Oqaasiliortut ataatsimiinnerat 07.06.2019 nal. 13.00-15.00
Peqataasut:
Oqaasiliortunit: Mariia Simonsen, Juaaka Lyberth, Hans Kristian Olsen aamma Karen Ramsøe
Oqaasileriffimmit: Lisathe Møller, Katti Frederiksen (KF).
1. Oqaluuserisassat akuerineqarput.
2. Oqaasiliortut 4/4-2019 ataatsimiinnerannit imaqarniliaq Oqaasiliortut akuersissutigaat.
3. Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
Oqaasileriffimmit paasissutissat
1. Oqaasileriffiup aappaagumut aningaasartuutissatut missingiussaa Naalakkersuisoqarfimmut tunniunneqarsimalerpoq. Massakkut aningaasaliissutaasut saniatigut aningaasat retskrivningsordbogimut aamma taaguutinik ineriartortitsinissamut atugassat 1.340.450 kr aappaagumut aningaasaliissutissatut kissaatigineqarput.
2. Arctic Funders aningaasanik 500.000 kr. missaaniittunik qinnuteqarfiginikuuavut. Aningaasat atorneqassapput ordbogitoqqat assigiinngitsut pigisavut ataatsimoortillugit digitalikkut iserfigineqarsinnaanngortinnissaannut. Elektronisk(historisk) leksikon.
3. Juridisk ordbogiliornissamut aningaasat EU-mut qinnutigisat suli tusagaqarfiginngilavut, taamaattorli danskit juridisk ordbogianiittut oqaatsit qupperarneqarsinnaasut (opslagsord) atorsinnaagivut ilisimatinneqarnikuuvugut. Danskisut definitionit atoqquneqanngillat, kalaallisuunngortissinnaavagulli. Tamanna pillugu jurastudiami lektori naapeqatigisussaavarput qanorlu alloriaqqinnissamik aalajangiussilluta.
4. Nunat Avannaamioqatigiit netværksmødeqartussanngorput maani Nuummi aggustip 25.-29-anut. Ulloq ataaseq affarlu ataatsimiittoqassooq, programmimik suli tigusaqanngilagut, taamaattorli nunani pineqartuni Oqaasiliortut qanoq ingerlanerat eqqartorneqassasoq naatsorsuutigaarput. Nalinginnaasumik nunani allani naapikkaangata allatsi peqatassarpoq, massakkulli Nuummiileriarmata Oqaasiliortunit peqataasoqarnissaa kissaatigineqarpa?
4. Ilaasortanit siunnersuutit
Soqanngilaq.
5. Aternik akuersineq
a) Ataatsimiinnerup siulianit (4/4-7/6) inuit aqqi e-mailikkut akuersissutigineqartut:
• Kaava 7/6-2019 nukappiaqqat aqqatut akuersissutigineqarpoq.
• Anori 22/5-2019 niviarsiaqqat aqqatut akuersissutigineqarpoq. Nukappiaqqat atiattut akuerisaareerpoq.
• Karlu 13/5-2019 nukappiaqqat aqqatut akuersissutigineqarpoq.
• Aarna 3/5-2019 niviarsiaqqat aqqatut akuersissutigineqarpoq.
• Pamiila 24/4-2019 niviarsiaqqat aqqatut akuersissutigineqarpoq.
6. Aalajangiiffissat allat
6a. Qallunaatut taaguutit psykisk sygdomip (tarnikkut nappaatip) aamma psykisk sygip (tarnikkut napparsimasup) kalaallisut taaguutaat allanngortinneqaqqullugit Inuit isumaliortaatsimikkut napparsimasut innarluuteqartullu sugisaasa peqatigiiffiat Sugisaq Oqaasiliortunut saaffiginnissuteqarpoq. Sugisap siunnersuutigaa psykisk sygdom isumaliortaatsikkut nappaammik taaguuteqalissasoq kiisalu psykisk syg isumaliortaatsikkut napparsimasumik taaguuteqalerluni. Oqaasiliortut eqqartuereerlutik aalajangiuppaat taaguutitut sungiusimaneqareersut tarnikkut nappaat aamma tarnikkut napparsimasoq allanngortinneqassanngitsut. Tamatumunnga tunngavigineqarpoq piffissaasorineqanngimmat taaguutit sungiusimaneqartut allanngortinneqarnissaannut. Oqaasiliortut isumaqarput taaguutinik sungiusimaneqartunik allanngortitsissagaanni tunngavilersuutit pitsaanerusariaqartut misigissutsinut tunngavallaaratik.
6b. Saaffiginnissutigineqarpoq Centrale Arktiske Højsø, Det Arktiske Ocean aamma Ishavet ataatsi-mut Issittup Imaanik taaguuteqarnersut.
Imartarujussuaq avannaarsuaniittoq qallunaatut taaguuteqarpoq Det Arktiske Ocean aamma Ishavet, kalaallisut Issittup Imaanik taaguuteqarluni. Central Arktiske Højsø suli kalaallisut taaguuteqanngilaq. Oqaasiliortut eqqartuereerlutik aalajangiuppaat imartaq tamanna ima taaguuserneqassasoq: Qalasersuup Imartaa. Taaguulli susassalinnut tusarniaassutigineqaqqaassaaq, ukununnga: Nutserisoqarfik, Aalisarnermut Naalakkersuisoqarfik kiisalu Nunat Allanut Naalakkersuisoqarfik.
6c. Oqaasersiaq scooteri kinaassusersiutit siulliannik ataasersiutaatillugu qanoq kalaallisut taaguuteqassanersoq saaffiginnittoqarnera tunngavigalugu Oqaasiliortut eqqartorpaat. Oqaasersiat motoorillit allat assigalugit scooterit ataatsit qasseersiutaassapput, soorlu biilit, sikkilit, traktorit ass.. Taamaattumik scooterit siulliannik ataasersiutaallutik ima taaneqartasapput: scooterikka.
6d. Taaguutit bæredygtighed aamma bæredygtig kalaallisut arlalinnik taaguuteqartinneqartoq pillugu kingullermik ataatsimiiinnermi eqqartuineq nanginneqarpoq. Piujuartitsineq aamma nungusaataanngitsumik tamarmik atorsinnaapput, kisianni pineqartunut assigiinngitsunut immikkoortinneqartariaqarlutik. Taaguutit sorliit sumut tunngatillugu atorneqartassanersut immikkoortiterisoqareerpat uterfigineqasaaq.
6e. Taaguutit isertitanut tunngasut Naatsorsueqqissaartarfimmit suliarineqarsimasut Oqaasiliortunut akuerisassanngorlugit saaffiginnissutigineqarput.
Isertitat taaguutaat makku Oqaasiliortunit akuersissutigineqarput:
| Term – Taaguut | Definition – Nassuiaat | Bemærkninger – Immikkut maluginiaqqusat | Kilde – Najoqqutaq |
| isertitat tamarmiusut | Inuit imaluunniit inoqutigiit tamakkiisumik isertitaat, isertitat suli akileraaruteqaataanngitsut. | Isertitanut tamarmiusunut taamaallaat ilanngunneqarput, nammineerluni nalunaarsuinermut ilanngunneqartut, akileraartarnermut attuumassuteqartut. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik |
| bruttoindkomst | En persons eller en husstands samlede indkomst før skattebetaling. | Bruttoindkomsten inkluderer kun de indkomsttyper, der fremgår af selvangivelsen, og som er af skattemæssig interesse. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
| isertitat akileraaruteqaataa-sussat | Isertitat akileraaruteqaataasussat tassaapput akileraartarnermut inatsisit malillugit akileraaruteqaataasussat. | Isertitat akileraaruteqaataasussat tunngavigalugit tamakkiisumik akileraarutit naatsorsorneqartarput. Inatsisit malillugit ilanngaatissaq isertitanit peereerpat akileraartoqassaaq, isertitat akileraarutaasussat naatsorsorneri allaffissornikkut aqutsinermi atorneqarnerusarput. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik |
| skattepligtig indkomst | Den skattepligtige indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. | Den skattepligtige indkomst beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra bruttoindkomsten. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
| isertitat akileraaruteqaataa-reersut | Isertitat akileraaruteqareersut tassaapput isertitaanniit tamarmiusuniit akileraaruteqareernermi isertitat, isertitat akileraaruseriikkat takutippaat inuk qanoq annertutigisumik atuisinnaanersoq. | Isertitat akileraaruteqareersut inuit isertitaat pillugit kisitsisitigut paasissutissanut taamaallaat atorneqarsinnaavoq. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik |
| indkomst efter skat | Indkomst efter skat beregnes ved at trække den endelige slutskat fra bruttoindkomsten, og begrebet beskriver derfor, hvor meget en person reelt har til rådighed. | Indkomst efter skat er et indkomstbegreb, der kun benyttes i den personorienterede indkomststatistik. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
| isertitat atoriaannaat | Inoqutigiit isertitaat akileraaruteqaataareersut isumaginninnikkut tapiissutit akileraaruteqaataasussaanngitsut ilanngullugit, assersuutigalugu ineqarnermut tapisiat. | Isertitat atoriaannaat inoqutigiit atuisinnaanerannik ersersitsinerpaajusutut nalilerneqarpoq. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik |
| disponibel indkomst | Den samlede husstandsindkomst fratrukket skatter og tillagt ikke-skattepligtige sociale ydelser såsom boligsikring. | Den disponible indkomst anses for at give det mest fyldestgørende billede af en husstands reelle forbrugsmuligheder. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
| isertitat pisissutaasinnaasut | Isertitat qaffasissusaasa aamma akit qaffasissusaasa ataqatigiinnerat isertitanut pisissutaasinnaasunut tunngassuteqarpoq. Isertitat qaffakkaangata atuinissamut periarfissat aamma qaffattarput, akerlianik akit qaffakkaangata atuinissamut periarfissat annikillisarput. | Isertitat qaffarnerat akinit qaffasinneruppat oqartoqartarpoq isertitat pisissutaasinnaasut qaffattut. Akerlianik akit qaffarnerat isertitanit qaffasinneruppat isertitat pisissutaasinnaasut appartarput. Isertitat pisissutaasinnaasut takutippaat agguaqatigiissillugu innutaasut atuinissamut periarfissaat, agguaqatigiissillugu atueriaatsip akillu allanngorarnerisa nunami tamarmi isertitanut imminnut qanoq attuumassuseqarnerat eqqarsaatigalugu. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik |
| realindkomst | Forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau og er således et udtryk for de reelle forbrugsmuligheder. En stigning i indkomsterne forøger forbrugs-mulighederne, mens prisstigninger – inflation – omvendt begrænser mulighederne for forbrug. | Realindkomsten vil derfor stige, hvis væksten i indkomster er højere end prisstigningerne, og købekraften siges da at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. Realindkomsten er et overordnet gennemsnitsmål for befolkningens forbrugsmuligheder, hvor gennemsnitsindkomsterne på landsplan sættes i forhold til prisændringerne i en gennemsnitlig forbrugssammensætning. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
| Term – Taaguut | Definition – Nassuiaat | Bemærkninger – Immikkut maluginiaqqusat | Kilde – Najoqqutaq |
| decilit | Nalit assigiinngitsut angissusaat tunngavigalugit suliarineqarsimasut qulinut agguarneri deciiliupput. Deciilini nalit annertoqatigiittarput. Deciili 1-imiittut minnerpaamik 10 pct.-nik naleqarput, tulliullutik deciili 2-miittut 10 pct.-it tulliuttut ilaalu ilanngullugit. Isertitat deciilinut agguarneqartarput, deciilip iluani isertitat agguaqatigiissillugit imaluunniit deciilip iluani annerpaamik isertitatut. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik | |
| decilsæt | Et decilsæt findes ved at sortere de observerede værdier efter størrelse og derefter opdele dem i 10 delmængder – kaldet deciler – med samme antal observationer. 1. decil er da mængden af observationer med de 10 pct. laveste værdier, 2. decil er de følgende 10 pct. og så fremdeles. Indkomster fordelt på deciler opgøres enten som gennemsnittet inden for decilen eller som den maksimale indkomst inden for decilen. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
| Term – Taaguut | Definition – Nassuiaat | Bemærkninger – Immikkut maluginiaqqusat | Kilde – Najoqqutaq | |
| gini-koefficienti | Gini-koefficientip isertitat assigiinnginnerat ersersippaa – Gini-koefficienti annertusiartortillugit isertitat nikingassusaat angineruleriartortarpoq.Nunanut tamalaanut gini-koefficienti atorlugu sanilliussiniarluni inoqutigiit isertitaasa atoriaannaat naligiissinneri naatsorsuinermi atorneqartarput. | Gini-koefficienti pillugu nassuiaasiaq eqqoqqissaartoq Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, 1999-imi atuarneqarsinnaavoq. Nassuiaat qallunaatut allassimavoq. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik | |
| gini-koefficient | Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed – jo højere værdi, desto større ulighed.For at gøre det muligt at sammenligne internationalt beregnes Gini-koefficienten ud fra de ækvivalerede disponible husstandsindkomster. | En præcis definition af gini-koefficienten kan eksempelvis findes i Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, 1999. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen | |
| ratio-80/20 | Ratio-80/20 tassaavoq isertitaqarnerpaat 20 pct.-iisa aamma isertitakinnerpaat 20 pct.-iisa ataqatigiinnerat.Nunanut tamalaanut ratio-80/20 atorlugu sanilliussiniarluni inoqutigiit isertitaat atoriaannaat naligiissillugit naatsorsuinermi inuup isertitaanut tulluarsarlugit atorneqartarput. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik | ||
| ratio-80/20 | Ratio-80/20 angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster.For at gøre det muligt at sammenligne med internationale opgørelser beregnes ratio-80/20 på baggrund af de ækvivalerede disponible husstandsindkomster på personniveau. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen | ||
| Term – Taaguut | Definition – Nassuiaat | Bemærkninger – Immikkut maluginiaqqusat | Kilde – Najoqqutaq | |
| isertitat naligiissinnerat | Atuinissamut periarfissat pillugit eqqornerusumik sanilliussisoqarnissaa anguniarlugu inoqutigiit isertitaasa naligiissinnerat atorlugu sanilliussisoqartarpoq, inoqutigiit qanoq amerlatigisunik inuttaqarnersut aamma katitigaaneri qanoq isikkoqarnersut apeqqutaatinneqarlutik. Inoqutigiit isertitaat isertitat naligiissinnerisa inoqutigiit katitigaanerinut assingusumik oqimaalutaammik agguarlugit isertitat naligiissinnerat naatsorsorneqartarpoq. | Oqimaalutaq OECD standard malillugu naatsorsorneqartarpoq. 1) inoqutigiinni inersimasoq siulleq 1-imik oqimaassusilerneqartarpoq. Allanik inersimasoqaraangat inersimasut tulliuttut 0,5-imik oqimaassusilerneqartarput, meeraq ataaseq 0,3-mik oqimaassusilerneqartarluni. 2) Isertitat naligiissinnerat naatsorsorneqartarput inoqutigiit oqimaalutarneri katillugit. Inoqutigiit marlunnik inersimasortallit pingasunillu meerartallit isertitaasa naligiissinnerat ima naatsorsorneqassaaq 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4, inoqutigiit ataatsimik meeraqanngitsumik inersimasulik 1-imik oqimaalutaqartoq. Inoqutigiit taakku 300.000 kr.-inik aamma 150.000 kr.-inik isertitaqarsimagunik isertitaasa naligiissinnerat ima isikkoqassapput 300.000 kr./2,4 = 125.000 kr. aamma 150.000 kr./1 = 150.000 kr. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik | |
| ækvivalens-indkomster | For at kunne foretage mere retvisende sammenligninger af de reelle forbrugs-muligheder er det blevet valgt at opgøre husstandenes ækvivalens-indkomster, hvor der tages højde for størrelse og sammensætning af den enkelte husstand. Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere en husstands samlede indkomst med en given ækvivalensvægt, der afspejler husstandens sammensætning. | Til beregning af denne vægt anvendes OECDs standard, hvor den første voksne person i husstanden vægter 1) Eventuelt andre voksne vægter hver 0,5, mens alle børn hver vægter 0,3. 2) Ækvivalens-vægten for en given husstand beregnes da ved at summere de enkelte personers vægte. Således har en husstand med to voksne og tre børn ækvivalensvægten 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4, mens en husstand med én voksen uden børn har vægten 1. Har de to husstande indkomster på henholdsvis 300.000 kr. og 150.000 kr. vil de respektive ækvivalens-indkomster således være henholdsvis 300.000 kr./2,4 = 125.000 kr. og 150.000 kr./1 = 150.000 kr. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen | |
| isertitat medianiat | Inuit 99-it isertitaasa annertussaat malillugit tulleriiaaraanni, isertitat medianerissavaat tulleriiaarinermi nr. 50. Isertat tulleriiaarnerisa affaat medianimit isertitakinnerupput, affaasa aappaat isertitaqarnerusut.Isertitat annersaasa minnerpaallu akornanni qeqqaniittoq. | Naatsorsueqqissaartarfik, Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik | |
| indkomst median | Hvis man opstiller en gruppe på 99 indkomstmodtagere rangordnet efter størrelsen på deres indkomst, da vil medianindkomsten være indkomst nr. 50. Det vil sige, at halvdelen af gruppen tjener mindre end medianindkomsten, mens den anden halvdel tjener mere end medianindkomsten.Indkomst median er den indkomst, hvor præcis er i midten af højest og lavest indkomst. | Grønlands Statistik, Skattestyrelsen |
7. Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
Killiffilersuutit suliarinerisa sumut killinnerat KF-ip nassuiaatigaa. Uniffilersuineq suli ingerlavoq, ukiamullu taanna ingerlanneqaqqereeruni naammassinissaanut piareeriaannanngussaaq.
8. Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera
Tulliani ataatsimiinnissaq septembarip qeqqata missaani pissaaq. Ulloq sorliussasoq Doodlekkut taasissutigineqassaaq.
9. Tamalaat.
Soqanngilaq.
Ataatsimiinnermi peqataasut:
Mariia Simonsen, siulittaasoq
Juaaka Lyberth, ilaasortaq
Hans Kristian Olsen, ilaasortaq
Karen Ramsøe, ilaasortaq
Oqaasiliortunut ilaasortap Knud Møllerip uani ataatsimiinermi peqataanngitsup imaqarniliaq atuarsimallugu nalunaarutigaa