Oqaasiliortut 2021 – 8

OQAA – 180821

Oqaasiliortut 18/08-2021 ataatsimiinnerannit imaqarniliaq

Peqataasut:

Oqaasiliortut: Mariia Simonsen (siulittaasoq), Karen Ramsøe (siulittaasup tullia), Knud Møller, Hans Kristian Olsen & Abia Abelsen 
Oqaasileriffimmit: Lisathe Møller (allatsi) & Beatrine Heilmann (pisortaq)

Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit: Ane Fleischer, matematikkimi taaguusersuutit ataatsimiissutigineqarneranni ilisimasalittut peqataavoq.

Oqaluuserisassat:

  1. Oqaluuserisassat akuerineqarnerat.
  2. Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.
  3. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
    1. Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit
  4. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
    1. Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit
  5. Suliat allat:
    1. Paniula
  6. Kalaallisut taaguusigassat:
    1. Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-t)
  7. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera
  8. Tamalaat

Imaqarniliaq

  1. Oqaluuserisassat akuerineqarnerat

Oqaluuserisassat akuerineqarput.

  1. Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.

22/6-2021 ataatsimiinnermit imaqarniliaq akuerineqarpoq.

  1. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
    1. Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit tusaatissatut tiguneqarput.
  1. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
    1. Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit tusaatissatut tiguneqarput.
  • 06.2021-mi niviarsiaqqap aqqattut Quatsaatsilik ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq. 05.07.2021-mili Quatsaatsilik nukappiaqqat aqqattut ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik akuersissutigaat.
  • Nukappiaqqap aqqa Maripaluk ilaasortanit tamarmiullutik tallimaallutik akuersissutigaat.
  • Nukappiaqqap aqqa Panuk ilaasortanit tallimaasunit pingasut amerlanerussuteqarlutik
  • Nukappiaqqap aqqa Ibbinnguaq ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik
  • Nukappiaqqap aqqa Kunnii ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq.

 

  1. Suliat allat:
    1. Paniula

Kinguliaq Paniula siuliaqutitut qinnutigineqarpoq. Siuliaqutit kinguliaqutinngortinneqarsinnaapput, kinguliaqutilli siuliaqutinngortinneqassappata tamanna Oqaasiliortut tunngaviusumik aalajangiiffigisussaavaat. Oqaasiliortut eqqartuereerlutik Paniula siuliaqutitut akuersissutigivaat.

Erseqqissaatigisariaqarporli Paniulap siuliaqutitut akuersissutigineqarnera kisimi pineqarmat, kinguliaqutillu allat sinneri siuliaqutinngortinneqarsinnaanerat tunngaviusumik eqqartorneqaranilu aalajangiivigineqanngimmat.

  1. Kalaallisut taaguusigassat:
    1. Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-jut) akuerineqarnerat

 

Matematikkimi taaguutit makku akuerineqarput:

Qallunaatut taaguut  Isumasiuut (definition)  Taaguutit Oqaasiliortut akuerisaat
 1. akseden vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystemkanaartaq siulleq;
abscisseakse;
 abscissex-værdien (førstekoordinaten) i et koordinatsystemnaleraq siulleq;
abscisse;
 abscisseakseden vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystemkanaartaq siulleq;
abscisseakse;
 addendtal eller størrelse der skal lægges sammen (adderes) med et andet tal eller en anden størrelsekatitassaq;
 adderefinde summen af to eller flere tal eller størrelserkatiterpai;
 additionudtryk for at lægge tal eller størrelser sammen. Resultatet er en sumkatiterineq;
 additionsalgoritmevandret eller lodret algoritmekatiterinermi periuseq;
 additionstegntegnet + brugt for at angive at den følgende størrelse eller talværdi skal lægges sammen med den foregåendekatiterinermut ilisarnaat;
 afbildeafsætte et eller flere punkter eller tegne en graf i et koordinatsystemtakussutissiaraa;
 afbildningforhold mellem to mængder som består i at der for hvert element x i mængden A kan tilordnes et entydigt element y i mængden Btakussutissiineq;
 aflæsefinde talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystematuarpaa;
 aflæsningaflæse talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystematuaaneq;
 afrundeformindske eller forøge en talværdi til en anden værdi efter gældende regler for afrundingakunnaallisippaa;
akunnaallilerpaa;
 afrundingmindske antallet af cifre efter gældende reglerakunnaalliliineq;
akunnaallisitsineq;
 afrundingscifferdet ciffer, som er bestemmende for afrundingenkisitsisitaq akunnaallisitsissut;
 afstandlængden mellem to punkter, linjer eller flader. Angives altid som den vinkelrette afstandisorartussuseq;
ungasissuseq;
 afsætteafmærke punkter, linjer mv. på papir el.lign., fx for at løse en algebraisk eller geometrisk opgaveinissippaa;
 aftagendeen tilstand hvor noget bliver mindremilliartortoq;
annikilliartortoq;
 aksehver af de to rette linjer, der skærer hinanden vinkelret i et koordinatsystems nulpunkt (0,0)kanaartaq;
 aksiomudsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logikaksiomi;
isuma tunngaviusoq;
 algebradisciplin hvor der regnes med tal og/eller symboler (fx bogstaver)algebra;
 algebraiske beregningløsning af en algebraisk opgave ud fra de gældende reglernaatsorsuineq algebraiskiusoq;
 algebraiske reglerskal anvendes ved udførelse af regneoperationer fx ved de fire regningsarter og ved regning med symboler (fx symboler)malittarisassat algebraiskiusut;
 algoritmetrinvis beskrivelse af en beregningsmetodealgoritme;
kisitsinermi periuseq;
 alkvantornavnet på det logiske matematiske tegn ∀, der betyder ‘for alle’ eller ‘for enhver’tamanut tunngasoq;
alkvantori;
 andengradsfunktionen funktion, der kan skrives på formlen:
f(x) = ax² + bx + c
hvor a, b og c er reelle tal og a ≠ 0.
a kaldes for koefficienten til x², b kaldes for koefficienten til x og c er en konstant
funktioni marloqqiutilik;
 andengradsligningmatematisk ligning hvori der indgår en ubekendt i anden potensassigiissitaq marloqqiutilik;
andengradsligningi;
 angiveat man skal give en bestemt oplysning. Det kan fx være at angive navnet på en vinkel eller et skæringspunkt mellem to linjernalunaarutigaa;
 antalantallet af elementer i en mængde

amerlassutsit;

amerlassuseq;

 antalsbestemmelseforetages ved optællingamerlassutsinik aalajangiineq;
 anvendt matematikbrug af matematik til løsning af dagligdags problemermatematikkip atuuffii;
 anvendt statistikbrug af statistik til løsning af dagligdags problemerstatistikkip atuuffii;
 arbejdstegningtegning med mål til brug ved udførelse af en konstruktion, figur el.lign. Er figuren i tre dimensioner skal konstruktionen vises fra flere sider. Tegningen er ikke målfastnajoqqutassatut titartagaq;
 arealstørrelsen af en figurs flade. Måles fx i m2 eller km2annertussuseq;
 aritmetikdisciplin der beskæftiger sig med tal og symboler og de grundlæggende regneregleraritmetiki;
 begyndelsespunktnulpunktet i et koordinatsystem (0,0)aallaavik;
 beregneat man skal regne ud, hvad et resultat bliver – og forklare sin udregningnaatsorsorpaa;
 beregningbestemmelse af en størrelse eller værdi ved hjælp af en udregningnaatsorsuineq;
 beregningsmetodemetode til at beregne en størrelse eller en værdikisitseriaaseq;
naatsorsueriaaseq;
 bevisnoget som fastslår sandhedsværdien af en påstand eller et fænomenuppernarsaat;
 biimplikationdobbelt implikation i logik og matematik enten udtrykt som “p er sand, hvis og kun hvis q er sand” eller kortere ”hvis og kun hvis”. Skrives p⇔q eller ⇄allaqquttussaanngitsoq;
biimplikationi;
 bijektionentydig korrespondance mellem to mængder A og Bbijektioni;
 billiard1015 (et ettal efterfulgt af 15 nuller); tusinde billionerbilliardi;
 billion1012 (et ettal efterfulgt af 12 nuller); en million i anden potensbillioni;
 blandet talstørrelse skrevet som et helt tal og en ægte brøk fx 2½kisitsisit akuleriit;
 blokdiagramet diagram, der viser en fordeling i blokke (rektangler)blokdiagrammi;
 breddeden ene side i en rektangulær figur. Oftest den kortestesilissuseq;
 brudt linjebestår af knækkede sammenhængende linjestykkertitarneq napinilik;
 brøket rationalt tal skrevet på formen a/b (det skal være en vandret streg), hvor a og b er hele tal og b er forskellig fra 0 (tegn for forskellig fra)avitaq;
 brøkdelen del af en helhedavitanngorlugu ilamernga;
 brøkstregvandret eller skrå streg der adskiller tæller og nævner i en brøk. Brøkstreg er også et divisionstegnavitap titarnera;
 brøkstørrelseværdien af en brøkavitap angissusaa;
 buekrum linjeqaarajuttoq;
 bundtensartede genstande, der er samlet i en bunke og holdt sammenqilertat;
 celleet regneark er opdelt i felter. Hvert af disse felter kaldes for en cellecelle;
 centerlinjeet linjestykke, som forbinder 2 cirklers centretitarneq qeqqatigoortoq;
 centervinkelen vinkel, der har toppunkt i en cirkels centrumqeqqanit qiverneq;
 centicubeen terning af der er præcis 1 cm på hver led – 1 cm3centicube;
 centiliteren hundrededel (1/100) af en liter (L)centiliteri;
 centimeteren hundrededel (1/100) af en meter (m)centimeteri;
 chancesandsynlighed for en hændelseperiarfissaq;
 ciffertitalssystemet består af 10 forskellige cifre 0-9. Alle tal kan skrives ved hjælp af disse cifrekisitsisitaq;
 cirkaanvendes ved afrunding og ved aflæsning af fx en graf, hvor det ikke er muligt at angive den eksakte værdi. Ordet omtrent kan også anvendesmissinga;
missaa;
 cirkategn≈ (tilde) symbol for cirkamissingiinermut ilisarnaat;
 cirkelen mængde af punkter, der alle har samme afstand fra et givet fast punkt – cirklens centrumcirkeli;
ammalortoq;
 cirkelperiferiranden af en cirkelskiveammalortup sinaa;
cirkelperiferi;
 cirkeludsniten del af en cirkelskive, der begrænses af to radier og en cirkelbue, kaldes et cirkeludsnitcirkelimit kilitaq;
ammalortumit kilitaq;
 cirkulærfigurer med form som en cirkel eller en ringcirkelitut ilusilik;
ammalortutut ilusilik;
 cosinustrigonometrisk funktion. Cos(v) = hosliggende katete/hypotenusen (vandret brøkstreg og ikke /). For en retvinklet trekant gælder, at kender man to af disse størrelser kan man beregne den tredje større …cosinusi;
 cylinderen tredimensional figur, hvor top og bund har form som en cirkel, og hvor siderne er lodretteulammaarissoq;
 cylinderfladecylinderens krumme overfladeulammaarissup iigaa;
 dataen samling af informationer. Data kan være tal, ord eller billederpaasissutissat;
 datasætalle data fra en undersøgelse kaldes et datasæt eller et observationssætdatat ataatsimoortut;
kisitsisit paasissutissat ataatsimoortut;
 decimalet ciffer, der står til højre for kommaetilaannakortaq;
decimali;
 definitionsmængdede tal, som funktionen er defineret for – skrives Dmeqimattak aallaavigisaq;
 deldel af en helhedaggorneq;
 deledele af en helhed. Et andet udtryk for divisionagguarpaa;
 delmængdeen mængde, hvis elementer alle er indeholdt i en anden mængdeeqimattap ilai immikkoortitat;
 deskriptorværdi der siger noget om de data man analysererkisitsit paasissutissiissut;
 diagonalen ret linje, der går fra en vinkelspids til en anden vinkelspids i en polygon uden samtidig at være side i polygonendiagonali;
kipunneq;
 diagramafbildning af sammenhængende talpardiagrammi;
 diameteret linjestykke i en cirkelskive, der går fra et punkt på periferien gennem centrum til et andet punkt på periferiendiameteri;
 differensresultatet af en subtraktionnikingassut;
 differensmængdeA\B, de elementer i A, som ikke tilhører Beqimattak nikingassutaasoq;
 dimensionet punkt har 0 dimensioner, en linje 1 dimension, en flade to dimensioner og rum 3 dimensionerannertussutsip uuttuutaa;
 distributiv lovmatematisk lov, der gælder for sammenhængende mellem addition og multiplikation fx gælder a(b+c) = ab+acagguaassinermut malittarisassaq;
 dividendtallet som ved division skal deles med et andet talagguagassaq;
 divideredele noget i lige store dele – udføre en divisionagguarpaa;
 divisionsalgoritme agguaanermi periuseq;
 divisionregningsart hvor man deler et tal a med et tal b for at se hvor mange gange b er indeholdt i aagguaaneq;
 division med resthvis et divisionsstykke ikke går op kan man angive resultatet som hele og en restsinneqartitsilluni agguaaneq;
 divisionsalgoritme agguaanermi periuseq;
 divisionstegnsymbol, man bruger for at skrive en division /, : eller en vandret brøkstregagguaanermut ilisarnaat;
 divisortallet der skal deles med ved en divisionagguaat; 
 dobbeltdet dobbelte af at tal eller mængde. Tallet eller mængden multipliceres med 2marloriagaq;
 drejningen flytning hvor alle punkter drejes det samme antal grader om samme punktsaqitsineq;
 drejningscenterpunktet hvorom en drejning foretagessaqitsivik;
 drejningsvinkelantal grader en figur drejes om et punktsaqitsinerup qivernera;
 døgn24 timerdøgni;
ulloq unnuarlu;
 eksperimentforsøg der udføres for at beregne at noget skermisileraaneq;
 eksperimentere misilerarpaa;
 eksponentværdien der angiver den potens som et tal skal opløftes iarlaleqqiut;
eksponenti;
 eksponentiel notationvidenskabelig skrivemåde for meget store og meget små tal. Tallet skrives som et produkt af et decimal mellem 1 og 10 og en titalspotenseksponentitut allariaaseq;
arlaleqqiutitut allariaaseq;
 elementobjekt i en veldefineret mængdetangertaq;
 ellipseen plan kurve, hvor summen af afstanden til de to brændpunkter konstanttumaasaq;
ellipse;
 encifret ataatsimik kisitsisitalik;
 endefladeafgrænsning af en rummelig figurisoq;
 enerciffer, der står længst til højre i et helt talataasertaq;
 enhedmængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention, og som bruges ved målinger fx m, l, kg, millibar og °Cuuttuut;
 enssom har samme udseende, væremåde, indhold el.lign.assigiit;
 ensbenævnte brøkerbrøker med samme nævneravitat assigiinnik ataaniittortallit;
 ensliggendesider der ligger overfor ens vinkler i polygoner kaldes ensliggendeassigiimmik inissisimasut;
 ensliggende vinklervinkler der har samme højre ben eller venstre ben på sammen skærende linjeqivernerit assigiimmik inissisimasut;
 ensvinklet trekantbetegnelsen for trekanter, som har lige store vinklerpingasunik assigiinnik teqeqqulik;
 facitresultat af en matematisk løsninginerneq;
 faktorstørrelse der indgår i en multiplikationamerlisaat;
 fakultetproduktet af de naturlige tal fra 1 op til et givet tal n. skrives n!fakulteti;
 falskman siger et udsagn er falsk, hvis udsagnet ikke er korrekteqqunngitsoq;
 fartden hastigheden som et objekt tilbagelægger en afstand i et bestemt tidsrumingerlanerup sukkassusia;
 feltafgrænset område, oftest rektangulær del af en fladeiseqqisaq
 femkantplan geometrisk figur der er afgrænset af fem rette linjertallimanik teqeqqulik;
 Fibonaccis talrække1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, …
Hvert tal i talrækken er summen af de to foregående tal
kisitsisit Fibonaccip tulleriissitaliai;
 figuren figur geometrisk form i to eller tre dimensioneriluseq;
 figurrækkefigurer sat i rækkeilutsit tulleriiaarnerat;
 firesideten figur med fire sider fx firkant eller tetraedersisamanik saneralik;
 firesidet pyramideen geometrisk figur med en firkant som grundflade, fire trekantede sider samlet i et toppunktpyramide sisamanik saneralik;
 firkantplan geometrisk figur der er afgrænset af fire rette linjersisamanik teqeqqulik;
 fjerdedelhver af fire lige store dele af en helhedsisamararterut;
kuarti;
 fladeen flade i en todimensional figurisinngasoq;
 flademålmåleenhed der bruges til at angive arealstørrelserisinngasumut uuttuut;
 flerledet størrelseet algebraisk udtryk med plus eller minus mellem leddenekisitassaq arlalinnik tangertalik;
 flytningflytning af alle punkter i en figur ved at dreje, spejle eller parallelforskydenuussineq;
 fodpunktdet punkt hvor en linje rammer en anden linje eller en fladetuffik;
 fordelingopdeling af en mængde i flere deleagguataarineq;
 fordoblinggøre et antal eller en mængde dobbelt så stor – multiplikation med 2marloriaatinngortitsineq;
 foreningsmængdede elementer som enten tilhører mængderne A eller B – skrives AᴗBeqimattani katitani tangertat;
 forholdangivelse af hvor mange gange a er større eller mindre end b – skrives a : bnaleqqiunnerat;
 forkorteman forkorter en brøk ved at dividere tæller og nævner med det samme talqumartippaa; 
 forlængeman forlænger en brøk ved at multiplicere tæller og nævner med det samme taltasitsippaa;
 formbeskrivelse af figurer i to eller tre dimensioneriluseq;
 formeludsagn der udtrykker sammenhængen mellem variablenajoqqutassiaq;
 formelsamlinghjælpemiddel inden for matematik eller fysik/kemi i form af en bog eller oplysninger på nettet der indeholder naturvidenskabelige formlernajoqqutassiat;
 forskeldifferens mellem to tal eller størrelserassigiinngissut;
 forskriften ligning, der beskriver en graf i et koordinatsystem eller en fremgangsmådemalitaq;
 forskydningen metode til at flytte en figur på – parallelforskydningillikartitsineq;
 forsvindingspunktpunkt i en perspektivtegning, hvor linjer der i virkeligheden er parallelle, mødes og rammer horisontlinjentoorneq aanngarfik;
 fortegntegn foran et tal det viser om tallet er positivt eller negativtsiornani ilisarnaat;
 fortjenesteoverskud eller udbytte – angives enten i kr. eller procentiluanaarut;
 frekvenshyppighed angivet i procentakulikissuseq;
frekvensi;
 funktionfunktion viser sammenhæng mellem forskellige størrelser x og y. Til enhver x-værdi svarer der en og kun en y-værdifunktioni;
 fællesmængdemængden af elementer der er fælles for to eller flere mængder fx A∩Beqimattani tangertat ataatsimoorussat;
 fællesnævnerbrøker med samme nævnerataaniittortaq assigiiusoq;
 førsteakseden vandrette akse i et koordinatsystem – x-aksenkanaartaq siulleq;
kanaartat siulliat;
 førstekoordinatx-værdien i et koordinatsæt. Det tal, der kan aflæses på førsteaksennaleraq siulleq;
 gangeforetage en multiplikationgangerpaa;
amerlisarpaa;
 gangestykkeregnestykke hvor to eller flere størrelser multipliceres (ganges) med hinandenamerlisagaq;
amerlisagassaq;
 gennemsnitsummen af alle observationer divideret med antallet af observationeragguaqatigiissitsineq;
 gennemsnitslinjeen linje i et diagram, der viser gennemsnittetagguaqatigiissitsinerup titarnera;
 geometriden del af matematikken, der beskæftiger sig med figurer og de regler, der gælder for demgeometri;
 geometrisk begreben entydig definition af geometriske figur eller regeltaaguut geometriskiusoq;
 geometrisk figurto- eller tredimensionale figuriluseq geometriskiusoq;
 geometrisk tegningtegning/konstruktion af en geometrisk figur efter en forskrifttitartagaq geometriskiusoq;
 gittervandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden. Bruges til skemaer ved opskrivning af data og i et koordinatsystemungaluusat;
 gitterpunktet punkt i et koordinatsystem, hvor koordinaterne er hele talungaluusani naapiffik;
 gode vennerto tal hvis deres sum er 10ikinngutigiit;
 gradpolynomiers og ligningers gradarlaleqqiut;
 gradet mål for temperaturgradi;
 gradet mål for størrelsen af en vinkel. Gradtallet måles med en vinkelmålergradi;
 grafbillede i et koordinatsystem af forholdet mellem to størrelsernaleqqiiffimmi titartagaq;
grafi;
 grafisk afbildningafsætning af punkter i et koordinatsystemtakussutissiaq grafiskiusoq;
 grammåleenhed for masse og vægt, defineret som en tusindedel af 1 kilogramgrammi;
 grundfladebundfladen i en rumlig figurnataaq;
 grundlinjeen side i en plan geometrisk figur ofte i forbindelse med en højdeatsineq;
 grundmængdeværdier som kan indsættes på den variable plads i et åbent udsagneqimattak aallaavigisaq;
 grundmønsterden del af et mønster, der gentages i hele mønstretallak tunngaviusoq;
 grundplantegning af en geometrisk figur set ovenfratunngaviata titartarnera;
 grundsætningudsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logikaksiomi;
isuma tunngaviusoq;
 grundtaldet tal, som ligger til grund for et talsystem fx 10 i titalssystemet og 2 i totalssystemet. Kan også anvendes i forbindelse med potenser og logaritmerkisitsit tunngavik;
 grupperet fordelingtalmateriale opdelt i intervallerataatsimoortukkaanut agguataarineq;
 grænsegiver kun mening i forbindelse med beregning af grænseværdikilleq;
 gunstig udfaldde udfald, der tilgodeser et eksperimenteqquuttumik pisinnaasut;
 halveringgøre noget halvt så stortqeqqatigut avitsineq;
 halvkuglehalvdelen af en hel kugleammallorissoq affaq;
 halvlinjeden del af en linje, der ligger på den ene side af et fast punkt P på linjentitarneq affaq;
 halvplanhalvdelen af en hel plan delt ved en ret linjetoqqissup affaa;
 halvåbent intervalsammenhængende talmængde inden for de reelle tal hvor kun det ene endepunkt tæller medintervalip illua ammasoq;
 handelsregningberegninger i forbindelser med køb og salg af varerniuernermi kisitsineq;
 hastighedbeskriver hvor langt et legeme bevæger sig i et bestemt tidsrum fx km/t, m/seksukkassuseq;
 hele talalle positive og negative hele tal inkl. 0 – benævnes Zkisitsisit ilivitsut;
 herons formelviser en sammenhæng mellem sidelængderne a, b og c i en trekant og trekantens areal Theronip najoqqutassiaa;
 histogramdiagram der illustrerer intervalhyppighed eller intervalfrekvens i et datasæt. Kaldes også et søjlediagramhistogrammi;
 hjælpelinjeen linje der indtegnes i en geometrisk figur til hjælp ved beregninger og tegningertitarneq ikiuut;
 horisontlinjeden vandrette linje, der viser horisonten i en perspektivtegning – går gennem de to forsvindingspunkterkillingusaap titarnera;
 Hundred; hundredeskrives 100hundrede;
hunnoruju;
 hundrededelen hel delt i hundrede dele. hundrededele står på anden plads efter kommaet i et decimaltalhundrederarterut;
hunnorujorarterut
 hundrederdet tredje tal fra venstre i et helt tal og det tredje tal til venstre fra kommaet i et decimaltal angiver, hvor mange hundreder, der er i tallethundredertat;
hundredit;
hunnorujut;
 hydrotermfiguret diagram – et søjlediagram og en kurve, der viser mængden af nedbør og den gennemsnitlige temperatur for årets månederhydrotermip titartarnera;
hydrotermfiguri;
 hyperbelgrafen for en omvendt proportionalitet – y=a/x, x ≠ 0hyperbeli;
 hypotenusesiden overfor den rette vinkel i en retvinklet trekanthypotenuse;
 hyppighedantal gange en observation forekommer i et observationssættakkutikulassuseq;
  1. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera

Ulloq 15/9-2021 tulliani ataatsimiiffiussaaq.

 

  1. Tamalaat

Ataatsimiinnermi peqataasut:

Mariia Simonsen, siulittaasoq

Karen Ramsøe, siulittaasup tullia

Hans Kristian Olsen, ilaasortaq

Abia Abelsen, ilaasortaq

Knud Møller, ilaasortaq