Grønlands Sprogsekretariat

plankeværk t. (dan.)
(højt) hegn bestående af stolper forbundet med vandrette lægter hvorpå der er fastgjort tætsiddende, lodrette brædder bruges fx omkring en have eller som adskillelse i en baggård der er delt mellem flere ejendomme (Kilde: DDO)

Søg i Ordbog

Søg i Sprog

Søg i Type

Søg i Derivationsmorfemer

, , , ,