Oqaasiliortut 2021 – 8 (gl)

OQAA – 180821

Oqaasiliortut 18/08-2021 ataatsimiinnerannit imaqarniliaq

Peqataasut:

Oqaasiliortut: Mariia Simonsen (siulittaasoq), Karen Ramsøe (siulittaasup tullia), Knud Møller, Hans Kristian Olsen & Abia Abelsen 
Oqaasileriffimmit: Lisathe Møller (allatsi) & Beatrine Heilmann (pisortaq)

Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit: Ane Fleischer, matematikkimi taaguusersuutit ataatsimiissutigineqarneranni ilisimasalittut peqataavoq.

Oqaluuserisassat:

1. Oqaluuserisassat akuerineqarnerat.
2. Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.
3. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
   1. Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit
4. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
   1. Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit
5. Suliat allat:
   1. Paniula
6. Kalaallisut taaguusigassat:
   1. Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-t)
7. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera
8. Tamalaat

Imaqarniliaq

1. Oqaluuserisassat akuerineqarnerat

Oqaluuserisassat akuerineqarput.

2. Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.

22/6-2021 ataatsimiinnermit imaqarniliaq akuerineqarpoq.

3. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
   1. Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit tusaatissatut tiguneqarput.

4. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
   1. Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit tusaatissatut tiguneqarput.

• 06.2021-mi niviarsiaqqap aqqattut Quatsaatsilik ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq. 05.07.2021-mili Quatsaatsilik nukappiaqqat aqqattut ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik akuersissutigaat.
• Nukappiaqqap aqqa Maripaluk ilaasortanit tamarmiullutik tallimaallutik akuersissutigaat.
• Nukappiaqqap aqqa Panuk ilaasortanit tallimaasunit pingasut amerlanerussuteqarlutik
• Nukappiaqqap aqqa Ibbinnguaq ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik
• Nukappiaqqap aqqa Kunnii ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq.

 

5. Suliat allat:
   1. Paniula

Kinguliaq Paniula siuliaqutitut qinnutigineqarpoq. Siuliaqutit kinguliaqutinngortinneqarsinnaapput, kinguliaqutilli siuliaqutinngortinneqassappata tamanna Oqaasiliortut tunngaviusumik aalajangiiffigisussaavaat. Oqaasiliortut eqqartuereerlutik Paniula siuliaqutitut akuersissutigivaat.

Erseqqissaatigisariaqarporli Paniulap siuliaqutitut akuersissutigineqarnera kisimi pineqarmat, kinguliaqutillu allat sinneri siuliaqutinngortinneqarsinnaanerat tunngaviusumik eqqartorneqaranilu aalajangiivigineqanngimmat.

6. Kalaallisut taaguusigassat:
   1. Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-jut) akuerineqarnerat

 

Matematikkimi taaguutit makku akuerineqarput:

Qallunaatut taaguut	Isumasiuut (definition)	Taaguutit Oqaasiliortut akuerisaat
1. akse	den vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystem	kanaartaq siulleq; abscisseakse;
abscisse	x-værdien (førstekoordinaten) i et koordinatsystem	naleraq siulleq; abscisse;
abscisseakse	den vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystem	kanaartaq siulleq; abscisseakse;
addend	tal eller størrelse der skal lægges sammen (adderes) med et andet tal eller en anden størrelse	katitassaq;
addere	finde summen af to eller flere tal eller størrelser	katiterpai;
addition	udtryk for at lægge tal eller størrelser sammen. Resultatet er en sum	katiterineq;
additionsalgoritme	vandret eller lodret algoritme	katiterinermi periuseq;
additionstegn	tegnet + brugt for at angive at den følgende størrelse eller talværdi skal lægges sammen med den foregående	katiterinermut ilisarnaat;
afbilde	afsætte et eller flere punkter eller tegne en graf i et koordinatsystem	takussutissiaraa;
afbildning	forhold mellem to mængder som består i at der for hvert element x i mængden A kan tilordnes et entydigt element y i mængden B	takussutissiineq;
aflæse	finde talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystem	atuarpaa;
aflæsning	aflæse talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystem	atuaaneq;
afrunde	formindske eller forøge en talværdi til en anden værdi efter gældende regler for afrunding	akunnaallisippaa; akunnaallilerpaa;
afrunding	mindske antallet af cifre efter gældende regler	akunnaalliliineq; akunnaallisitsineq;
afrundingsciffer	det ciffer, som er bestemmende for afrundingen	kisitsisitaq akunnaallisitsissut;
afstand	længden mellem to punkter, linjer eller flader. Angives altid som den vinkelrette afstand	isorartussuseq; ungasissuseq;
afsætte	afmærke punkter, linjer mv. på papir el.lign., fx for at løse en algebraisk eller geometrisk opgave	inissippaa;
aftagende	en tilstand hvor noget bliver mindre	milliartortoq; annikilliartortoq;
akse	hver af de to rette linjer, der skærer hinanden vinkelret i et koordinatsystems nulpunkt (0,0)	kanaartaq;
aksiom	udsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logik	aksiomi; isuma tunngaviusoq;
algebra	disciplin hvor der regnes med tal og/eller symboler (fx bogstaver)	algebra;
algebraiske beregning	løsning af en algebraisk opgave ud fra de gældende regler	naatsorsuineq algebraiskiusoq;
algebraiske regler	skal anvendes ved udførelse af regneoperationer fx ved de fire regningsarter og ved regning med symboler (fx symboler)	malittarisassat algebraiskiusut;
algoritme	trinvis beskrivelse af en beregningsmetode	algoritme; kisitsinermi periuseq;
alkvantor	navnet på det logiske matematiske tegn ∀, der betyder ‘for alle’ eller ‘for enhver’	tamanut tunngasoq; alkvantori;
andengradsfunktion	en funktion, der kan skrives på formlen: f(x) = ax² + bx + c hvor a, b og c er reelle tal og a ≠ 0. a kaldes for koefficienten til x², b kaldes for koefficienten til x og c er en konstant	funktioni marloqqiutilik;
andengradsligning	matematisk ligning hvori der indgår en ubekendt i anden potens	assigiissitaq marloqqiutilik; andengradsligningi;
angive	at man skal give en bestemt oplysning. Det kan fx være at angive navnet på en vinkel eller et skæringspunkt mellem to linjer	nalunaarutigaa;
antal	antallet af elementer i en mængde	amerlassutsit; amerlassuseq;
antalsbestemmelse	foretages ved optælling	amerlassutsinik aalajangiineq;
anvendt matematik	brug af matematik til løsning af dagligdags problemer	matematikkip atuuffii;
anvendt statistik	brug af statistik til løsning af dagligdags problemer	statistikkip atuuffii;
arbejdstegning	tegning med mål til brug ved udførelse af en konstruktion, figur el.lign. Er figuren i tre dimensioner skal konstruktionen vises fra flere sider. Tegningen er ikke målfast	najoqqutassatut titartagaq;
areal	størrelsen af en figurs flade. Måles fx i m2 eller km2	annertussuseq;
aritmetik	disciplin der beskæftiger sig med tal og symboler og de grundlæggende regneregler	aritmetiki;
begyndelsespunkt	nulpunktet i et koordinatsystem (0,0)	aallaavik;
beregne	at man skal regne ud, hvad et resultat bliver – og forklare sin udregning	naatsorsorpaa;
beregning	bestemmelse af en størrelse eller værdi ved hjælp af en udregning	naatsorsuineq;
beregningsmetode	metode til at beregne en størrelse eller en værdi	kisitseriaaseq; naatsorsueriaaseq;
bevis	noget som fastslår sandhedsværdien af en påstand eller et fænomen	uppernarsaat;
biimplikation	dobbelt implikation i logik og matematik enten udtrykt som “p er sand, hvis og kun hvis q er sand” eller kortere ”hvis og kun hvis”. Skrives p⇔q eller ⇄	allaqquttussaanngitsoq; biimplikationi;
bijektion	entydig korrespondance mellem to mængder A og B	bijektioni;
billiard	1015 (et ettal efterfulgt af 15 nuller); tusinde billioner	billiardi;
billion	1012 (et ettal efterfulgt af 12 nuller); en million i anden potens	billioni;
blandet tal	størrelse skrevet som et helt tal og en ægte brøk fx 2½	kisitsisit akuleriit;
blokdiagram	et diagram, der viser en fordeling i blokke (rektangler)	blokdiagrammi;
bredde	den ene side i en rektangulær figur. Oftest den korteste	silissuseq;
brudt linje	består af knækkede sammenhængende linjestykker	titarneq napinilik;
brøk	et rationalt tal skrevet på formen a/b (det skal være en vandret streg), hvor a og b er hele tal og b er forskellig fra 0 (tegn for forskellig fra)	avitaq;
brøkdel	en del af en helhed	avitanngorlugu ilamernga;
brøkstreg	vandret eller skrå streg der adskiller tæller og nævner i en brøk. Brøkstreg er også et divisionstegn	avitap titarnera;
brøkstørrelse	værdien af en brøk	avitap angissusaa;
bue	krum linje	qaarajuttoq;
bundt	ensartede genstande, der er samlet i en bunke og holdt sammen	qilertat;
celle	et regneark er opdelt i felter. Hvert af disse felter kaldes for en celle	celle;
centerlinje	et linjestykke, som forbinder 2 cirklers centre	titarneq qeqqatigoortoq;
centervinkel	en vinkel, der har toppunkt i en cirkels centrum	qeqqanit qiverneq;
centicube	en terning af der er præcis 1 cm på hver led – 1 cm3	centicube;
centiliter	en hundrededel (1/100) af en liter (L)	centiliteri;
centimeter	en hundrededel (1/100) af en meter (m)	centimeteri;
chance	sandsynlighed for en hændelse	periarfissaq;
ciffer	titalssystemet består af 10 forskellige cifre 0-9. Alle tal kan skrives ved hjælp af disse cifre	kisitsisitaq;
cirka	anvendes ved afrunding og ved aflæsning af fx en graf, hvor det ikke er muligt at angive den eksakte værdi. Ordet omtrent kan også anvendes	missinga; missaa;
cirkategn	≈ (tilde) symbol for cirka	missingiinermut ilisarnaat;
cirkel	en mængde af punkter, der alle har samme afstand fra et givet fast punkt – cirklens centrum	cirkeli; ammalortoq;
cirkelperiferi	randen af en cirkelskive	ammalortup sinaa; cirkelperiferi;
cirkeludsnit	en del af en cirkelskive, der begrænses af to radier og en cirkelbue, kaldes et cirkeludsnit	cirkelimit kilitaq; ammalortumit kilitaq;
cirkulær	figurer med form som en cirkel eller en ring	cirkelitut ilusilik; ammalortutut ilusilik;
cosinus	trigonometrisk funktion. Cos(v) = hosliggende katete/hypotenusen (vandret brøkstreg og ikke /). For en retvinklet trekant gælder, at kender man to af disse størrelser kan man beregne den tredje større …	cosinusi;
cylinder	en tredimensional figur, hvor top og bund har form som en cirkel, og hvor siderne er lodrette	ulammaarissoq;
cylinderflade	cylinderens krumme overflade	ulammaarissup iigaa;
data	en samling af informationer. Data kan være tal, ord eller billeder	paasissutissat;
datasæt	alle data fra en undersøgelse kaldes et datasæt eller et observationssæt	datat ataatsimoortut; kisitsisit paasissutissat ataatsimoortut;
decimal	et ciffer, der står til højre for kommaet	ilaannakortaq; decimali;
definitionsmængde	de tal, som funktionen er defineret for – skrives Dm	eqimattak aallaavigisaq;
del	del af en helhed	aggorneq;
dele	dele af en helhed. Et andet udtryk for division	agguarpaa;
delmængde	en mængde, hvis elementer alle er indeholdt i en anden mængde	eqimattap ilai immikkoortitat;
deskriptor	værdi der siger noget om de data man analyserer	kisitsit paasissutissiissut;
diagonal	en ret linje, der går fra en vinkelspids til en anden vinkelspids i en polygon uden samtidig at være side i polygonen	diagonali; kipunneq;
diagram	afbildning af sammenhængende talpar	diagrammi;
diameter	et linjestykke i en cirkelskive, der går fra et punkt på periferien gennem centrum til et andet punkt på periferien	diameteri;
differens	resultatet af en subtraktion	nikingassut;
differensmængde	A\B, de elementer i A, som ikke tilhører B	eqimattak nikingassutaasoq;
dimension	et punkt har 0 dimensioner, en linje 1 dimension, en flade to dimensioner og rum 3 dimensioner	annertussutsip uuttuutaa;
distributiv lov	matematisk lov, der gælder for sammenhængende mellem addition og multiplikation fx gælder a(b+c) = ab+ac	agguaassinermut malittarisassaq;
dividend	tallet som ved division skal deles med et andet tal	agguagassaq;
dividere	dele noget i lige store dele – udføre en division	agguarpaa;
divisionsalgoritme		agguaanermi periuseq;
division	regningsart hvor man deler et tal a med et tal b for at se hvor mange gange b er indeholdt i a	agguaaneq;
division med rest	hvis et divisionsstykke ikke går op kan man angive resultatet som hele og en rest	sinneqartitsilluni agguaaneq;
divisionsalgoritme		agguaanermi periuseq;
divisionstegn	symbol, man bruger for at skrive en division /, : eller en vandret brøkstreg	agguaanermut ilisarnaat;
divisor	tallet der skal deles med ved en division	agguaat;
dobbelt	det dobbelte af at tal eller mængde. Tallet eller mængden multipliceres med 2	marloriagaq;
drejning	en flytning hvor alle punkter drejes det samme antal grader om samme punkt	saqitsineq;
drejningscenter	punktet hvorom en drejning foretages	saqitsivik;
drejningsvinkel	antal grader en figur drejes om et punkt	saqitsinerup qivernera;
døgn	24 timer	døgni; ulloq unnuarlu;
eksperiment	forsøg der udføres for at beregne at noget sker	misileraaneq;
eksperimentere		misilerarpaa;
eksponent	værdien der angiver den potens som et tal skal opløftes i	arlaleqqiut; eksponenti;
eksponentiel notation	videnskabelig skrivemåde for meget store og meget små tal. Tallet skrives som et produkt af et decimal mellem 1 og 10 og en titalspotens	eksponentitut allariaaseq; arlaleqqiutitut allariaaseq;
element	objekt i en veldefineret mængde	tangertaq;
ellipse	en plan kurve, hvor summen af afstanden til de to brændpunkter konstant	tumaasaq; ellipse;
encifret		ataatsimik kisitsisitalik;
endeflade	afgrænsning af en rummelig figur	isoq;
ener	ciffer, der står længst til højre i et helt tal	ataasertaq;
enhed	mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention, og som bruges ved målinger fx m, l, kg, millibar og °C	uuttuut;
ens	som har samme udseende, væremåde, indhold el.lign.	assigiit;
ensbenævnte brøker	brøker med samme nævner	avitat assigiinnik ataaniittortallit;
ensliggende	sider der ligger overfor ens vinkler i polygoner kaldes ensliggende	assigiimmik inissisimasut;
ensliggende vinkler	vinkler der har samme højre ben eller venstre ben på sammen skærende linje	qivernerit assigiimmik inissisimasut;
ensvinklet trekant	betegnelsen for trekanter, som har lige store vinkler	pingasunik assigiinnik teqeqqulik;
facit	resultat af en matematisk løsning	inerneq;
faktor	størrelse der indgår i en multiplikation	amerlisaat;
fakultet	produktet af de naturlige tal fra 1 op til et givet tal n. skrives n!	fakulteti;
falsk	man siger et udsagn er falsk, hvis udsagnet ikke er korrekt	eqqunngitsoq;
fart	den hastigheden som et objekt tilbagelægger en afstand i et bestemt tidsrum	ingerlanerup sukkassusia;
felt	afgrænset område, oftest rektangulær del af en flade	iseqqisaq
femkant	plan geometrisk figur der er afgrænset af fem rette linjer	tallimanik teqeqqulik;
Fibonaccis talrække	1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, … Hvert tal i talrækken er summen af de to foregående tal	kisitsisit Fibonaccip tulleriissitaliai;
figur	en figur geometrisk form i to eller tre dimensioner	iluseq;
figurrække	figurer sat i række	ilutsit tulleriiaarnerat;
firesidet	en figur med fire sider fx firkant eller tetraeder	sisamanik saneralik;
firesidet pyramide	en geometrisk figur med en firkant som grundflade, fire trekantede sider samlet i et toppunkt	pyramide sisamanik saneralik;
firkant	plan geometrisk figur der er afgrænset af fire rette linjer	sisamanik teqeqqulik;
fjerdedel	hver af fire lige store dele af en helhed	sisamararterut; kuarti;
flade	en flade i en todimensional figur	isinngasoq;
flademål	måleenhed der bruges til at angive arealstørrelser	isinngasumut uuttuut;
flerledet størrelse	et algebraisk udtryk med plus eller minus mellem leddene	kisitassaq arlalinnik tangertalik;
flytning	flytning af alle punkter i en figur ved at dreje, spejle eller parallelforskyde	nuussineq;
fodpunkt	det punkt hvor en linje rammer en anden linje eller en flade	tuffik;
fordeling	opdeling af en mængde i flere dele	agguataarineq;
fordobling	gøre et antal eller en mængde dobbelt så stor – multiplikation med 2	marloriaatinngortitsineq;
foreningsmængde	de elementer som enten tilhører mængderne A eller B – skrives AᴗB	eqimattani katitani tangertat;
forhold	angivelse af hvor mange gange a er større eller mindre end b – skrives a : b	naleqqiunnerat;
forkorte	man forkorter en brøk ved at dividere tæller og nævner med det samme tal	qumartippaa;
forlænge	man forlænger en brøk ved at multiplicere tæller og nævner med det samme tal	tasitsippaa;
form	beskrivelse af figurer i to eller tre dimensioner	iluseq;
formel	udsagn der udtrykker sammenhængen mellem variable	najoqqutassiaq;
formelsamling	hjælpemiddel inden for matematik eller fysik/kemi i form af en bog eller oplysninger på nettet der indeholder naturvidenskabelige formler	najoqqutassiat;
forskel	differens mellem to tal eller størrelser	assigiinngissut;
forskrift	en ligning, der beskriver en graf i et koordinatsystem eller en fremgangsmåde	malitaq;
forskydning	en metode til at flytte en figur på – parallelforskydning	illikartitsineq;
forsvindingspunkt	punkt i en perspektivtegning, hvor linjer der i virkeligheden er parallelle, mødes og rammer horisontlinjen	toorneq aanngarfik;
fortegn	tegn foran et tal det viser om tallet er positivt eller negativt	siornani ilisarnaat;
fortjeneste	overskud eller udbytte – angives enten i kr. eller procent	iluanaarut;
frekvens	hyppighed angivet i procent	akulikissuseq; frekvensi;
funktion	funktion viser sammenhæng mellem forskellige størrelser x og y. Til enhver x-værdi svarer der en og kun en y-værdi	funktioni;
fællesmængde	mængden af elementer der er fælles for to eller flere mængder fx A∩B	eqimattani tangertat ataatsimoorussat;
fællesnævner	brøker med samme nævner	ataaniittortaq assigiiusoq;
førsteakse	den vandrette akse i et koordinatsystem – x-aksen	kanaartaq siulleq; kanaartat siulliat;
førstekoordinat	x-værdien i et koordinatsæt. Det tal, der kan aflæses på førsteaksen	naleraq siulleq;
gange	foretage en multiplikation	gangerpaa; amerlisarpaa;
gangestykke	regnestykke hvor to eller flere størrelser multipliceres (ganges) med hinanden	amerlisagaq; amerlisagassaq;
gennemsnit	summen af alle observationer divideret med antallet af observationer	agguaqatigiissitsineq;
gennemsnitslinje	en linje i et diagram, der viser gennemsnittet	agguaqatigiissitsinerup titarnera;
geometri	den del af matematikken, der beskæftiger sig med figurer og de regler, der gælder for dem	geometri;
geometrisk begreb	en entydig definition af geometriske figur eller regel	taaguut geometriskiusoq;
geometrisk figur	to- eller tredimensionale figur	iluseq geometriskiusoq;
geometrisk tegning	tegning/konstruktion af en geometrisk figur efter en forskrift	titartagaq geometriskiusoq;
gitter	vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden. Bruges til skemaer ved opskrivning af data og i et koordinatsystem	ungaluusat;
gitterpunkt	et punkt i et koordinatsystem, hvor koordinaterne er hele tal	ungaluusani naapiffik;
gode venner	to tal hvis deres sum er 10	ikinngutigiit;
grad	polynomiers og ligningers grad	arlaleqqiut;
grad	et mål for temperatur	gradi;
grad	et mål for størrelsen af en vinkel. Gradtallet måles med en vinkelmåler	gradi;
graf	billede i et koordinatsystem af forholdet mellem to størrelser	naleqqiiffimmi titartagaq; grafi;
grafisk afbildning	afsætning af punkter i et koordinatsystem	takussutissiaq grafiskiusoq;
gram	måleenhed for masse og vægt, defineret som en tusindedel af 1 kilogram	grammi;
grundflade	bundfladen i en rumlig figur	nataaq;
grundlinje	en side i en plan geometrisk figur ofte i forbindelse med en højde	atsineq;
grundmængde	værdier som kan indsættes på den variable plads i et åbent udsagn	eqimattak aallaavigisaq;
grundmønster	den del af et mønster, der gentages i hele mønstret	allak tunngaviusoq;
grundplan	tegning af en geometrisk figur set ovenfra	tunngaviata titartarnera;
grundsætning	udsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logik	aksiomi; isuma tunngaviusoq;
grundtal	det tal, som ligger til grund for et talsystem fx 10 i titalssystemet og 2 i totalssystemet. Kan også anvendes i forbindelse med potenser og logaritmer	kisitsit tunngavik;
grupperet fordeling	talmateriale opdelt i intervaller	ataatsimoortukkaanut agguataarineq;
grænse	giver kun mening i forbindelse med beregning af grænseværdi	killeq;
gunstig udfald	de udfald, der tilgodeser et eksperiment	eqquuttumik pisinnaasut;
halvering	gøre noget halvt så stort	qeqqatigut avitsineq;
halvkugle	halvdelen af en hel kugle	ammallorissoq affaq;
halvlinje	den del af en linje, der ligger på den ene side af et fast punkt P på linjen	titarneq affaq;
halvplan	halvdelen af en hel plan delt ved en ret linje	toqqissup affaa;
halvåbent interval	sammenhængende talmængde inden for de reelle tal hvor kun det ene endepunkt tæller med	intervalip illua ammasoq;
handelsregning	beregninger i forbindelser med køb og salg af varer	niuernermi kisitsineq;
hastighed	beskriver hvor langt et legeme bevæger sig i et bestemt tidsrum fx km/t, m/sek	sukkassuseq;
hele tal	alle positive og negative hele tal inkl. 0 – benævnes Z	kisitsisit ilivitsut;
herons formel	viser en sammenhæng mellem sidelængderne a, b og c i en trekant og trekantens areal T	heronip najoqqutassiaa;
histogram	diagram der illustrerer intervalhyppighed eller intervalfrekvens i et datasæt. Kaldes også et søjlediagram	histogrammi;
hjælpelinje	en linje der indtegnes i en geometrisk figur til hjælp ved beregninger og tegninger	titarneq ikiuut;
horisontlinje	den vandrette linje, der viser horisonten i en perspektivtegning – går gennem de to forsvindingspunkter	killingusaap titarnera;
Hundred; hundrede	skrives 100	hundrede; hunnoruju;
hundrededel	en hel delt i hundrede dele. hundrededele står på anden plads efter kommaet i et decimaltal	hundrederarterut; hunnorujorarterut
hundreder	det tredje tal fra venstre i et helt tal og det tredje tal til venstre fra kommaet i et decimaltal angiver, hvor mange hundreder, der er i tallet	hundredertat; hundredit; hunnorujut;
hydrotermfigur	et diagram – et søjlediagram og en kurve, der viser mængden af nedbør og den gennemsnitlige temperatur for årets måneder	hydrotermip titartarnera; hydrotermfiguri;
hyperbel	grafen for en omvendt proportionalitet – y=a/x, x ≠ 0	hyperbeli;
hypotenuse	siden overfor den rette vinkel i en retvinklet trekant	hypotenuse;
hyppighed	antal gange en observation forekommer i et observationssæt	takkutikulassuseq;

7. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera

Ulloq 15/9-2021 tulliani ataatsimiiffiussaaq.

 

8. Tamalaat

Ataatsimiinnermi peqataasut:

Mariia Simonsen, siulittaasoq

Karen Ramsøe, siulittaasup tullia

Hans Kristian Olsen, ilaasortaq

Abia Abelsen, ilaasortaq

Knud Møller, ilaasortaq