskabsbetegnelse, der betyder 'lillesøster til en dreng.' I de fleste Inuit dialekter er betydningen den samme, men enkelte steder (Yupik) er det også en betegnelse for ’en ung ugift pige’. Naja er et af de almindeligste dåbs- og kaldenavne i Grønland. Ifølge Afdeling for Navneforsknings database bærer 2201 piger i både Danmark og Grønland navnet Naja, hvoraf 533 af disse bor i Grønland. Det vil sige at navnet er langt mere repræsenteret i Danmark, mest i Københavnsområdet (453) og i Østjylland (402). At navnet er populært i Danmark har sin forklaring. I 1842 udgav den danske digter B.S. Ingemann en roman med titlen: "Kunnuk og Naja" også kendt under titlen "Grønlænderne". Efter bogens udgivelse begyndte Naja at optræde som navn i Danmark og er fremdeles et populært navn den dag i dag, især er antallet steget siden 1980erne frem til i dag. Ifølge Grønlands Statistiks nyeste udgivelse over de mest populære grønlandske navne (fra 2004) optræder Naja som det populæreste pigenavn i Grønland efterfulgt af Paninnguaq (der betyder ’kære datter’). Naja har også en del afledninger, der er meget populære som navne: Najannguaq (kære N.), Najaaraq (lille N.) og Najattaaq (nye illlesøster) osv. Se også: Inge Kleivan: "Digteren B.S. Ingemann i Grønland", Tidsskriftet Grønland 1961 - 7, s. 241-269. (www.tidsskriftetgronland.dk) Antal navnebærere: Naja 533 (1668 i DK.) | ||||||
| Najaaraq | Vestgrønlandsk | Najâraĸ | ||||
| Najakkuluk | Vestgrønlandsk | Najákuluk | ||||
| Najannguaq | Vestgrønlandsk | Najánguaĸ | ||||
| Najattaannguaq | Vestgrønlandsk | Najagtãnguaĸ | ||||
| Najattaaq | Vestgrønlandsk | Najagtâĸ | ||||
| Nalaak | Vestgrønlandsk | Nalâk | ||||
| Naleraq | Vestgrønlandsk | Naleraĸ | ||||
| Nallissaq | Vestgrønlandsk | Nagdligssaĸ | ||||
| Nammiaq | Vestgrønlandsk | Nangmiaĸ | ||||
| Nannavina | Vestgrønlandsk | Nánavina | ||||
| Napaaq | Vestgrønlandsk | Napâĸ | ||||
| ▸ | Napaartoq | Vestgrønlandsk | Napârtoĸ | |||
| Plantenavn. ‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ. Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5. | ||||||
| Napu | Vestgrønlandsk | Napo | ||||
| Naqqoq | Vestgrønlandsk | Narĸoĸ | ||||
| Naruana | Vestgrønlandsk | Naruvana | ||||
| Nasaanna | Vestgrønlandsk | Nasáuna | ||||
| Nasaasaq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Nasaussaĸ | ||||
| Nasaq | Vestgrønlandsk | Nasaĸ | ||||
| Nassiaq | Vestgrønlandsk | Nássiaĸ | ||||
| Nataaq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Natâĸ | ||||
| Nattoralik | Vestgrønlandsk | Nagtoralik | ||||
| ▸ | Natuk | Thule Vestgrønlandsk | Natuk | |||
| Pludrenavn. Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'. Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk). | ||||||
| Naujarluk | Vestgrønlandsk | Naujardluk | ||||
| ▸ | Navagiaq | Vestgrønlandsk | Navagiaĸ | |||
| Sagnnavn. "Den som vandrede fra sted til sted." Stammen nava- er ældgammelt og har at gøre med udveksling, at bevæge sig fra sted til sted, og endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'. Sagnet om Navagiaq, som er ophav til navnet, er et såkaldt sjælevandrings- eller navnevandringssagn, hvor hovedpersonen først omkommer og bliver en ånd og tager bolig i forskellige dyr for tilsidst at blive fanget og ende oppe i en kvinde hvor det fødes påny blandt menneskene, og på grund af dette får navnet Navagiaq. Navnet i sagnet om Navarana indeholder samme bibetydninger (se under denne). Varianter af navnet Navagiaq findes i forskellige sagn i form af Navak og Navalik. Navnet Navagiaq samt varianten Navaluk anvendes også af Iñupiat i Alaska. Se også: Thalbitzer, W.: Navagiaq, Østgrønlandske Sagn og Fortællinger. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, 1957, s. 263 - 265, samt Birgitte Sonne's database om sagn: http://tors.ku.dk/biblioteker/eskimologi/datasamlinger/sonnesbase/ | ||||||
| ▸ | Navaranaaq | Vestgrønlandsk | Navaranâĸ | |||
| Sagnnavn. se under Navarana | ||||||
| Naviaaja | Vestgrønlandsk | Naviâja | ||||
| Naviaq | Vestgrønlandsk | Naviaĸ | ||||
| ▸ | Neruana | Vestgrønlandsk | Neruana | |||
| Navnet har stamme i det ældgamle ord 'neruak' der betyder 'at vælge.' Endelsen -na er et såkaldt navneaffix. Ordet har samme stamme som: 'neruuppoq' som betyder: 'giver sig selv', 'henviser en til at få det', (ordbogêrak' 1967, s. 123), samt stammen 'neruut(i)' der betyder 'at give lov til at tage', 'tilbyde at hjælpe'. (Comparative Eskimo Dictionary, 1994, s. 231.) Ordet synes også at være beslægtet med: 'neriuppoq' (håb) samt 'neriugineqarpoq' (har gode forventninger til). Neruana blev første gang registreret i Nordgrønland i 1799 som: 'Neroenna.' I Nunavut, Arktisk Canada, betyder 'niruartaujuq' at blive valgt (til en officiel post etc.). | ||||||
| Ngannga | Vestgrønlandsk | |||||
| Ngiinga | Vestgrønlandsk | Ngînga | ||||
| Nigaq | Vestgrønlandsk | Nigaĸ | ||||
| Ningia | Vestgrønlandsk | Ningia | ||||
| Ningiu | Vestgrønlandsk | Ningio | ||||
| Ninni | Vestgrønlandsk | Níne | ||||
| Nipinnguaq | Vestgrønlandsk | Nipínguaĸ | ||||
| Niumak | Vestgrønlandsk | Niumak | ||||
| Nivi | Vestgrønlandsk | Nive | ||||
| Niviaaluk | Vestgrønlandsk | Niviâluk | ||||
| ▸ | Niviana | Vestgrønlandsk | Niviana | |||
| Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. Ved Niviana er der tilføjet en traditionel navneendelse (-na) efter stammen niviaq; Niviana. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes 14 andre navne der har nivi- som stamme: f.eks. Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige), Nivikka osv. Desuden findes der andre former med traditionelle navne-endelser udover –na: (-sina og -kkana) med stammen nivi: Niviarsina og Nivikkana. Se også under: Niviaq og Nivikka. | ||||||
| ▸ | Niviaq | Vestgrønlandsk | Niviaĸ | |||
| Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige). Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana. Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6. | ||||||
| Niviarsiaraq | Vestgrønlandsk | Niviarsiaraĸ | ||||
| Niviarsina | Vestgrønlandsk | Niviarsina | ||||
| ▸ | Nivikka | Thule Vestgrønlandsk | Nivíka | |||
| Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka. I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?). Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana. | ||||||
| Norlu | Vestgrønlandsk | Nordlo | ||||
| ▸ | Norsaq | Vestgrønlandsk | Norssaĸ | |||
| Kastetræ til harpun. | ||||||
| ▸ | Nuiana | Vestgrønlandsk | Nuiana | |||
| Muligvis dannet af stammen 'nuiaq' (sky) med navne-endelsen -na. Selvom navneforskeren og lægen Alf Berthelsen i "Navngivning i Grønland", Meddelelser om Grønland nr. 56, 1918, s. 283 skriver: "[Der er] forbavsende faa [grønlandske] Navne, der har deres Oprindelse i Erhvervslivet" er det muligt at stammen 'nui-' der har med syning eller kurvemagerarbejde at gøre, kan være ophav til navneformen. | ||||||
| Nuilaq | Vestgrønlandsk | Nuilaĸ | ||||
| Nujakina | Vestgrønlandsk | Nujakina | ||||
| Nujalina | Vestgrønlandsk | Nujalina | ||||
| Nujukkaq | Vestgrønlandsk | Nujugkaĸ | ||||
| ▸ | Nuka | Vestgrønlandsk | Nuka | |||
| Slægstskabsbetegnelse. Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste. | ||||||
| ▸ | Nukaaka | Vestgrønlandsk | Nukâka | |||
| Slægtskabsbetegnelse. fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne. I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka , hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste. Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt. Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage. Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka. | ||||||
| Nukaarannguaq | Vestgrønlandsk | Nukâránguaĸ | ||||
| Nukaaraq | Vestgrønlandsk | Nukâraĸ | ||||
| Nukaatsa | Vestgrønlandsk | Nukâtsa | ||||
| Nukalloq | Vestgrønlandsk | Nukagdloĸ | ||||
| Nukannguaq | Vestgrønlandsk | Nukánguaĸ | ||||
| Nukanunnguaq | Vestgrønlandsk | Nukanúnguaĸ | ||||
| Nukappi | Vestgrønlandsk | Nukagpe | ||||
| Nukappiaaluk | Vestgrønlandsk | Nukagpiâluk | ||||
| Nukappiannguaq | Thule Vestgrønlandsk | Nukagpiánguaĸ | ||||
| Nukappiaq | Vestgrønlandsk | Nukagpiaĸ | ||||
| Nukappiaraq | Vestgrønlandsk | Nukagpiaraĸ | ||||
| Nukarlana | Vestgrønlandsk | Nukardlana | ||||
| Nukarleq | Vestgrønlandsk | Nukardleĸ | ||||
| Nukarliaq | Vestgrønlandsk | Nukardliaĸ | ||||
| Nukarta | Vestgrønlandsk | Nukarta | ||||
| Nukartaa | Vestgrønlandsk | Nukartâ | ||||
| Nukartaaq | Vestgrønlandsk | Nukartâĸ | ||||
| Nukatsaaq | Vestgrønlandsk | Nukatsâĸ | ||||
| Nukik | Vestgrønlandsk | Nukik | ||||
| Nukki | Vestgrønlandsk | Núke | ||||
| Nungu | Vestgrønlandsk | Nungo | ||||
| Nungunu | Vestgrønlandsk | Nunguno | ||||
| Nunngaq | Vestgrønlandsk | Núnguaĸ | ||||
| Nunni | Vestgrønlandsk | Núne | ||||
| Nunnu | Vestgrønlandsk | Núno | ||||
| Nusaasaq | Vestgrønlandsk | Nusaussaĸ | ||||
| Nuungajuk | Vestgrønlandsk | Nûngajuk | ||||
| Nuunu | Vestgrønlandsk | Nûno | ||||
| Nuunuuta | Vestgrønlandsk | Nûnûta | ||||
| O | ||||||
| Ooqi | Vestgrønlandsk | Ôĸe | ||||
| Oqajaq | Vestgrønlandsk | Oĸajaĸ | ||||
| Oqalikaq | Vestgrønlandsk | Oĸalikaĸ | ||||
| Oqi | Vestgrønlandsk | Oĸe | ||||
| Oqila | Vestgrønlandsk | Oĸila | ||||
| Oqilaatsoq | Vestgrønlandsk | Oĸilaitsoĸ | ||||
| Oqina | Vestgrønlandsk | Oĸina | ||||
| Oqitsoq | Vestgrønlandsk | Oĸitsoĸ | ||||
| Oqqapia | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Orĸapia | ||||
| Orliina | Vestgrønlandsk | Ordlîna | ||||
| Orlinnguaq | Vestgrønlandsk | Ordlínguaĸ | ||||
| P | ||||||
| Paajuk | Vestgrønlandsk | Pâjuk | ||||
| Paalu | Vestgrønlandsk | Paulus / Poul / Paul | Pâlo | |||
| ▸ | Paannaaq | Vestgrønlandsk | Pângnâĸ | |||
| Plantenavn. Nordgrønlandsk betegnelse for planten Niviarsiaq: Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium). Grønlands nationalblomst. Antal navnebærere: Paannaaq <4. Pângnâĸ <4. | ||||||
| Paapik | Vestgrønlandsk | Pâpik | ||||
| ▸ | Paarma | Vestgrønlandsk | Paorma | |||
| Plantenavn. Sydgrønlandsk variant af Paarnaq: bær. (Sortebær: empetrum nigrum) Antal navnebærere: Paarma 12. | ||||||
| ▸ | Paarnannguaq | Vestgrønlandsk | Paornánguaĸ | |||
| Plantenavn. kære lille bær. (af Paarnaq: sortebær. empetrum nigrum.) Antal navnebærere: Paarnannguaq 49. Paornánguaĸ 44. | ||||||
| ▸ | Paarnaq | Vestgrønlandsk | Paornaĸ | |||
| Plantenavn. Bær (Sortebær. empetrum nigrum). Varianter: Paarma 5 (Sydgrl.), Paarngaq. Paorngaq (Midtgrl.). | ||||||
| Paartoq | Vestgrønlandsk | Paortoĸ | ||||
| Paavia | Vestgrønlandsk | Poul/Paul | Pâvia | |||
| Pakkak | Vestgrønlandsk | Pákak | ||||
| Pakkutaq | Vestgrønlandsk | Pákutaĸ | ||||
| Palana | Vestgrønlandsk | Palana | ||||
| Pallannguaq | Vestgrønlandsk | Patdlánguaĸ | ||||
| ▸ | Palleq | Thule Vestgrønlandsk | Patdleκ | |||
| Plantenavn. Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet. Variant: Pallipaluk (Lille P.). Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4. | ||||||
| Palu | Vestgrønlandsk | Palo | ||||
| Pamiaq | Vestgrønlandsk | Pamiaĸ | ||||
| Paneeraq | Vestgrønlandsk | Panêraĸ | ||||
| Paniaq | Vestgrønlandsk | Paniaĸ | ||||
| Paniiti | Vestgrønlandsk | Panîte | ||||
| Panik | Vestgrønlandsk | Panik | ||||
| Paninnguaq | Vestgrønlandsk | Panínguaĸ | ||||
| Panissaq | Vestgrønlandsk | Panigssaĸ | ||||
| Panissuaq | Vestgrønlandsk | Panigssuaĸ | ||||
| Panisuaq | Vestgrønlandsk | Panisuaĸ | ||||
| Paniukkaq | Vestgrønlandsk | Paniúkaĸ | ||||
| Panooraq | Vestgrønlandsk | Panôraĸ | ||||
| Panoriaq | Vestgrønlandsk | Panoriaĸ | ||||
| ▸ | Parnuuna | Vestgrønlandsk | Parnûna | |||
| kælenavn. Parnuuna har sandsynligvis rødder i ordet ‘paanngorpoq’ (kravler) og var muligvis oprindeligt et kælenavn til en kravlende baby. Ud fra ældre kirkebogsmateriale fremstår navnet skrevet - alt efter den enkelte danske missionærs sprogøre - som; “Pernguna” (Nuuk 1743), “Painguna” (Qeqertarsuaq 1778 & 1793), Paurnina (Frederiksdal 1824), “Paorvnguna” (Uummannaq 1883 & 1915). Der findes mange oprindeligt spædbarns kæle- og øgenavne i det grønlandske navnestof, der ofte i tidens løb er blevet til mere almindelige personnavne. Navne såsom: Aqartina (”den som man tit synger kæleviser for”), Avaaq/Avaaraq (”falder baglæns og slår sig i nakken”), Maannguaq (af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den lille ømskindede’) , Maqujuk/Maaqujuk (”den ofte klagende”), Qiajuk/Qiaajuk (”grædevorn”), Ungaaq (”den som spædbarn vrælende”, betydning i nutiden: ”spædbarn”), Vivi/Viivi af ”viiveeraq” (babysprog: ”viiverpoq”: ”sover”, men betyder i dag på sydgrønlandsk: ”baby”) Antal navnebærere: Parnuuna 31. Parnûna 28. | ||||||
| Peqitaq | Vestgrønlandsk | Peĸitaĸ | ||||
| Peqittoq | Vestgrønlandsk | Peĸigtoĸ | ||||
| Peqqik | Vestgrønlandsk | Perĸik | ||||
| Peri | Vestgrønlandsk | Preben | Pere | |||
| Perraq | Vestgrønlandsk | Perraĸ | ||||
| Persileq | Vestgrønlandsk | Persileĸ | ||||
| Piffarik | Vestgrønlandsk | Pivfarik | ||||
| Pikinnguaq | Vestgrønlandsk | Pikínguaĸ | ||||
| Pilagaq | Vestgrønlandsk | Pilagaĸ | ||||
| ▸ | Piloq | Thule Vestgrønlandsk | Piloĸ | |||
| muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt." | ||||||
| Piloqutinnguaq | Vestgrønlandsk | Piloĸutínguaĸ | ||||
| ▸ | Pilu | Vestgrønlandsk | Pilo | |||
| Plantenavn. Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11. | ||||||
| ▸ | Pilunnguaq | Vestgrønlandsk | Pilúnguaĸ | |||
| Plantenavn. Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde). Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). | ||||||
| ▸ | Pilutaq | Vestgrønlandsk | Pilutaĸ | |||
| Plantenavn. Blad. Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43 Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11. | ||||||
| Pimmak | Vestgrønlandsk | Pímak | ||||
| Pingeq | Vestgrønlandsk | Pingeĸ | ||||
| Pingiaq | Vestgrønlandsk | Pingiaĸ | ||||
| ▸ | Pinnaluk | Vestgrønlandsk | Pínaluk | |||
| “Den tiltrækkende”, “den smukke” og “fællen”, “vennen”. Stammen “pinnar(naq)-” havde oprindeligt to betydninger, “den flinke” eller “den sympatiske” samt “den smukke”. (Fortecsue et al. 1994:262). Endelsen -luk er meget almindelig ved navne (Pipaluk, Inequnaaluk, Inequnaaluk, Aakkuluk, Aqqaluk, Kuluk, Mikisuluk, f.eks.) som betegnelse for et lille menneske (barn) som man synes er så ubetydelig, men sød og uimodståelig. | ||||||
| Pinnernaq | Vestgrønlandsk | Pínernaĸ | ||||
| Pippi | Vestgrønlandsk | Pípe | ||||
| Piseq | Vestgrønlandsk | Piseĸ | ||||
| Pitu | Vestgrønlandsk | Pito | ||||
| Pituaq | Vestgrønlandsk | Pituaĸ | ||||
| Pooq | Vestgrønlandsk | Pôĸ | ||||
| Portusooq | Vestgrønlandsk | Portusôĸ | ||||
| Pueq | Vestgrønlandsk | Pueĸ | ||||
| Puju | Vestgrønlandsk | Pujo | ||||
| Pukeq | Vestgrønlandsk | Pukeĸ | ||||
| Pupik | Vestgrønlandsk | Pupik | ||||
| Q | ||||||
| Qaajarnaq | Vestgrønlandsk | K'âjarnaĸ | ||||
| Qaamaninnguaq | Vestgrønlandsk | K´aumanínguaĸ | ||||
| Qaamaq | Vestgrønlandsk | K'aumaĸ | ||||
| Qaammaasaq | Vestgrønlandsk | K'áumaissaĸ | ||||
| Qaaneq | Vestgrønlandsk | K'âneĸ | ||||
| Qaannaq | Vestgrønlandsk | K'áunaĸ | ||||
| Qaanngusaq | Vestgrønlandsk | K'áungussaĸ | ||||
| Qaarluttoq | Thule Vestgrønlandsk | K'aordlugtoĸ | ||||
| Qaarsuluk | Vestgrønlandsk | K'ârssuluk | ||||
| Qaassuk | Vestgrønlandsk | K'âgssuk | ||||
| Qaateq | Vestgrønlandsk | K'âteĸ | ||||
| Qajaasaq | Vestgrønlandsk | K'ajaussaĸ | ||||
| Qajuerneq | Vestgrønlandsk | K'ajuerneĸ | ||||
| Qaleraq | Vestgrønlandsk | K'aleraĸ | ||||
| Qanak | Vestgrønlandsk | K'anak | ||||
| Qangatsi | Vestgrønlandsk | K'angatse | ||||
| ▸ | Qangiak | Vestgrønlandsk | K'angiak | |||
| Slægtskabsbetegnelse. Nevø, mere specifikt en mands brors søn. I Nunavik, Canada, samme betydning, men også: Qangiaq, en fætters søn. Andre betegnelser: Anngak, hendes brors barn, samt nuaraluaq, ujoruk: søsters barn. | ||||||
| Qaqaat | Vestgrønlandsk | K'aĸât | ||||
| Qaqi | Vestgrønlandsk | K'aĸe | ||||
| Qarsaaq | Vestgrønlandsk | K'arssâĸ | ||||
| Qasaaq | Vestgrønlandsk | K'assâĸ | ||||
| Qasaloq | Vestgrønlandsk | K'asaloĸ | ||||
| Qasana | Vestgrønlandsk | K'asana | ||||
| Qasapi | Vestgrønlandsk | K'asape | ||||
| Qasiaq | Vestgrønlandsk | K'assiaĸ | ||||
| Qatik | Vestgrønlandsk | K'atik | ||||
| Qattaaq | Vestgrønlandsk | K'átâĸ | ||||
| Qattaarsuk | Vestgrønlandsk | K'átârssuk | ||||
| Qattaasaq | Vestgrønlandsk | K'átaussaĸ | ||||
| Qavannguaq | Vestgrønlandsk | K'avánguaĸ | ||||
| Qeqquaq | Vestgrønlandsk | K'erĸuaĸ | ||||
| Qiimaaraq | Vestgrønlandsk | K'îmâraĸ | ||||
| Qilagoq | Vestgrønlandsk | K'ilagoĸ | ||||
| Qilerneq | Thule Vestgrønlandsk | K'ilerneĸ | ||||
| Qilluttoq | Vestgrønlandsk | K'igdlugtoĸ | ||||
| Qilugoq | Vestgrønlandsk | K'ilugoĸ | ||||
| Qipisorsuaq | Thule Vestgrønlandsk | K'ipissorssuaĸ | ||||
| Qipisuna | Thule Vestgrønlandsk | K'ipissuna | ||||
| Qissersaaq | Vestgrønlandsk | K'ivssersâĸ | ||||
| Qissisaq | Vestgrønlandsk | K'íssissaĸ | ||||
| Qiteraq | Vestgrønlandsk | K'iteraĸ | ||||
| Qitinnguaq | Vestgrønlandsk | K'itínguaĸ | ||||
| Qivi | Vestgrønlandsk | K'ive | ||||
| ▸ | Qivioq | Vestgrønlandsk | K'ivioĸ | |||
| Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster. Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne). | ||||||
| Qooqqa | Vestgrønlandsk | K'ôrĸa | ||||
| Quaajeq | Vestgrønlandsk | K'uâjeĸ | ||||
| Quajaak | Vestgrønlandsk | K'uajâk | ||||
| Quajaq | Vestgrønlandsk | K'uajaĸ | ||||
| Quannaq | Vestgrønlandsk | K'uánaĸ | ||||
| Quiak | Vestgrønlandsk | K'uiak | ||||
| Qujaavaarsuk | Vestgrønlandsk | K'ujâvârssuk | ||||
| Quleq | Vestgrønlandsk | K'uleĸ | ||||
| Quliaaq | Vestgrønlandsk | K'uliâĸ | ||||
| Quliik | Thule Vestgrønlandsk | K'ulîk | ||||
| Qulitsaq | Vestgrønlandsk | K'ulitsaĸ | ||||
| Qulliaq | Vestgrønlandsk | K'uvdliaĸ | ||||
| ▸ | Quloqutsuk | Vestgrønlandsk | K'uloĸutsuk | |||
| Sagnnavn. Muligvis fra Kwakiutl indiansk Quequtsa der betyder 'spurv'. Quloqutsuk var en figur i sagnet om Aqissiaq. Et af de mest kendte grønlandske sagn, næst efter sagnet om Kaassassuk. Sagnet menes at være et levn fra Dorset kulturens folk (600-900 e. Kr.), siden den kun kendes i Grønland og ikke blandt Inuit i Canada og Alaska, og er i sin opbygning indiansk præget. Kilde: Robert Petersen: Aqissiap oqaluttuaani eqqumiiginartut. Ilisimatusarfik 1990. | ||||||
| ▸ | Qunaaq | Vestgrønlandsk | K'unâĸ | |||
| Kælenavn. Smuk, flot, sød eller nydelig. Kortform af Inequnaaq. Det østgrønlandske pigenavn der er afledt af samme stamme som Qunaaq: Qunerseeq betyder også smuk. Ligeledes Quneqitooq, der betyder den meget smukke, var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq). Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn Qunerna samt det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: 'den grimme/uordentlige' eller 'den tykke', findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke). Antal navnebærere: Qunaaq 10. K’unâĸ 6. | ||||||
| ▸ | Qunerna | Vestgrønlandsk | K'unerna | |||
| en man finder sød, en man finder smuk. Fra ordet: quneq (forkortelse af (ine)qunaaq). Har samme stamme som: Qunaaq og Qunerseeq (den søde, den smukke) og Quneqitooq der betyder 'den meget smukke' som i 1880-erne var et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq). Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke). | ||||||
| Qunguju | Vestgrønlandsk | K'ungujo | ||||
| Qunguleq | Vestgrønlandsk | K'unguleĸ | ||||
| Quniganna | Vestgrønlandsk | K'unigána | ||||
| Qupaluk | Thule Vestgrønlandsk | K´upaluk | ||||
| ▸ | Qupanuk | Vestgrønlandsk | K'upanuk | |||
| Qupanuk er afledt af et af de mange navne for snespurv (plectrophinax nivalis). Rundt omkring i Grønland kaldes snespurven bl.a.; qupannaaq, qupanavaarsuk, qupanorarsuk og qupaluarsuk. I Canadisk Arktis kaldes snespurven qupanuaq, og det er nok forkortelsen af dette ord der bruges i personnavnet Qupanuk. Dette antyder at navnet er ret gammelt. Ordet er sandsynligvis afledt af ordet quppaq: sprække, fordi spurven bygger rede i disse. Varianter: Qupaluna (m. personnavne-endelse), Qulutak, Qulutat, Qulutana (m. personnavne-endelse), Qulutannguaq (kære Q), Qulutapaluk (lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Antal navnebærere: Qupanuk 8. Hvoraf halvdelen bruger navnet som første fornavn. | ||||||
| Qusoraq | Vestgrønlandsk | K'usoraĸ | ||||
| Qussuk | Vestgrønlandsk | K'ugssuk | ||||
| S | ||||||
| Saaguaq | Vestgrønlandsk | Sâguaĸ | ||||
| Saakkorat | Vestgrønlandsk | Sãkorat | ||||
| Saalaq | Vestgrønlandsk | Sâlaĸ | ||||
| Saamaq | Vestgrønlandsk | Saimaĸ | ||||
| Saamik | Thule Vestgrønlandsk | Sâmik | ||||
| Saamoq | Vestgrønlandsk | Sâmoĸ | ||||
| Sakkak | Vestgrønlandsk | Sakarias | Sákak | |||
| Sakkataq | Vestgrønlandsk | Sákataĸ | ||||
| Salak | Vestgrønlandsk | Salak | ||||
| Salaq | Vestgrønlandsk | Salaĸ | ||||
| ▸ | Salik | Vestgrønlandsk | Salik | |||
| Det vestgrønlandske drengenavn Salik stammer muligvis fra ordet: ’saliisoq’ (den der renser). Navnet har måske forbindelse til åndemaneren der tager på sjælerejse til Havets Moder og renser hendes hår så fangstdyrene kan vende tilbage. Grønlands Statistik kunne påvise, at navnet blev populært fra begyndelsen af 80’erne da kunstneren Keld Hansen udgav børnebøger om drengen Salik fra 1600 tallet og psykologen Peter Berliner i samme periode lavede en række radioudsendelser hvor hovedpersonen hed Salik. | ||||||
| Sapangaaraq | Vestgrønlandsk | Sapangâraĸ | ||||
| Sapangisaq | Vestgrønlandsk | Sapangisaĸ | ||||
| Sapiitsoq | Vestgrønlandsk | Sapîtsoĸ | ||||
| Sapu | Vestgrønlandsk | Sapo | ||||
| Saqu | Vestgrønlandsk | Saĸo | ||||
| Sarfak | Vestgrønlandsk | Sarfak | ||||
| Sarlik | Vestgrønlandsk | Sardlik | ||||
| Satorina | Vestgrønlandsk | Satorina | ||||
| Seernaq | Vestgrønlandsk | Sêrnaĸ | ||||
| Seqineq | Vestgrønlandsk | Seĸineĸ | ||||
| Seqininnguaq | Vestgrønlandsk | Seĸinínguaĸ | ||||
| Sequssuk | Thule Vestgrønlandsk | Seĸuvssuk | ||||
| ▸ | Sequssuna | Thule Vestgrønlandsk | Seĸuvsuna | |||
| Navnet stammer fra Thuleområet og tolkes ofte til at have betydningen: æggeblomme. Navnet er beslægtet med ordet sequsseq (hequsseq på Thule dialekt) fra ordet hequsseraq (sequsseraq) der betyder ‘æg inde i en fugl’. Rogn fra fisk kaldes også hequsseraq på Thule dialekten. (se: M. Fortescue: Inuktun 1991, q. 41) På Tununiq dialekten i det nordlige Baffin Island i Nunavut, bruges ordet ‘siqussiraq’ med forklaringen: “æg der endnu befinder sig i maven på en fugl, som endnu ikke har en fuldt udviklet skal.” (www.asuilaak.ca ) I Arktisk Québec - Canada, bruges ordet ‘siqutsiraq’ med forklaringen: “et endnu ikke lagt æg, hvis skal endnu ikke er fuldt udviklet” (Lucien Schneider: Ulirnaisigutiit 1985, q. 362). På Iñupiaq dialekten i Alaska er Siqupsiraq et personnavn, og stjernekonstellationen Syvstjernen (Plejaderne) (Qiluttuusat eller Tartutuuttut på grønlandsk) kaldes: ‘Siqupsiqqat’. (http://www.alaskool.org/LANGUAGE/dictionaries/inupiaq/dictionary.htm ) | ||||||
| Sersigaq | Vestgrønlandsk | Serssigaĸ | ||||
| ▸ | Sikkerninnguaq | Vestgrønlandsk | Sivkernínguaĸ | |||
| Plantenavn. Kære lille blomst. Antal navnebærere: Sikkerninnguaq 30. Sivkernínguaĸ 7. | ||||||
| ▸ | Sikkersoq | Vestgrønlandsk | Sivkersoĸ | |||
| Plantenavn. "den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter". Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21. | ||||||
| Sikki | Vestgrønlandsk | Sivke | ||||
| Simigaq | Thule SydgrønlandskVestgrønlandsk | Simigaĸ | ||||
| Sinaq | Vestgrønlandsk | Sinaĸ | ||||
| ▸ | Singajik | Vestgrønlandsk | Singajik | |||
| Sagnnavn. Singajik er beslægtet med betegnelsen 'singarnaq' for farven på en gullig grå hund (der ligner en ulv), samt ordene på åndemanersprog 'singarti' der betyder ulv, samt 'singakarjuit' for ræve (Hudson Bay). Singartik er også et personnavn i Arktisk Canada. Singajik er et navn på en historisk person og helt fra Kangeq ud for Nuuk, som flyttede dertil fra Arsuk området i slutningen af 1600 tallet. | ||||||
| ▸ | Singajuk | Vestgrønlandsk | Singajuk | |||
| Sagnnavn. Singajuk er beslægtet med betegnelsen 'singarnaq' for farven på en gullig grå hund (der ligner en ulv), samt ordene på åndemanersprog 'singarti' der betyder ulv, samt 'singakarjuit' for ræve (Hudson Bay). Singartik er også et personnavn i Arktisk Canada. Dialektvarianten Singajik er et navn på en historisk person og helt fra Kangeq ud for Nuuk, som flyttede dertil fra Arsuk området i slutningen af 1600 tallet. | ||||||
| Singeqqaq | Vestgrønlandsk | Singerĸaĸ | ||||
| Singerneq | Vestgrønlandsk | Singerneĸ | ||||
| Sinnii | Vestgrønlandsk | Sivnê | ||||
| Sinniisoq | Vestgrønlandsk | Sivnîssoĸ | ||||
| Sisi | Vestgrønlandsk | Sise | ||||
| Sissigaq | Vestgrønlandsk | Sivssigaĸ | ||||
| Sissik | Vestgrønlandsk | Sigssik | ||||
| ▸ | Siuana | Vestgrønlandsk | Sujuana | |||
| Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk) , samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre. Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe. Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'. Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn. | ||||||
| Siukiaq | Vestgrønlandsk | Siukiaĸ | ||||
| Sorlak | Vestgrønlandsk | Sordlak | ||||
| Sorlannguaq | Vestgrønlandsk | Sordlánguaĸ | ||||
| Suigana | Vestgrønlandsk | Suigana | ||||
| Sukateq | Vestgrønlandsk | Sukateĸ | ||||
| Sulluitsoq | Vestgrønlandsk | Suvdluitsoĸ | ||||
| Suloraq | Vestgrønlandsk | Suloraĸ | ||||
| Suluk | Vestgrønlandsk | Suluk | ||||
| Sulunnguaq | Vestgrønlandsk | Sulúnguaĸ | ||||
| Sunavana | Vestgrønlandsk | Sunavana | ||||
| T | ||||||
| Taajuat | Vestgrønlandsk | Tâjuat | ||||
| Taaluaq | Vestgrønlandsk | Tâluaĸ | ||||
| Taannguaq | Vestgrønlandsk | Tãnguaĸ | ||||
| Taaraq | Vestgrønlandsk | Târaĸ | ||||
| Taiungina | Thule Vestgrønlandsk | Taiungina | ||||
| Tajaq | Vestgrønlandsk | Tajaĸ | ||||
| Tajarana | Vestgrønlandsk | Tajarana | ||||
| Tajarina | Vestgrønlandsk | Tajarina | ||||
| Tajarneq | Vestgrønlandsk | Tajarneĸ | ||||
| Takisooq | Vestgrønlandsk | Takisôĸ | ||||
| Takisuunnguaq | Vestgrønlandsk | Takisũnguaĸ | ||||
| Taliffak | Vestgrønlandsk | Talivfak | ||||
| Talissaq | Vestgrønlandsk | Taligssaĸ | ||||
| Tappiana | Vestgrønlandsk | Tagpiana | ||||
| Taqajaraq | Vestgrønlandsk | Taĸajaraĸ | ||||
| Taqatuina | Vestgrønlandsk | Taĸatuina | ||||
| Taqqaq | Vestgrønlandsk | Tarĸaĸ | ||||
| Tasiaq | Vestgrønlandsk | Tasiaĸ | ||||
| Tasioq | Vestgrønlandsk | Tasioĸ | ||||
| Tassuana | Vestgrønlandsk | Tássuana | ||||
| Tassutaq | Vestgrønlandsk | Tavssutaĸ | ||||
| Tavik | Vestgrønlandsk | Tavik | ||||
| Termaq | Vestgrønlandsk | Termaĸ | ||||
| Tigaq | Vestgrønlandsk | Tigaĸ | ||||
| Tigumiaq | Vestgrønlandsk | Tigumiaĸ | ||||
| Tiiti | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Tîte | ||||
| Timmi | Vestgrønlandsk | Tingme | ||||
| Tinneraq | Vestgrønlandsk | Tíneraĸ | ||||
| Tipaaja | Vestgrønlandsk | Tipâja | ||||
| Tita | Vestgrønlandsk | Tita | ||||
| Tivariaq | Vestgrønlandsk | Tivariaĸ | ||||
| Tuapak | Vestgrønlandsk | Tuapak | ||||
| Tuarana | Vestgrønlandsk | Tuarana | ||||
| ▸ | Tuaruna | Vestgrønlandsk | Tuaruna | |||
| Kælenavn Muligvis en afsnubning af det pludrende udtryk: (aat)tuaruna! (aarsuaruna! - hvor er du dog grim!). Der findes flere pludrende kæleudtryk i den grønlandske personnavneflora, f.eks: 'Nguujuk', der er en afsnubning af: 'iinnguujuk' samt 'aannguujuk' (hvor er du dog kær!), samt 'Taaraq', der er en afsnubning af 'Itaaraq' (du lille grimme dér), samt pludreformen 'Oquna', der stammer fra 'inequna' (kære, nuttede). Tuaruna forkortes også til 'Tua', denne forefindes også i fortegnelsen over grønlandske navne, desuden findes varianten: 'Tuarana'. | ||||||
| Tuiigaq | Vestgrønlandsk | Tuîgaĸ | ||||
| Tuilik | Vestgrønlandsk | Tuvilik | ||||
| Tukku | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Túko | ||||
| Tukkujaq | Vestgrønlandsk | Túkujaĸ | ||||
| Tukuma | Vestgrønlandsk | |||||
| ▸ | Tukumaq | Vestgrønlandsk | Tukumaĸ | |||
| 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma. Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi. Se også under pigenavnet Tukummeq. Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005. | ||||||
| Tulimaaq | Vestgrønlandsk | Tulimâĸ | ||||
| Tulleq | Vestgrønlandsk | Tugdleĸ | ||||
| Tullerunnaq | Vestgrønlandsk | Tugdlerúnaĸ | ||||
| Tulluartoq | Vestgrønlandsk | Tugdluartoĸ | ||||
| Tuminnguaq | Vestgrønlandsk | Tumínguaĸ | ||||
| Tuneraq | Vestgrønlandsk | Tuneraĸ | ||||
| Tunersuk | Vestgrønlandsk | Tunersuk | ||||
| Tungu | Vestgrønlandsk | Tungo | ||||
| Tungutsiiannguaq | Vestgrønlandsk | Tungutsîánguaĸ | ||||
| Tungutsiiaq | Vestgrønlandsk | Tungutsîaĸ | ||||
| Tunukana | Vestgrønlandsk | Tunukana | ||||
| ▸ | Tupaarnaq | Vestgrønlandsk | Tupârnaĸ | |||
| I Samuel Kleinschmidt’s ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 står der (s. 381): "vild timian, hvorledes dette navn er kommet til denne urt er ikke klart” I dag hedder vild timian skotsk timian (latinsk navn: thymus praecox arcticus). Planten blev drukket som the som middel mod forkølelse og som ingrediens i kødretter, supper og i nutiden i kager. Ordet stammer muligvis fra tupaarpoq: bliver vågen. Det er sandsynligt at ordet først var et plantenavn der siden er blevet et pigenavn. | ||||||
| Tuperna | Vestgrønlandsk | Tuperna | ||||
| Tupernina | Vestgrønlandsk | Tupernina | ||||
| Tuttorana | Vestgrønlandsk | Tugtorana | ||||
| Tuugaaq | Vestgrønlandsk | Tûgâĸ | ||||
| Tuujuk | Vestgrønlandsk | Tûjuk | ||||
| Tuukkaq | Vestgrønlandsk | Tũkaĸ | ||||
| Tuullik | Vestgrønlandsk | Tûgdlik | ||||
| U | ||||||
| Ueqqaaq | Vestgrønlandsk | Uerĸâĸ | ||||
| Uerana | Vestgrønlandsk | Uverana | ||||
| Uiaqoq | Vestgrønlandsk | Uiaĸoĸ | ||||
| Uiffaq | Vestgrønlandsk | Uivfaĸ | ||||
| Uiloq | Vestgrønlandsk | Uiloĸ | ||||
| Uilu | Vestgrønlandsk | Uilo | ||||
| Uilulaq | Vestgrønlandsk | Uilulaĸ | ||||
| Uisasoq | Vestgrønlandsk | Uisassoĸ | ||||
| Ujammiugaq | Vestgrønlandsk | Ujangmiugaĸ | ||||
| Ujarak | Thule Vestgrønlandsk | Ujarak | ||||
| Ujaratsiaq | Vestgrønlandsk | Ujaratsiaĸ | ||||
| Ujarneq | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Ujarneĸ | ||||
| Ujorna | Vestgrønlandsk | Ujorna | ||||
| Ujoru | Vestgrønlandsk | Ujoro | ||||
| Ujuuki | Vestgrønlandsk | Johannes | Ujûke | |||
| Ukaleq | Vestgrønlandsk | Ukaleĸ | ||||
| Ukaliusaq | Vestgrønlandsk | Ukaliussaĸ | ||||
| Ukaliusi | Vestgrønlandsk | Ukaliuse | ||||
| Ukamaq | Vestgrønlandsk | Ukamaĸ | ||||
| Ukatu | Vestgrønlandsk | Ukato | ||||
| Ulaaju | Vestgrønlandsk | Ulâjo | ||||
| ▸ | Ulaajuk | Thule Vestgrønlandsk | Ulâjuk | |||
| Sagnnavn. Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi. | ||||||
| Ulloriannguaq | Vestgrønlandsk | Uvdloriánguaĸ | ||||
| Ulloriaq | Thule Vestgrønlandsk | Uvdloriaĸ | ||||
| Ulornaq | Vestgrønlandsk | Ulornaĸ | ||||
| Uluattooq | Thule Vestgrønlandsk | Uluagtôĸ | ||||
| Uluutannguaq | Vestgrønlandsk | Ulûtánguaĸ | ||||
| Unaliina | Vestgrønlandsk | Unalîna | ||||
| Unalina | Vestgrønlandsk | Unalina | ||||
| Ungaaq | Thule Vestgrønlandsk | Ungâĸ | ||||
| Ungiuk | Vestgrønlandsk | Ungiuk | ||||
| Uniaq | Vestgrønlandsk | Uniaĸ | ||||
| Unnaq | Vestgrønlandsk | Únaĸ | ||||
| Uppernanngitsoq | Vestgrønlandsk | Ugpernángitsoĸ | ||||
| Uppik | Vestgrønlandsk | Ugpik | ||||
| Usinna | Vestgrønlandsk | Usivna | ||||
| Utaat | Vestgrønlandsk | Utât | ||||
| ▸ | Utertoq | Vestgrønlandsk | Utertoĸ | |||
| Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem. Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder) Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte) | ||||||
| ▸ | Uti | Vestgrønlandsk | Ute | |||
| Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem. Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq. | ||||||
| Uunu | Vestgrønlandsk | Ûno | ||||
| V | ||||||
| Viannguaq | Vestgrønlandsk | Via/Vie | Viánguaĸ | |||
Søg i navne
Om personnavne
