The Language Secretariat of Greenland

Oqaasiliortut 2021 – 8 (gl)

OQAA – 180821

Oqaasiliortut 18/08-2021 ataatsimiinnerannit imaqarniliaq

Peqataasut:

Oqaasiliortut: Mariia Simonsen (siulittaasoq), Karen Ramsøe (siulittaasup tullia), Knud Møller, Hans Kristian Olsen & Abia Abelsen 
Oqaasileriffimmit: Lisathe Møller (allatsi) & Beatrine Heilmann (pisortaq)

Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit: Ane Fleischer, matematikkimi taaguusersuutit ataatsimiissutigineqarneranni ilisimasalittut peqataavoq.

Oqaluuserisassat:

  1. Oqaluuserisassat akuerineqarnerat.
  2. Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.
  3. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
    1. Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit
  4. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
    1. Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit
  5. Suliat allat:
    1. Paniula
  6. Kalaallisut taaguusigassat:
    1. Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-t)
  7. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera
  8. Tamalaat

Imaqarniliaq

  1. Oqaluuserisassat akuerineqarnerat

Oqaluuserisassat akuerineqarput.

  1. Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.

22/6-2021 ataatsimiinnermit imaqarniliaq akuerineqarpoq.

  1. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
    1. Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit tusaatissatut tiguneqarput.
  1. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
    1. Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit tusaatissatut tiguneqarput.
  • 06.2021-mi niviarsiaqqap aqqattut Quatsaatsilik ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq. 05.07.2021-mili Quatsaatsilik nukappiaqqat aqqattut ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik akuersissutigaat.
  • Nukappiaqqap aqqa Maripaluk ilaasortanit tamarmiullutik tallimaallutik akuersissutigaat.
  • Nukappiaqqap aqqa Panuk ilaasortanit tallimaasunit pingasut amerlanerussuteqarlutik
  • Nukappiaqqap aqqa Ibbinnguaq ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik
  • Nukappiaqqap aqqa Kunnii ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq.

 

  1. Suliat allat:
    1. Paniula

Kinguliaq Paniula siuliaqutitut qinnutigineqarpoq. Siuliaqutit kinguliaqutinngortinneqarsinnaapput, kinguliaqutilli siuliaqutinngortinneqassappata tamanna Oqaasiliortut tunngaviusumik aalajangiiffigisussaavaat. Oqaasiliortut eqqartuereerlutik Paniula siuliaqutitut akuersissutigivaat.

Erseqqissaatigisariaqarporli Paniulap siuliaqutitut akuersissutigineqarnera kisimi pineqarmat, kinguliaqutillu allat sinneri siuliaqutinngortinneqarsinnaanerat tunngaviusumik eqqartorneqaranilu aalajangiivigineqanngimmat.

  1. Kalaallisut taaguusigassat:
    1. Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-jut) akuerineqarnerat

 

Matematikkimi taaguutit makku akuerineqarput:

Qallunaatut taaguut  Isumasiuut (definition)  Taaguutit Oqaasiliortut akuerisaat
 1. akse den vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystem kanaartaq siulleq;
abscisseakse;
 abscisse x-værdien (førstekoordinaten) i et koordinatsystem naleraq siulleq;
abscisse;
 abscisseakse den vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystem kanaartaq siulleq;
abscisseakse;
 addend tal eller størrelse der skal lægges sammen (adderes) med et andet tal eller en anden størrelse katitassaq;
 addere finde summen af to eller flere tal eller størrelser katiterpai;
 addition udtryk for at lægge tal eller størrelser sammen. Resultatet er en sum katiterineq;
 additionsalgoritme vandret eller lodret algoritme katiterinermi periuseq;
 additionstegn tegnet + brugt for at angive at den følgende størrelse eller talværdi skal lægges sammen med den foregående katiterinermut ilisarnaat;
 afbilde afsætte et eller flere punkter eller tegne en graf i et koordinatsystem takussutissiaraa;
 afbildning forhold mellem to mængder som består i at der for hvert element x i mængden A kan tilordnes et entydigt element y i mængden B takussutissiineq;
 aflæse finde talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystem atuarpaa;
 aflæsning aflæse talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystem atuaaneq;
 afrunde formindske eller forøge en talværdi til en anden værdi efter gældende regler for afrunding akunnaallisippaa;
akunnaallilerpaa;
 afrunding mindske antallet af cifre efter gældende regler akunnaalliliineq;
akunnaallisitsineq;
 afrundingsciffer det ciffer, som er bestemmende for afrundingen kisitsisitaq akunnaallisitsissut;
 afstand længden mellem to punkter, linjer eller flader. Angives altid som den vinkelrette afstand isorartussuseq;
ungasissuseq;
 afsætte afmærke punkter, linjer mv. på papir el.lign., fx for at løse en algebraisk eller geometrisk opgave inissippaa;
 aftagende en tilstand hvor noget bliver mindre milliartortoq;
annikilliartortoq;
 akse hver af de to rette linjer, der skærer hinanden vinkelret i et koordinatsystems nulpunkt (0,0) kanaartaq;
 aksiom udsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logik aksiomi;
isuma tunngaviusoq;
 algebra disciplin hvor der regnes med tal og/eller symboler (fx bogstaver) algebra;
 algebraiske beregning løsning af en algebraisk opgave ud fra de gældende regler naatsorsuineq algebraiskiusoq;
 algebraiske regler skal anvendes ved udførelse af regneoperationer fx ved de fire regningsarter og ved regning med symboler (fx symboler) malittarisassat algebraiskiusut;
 algoritme trinvis beskrivelse af en beregningsmetode algoritme;
kisitsinermi periuseq;
 alkvantor navnet på det logiske matematiske tegn ∀, der betyder ‘for alle’ eller ‘for enhver’ tamanut tunngasoq;
alkvantori;
 andengradsfunktion en funktion, der kan skrives på formlen:
f(x) = ax² + bx + c
hvor a, b og c er reelle tal og a ≠ 0.
a kaldes for koefficienten til x², b kaldes for koefficienten til x og c er en konstant
funktioni marloqqiutilik;
 andengradsligning matematisk ligning hvori der indgår en ubekendt i anden potens assigiissitaq marloqqiutilik;
andengradsligningi;
 angive at man skal give en bestemt oplysning. Det kan fx være at angive navnet på en vinkel eller et skæringspunkt mellem to linjer nalunaarutigaa;
 antal antallet af elementer i en mængde

amerlassutsit;

amerlassuseq;

 antalsbestemmelse foretages ved optælling amerlassutsinik aalajangiineq;
 anvendt matematik brug af matematik til løsning af dagligdags problemer matematikkip atuuffii;
 anvendt statistik brug af statistik til løsning af dagligdags problemer statistikkip atuuffii;
 arbejdstegning tegning med mål til brug ved udførelse af en konstruktion, figur el.lign. Er figuren i tre dimensioner skal konstruktionen vises fra flere sider. Tegningen er ikke målfast najoqqutassatut titartagaq;
 areal størrelsen af en figurs flade. Måles fx i m2 eller km2 annertussuseq;
 aritmetik disciplin der beskæftiger sig med tal og symboler og de grundlæggende regneregler aritmetiki;
 begyndelsespunkt nulpunktet i et koordinatsystem (0,0) aallaavik;
 beregne at man skal regne ud, hvad et resultat bliver – og forklare sin udregning naatsorsorpaa;
 beregning bestemmelse af en størrelse eller værdi ved hjælp af en udregning naatsorsuineq;
 beregningsmetode metode til at beregne en størrelse eller en værdi kisitseriaaseq;
naatsorsueriaaseq;
 bevis noget som fastslår sandhedsværdien af en påstand eller et fænomen uppernarsaat;
 biimplikation dobbelt implikation i logik og matematik enten udtrykt som “p er sand, hvis og kun hvis q er sand” eller kortere ”hvis og kun hvis”. Skrives p⇔q eller ⇄ allaqquttussaanngitsoq;
biimplikationi;
 bijektion entydig korrespondance mellem to mængder A og B bijektioni;
 billiard 1015 (et ettal efterfulgt af 15 nuller); tusinde billioner billiardi;
 billion 1012 (et ettal efterfulgt af 12 nuller); en million i anden potens billioni;
 blandet tal størrelse skrevet som et helt tal og en ægte brøk fx 2½ kisitsisit akuleriit;
 blokdiagram et diagram, der viser en fordeling i blokke (rektangler) blokdiagrammi;
 bredde den ene side i en rektangulær figur. Oftest den korteste silissuseq;
 brudt linje består af knækkede sammenhængende linjestykker titarneq napinilik;
 brøk et rationalt tal skrevet på formen a/b (det skal være en vandret streg), hvor a og b er hele tal og b er forskellig fra 0 (tegn for forskellig fra) avitaq;
 brøkdel en del af en helhed avitanngorlugu ilamernga;
 brøkstreg vandret eller skrå streg der adskiller tæller og nævner i en brøk. Brøkstreg er også et divisionstegn avitap titarnera;
 brøkstørrelse værdien af en brøk avitap angissusaa;
 bue krum linje qaarajuttoq;
 bundt ensartede genstande, der er samlet i en bunke og holdt sammen qilertat;
 celle et regneark er opdelt i felter. Hvert af disse felter kaldes for en celle celle;
 centerlinje et linjestykke, som forbinder 2 cirklers centre titarneq qeqqatigoortoq;
 centervinkel en vinkel, der har toppunkt i en cirkels centrum qeqqanit qiverneq;
 centicube en terning af der er præcis 1 cm på hver led – 1 cm3 centicube;
 centiliter en hundrededel (1/100) af en liter (L) centiliteri;
 centimeter en hundrededel (1/100) af en meter (m) centimeteri;
 chance sandsynlighed for en hændelse periarfissaq;
 ciffer titalssystemet består af 10 forskellige cifre 0-9. Alle tal kan skrives ved hjælp af disse cifre kisitsisitaq;
 cirka anvendes ved afrunding og ved aflæsning af fx en graf, hvor det ikke er muligt at angive den eksakte værdi. Ordet omtrent kan også anvendes missinga;
missaa;
 cirkategn ≈ (tilde) symbol for cirka missingiinermut ilisarnaat;
 cirkel en mængde af punkter, der alle har samme afstand fra et givet fast punkt – cirklens centrum cirkeli;
ammalortoq;
 cirkelperiferi randen af en cirkelskive ammalortup sinaa;
cirkelperiferi;
 cirkeludsnit en del af en cirkelskive, der begrænses af to radier og en cirkelbue, kaldes et cirkeludsnit cirkelimit kilitaq;
ammalortumit kilitaq;
 cirkulær figurer med form som en cirkel eller en ring cirkelitut ilusilik;
ammalortutut ilusilik;
 cosinus trigonometrisk funktion. Cos(v) = hosliggende katete/hypotenusen (vandret brøkstreg og ikke /). For en retvinklet trekant gælder, at kender man to af disse størrelser kan man beregne den tredje større … cosinusi;
 cylinder en tredimensional figur, hvor top og bund har form som en cirkel, og hvor siderne er lodrette ulammaarissoq;
 cylinderflade cylinderens krumme overflade ulammaarissup iigaa;
 data en samling af informationer. Data kan være tal, ord eller billeder paasissutissat;
 datasæt alle data fra en undersøgelse kaldes et datasæt eller et observationssæt datat ataatsimoortut;
kisitsisit paasissutissat ataatsimoortut;
 decimal et ciffer, der står til højre for kommaet ilaannakortaq;
decimali;
 definitionsmængde de tal, som funktionen er defineret for – skrives Dm eqimattak aallaavigisaq;
 del del af en helhed aggorneq;
 dele dele af en helhed. Et andet udtryk for division agguarpaa;
 delmængde en mængde, hvis elementer alle er indeholdt i en anden mængde eqimattap ilai immikkoortitat;
 deskriptor værdi der siger noget om de data man analyserer kisitsit paasissutissiissut;
 diagonal en ret linje, der går fra en vinkelspids til en anden vinkelspids i en polygon uden samtidig at være side i polygonen diagonali;
kipunneq;
 diagram afbildning af sammenhængende talpar diagrammi;
 diameter et linjestykke i en cirkelskive, der går fra et punkt på periferien gennem centrum til et andet punkt på periferien diameteri;
 differens resultatet af en subtraktion nikingassut;
 differensmængde A\B, de elementer i A, som ikke tilhører B eqimattak nikingassutaasoq;
 dimension et punkt har 0 dimensioner, en linje 1 dimension, en flade to dimensioner og rum 3 dimensioner annertussutsip uuttuutaa;
 distributiv lov matematisk lov, der gælder for sammenhængende mellem addition og multiplikation fx gælder a(b+c) = ab+ac agguaassinermut malittarisassaq;
 dividend tallet som ved division skal deles med et andet tal agguagassaq;
 dividere dele noget i lige store dele – udføre en division agguarpaa;
 divisionsalgoritme   agguaanermi periuseq;
 division regningsart hvor man deler et tal a med et tal b for at se hvor mange gange b er indeholdt i a agguaaneq;
 division med rest hvis et divisionsstykke ikke går op kan man angive resultatet som hele og en rest sinneqartitsilluni agguaaneq;
 divisionsalgoritme   agguaanermi periuseq;
 divisionstegn symbol, man bruger for at skrive en division /, : eller en vandret brøkstreg agguaanermut ilisarnaat;
 divisor tallet der skal deles med ved en division agguaat; 
 dobbelt det dobbelte af at tal eller mængde. Tallet eller mængden multipliceres med 2 marloriagaq;
 drejning en flytning hvor alle punkter drejes det samme antal grader om samme punkt saqitsineq;
 drejningscenter punktet hvorom en drejning foretages saqitsivik;
 drejningsvinkel antal grader en figur drejes om et punkt saqitsinerup qivernera;
 døgn 24 timer døgni;
ulloq unnuarlu;
 eksperiment forsøg der udføres for at beregne at noget sker misileraaneq;
 eksperimentere   misilerarpaa;
 eksponent værdien der angiver den potens som et tal skal opløftes i arlaleqqiut;
eksponenti;
 eksponentiel notation videnskabelig skrivemåde for meget store og meget små tal. Tallet skrives som et produkt af et decimal mellem 1 og 10 og en titalspotens eksponentitut allariaaseq;
arlaleqqiutitut allariaaseq;
 element objekt i en veldefineret mængde tangertaq;
 ellipse en plan kurve, hvor summen af afstanden til de to brændpunkter konstant tumaasaq;
ellipse;
 encifret   ataatsimik kisitsisitalik;
 endeflade afgrænsning af en rummelig figur isoq;
 ener ciffer, der står længst til højre i et helt tal ataasertaq;
 enhed mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention, og som bruges ved målinger fx m, l, kg, millibar og °C uuttuut;
 ens som har samme udseende, væremåde, indhold el.lign. assigiit;
 ensbenævnte brøker brøker med samme nævner avitat assigiinnik ataaniittortallit;
 ensliggende sider der ligger overfor ens vinkler i polygoner kaldes ensliggende assigiimmik inissisimasut;
 ensliggende vinkler vinkler der har samme højre ben eller venstre ben på sammen skærende linje qivernerit assigiimmik inissisimasut;
 ensvinklet trekant betegnelsen for trekanter, som har lige store vinkler pingasunik assigiinnik teqeqqulik;
 facit resultat af en matematisk løsning inerneq;
 faktor størrelse der indgår i en multiplikation amerlisaat;
 fakultet produktet af de naturlige tal fra 1 op til et givet tal n. skrives n! fakulteti;
 falsk man siger et udsagn er falsk, hvis udsagnet ikke er korrekt eqqunngitsoq;
 fart den hastigheden som et objekt tilbagelægger en afstand i et bestemt tidsrum ingerlanerup sukkassusia;
 felt afgrænset område, oftest rektangulær del af en flade iseqqisaq
 femkant plan geometrisk figur der er afgrænset af fem rette linjer tallimanik teqeqqulik;
 Fibonaccis talrække 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, …
Hvert tal i talrækken er summen af de to foregående tal
kisitsisit Fibonaccip tulleriissitaliai;
 figur en figur geometrisk form i to eller tre dimensioner iluseq;
 figurrække figurer sat i række ilutsit tulleriiaarnerat;
 firesidet en figur med fire sider fx firkant eller tetraeder sisamanik saneralik;
 firesidet pyramide en geometrisk figur med en firkant som grundflade, fire trekantede sider samlet i et toppunkt pyramide sisamanik saneralik;
 firkant plan geometrisk figur der er afgrænset af fire rette linjer sisamanik teqeqqulik;
 fjerdedel hver af fire lige store dele af en helhed sisamararterut;
kuarti;
 flade en flade i en todimensional figur isinngasoq;
 flademål måleenhed der bruges til at angive arealstørrelser isinngasumut uuttuut;
 flerledet størrelse et algebraisk udtryk med plus eller minus mellem leddene kisitassaq arlalinnik tangertalik;
 flytning flytning af alle punkter i en figur ved at dreje, spejle eller parallelforskyde nuussineq;
 fodpunkt det punkt hvor en linje rammer en anden linje eller en flade tuffik;
 fordeling opdeling af en mængde i flere dele agguataarineq;
 fordobling gøre et antal eller en mængde dobbelt så stor – multiplikation med 2 marloriaatinngortitsineq;
 foreningsmængde de elementer som enten tilhører mængderne A eller B – skrives AᴗB eqimattani katitani tangertat;
 forhold angivelse af hvor mange gange a er større eller mindre end b – skrives a : b naleqqiunnerat;
 forkorte man forkorter en brøk ved at dividere tæller og nævner med det samme tal qumartippaa; 
 forlænge man forlænger en brøk ved at multiplicere tæller og nævner med det samme tal tasitsippaa;
 form beskrivelse af figurer i to eller tre dimensioner iluseq;
 formel udsagn der udtrykker sammenhængen mellem variable najoqqutassiaq;
 formelsamling hjælpemiddel inden for matematik eller fysik/kemi i form af en bog eller oplysninger på nettet der indeholder naturvidenskabelige formler najoqqutassiat;
 forskel differens mellem to tal eller størrelser assigiinngissut;
 forskrift en ligning, der beskriver en graf i et koordinatsystem eller en fremgangsmåde malitaq;
 forskydning en metode til at flytte en figur på – parallelforskydning illikartitsineq;
 forsvindingspunkt punkt i en perspektivtegning, hvor linjer der i virkeligheden er parallelle, mødes og rammer horisontlinjen toorneq aanngarfik;
 fortegn tegn foran et tal det viser om tallet er positivt eller negativt siornani ilisarnaat;
 fortjeneste overskud eller udbytte – angives enten i kr. eller procent iluanaarut;
 frekvens hyppighed angivet i procent akulikissuseq;
frekvensi;
 funktion funktion viser sammenhæng mellem forskellige størrelser x og y. Til enhver x-værdi svarer der en og kun en y-værdi funktioni;
 fællesmængde mængden af elementer der er fælles for to eller flere mængder fx A∩B eqimattani tangertat ataatsimoorussat;
 fællesnævner brøker med samme nævner ataaniittortaq assigiiusoq;
 førsteakse den vandrette akse i et koordinatsystem – x-aksen kanaartaq siulleq;
kanaartat siulliat;
 førstekoordinat x-værdien i et koordinatsæt. Det tal, der kan aflæses på førsteaksen naleraq siulleq;
 gange foretage en multiplikation gangerpaa;
amerlisarpaa;
 gangestykke regnestykke hvor to eller flere størrelser multipliceres (ganges) med hinanden amerlisagaq;
amerlisagassaq;
 gennemsnit summen af alle observationer divideret med antallet af observationer agguaqatigiissitsineq;
 gennemsnitslinje en linje i et diagram, der viser gennemsnittet agguaqatigiissitsinerup titarnera;
 geometri den del af matematikken, der beskæftiger sig med figurer og de regler, der gælder for dem geometri;
 geometrisk begreb en entydig definition af geometriske figur eller regel taaguut geometriskiusoq;
 geometrisk figur to- eller tredimensionale figur iluseq geometriskiusoq;
 geometrisk tegning tegning/konstruktion af en geometrisk figur efter en forskrift titartagaq geometriskiusoq;
 gitter vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden. Bruges til skemaer ved opskrivning af data og i et koordinatsystem ungaluusat;
 gitterpunkt et punkt i et koordinatsystem, hvor koordinaterne er hele tal ungaluusani naapiffik;
 gode venner to tal hvis deres sum er 10 ikinngutigiit;
 grad polynomiers og ligningers grad arlaleqqiut;
 grad et mål for temperatur gradi;
 grad et mål for størrelsen af en vinkel. Gradtallet måles med en vinkelmåler gradi;
 graf billede i et koordinatsystem af forholdet mellem to størrelser naleqqiiffimmi titartagaq;
grafi;
 grafisk afbildning afsætning af punkter i et koordinatsystem takussutissiaq grafiskiusoq;
 gram måleenhed for masse og vægt, defineret som en tusindedel af 1 kilogram grammi;
 grundflade bundfladen i en rumlig figur nataaq;
 grundlinje en side i en plan geometrisk figur ofte i forbindelse med en højde atsineq;
 grundmængde værdier som kan indsættes på den variable plads i et åbent udsagn eqimattak aallaavigisaq;
 grundmønster den del af et mønster, der gentages i hele mønstret allak tunngaviusoq;
 grundplan tegning af en geometrisk figur set ovenfra tunngaviata titartarnera;
 grundsætning udsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logik aksiomi;
isuma tunngaviusoq;
 grundtal det tal, som ligger til grund for et talsystem fx 10 i titalssystemet og 2 i totalssystemet. Kan også anvendes i forbindelse med potenser og logaritmer kisitsit tunngavik;
 grupperet fordeling talmateriale opdelt i intervaller ataatsimoortukkaanut agguataarineq;
 grænse giver kun mening i forbindelse med beregning af grænseværdi killeq;
 gunstig udfald de udfald, der tilgodeser et eksperiment eqquuttumik pisinnaasut;
 halvering gøre noget halvt så stort qeqqatigut avitsineq;
 halvkugle halvdelen af en hel kugle ammallorissoq affaq;
 halvlinje den del af en linje, der ligger på den ene side af et fast punkt P på linjen titarneq affaq;
 halvplan halvdelen af en hel plan delt ved en ret linje toqqissup affaa;
 halvåbent interval sammenhængende talmængde inden for de reelle tal hvor kun det ene endepunkt tæller med intervalip illua ammasoq;
 handelsregning beregninger i forbindelser med køb og salg af varer niuernermi kisitsineq;
 hastighed beskriver hvor langt et legeme bevæger sig i et bestemt tidsrum fx km/t, m/sek sukkassuseq;
 hele tal alle positive og negative hele tal inkl. 0 – benævnes Z kisitsisit ilivitsut;
 herons formel viser en sammenhæng mellem sidelængderne a, b og c i en trekant og trekantens areal T heronip najoqqutassiaa;
 histogram diagram der illustrerer intervalhyppighed eller intervalfrekvens i et datasæt. Kaldes også et søjlediagram histogrammi;
 hjælpelinje en linje der indtegnes i en geometrisk figur til hjælp ved beregninger og tegninger titarneq ikiuut;
 horisontlinje den vandrette linje, der viser horisonten i en perspektivtegning – går gennem de to forsvindingspunkter killingusaap titarnera;
 Hundred; hundrede skrives 100 hundrede;
hunnoruju;
 hundrededel en hel delt i hundrede dele. hundrededele står på anden plads efter kommaet i et decimaltal hundrederarterut;
hunnorujorarterut
 hundreder det tredje tal fra venstre i et helt tal og det tredje tal til venstre fra kommaet i et decimaltal angiver, hvor mange hundreder, der er i tallet hundredertat;
hundredit;
hunnorujut;
 hydrotermfigur et diagram – et søjlediagram og en kurve, der viser mængden af nedbør og den gennemsnitlige temperatur for årets måneder hydrotermip titartarnera;
hydrotermfiguri;
 hyperbel grafen for en omvendt proportionalitet – y=a/x, x ≠ 0 hyperbeli;
 hypotenuse siden overfor den rette vinkel i en retvinklet trekant hypotenuse;
 hyppighed antal gange en observation forekommer i et observationssæt takkutikulassuseq;
  1. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera

Ulloq 15/9-2021 tulliani ataatsimiiffiussaaq.

 

  1. Tamalaat

Ataatsimiinnermi peqataasut:

Mariia Simonsen, siulittaasoq

Karen Ramsøe, siulittaasup tullia

Hans Kristian Olsen, ilaasortaq

Abia Abelsen, ilaasortaq

Knud Møller, ilaasortaq