Warning: Undefined array key "n" in /home/oqaa/public_html/wp-content/plugins/oqaa/names.php on line 370
Deprecated: trim(): Passing null to parameter #1 ($string) of type string is deprecated in /home/oqaa/public_html/wp-content/plugins/oqaa/names.php on line 370
Matchende navne
Fandt 130 matchende navne:A | E | I | K | M | N | O | P | Q | S | T | U
| Navn | ☼ | Europæisk | Gammel retskrivning | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Navn | ☼ | Europæisk | Gammel retskrivning | |||
| A | ||||||
| ▸ | Aaju | Vestgrønlandsk | Âjo | |||
| Pludrenavn. Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn. Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv. Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8. | ||||||
| ▸ | Aajunnguaq | Vestgrønlandsk | Âjúnguaĸ | |||
| Pludrenavn. Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn. Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv. Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4. | ||||||
| Aama | Thule Vestgrønlandsk | Auma | ||||
| Aannguaq | Vestgrønlandsk | Ãnguaĸ | ||||
| Aaruna | Thule Vestgrønlandsk | Âruna | ||||
| Ajaaja | Vestgrønlandsk | Ajâja | ||||
| Aka | Vestgrønlandsk | Aka | ||||
| ▸ | Akannguaq | Vestgrønlandsk | Akánguaĸ | |||
| Pludrenavn. Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille). | ||||||
| Akik | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Akik | ||||
| ▸ | Akisooq | Vestgrønlandsk | Akisôκ | |||
| Den dyrebare. | ||||||
| Alasuaq | Vestgrønlandsk | Alasuaĸ | ||||
| Amaalik | Vestgrønlandsk | Amâlik | ||||
| Aneerajik | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Anêrajik | ||||
| Angajooraq | Vestgrønlandsk | Angajôraĸ | ||||
| Angaju | Vestgrønlandsk | Angajo | ||||
| Angajulleq | Vestgrønlandsk | Angajugdleĸ | ||||
| ▸ | Angerla | Vestgrønlandsk | Angerdla | |||
| Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori. Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne. Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag. | ||||||
| Angerlannguaq | Vestgrønlandsk | Angerdlánguaĸ | ||||
| ▸ | Angerlartoq | Vestgrønlandsk | Angerdlartoĸ | |||
| 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq. 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq. Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte). | ||||||
| Apannguaq | Vestgrønlandsk | Apánguaĸ | ||||
| Appa | Vestgrønlandsk | Agpa | ||||
| ▸ | Apunnguaq | Vestgrønlandsk | Apúnguaκ | |||
| Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu. | ||||||
| ▸ | Aputsiaq | Vestgrønlandsk | Aputsiaĸ | |||
| Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq. Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte. | ||||||
| Aqaatilik | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Aĸautilik | ||||
| ▸ | Aqissiaq | Thule Vestgrønlandsk | Aĸigssiaĸ | |||
| Sagnnavn. Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.) Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling) Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12. | ||||||
| ▸ | Ari | Vestgrønlandsk | Are | |||
| Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede). | ||||||
| Arivaraq | Vestgrønlandsk | Arivaraĸ | ||||
| Asiaq | Vestgrønlandsk | Asiaĸ | ||||
| Avalak | Vestgrønlandsk | Avalak | ||||
| Avalequt | Vestgrønlandsk | Avaleĸut | ||||
| E | ||||||
| Eqqumaq | Vestgrønlandsk | Erĸumaĸ | ||||
| Ernguta | Vestgrønlandsk | |||||
| I | ||||||
| Iinnguaq | Vestgrønlandsk | Ĩnguaĸ | ||||
| Ikinngut | Vestgrønlandsk | Ikíngut | ||||
| Ilaatsoq | Thule Vestgrønlandsk | Ilaitsoĸ | ||||
| Inequ | Vestgrønlandsk | Ineĸo | ||||
| Inequnaaluk | Vestgrønlandsk | Ineĸunâluk | ||||
| Inooraq | Vestgrønlandsk | Inôraĸ | ||||
| Inuinnaq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Inuínaĸ | ||||
| Inuk | Vestgrønlandsk | Inuk | ||||
| Inukkuluk | Vestgrønlandsk | Inúkuluk | ||||
| Inungasoq | Vestgrønlandsk | Inungassoĸ | ||||
| ▸ | Ivaaq | Vestgrønlandsk | Ivâĸ | |||
| Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq). Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4. | ||||||
| K | ||||||
| Kaaka | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Kâka | ||||
| ▸ | Kajoq | Thule Vestgrønlandsk | Kajoκ | |||
| 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| ▸ | Kaju | Thule Vestgrønlandsk | Kajo | |||
| Kortform. kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer. Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun) Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn). | ||||||
| Kassoq | Vestgrønlandsk | Kagssoĸ | ||||
| Kuka | Vestgrønlandsk | Kuka | ||||
| Kukku | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Kúko | ||||
| ▸ | Kuluk | Vestgrønlandsk | Kuluk | |||
| Oprindeligt kælenavn Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne). Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv. Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv. Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv. Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24. | ||||||
| Kulunnguaq | Vestgrønlandsk | Kulúnguaĸ | ||||
| Kuuka | Vestgrønlandsk | Kûka | ||||
| M | ||||||
| ▸ | Maannguaq | Vestgrønlandsk | Mãnguaĸ | |||
| Kælenavn. af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’. Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd). Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7. | ||||||
| Majuutaq | Vestgrønlandsk | Majûtaĸ | ||||
| ▸ | Masik | Vestgrønlandsk | Masik | |||
| En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Masik hører til den sidstnævnte kategori, og er betegnelsen for en tværstang på kajakdækket der ligger lige umiddelbart før kajakringen. I Samuel Kleinschmidts "Den Grønlandske Ordbog" fra 1871 (s. 204), findes følgende forklaring: "Masik 1) En Gjælle (i en Fisk eller Krabbe eller andet levende, som aander ved Gjæller) ... 2) Det buede Tværtræ foran ringen i en Kajak (saaledes benævnt ved Sammenligning med en Fisks Gjællebue)." Masik som betegnelse for både gælle og tværstang i kajak findes i de fleste Inuit dialekter. Andre traditionelle navne hentet fra kajakken og dens udrustning er bl.a.: Norsaq (kastetræ til harpun), Avataq (fangstblære), Kujaaq (køl), Tuilik (helpels til kajakbrug), Paajuk (den roende (i kajak)) osv. Antal navnebærere: Masik 5. Alle født i 1990-erne. | ||||||
| Meeraq | Vestgrønlandsk | Mêraĸ | ||||
| Miki | Vestgrønlandsk | Mike | ||||
| Mikisoq | Vestgrønlandsk | Mikissoĸ | ||||
| Mineq | Vestgrønlandsk | Mineĸ | ||||
| N | ||||||
| Naatsoq | Vestgrønlandsk | Naitsoĸ | ||||
| ▸ | Napaartoq | Vestgrønlandsk | Napârtoĸ | |||
| Plantenavn. ‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ. Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5. | ||||||
| Nasaasaq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Nasaussaĸ | ||||
| Nataaq | SydgrønlandskVestgrønlandsk | Natâĸ | ||||
| ▸ | Nuka | Vestgrønlandsk | Nuka | |||
| Slægstskabsbetegnelse. Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste. | ||||||
| ▸ | Nukaaka | Vestgrønlandsk | Nukâka | |||
| Slægtskabsbetegnelse. fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne. I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka , hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste. Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt. Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage. Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka. | ||||||
| Nukaarannguaq | Vestgrønlandsk | Nukâránguaĸ | ||||
| Nukaaraq | Vestgrønlandsk | Nukâraĸ | ||||
| Nukannguaq | Vestgrønlandsk | Nukánguaĸ | ||||
| Nukanunnguaq | Vestgrønlandsk | Nukanúnguaĸ | ||||
| Nukarleq | Vestgrønlandsk | Nukardleĸ | ||||
| Nukarliaq | Vestgrønlandsk | Nukardliaĸ | ||||
| Nukartaa | Vestgrønlandsk | Nukartâ | ||||
| Nukartaaq | Vestgrønlandsk | Nukartâĸ | ||||
| Nukatsaaq | Vestgrønlandsk | Nukatsâĸ | ||||
| Nungu | Vestgrønlandsk | Nungo | ||||
| Nunni | Vestgrønlandsk | Núne | ||||
| Nunnu | Vestgrønlandsk | Núno | ||||
| Nuunu | Vestgrønlandsk | Nûno | ||||
| Nuunuuta | Vestgrønlandsk | Nûnûta | ||||
| O | ||||||
| Oqqapia | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Orĸapia | ||||
| Orliina | Vestgrønlandsk | Ordlîna | ||||
| P | ||||||
| Pakkutaq | Vestgrønlandsk | Pákutaĸ | ||||
| ▸ | Palleq | Thule Vestgrønlandsk | Patdleκ | |||
| Plantenavn. Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet. Variant: Pallipaluk (Lille P.). Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4. | ||||||
| Pikinnguaq | Vestgrønlandsk | Pikínguaĸ | ||||
| ▸ | Pilu | Vestgrønlandsk | Pilo | |||
| Plantenavn. Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11. | ||||||
| ▸ | Pilutaq | Vestgrønlandsk | Pilutaĸ | |||
| Plantenavn. Blad. Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43 Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11. | ||||||
| Pituaq | Vestgrønlandsk | Pituaĸ | ||||
| Q | ||||||
| Qaamaq | Vestgrønlandsk | K'aumaĸ | ||||
| Qissisaq | Vestgrønlandsk | K'íssissaĸ | ||||
| ▸ | Qivioq | Vestgrønlandsk | K'ivioĸ | |||
| Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster. Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne). | ||||||
| ▸ | Qunerna | Vestgrønlandsk | K'unerna | |||
| en man finder sød, en man finder smuk. Fra ordet: quneq (forkortelse af (ine)qunaaq). Har samme stamme som: Qunaaq og Qunerseeq (den søde, den smukke) og Quneqitooq der betyder 'den meget smukke' som i 1880-erne var et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq). Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke). | ||||||
| S | ||||||
| Saamaq | Vestgrønlandsk | Saimaĸ | ||||
| Saamik | Thule Vestgrønlandsk | Sâmik | ||||
| Satorina | Vestgrønlandsk | Satorina | ||||
| Seqineq | Vestgrønlandsk | Seĸineĸ | ||||
| ▸ | Sikkersoq | Vestgrønlandsk | Sivkersoĸ | |||
| Plantenavn. "den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter". Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21. | ||||||
| Sikki | Vestgrønlandsk | Sivke | ||||
| Sinnii | Vestgrønlandsk | Sivnê | ||||
| Sinniisoq | Vestgrønlandsk | Sivnîssoĸ | ||||
| ▸ | Siuana | Vestgrønlandsk | Sujuana | |||
| Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk) , samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre. Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe. Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'. Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn. | ||||||
| Sorlak | Vestgrønlandsk | Sordlak | ||||
| Sorlannguaq | Vestgrønlandsk | Sordlánguaĸ | ||||
| Suloraq | Vestgrønlandsk | Suloraĸ | ||||
| Suluk | Vestgrønlandsk | Suluk | ||||
| Sunavana | Vestgrønlandsk | Sunavana | ||||
| T | ||||||
| Tajaq | Vestgrønlandsk | Tajaĸ | ||||
| Tassuana | Vestgrønlandsk | Tássuana | ||||
| Tuapak | Vestgrønlandsk | Tuapak | ||||
| Tukuma | Vestgrønlandsk | |||||
| ▸ | Tukumaq | Vestgrønlandsk | Tukumaĸ | |||
| 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma. Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi. Se også under pigenavnet Tukummeq. Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005. | ||||||
| Tungutsiiannguaq | Vestgrønlandsk | Tungutsîánguaĸ | ||||
| Tungutsiiaq | Vestgrønlandsk | Tungutsîaĸ | ||||
| Tuujuk | Vestgrønlandsk | Tûjuk | ||||
| Tuukkaq | Vestgrønlandsk | Tũkaĸ | ||||
| Tuullik | Vestgrønlandsk | Tûgdlik | ||||
| U | ||||||
| Uerana | Vestgrønlandsk | Uverana | ||||
| Uilulaq | Vestgrønlandsk | Uilulaĸ | ||||
| Ujarak | Thule Vestgrønlandsk | Ujarak | ||||
| Ujarneq | Østgrønlandsk Vestgrønlandsk | Ujarneĸ | ||||
| Ujoru | Vestgrønlandsk | Ujoro | ||||
| Ukaleq | Vestgrønlandsk | Ukaleĸ | ||||
| Ukaliusi | Vestgrønlandsk | Ukaliuse | ||||
| Ulaaju | Vestgrønlandsk | Ulâjo | ||||
| ▸ | Ulaajuk | Thule Vestgrønlandsk | Ulâjuk | |||
| Sagnnavn. Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi. | ||||||
| Unaliina | Vestgrønlandsk | Unalîna | ||||
| Unalina | Vestgrønlandsk | Unalina | ||||
| Ungaaq | Thule Vestgrønlandsk | Ungâĸ | ||||
| Usinna | Vestgrønlandsk | Usivna | ||||
| ▸ | Utertoq | Vestgrønlandsk | Utertoĸ | |||
| Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem. Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder) Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte) | ||||||
| ▸ | Uti | Vestgrønlandsk | Ute | |||
| Forkortelse af Utertoq. "Den tilbagevendte", det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt efter et afdødt familiemedlem. Andre alternative betegnelser er Utertoq, Angerla samt muligvis Qaaqqutsiaq og Taatsiaq. Disse oprindelige tabu-betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet under denne kategori er Sinniisoq. | ||||||
Søg i navne
Om personnavne
