Grønlands Sprogsekretariat

Søg

Navne


Notice: Undefined index: n in /home/oqaa/public_html/wp-content/plugins/oqaa/names.php on line 370
 
Ekstra kriterier







Matchende navne

Fandt 2920 matchende navne:
A | B | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
  Navn Europæisk Gammel retskrivning
A
 Aagga    AgatheÃgga
 Aaggaali    AgatheÃggâle
 Aaggaataat    AgatheÃggâtât
 Aaggaati    AgatheÃggâte
 Aaja  Sydgrønlandsk Âja
 Aajaajaq  Sydgrønlandsk Âjâjaĸ
 Aajak  Sydgrønlandsk Âjak
 AajakorsuaqThule   Âjakorssuaĸ
 AajakuThule   Âjako
 Aajamaak  Sydgrønlandsk Âjamâk
Aajaraq    Âjaraĸ
 Pludrenavn. Betydning: "Hov du lille der!"
 Aajorat Østgrønlandsk  Âjorat
Aaju   VestgrønlandskÂjo
 Pludrenavn.

Aaju er et såkaldt pludrenavn. Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden til et personnavn.

Andre navne i den samme kategori er pludrenavne for søskende som: Uka, Aka, Kuka, Kuuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aaju 21. Âjo 8.
Aajunnguaq   VestgrønlandskÂjúnguaĸ
 Pludrenavn.

Fra Aaju som er et såkaldt pludrenavn og endelsen -nnguaq (kære). Et barn prøver at sige "angaju" (storesøster eller storebror) som bliver til "aaju". Normalt bruges denne betegnelse internt i familien, men som det er tilfældet med mange grønlandske navne af den art, bliver betegnelsen gennem tiden et personnavn.

Andre pludrenavne af samme art er pludrenavne for søskende: Uka, Kuka, Kaka & Kaaka (fra nuka - lillesøster/bror), Aaqa (fra aleqa - storesøster) osv.

Antal navnebærere: Aajunnguaq 8. Âjúnguaĸ <4.
 Aaka    Âka
 Aakaja  Sydgrønlandsk Âkaja
 Aakasak   VestgrønlandskÂkasak
Aakasik  Sydgrønlandsk Âkasik
 Kælenavn.

Almindeligt kælenavn for børn der kan tolkes som 'den søde sølle lille pjalt'. Grønlændere bruger disse kælenavne med omvendt betydning. Endelsen -kasik bruges også ved personnavne som: Aqqalukasik (sølle lillebror til storesøster), Unaakasik (sølle harpun), Aakasak (her Aakasik sagt på midtgrønlandsk) osv.
 Aakeeq Østgrønlandsk  Âkêĸ
Aakkuluk Østgrønlandsk  Ãkuluk
 Kælenavn.

"Kære lille." Et almindeligt kælenavn for børn af begge køn. Andre lignende kæleformer er: Aannguaq, Iinnguaq, Aakasik, Kuluk, Iikkila (Ikila), Itaara, Itajaraq, Maaraq, Maannguaq, Nguaq osv.

Antal navnebærere: Aakkuluk <4. Aakkulu <4. Ãkulo <6. Varianter: Aakulu (Østgrl).
 Aakooq Østgrønlandsk  Âkôĸ
Aakulu Østgrønlandsk  Âkulo
 Kælenavn.

"Kære lille." Et almindeligt kælenavn for børn af begge køn. Andre lignende kæleformer er: Aannguaq, Iinnguaq, Aakasik, Kuluk, Iikkila (Ikila), Itaara, Itajaraq, Maaraq, Maannguaq, Nguaq osv.

Varianter: Aakkuluk. Aakkulu.
 Aalaaraq   VestgrønlandskÂlâraĸ
 Aalari   VestgrønlandskÂlare
 Aaliit    AliceÂlît
Aalik Østgrønlandsk  Âlik
 "den med ærmerne"
Aalik (Aali) Østgrønlandsk  Âlik (Âle)
 "den med ærmerne"
 Aaliksi    AlexÂlikse
 Aalipa    Albrecht/AlbertÂlipa
 Aalipak    Albrecht/AlbertÂlipak
 Aaliparti    AlbertÂliparte
 Aalissi    AliceÂlíse
 Aallaaritaa Østgrønlandsk VestgrønlandskAutdlâritâ
 Aalu   VestgrønlandskÂlo
 Aalua    Âlua
 Aalut    AronÂlut
 Aama   VestgrønlandskAuma
 Aamaasi   VestgrønlandskÂmâse
 Aamannguaq    Aumánguaĸ
 Aamaq   VestgrønlandskAumaĸ
 Aamuusi    AmosÂmûse
 Aanaaraq    Ânâraĸ
 Aanarsi    AndersÂnarse
 Aanasi    AndersÂnase
 Aanasiina    Hansine /HansigneÂnasîna
 Aangaatsik Østgrønlandsk  Ângâtsik
 AangiitThule   Ângît
 Aani    AneÂne
 Aani Mariia    Anne-MarieÂne-Marîa
 Aani-Mariia    Anne-MarieÂne-Marîa
 Aani-Suffia    Ane-SofieÂne-Suvfia
 Aanissi    AgnesÂníse
 Aanitsi Østgrønlandsk  Ânitse
 Aanka    AnkerÃngka
 Aanngii   VestgrønlandskÃngê
 Aanngiiuk Østgrønlandsk  Ãngîjuk
 Aanngualuk  Sydgrønlandsk Ãngualuk
 Aannguaq   VestgrønlandskÃnguaĸ
 Aannguaraarsuk  Sydgrønlandsk Ãnguarârssuk
 Aannu    Ãno
 Aansi    HansÃnse
 Aansiina    HansineÃnsîna
 Aansu    Ane SofieÂnso
 Aanta    AndreasÂnta
 Aantariarsi    AndreasÃntariarse
 Aantuunitta    Antoinette / AntonetteÃntûníta
 Aantuut    Anton / AnthonÃntût
 Aapakuk    HabakukÂpakuk
 Aapalaat    AbrahamÂpalât
 Aaparaami    AbrahamÂparâme
 Aaperat    AbrahamÂperât
 Aapia    AbiaÂpia
 AapilaaqThule   Âpilâĸ
 AapilannguaqThule   Âpilánguaĸ
 AapilarsuaqThule   Âpilarssuaĸ
 Aapili    AbelÂpile
 Aapilli    AbelÂpitdle
 Aappalaat    AbrahamÃpalât
Aappalittoq Østgrønlandsk  Augpaligtoκ
 'Den røde'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittuatsiaq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig) & Katsuana af Katsuarik (smuk brun). Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Aappalittuatsiaq Østgrønlandsk  Augpaligtuatsiaκ
 'Den smukt røde'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittoq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort) & Qorsuk (gullig, grøn).
 Aappilattoq   VestgrønlandskAugpilagtoĸ
 Aapu    Abraham/ApolloÂpo
 Aaqa    Âĸa
 Aaqaaraq    Âĸâraĸ
 Aaqqii Østgrønlandsk VestgrønlandskÂrĸê
 Aaqqiooq   VestgrønlandskÂrĸiôĸ
 AaqqioqThule  VestgrønlandskÂrĸioĸ
 AaqqiorsuaqThule   Ârĸiorssuaĸ
 AaqqiupalukThule   Ârĸiupaluk
 Aaraatsii    Ârâtsê
 Aaralaat    HaraldÂralât
 Aariaq  Sydgrønlandsk Âriaĸ
 Aarnguaq  Sydgrønlandsk Ârnguaĸ
 Aarni    ArneÂrne
 Aarnuaq  Sydgrønlandsk Ârnuaĸ
 Aarsu    Ârsso
 Aarsuatsiaq   VestgrønlandskÂrssuatsiaĸ
 Aartaajik Østgrønlandsk  Ârtâjik
 AaruThule   Aero
 AarunaThule  VestgrønlandskÂruna
 AarutThule   Aerut
 Aasaf    AsafÂsaf
 Aaseri    Âsere
 Aasu    Âso
 Aata    AdamÂta
Aataalia   VestgrønlandskÂtâlia
 Sagnnavn.

se under Aataaliannguaq.

Antal navnebærere: Aataalia 7. Âtâlia 10.
Aataaliannguaq   VestgrønlandskÂtâliánguaĸ
 Sagnnavn.

Stammen er 'aataaliaq' med endelsen '-nnguaq' (kære). Aataaliaq kan oversættes til 'ham som er på vej til aataat - grønlandssælerne'. Navnet hører sandsynligvis under kategorien hjælpende navne, som er givet som en slags besværgelse over at navnebæreren gennem sit liv må være tæt på sælerne og derved være sikret gode fangstmuligheder.

Sagnet om Aataaliannguaq er velkendt og handler om en pebersvend som erhvervede sig en kone, der viste sig at være en ræv i menneskeskikkelse. Da konen flygtede op i fjeldet, fulgte han efter hende til hendes hule. Her blev han lullet i søvn og vågnede først næste forår.

Ud fra nogle varianter af sagnet giver nogle forskere bud på at navnet kunne betyde "den lille eftergjorte sortside", hvor en slet fanger ønsker at identificere sig med sælerne og derfor dør, eller falder i en dødlignende søvn, og bliver til en sæl som fanges af mennesker og fødes igen til et nyt liv hos menneskene, hvor han fanger godt.

Varianter: Aataalia, Aataaliaarsuk (den lille med forrådet af sortsider), Aataaq (Grønlandssæl), Aataarsuaq (Store G.), Aataarsuatsiaq (Store flotte G.).

Antal navnebærere: Aataaliannguaq <4. Âtâliánguaĸ <4. Variant: Aataalia 7. Âtâlia 10.
 Aatami    AdamÂtame
 Aatarmi    AdamÂtarme
Aateeraati    Âtêrâte
 Pludrenavn.
Betydning: muligvis en pludreform af 'aasiataatiga' - er du der igen, min lille. Blandt de godkendte navne findes desuden pigenavnet Aati, som synes at have samme form.
I samme kategori: Erniaraanti (pludrenavn om søn)
 Aati   VestgrønlandskÂte
 AatiitaaqThule   Âtîtâĸ
 Aatikataaraq    Âtikatâraĸ
 AatitaaqThule   Âtitâĸ
 Aatitta    Âtíta
 Aatolfi    AdolfÂtulfe
 Aatsi    HansÂtse
 Aatsiannguaq  Sydgrønlandsk Ãtsiánguaĸ
 Aatsiku  Sydgrønlandsk Ãtsiko
 Aatsuk   VestgrønlandskÂtsuk
 Aatsuku Østgrønlandsk  Âtsuko
 Aattaattak Østgrønlandsk  Aútãtak
 Aattivartik Østgrønlandsk  Ãtivartik
 Aatu    AdolfÂto
 Aatuut    Anton / AnthonÂtût
 Aavaarteq Østgrønlandsk  Auvârteĸ
 Aavaartik Østgrønlandsk  Âvârtik
 Aavamiu  Sydgrønlandsk Âuvamio
Aaviaaja Østgrønlandsk  Âviâja
 Pigenavn (i nutiden. Aaviaaja var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse.

"kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-'.
 AavikiThule   Âvike
 AavikinnguaqThule   Âvikínguaĸ
 Aavitsoq   VestgrønlandskÂvitsoĸ
 Aavu    Âvo
 Abella    AbellaAbella
 Abrahammi    AbrahamAbraháme
 AeruThule   Aero
 AerunaThule   Aeruna
 AerutThule   Aerut
 Affaaraq   VestgrønlandskAvfâraĸ
 Affaq   VestgrønlandskAvfaĸ
 Aggu    August / Augustinus / Augusta / AugustineAvgo / Augo
 Aggusta    AugustaAvgusta
 Aggusti    August / AugustinusAgguste
 Aggustiina    AugustineAugustîna
 Aggustiinusi    August / AugustinusAggustînuse
 AgpaleqThule   Agpaleĸ
 AgpalerssukThule   Agpalerssuk
 AgpaliapikThule   Agpaliapik
 AgpalinguarsuaqThule   Agpalínguarssuaĸ
 Aguna   VestgrønlandskAguna
 AimaThule   Aima
 AimannguaqThule   Aimánguaĸ
 AininaaqThule   Aininâĸ
 Ainu    AinoAino
 AisivakThule   Aisivak
 Aja   VestgrønlandskAja
 Ajaaja   VestgrønlandskAjâja
 Ajaajaq    Ajâjaĸ
Ajaana    Ajâna
 Pigenavn. Slægtskabsbetegnelse.

Betydning: Ajaana er dannet af ordet 'aja' ('ajaa' på nordgrønlandsk) som betyder 'moster' med navne-endelsen -na efterfølgende.

Ajaana er et nyere navn i og med at den først er registreret omkring 1999. Et mere almindeligt navn der ligner navnet Ajaana er Ajaaja, hvor endelsen er fra barnesprogs familiebetegnelsen -ja, som også findes i Najaaja (også et nyere navn fra Naja, lillesøster til en bror) og Aviaaja (kusine).

Antal navnebærere: Ajaana 4.

Ajaana er dannet af ordet 'aja' ('ajaa' på nordgrønlandsk) som betyder 'moster' med navne-endelsen -na efterfølgende. Ajaana er et nyere navn i og med at den først er registreret omkring 1999. Et mere almindeligt navn der ligner navnet Ajaana er Ajaaja, hvor endelsen er fra barnesprogs familiebetegnelsen -ja, som også findes i Najaaja (også et nyere navn fra Naja, lillesøster til en bror) og Aviaaja (kusine).
 Ajaattoq Østgrønlandsk  Ajáitoĸ
 Ajaattu Østgrønlandsk  Ajáito
 Ajaatu Østgrønlandsk  Ajâto
 Ajanu    Ajano
 Ajapa    Ajapa
 AjassaassuaqThule   Ajagssáussuaĸ
 AjassaussuaqThule   Ajagssáussuaĸ
 Ajiaq Østgrønlandsk  Ajiaĸ
 Ajikutooq Østgrønlandsk  Ajikutôĸ
 Ajorna    Ajorna
 AjorsalikThule   Ajorssalik
 Ajuina   VestgrønlandskAjuina
 Aka   VestgrønlandskAka
 Akaaka    Akâka
 Akalak    Akalak
 Akaluuna    Akalûna
 Akamak   VestgrønlandskAkamak
 Akamali   VestgrønlandskAkamale
 Akamalik   VestgrønlandskAkamalik
 Akamaq   VestgrønlandskAkamaĸ
Akannguaq   VestgrønlandskAkánguaĸ
 Pludrenavn.
Betydning: En slægtsskabsbetegnelse hvis stamme er pludrenavnet Aka, fra Nuka (lillesøster eller lillebror til en af samme køn), samt endelsen -nnguaq (kære lille).
 Akapiita    AgapetaAgapêta
 Akartaa   VestgrønlandskAkartâ
 Aki    Ake
 Akik  SydgrønlandskVestgrønlandskAkik
Akisooq   VestgrønlandskAkisôκ
 Den dyrebare.
Akisuunnguaq    Akisũnguaĸ
 Den kære lille dyrebare.
AkitseqThule   Akitseĸ
 Betydning: Den dyrebare
 Akitsi    Akitse
 AkitsinnguaqThule   Akitsínguaĸ
 Akivila    Akvillas / AquilasAkivila
 Akka   VestgrønlandskÁka
Akkaaka    Ákâka
 Fra slægtsbetegnelsen 'akka' ('akkaa' på nordgrønlandsk) der betyder 'farbror' med barnesprogsendelsen -ka. Andre lignende navne er 'Akka' (farbror), 'Akkaatsiaq' (den dejlige el. smukke farbror), Akkak (min farbror).

En pendant til dette navn er 'Atsaaka' (faster)
 Akkaatsiaq    Ákãtsiaĸ
 Akkajuk  Sydgrønlandsk Ákajuk
 Akkak    Ákak
 Akkiu Østgrønlandsk  Ákio
 Akku Østgrønlandsk  Avko
 Akkui    Akvillas / AquilasÁkue
 Akkusissaq  Sydgrønlandsk Ákusigssaĸ
 Akoq Østgrønlandsk  Akoĸ
 Aksili    AkselAksile
 Aku    Ako
 Akuila    Akvillas / AquilasAkuila
 Akulersaq    Akulersaĸ
 Akulleq    
 Akulluana   VestgrønlandskAkuvdluana
 Akulluina  Sydgrønlandsk Akutdluina
 AkulukThule   Akuluk
 AkumalikThule   Akumalik
 AkumalinaThule   Akumalina
 AkumalinnguaqThule   Akumalínguaĸ
 Akunnguaq   VestgrønlandskAkúnguaĸ
 Akussuk  Sydgrønlandsk Akugssuk
 Akutaaneq   VestgrønlandskAkutauneĸ
 Akutaq   VestgrønlandskAkutaĸ
 Alaaffi    RafaelAlãvfe
 Alaaffilli    RafaelAlãvfile
 Alaakkilli    RakelAlãkitdle
 Alaappaat    LabanAlãpât
 Alaaq   VestgrønlandskAlâĸ
 AlalaqThule   Alalaĸ
 Alaqa  Sydgrønlandsk Alaĸa
 Alassanteri    AlexanderAlagsantere
 Alasuaq   VestgrønlandskAlasuaĸ
 AlataqThule  VestgrønlandskAlataĸ
 Aleq   VestgrønlandskAleĸ
 Aleqa   VestgrønlandskAleĸa
 Aleqaaraq   VestgrønlandskAleĸâraĸ
 Aleqannguaq   VestgrønlandskAleĸánguaĸ
 AleqasinaThule   Aleĸasina
 AleqasinnguaqThule   Aleĸasínguaĸ
 AleqatsiaqThule   Aleĸatsiaĸ
 AleqatsiarsuaqThule   Aleqatsiarssuaĸ
 Alexandari    AlexanderAleksantare
 Alexi    AlexAlexe
 Ali    Ale
 Aliaana    AlianaAliâna
 Aligiaq   VestgrønlandskAligiaĸ
 Aligioq   VestgrønlandskAligioĸ
 Aligoq    Aligoĸ
 Aliisi    AliceAlîse
 AlikaThule   Alika
 Aliku    Aliko
 AlingnaluaqThule   Alingnaluaĸ
 AlingnalukThule   Alingnaluk
 Aliuusaq   VestgrønlandskAliûssaĸ
 Allaq    Avdlaĸ/Agdlaĸ
 Allarneq   VestgrønlandskAtdlarneĸ
 Alleq   VestgrønlandskAgdleĸ
 Allerunnguaq  Sydgrønlandsk Agdlerúnguaĸ
Alliaq    Atdliaĸ
 Ordet alliaq betyder underlag, enten af halm, lyng eller flere skind under brikseskindet eller sengetøjet, samt underlag af teltskind og brædder i bunden af konebåden under lasten. Mange navne udspringer fra termer over den deglige husholdning, således også Milliaq, et stykke skind eller borddug under madvarer.

Alliaq er navnet på den vise og forbilledlige bedstemor til Qooqa i den meget populære og episke fortælling om Qooqa, der var et nationalepos i 1970erne og 80erne.
 Allinna   VestgrønlandskAgdlína
 Allisuna   VestgrønlandskAgdlisuna
 Allu    Agdlo
 Alluaq   VestgrønlandskAgdluaĸ
 Allunaaq   VestgrønlandskAgdlunâĸ
 AloqisaaqThule   Aloĸisâĸ
Aloruttaq Østgrønlandsk  Alorugtaĸ
 Sagnnavn.
'Den såleløse'. Sagnet om Aloruttaq handler om en forældreløs dreng uden kamikker, der bl.a. bliver en god fanger først efter han har fået kamikker. Ligesom sagnet om Kaassassuk (hvor han måtte låne kamikker) og Kamillannguaq (den barfodede) i Vestgrønland. Såler, kamikker, ben og fødder havde association til seksualitet og reproduktion, fangst og magi (fangstheld) i det traditionelle samfund. Deraf findes en række navne med stammerne alu- (sål) og kamik (støvle) i den grønlandske personnavneflora.
 Altoora    HaldoreAltôra
 Altoori    HaldoreAltôre
 Alu    Alo
 Aluineq   VestgrønlandskAluineĸ
 Amaalia    AmalieAmâlia
 Amaalik   VestgrønlandskAmâlik
 AmaannalikThule   Amáunalik
 Amaantuusi    AmandusAmãntûse
 Amaartivat Østgrønlandsk  Amârtivat
 Amaasa   VestgrønlandskAmâsa
 Amaasi   VestgrønlandskAmâsse
 Amaatilik  Sydgrønlandsk Amautilik
 Amajeq  Sydgrønlandsk Amajeĸ
 Amajuna   VestgrønlandskAmajuna
 Amajut   VestgrønlandskAmajut
 Amalia    AmalieAmalia
 Amangaannaq Østgrønlandsk  Amangáinaĸ
 Amanna   VestgrønlandskAmána
 Amareq Østgrønlandsk  Amareĸ
 AmaroqThule   Amaroĸ
 Amataq   VestgrønlandskAmataĸ
 Amattanneq Østgrønlandsk  Amagtangneĸ
 AmaunnalikThule   Amaúnalik
Ameraq   VestgrønlandskAmeraĸ
 Betydning: "Barken på et træ", "skindet på et gevir".
 Amersaq Østgrønlandsk  Amersaĸ
 Amianeq   VestgrønlandskAmianeĸ
 Amiinnaq Østgrønlandsk  Amĩnaĸ
AminnguaqThule   Amínguaĸ
 Fra ameq (skind) og tilhænget -nnguaq (kære, lille). Der findes flere grønlandske navne der har med skind at gøre, hvilket er meget forståeligt, da skind var vigtig del i hverdagslivet og derved blev anvendt som personnavn. Følgende navne af samme stamme er registreret: Ameq (skind), Ameraq (skind, bark eller farve, maling) samt Amersaq (slidt (skind)betræk).
 Amisuna   VestgrønlandskAmisuna
 Amitsoq   VestgrønlandskAmitsoĸ
 Amiuna    Amiuna
 Amma    AmalieÁma
 Ammaalia    AmalieÁmâlia
 Ammak    AmalieÁmak
 Ammaloqisaaq   VestgrønlandskAngmaloĸisâĸ
 Ammalortoq   VestgrønlandskAngmalortoĸ
 Ammangaannaq Østgrønlandsk  Angmangáinaĸ
 Ammassa    Angmagssa
 Ammassiaq   VestgrønlandskAngmagssiaĸ
 AmmikThule   Ámik
 Ammorsi    AmosÁmorse
 AnaakkaqThule   Anáukaĸ
 Anania    AnaniasAnania
 Ananiarsi    AnaniasAnaniarse
 Anasi    AndersAnase
 Anata    AndreasAnata
 AnaukkaqThule   Anáukaĸ
 Andersi    AndersAnderse
 Andora    Andora
 Aneerajik   VestgrønlandskAnêrajik
 Aneeraq    Anêraĸ
 Anga   VestgrønlandskAnga
 Angaannguaq    Angãnguaĸ
Angaaq   VestgrønlandskAngâĸ
 Slægtskabsbetegnelse.
Betydning: morbror. Der anvendes en række varianter af navnet: Anga (morbror), i kombination med et andet fornavn f.eks. Anga Otto og Anga Tobias, Angaaraq (lille morbror), Angaanngu (nordgr.forkortelse af Angaannguaq:kære lille morbror), Angaartaaq (nye morbror), Angaajaraq (nordgrønlandsk:lille morbror). Slægtskabsbetegnelser er almindelige som personnavne i Grønland.
 Angaaraq   VestgrønlandskAngâraĸ
 Angaartaaq   VestgrønlandskAngârtâĸ
 Angajooraq   VestgrønlandskAngajôraĸ
 Angaju   VestgrønlandskAngajo
 Angajulleq   VestgrønlandskAngajugdleĸ
 Angajutsiaq    Angajutsiaĸ
Angerla   VestgrønlandskAngerdla
 Navnet er en forkortelse af ordet angerlartoq, den hjemvendte, eller angerlartoqut, ‘denne person som atter er vendt hjem’. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, Angerla hører til denne kategori.

Andre alternative betegnelser er Utertoq (den tilbagevendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og måske Taatsiaq (den gode nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Begrebet angerlartussiaq (den der er bestemt til at vende hjem (fødes) igen) bruges ofte i grønlandske sag.
 Angerlannguaq   VestgrønlandskAngerdlánguaĸ
 Angerlarneq  Sydgrønlandsk Angerdlarneĸ
Angerlartoq   VestgrønlandskAngerdlartoĸ
 'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336). Se også under Angerla & Angerlarneq.

'Den der vender hjem'. Enten en alternativ betegnelse for en person som er opkaldt efter en afdød (pga. navnetabu), eller en person der gennem bestemte ritualer siden sin barndom, er bestemt til at vende hjem fra drukning i kajak (Angerlartussiaq - se bl.a. sagnet om Avatarsuaq i 'Måske nogen kunne fortælle' Atuakkiorfik 1996, s. 336).

Se også under Angerla & Angerlarneq.

Antal navnebærere: Angerlartoq 11. Angerdlarto? 12. Andre former: Angerlartunnguaq 7 (den kære hjemvendte).
 AngiinaThule   Angîna
 Angiisiarteq Østgrønlandsk  Angîsiarteĸ
 Angikkattak Østgrønlandsk  Angíkátak
 AngileqThule   Angileĸ
 Angiluk   VestgrønlandskAngiluk
 Anginnaaq Østgrønlandsk  Angínâĸ
 Anginnguaq   VestgrønlandskAngínguaĸ
 Anginnuu Østgrønlandsk  Angínô
 Angiseq   VestgrønlandskAngiseĸ
 Angisina   VestgrønlandskAngisina
 Angisooq    Angisôĸ
 Angitivik    Angitivik
 AngmalortoqThule   Angmalortoĸ
 Angu    Ango
 Anguaaseq   VestgrønlandskAnguaiseĸ
 AnguaqThule   Anguaĸ
 Anguasak   VestgrønlandskAnguasak
Angubesen   Vestgrønlandsk
 n af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra Kistissuarsuit i Diskobugten der hed: Anguupersuaq (store Anguupi). Navnet er fordansket til Angubesen. Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Erngsen (fra det sydligste Grønland fra en forfader der hed Ingeerseeq)
 Anguisaaq  Sydgrønlandsk Anguissâĸ
 Angujaq  Sydgrønlandsk Angujaĸ
 Anguk   VestgrønlandskAnguk
 Angukina   VestgrønlandskAngukina
Angula    Angula
 Fra et oprindeligt udråb: Wow! Sikke en flot tiltrækkende mand!

Verbet angulavaa betyder "at blødgøre et fugleskind ved at tygge det og suge fedtet ud". Hvilket skulle være velsmagende. I mytologien beskrives overnaturlige væsener der hjælper menneskene og belønnes ved at få fugleskind at tygge af, f.eks. i sagnet om folk fra Appamiut ved Maniitsoq, som belønnede en Unneraarsuk (strandvæsen) med fugleskind, og som gav rigeligt igen i form af sæler. Væsenet kaldtes Angulaasseritooq (den der ivrigt ønsker sig fugleskind at tygge på).
Ligeledes i myten om kvinden Anoritooq (meget vind) fra Thule området, der adopterede en isbjørn gennem magi, og denne fangede sæler for hende. Bjørnen kaldtes Angulligaamaaq (ham som ynder at tygge fugleskind).

I Arktisk Canada i Kitikmeot er Angulalik et fornavn og efternavn blandt Inuinnaqtut talende Inuit. Ofte antyder endelsen -lik ('som har', 'ejer af'), at der er tale om en amulet eller hjælpeånd hos navnebæreren.

Verbet angulavaa er i betydning identisk med verbet igguppaa, der betyder "tygger og suger fedtet af et fugleskind (for velsmags skyld, uden hensyn til om det siden vil kunne bruges eller måske fordærves). Ordet igguppaa har givet anledning til udtrykket iggoraarsuk (ofte forkortet til iggu), og er et udråb der betyder: FLot! Tiltrækkende! Men bruges i kortform også som et ømt udtryk overfor en man elsker eller til et barn. Igguppaa er en sammentrækning af iivaa, "suger det til sig". Angula synes at have samme betydning, og konnotationen til angut (mand), samt udråbsordet "angusuu!", der i 1800-tallet var et udtryk for "Ih! Det var meget!" synes ikke at være en tilfældighed.
 AngullukThule  VestgrønlandskAngutdluk
 Angunnguaq   VestgrønlandskAngúnguaĸ
Angusalluk    Angusatdluk
 Han stenbider
Angusinnaaq   VestgrønlandskAngusínâĸ
 "Ham som er i stand til at fange (havpattedyr)." Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at fange havpattedyr.

Se også: Angusuatsiaq, Nakatsileq & Neqissannooq.
 AngussuannguaqThule   Angússuánguaĸ
Angusuatsiaq   VestgrønlandskAngusuatsiaĸ
 "Måtte han kunne fange mange havpattedyr." Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at fange havpattedyr.

Se også: Angusinnaaq, Nakatsileq & Neqissannooq.
 Angut   VestgrønlandskAngut
 Anguteeraq   VestgrønlandskAngutêraĸ
 Anguteq   VestgrønlandskAnguteĸ
 Anguterujuk    Anguterujuk
 Anguti    Angute
 Angutiaraq    Angutiaraĸ
 AngutikassakThule  VestgrønlandskAngutikavsak
 AngutilluarsukThule   Angutivdluarssuk
 AngutilluarsussuaqThule   Angutivdluarssugssuaĸ
 Angutimmarik   VestgrønlandskAngutímarik
 Angutinnguaq   VestgrønlandskAngutínguaĸ
 Angutitaaraq    Angutitâraĸ
 Angutitaq    Angutitaĸ
 Angutitsiaq   VestgrønlandskAngutitsiaĸ
 Angutivaraq    Angutivaraĸ
 Angutivik    Angutivik
 Anguupi    Angûpe
Anguupisen   VestgrønlandskAngûpesen
 En af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra Kistissuarsuit i Diskobugten der hed: Anguupersuaq (store Anguupi). Navnet er fordansket til Angubesen. Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Erngsen (fra det sydligste Grønland fra en forfader der hed Ingeerseeq)

En af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra Kistissuarsuit i Diskobugten der hed: Anguupersuaq (store Anguupi). Navnet er fordansket til Angubesen.

Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Erngsen (fra det sydligste Grønland fra en forfader der hed Ingeerseeq),
 Ani   VestgrønlandskAne
Ania    Ania
 "storebroderen til lillesøsteren"

Slægtsbetegnelse.
 Aniinngu   VestgrønlandskAnĩngo
 AningaanaThule   Aningâna
 Aningaaq   VestgrønlandskAningâĸ
 Aningaasina  Sydgrønlandsk Aningâsina
 Aninnguaq   VestgrønlandskAnínguaĸ
 Anker    AnkerAnker
 Anna    AnnaÁna
 Anna-Liisa    Anne-LiseAnna-Lîsa
 Annaliisa    AnneliseAnnalîsa
 Annasi    AndersÁnáse
 Annassi    AndersÁnásse
 Anneq  Sydgrønlandsk Angneĸ
 Annersaq   VestgrønlandskAngnerssaĸ
Annga    Ánga
 Anngak, hendes brors barn. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Slægtsbetegnelse.
Anngalik   VestgrønlandskÁngalik
 Slægtsbetegnelse.

'Hende der har en niece/nevø fra sin bror'. (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Endelsen -lik betyder som regel at stamordet er navnebærerens amulet eller hjælpeånd.
Anngannguujuk   VestgrønlandskÁngángûjuk
 Slægtsbetegnelse.

Sagnnavn.

fra Anngak, 'hendes brors barn', med tilhænget: -nguujuk (kære lille). (modsat qangiak/qangiaq: hans brors barn, nuaraluaq & ujoruk: søsters barn.)

Navnet på hovedpersonen til et blandt børn populært sagn.

Se også: Annga.
Anngiaq  Sydgrønlandsk Ángiaĸ
 Betydning: "hemmeligheden"
 Anngilik  Sydgrønlandsk Ángilik
 Anngooraq    Ángôraĸ
 Anni    AnneÁne
 Anniita    AgneteAngnîta
 Anniitsi Østgrønlandsk  Agnîtse
 Anoraannguaq    Anorãnguaĸ
 Anori    Anore
 Ansu    Ane SofieAnso
 Antaria    Andrea / AndrieAntaria
 Antariarsi    AndreasAntariarse
 Antora    AndoraAntora
 Antuinitta    Antoinette / AntonetteAntuiníta
 Antunitta    Antoinette / AntonetteAntuníta
 Antuunitta    Antoinette / AntonetteAntûníta
 Antuut    Anton / AnthonAntût
 Anu   VestgrønlandskAno
Anuik    Anuik/Anuvik
 Nydannelse

Navnet er baseret på Anu (seletøj) samt Anouk (europæisk navn)
 Apaa   VestgrønlandskApâ
 Apaajaq   VestgrønlandskApaujaĸ
 Apaaq   VestgrønlandskApâĸ
 Apaarsuk  Sydgrønlandsk Apârssuk
 Apakkaq  Sydgrønlandsk Apákaĸ
 Apannguaq   VestgrønlandskApánguaĸ
 Aparti Østgrønlandsk  Aparte
 Apia   VestgrønlandskApia
 Apileq   VestgrønlandskApileĸ
 Apiluuna    ApiloneApilûna
 Apisinnaq  Sydgrønlandsk Apisínaĸ
 Appa   VestgrønlandskAgpa
 AppaapikThule   Agpâpik
 Appaaq   VestgrønlandskAgpâĸ
 Appaaraq   VestgrønlandskAgpâraĸ
 Appak   VestgrønlandskAgpak
 Appaleq    Agpaleĸ
 AppalersuarsukThule   Agpalerssuarsuk
 AppalersukThule   Agpalerssuk
 AppaliapikThule   Agpaliapik
 AppalinnguaqThule   Agpalínguaĸ
 AppalinnguarsuaqThule   Agpalínguarssuaĸ
 Apu    ApollusApo
 Apulorsi    ApollusApulorse
 Apulu    ApuloApulo
 Apulusi    ApollusApuluse
 Apuluunia    Apollonia / ApollonieApulûnia
 Apuluut    Apollonia / ApollonieApulût
Apunnguaq   VestgrønlandskApúnguaκ
 Betydning: Stammer sandsynligvis som Aputsiaq, men kunne også være en forkortelse af det grønlandiserede europæiske navn af Apollo = Apulu = Apu, men -nnguaq (kære, lille) som endelse, eller pigenavnet Abelone = Apuluut = Apu.
 Aput    Aput
Aputsiaq   VestgrønlandskAputsiaĸ
 Betydning: snekrystal. Navnet Aputsiaq blev mest kendt da den franske forfatter Paul-Emile Victor (1907-1995) udgav børnebogen Aputsiaq, det lille snefnug i 1970 (først udkommet på fransk i 1950 som Apoutsiak le petit flocon de neige.), hvis grønlandske oversættelse udkom i 1984 med titlen Aputsiaq nittaalannguaq.

Mht. betydning hedder et snefnug ellers qanik på grønlandsk og Oqaasiliortut/Sprognævnet har foreslået at man bruger ordet snekrystal for Aputsiaq i stedet for, siden denne betegnelse anses for at være den korrekte.
 Aputsuk Østgrønlandsk  Aputsuk
 Apuunnguaq    Apũnguaκ
 Aqaatilik  Sydgrønlandsk Aĸautilik
 Aqartina   VestgrønlandskAĸartina
 AqattannguaqThule   Aĸátánguaĸ
 AqattaqThule   Aĸátaĸ
Aqi    Aĸe
 Forkortelse af navnet Aqissiaq (Rypekylling)
 Aqipi Østgrønlandsk  Aĸipe
 Aqisseq   VestgrønlandskAĸigsseĸ
AqissiaqThule  VestgrønlandskAĸigssiaĸ
 Sagnnavn.

Rypekyllingen. Hovedpersonen i et af de bedst kendte grønlandske sagn hedder Aqissiaq. (Sagnet menes at være en arv fra Tornit - Dorsetfolket, siden den ikke findes blandt andre Inuit stammer, men er at finde blandt Canada's nordvestkyst indianere.)

Varianter: Aqisseq (Rypen) & Aqissiarsuk (Den lille Rypekylling)

Antal navnebærere: Aqissiaq 29 (i Grønland), 21 (i DK), Aqigssiaq 8, Aĸigssiaĸ 12.
 AqissiarsukThule   Aĸigssiarssuk
 Aqissiatsiaq    Aĸigssiatsiaĸ
 Aqqa   VestgrønlandskArĸa
 Aqqaa    
 Aqqajuna   VestgrønlandskArĸajuna
 Aqqalaa    Arĸalâ
 Aqqalooraq   VestgrønlandskArĸalôraĸ
 Aqqaloqqaa Østgrønlandsk  Arĸalorĸâ
Aqqalu   VestgrønlandskArĸalo
 Slægtskabsbetegnelse.
Betydning: lillebror til en kvinde.
 Aqqalua   VestgrønlandskArĸalua
 Aqqaluaaraq    Arĸaluâraĸ
 Aqqalualii   VestgrønlandskArĸalualê
 Aqqaluannguaq   VestgrønlandskArĸalúnguaĸ
 Aqqaluaq   VestgrønlandskArĸaluaĸ
 Aqqaluartaa   VestgrønlandskArĸaluartâ
 Aqqaluartaaq   VestgrønlandskArĸaluartâĸ
Aqqaluk   VestgrønlandskArĸaluk
 Slægtskabsbetegnelse.
 Aqqalukasik    Arĸalukasik
 Aqqaluliit    Arĸalulît
 Aqqalunnguaq   VestgrønlandskArĸalúnguaĸ
 Aqqaluuta    Arĸalûta
 Aqqaluuti    Arĸalûte
 Aqqanaatsiaq Østgrønlandsk  Arĸanâtsiaĸ
Aqqappa    Arĸápa
 Kælenavn, pludrenavn. Nydannelse.
En pludrevariant af Aqqaluk, et barn der endnu lærer at tale har forsøgt at udtale navnet. Sådanne kaldenavne er de seneste år blevet formelt godkendt som personnavne. Se også Ajapa.
 Aqqaq   VestgrønlandskArĸaĸ
 Aqqarsaaq Østgrønlandsk  Arĸarsâĸ
 Aqqatsi    Arĸatse
 Aqqatsiaq   VestgrønlandskArĸatsiaĸ
 Aqqattanneq Østgrønlandsk  Arĸátangneĸ
 Aqqatu    Arĸato
 Aqqinaatsiaq Østgrønlandsk  Arĸinâtsiaĸ
 Aqqu   VestgrønlandskArĸo
 AqutakThule   Aĸutak
 Ara    Ara
 Araaffi    RafaelArâvfe
 Araakkilli    RakelArãkitdle
 Araq    Araĸ
 Arfaaraq   VestgrønlandskArfâraĸ
 Arfaatsoq   VestgrønlandskArfaitsoĸ
 Arfalik   VestgrønlandskArfalik
 Arfitsiaq   VestgrønlandskArfitsiaĸ
Ari   VestgrønlandskAre
 Betydning: Pludrenavn fra Midtgrønland, primært til drengebørn, og som bærer betydningen "den søde", "elskelige" og/eller "den dyrebare", Arivaraq f.eks. (Lille Ari). Et andet lignende navn findes i den godkendte liste: Ara, en forkortelse fra "asasara" (min elskede).
 Ariiggiit    ReginaArîggît
 Ariina    ArineArîna
 Arippikka    RebekkaArípíka
 Arivaraq   VestgrønlandskArivaraĸ
 Arnaajuma   VestgrønlandskArnaujuma
 Arnaaleq   VestgrønlandskArnâleĸ
 ArnaalukThule   Arnâluk
 Arnaalunnguaq   VestgrønlandskArnâlúnguaĸ
 Arnaaniaq   VestgrønlandskArnauniaĸ
 Arnaannaq   VestgrønlandskArnáinaĸ
 Arnaarannguaq   VestgrønlandskArnâránguaĸ
 ArnaaraqThule  VestgrønlandskArnâraĸ
 Arnaati  Sydgrønlandsk Arnaute
 ArnaatsoqThule   Arnáitsoĸ
 ArnaattoqThule   Arnáutoĸ
 Arnaavaq   VestgrønlandskArnavâĸ
 ArnaitsoqThule   Arnáitsoĸ
ArnajaaqThule   Arnajâĸ
 Fra Arnajaraq (lille pige). Nogle grønlandske navne forandrer sig i lyden ved brug, ved børns udtale eller når voksne kæler børnene. Konsonanten r mellem to vokaler er forsvundet eller er blevet erstattet a en lang vokal; Arnajaraq - Arnajaaq.
Disse processer er almindelige i det grønlandske sprog. f.eks.: ujagaq - ujaaq (den som man har ledt efter), ulimagaq - ulimaaq (det der er blevet hugget af en økse), umiatsiaaraq - umiatsiaaq (lille båd), uniagaq - uniaaq (den som man har slæbt bag sig) osv.
 Arnajaraq   VestgrønlandskArnajaraĸ
 Arnakattak    Arnakátak
 ArnakitsoqThule   Arnakitsoĸ
 ArnakitsorsuaqThule   Arnakitsorssuaĸ
 Arnakkak    Arnákak
 Arnakkuluk    Arnákuluk
 ArnakutsukThule   Arnakutsuk
 Arnaliaq   VestgrønlandskArnaliaĸ
 ArnaluannguaqThule   Arnaluánguaĸ
 ArnaluaqThule   Arnaluaĸ
 Arnamaaq   VestgrønlandskArnamâĸ
 Arnamineq    Arnamineĸ
 ArnannguaqThule  VestgrønlandskArnánguaĸ
 ArnannguarsuaqThule   Arnánguarssuaĸ
 Arnannguujuk    Arnángûjuk
 Arnaq   VestgrønlandskArnaĸ
 Arnaqa    Arnaĸa
 Arnaqaq   VestgrønlandskArnaĸaĸ
 Arnaqoq   VestgrønlandskArnaĸoĸ
 Arnaqqi   VestgrønlandskArnarĸe
 ArnaraarsukThule   Arnarârssuk
 Arnaraitsiaq    Arnaraitsiaĸ
Arnarissoq   VestgrønlandskArnarigsoĸ
 Selvom det er nærliggende at tolke navnet til "anaanagissoq" (hende med den gode moder), er det mest sandynligt at navnet betyder: "hende som kvinde velskabte".

Der findes et betydeligt antal stammer med 'arnaq' (pige/kvinde), samtidigt er det i grønlandsk almindeligt at give navne udfra udseendet, f.eks: Ulaajuk (velformet/trind), Angutitsiaq (den flotte eller gode mand), Taorana (den som er en fryd at betragte), Pinnernaq (den smukke), Eri (forkortelse fra "eriarnaq" på Polareskimoisk: rar at være samme med, den flotte) etc.

Antal navnebærere: Arnarissoq 20 (i Grl.), 9 (i DK), Arnarigsoĸ (<5).
 Arnarsaq   VestgrønlandskArnarsaĸ
 Arnartaq   VestgrønlandskArnartaĸ
 ArnarulukThule   Arnaruluk
 ArnarulunnguaqThule   Arnarulúnguaĸ
 ArnaruniaqThule   Arnaruniaĸ
 Arnaseeraq    AgnesArnasêraĸ
 Arnatsiannguaq    Arnatsiánguaĸ
 Arnatsiaq   VestgrønlandskArnatsiaĸ
Arnatuk   VestgrønlandskArnatuk
 Sagnnavn.

Navnet er en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af begrebet arnattartoq: arnattoq/arnappoq: 'søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.) Pigenavnet Natuk kunne være en forenklet form af dette navn.
 Arnatuunnguaq   VestgrønlandskArnatũnguaĸ
 ArnauttoqThule   Arnáutoĸ
 Arnavaaq   VestgrønlandskArnavâĸ
 Arnavaraq   VestgrønlandskArnavaraĸ
 Arnaviaq   VestgrønlandskArnaviaĸ
 Arnavik    Arnavik
 Arnavinnguaq   VestgrønlandskArnavínguaĸ
 Arniaq   VestgrønlandskArniaĸ
 Arnisaq   VestgrønlandskArnissaĸ
 Arpaajuk   VestgrønlandskArpâjuk
 Arpaarsuk   VestgrønlandskArpârssuk
Arpaarti Østgrønlandsk VestgrønlandskArpârte
 'Budbringeren'. Fra arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give en besked).

Et andet personnavn med den samme etymologi er Tilioq, 'ven', 'kammerat' eller 'sender ham i et ærinde'.

Antal navnebærere: Arpaarti 5. Arpârte 6.
 Arpallak   VestgrønlandskArpatdlak
 ArruttapalukThule   Arrútapaluk
ArruttaqThule   Arrútaĸ
 Muligvis samme stamme som 'arrusaq (aarrusaq)', men forenklet eller som dialektvariation blevet til 'Arrutaq' eller 'Arruttaq'.

Arrusaq er et navn på et lille bløddyr i havet der på dansk kaldes en vingesnegl (clione limicina), som er gennemsigtigt og har et par små vinger. De kan blive op til 5 cm. Deres ordbogsdefinition på grønlandsk er 'aataasaq' (formet som en aataaq - grønlandssæl). Bløddyret er nu ved en misforståelse almindeligt kendt som 'aataaliannguaq', fra en populær børnesang baseret på sagnet af samme navn, og som ikke har relation til dyret.

Arrusaq/aataasaq var somme tider en åndemaners hjælpeånd, og kunne variere i størrelse fra en hånd til menneskestørrelse. Navnet kan muligvis også have relation til Fabricius' sagnagtige 'ataarpiaq' (den rigtige grønlandssæl) fra hans ordbog fra 1804 (s. 57).

Verbalformen er 'arrorpoq', der betyder 'opløses i vand, bliver blødt, flosser', og er muligvis opkaldt således på grund af sin geleagtige masse.

Antal navnebærere: Arruttaq 5. Arrutaq 8. Arrutaĸ <4.
 ArruttarsuaqThule   Arrútarssuaĸ
 Arsugaq    Arsugaĸ
 Arsuk  Sydgrønlandsk Arsuk
 Artaajik Østgrønlandsk  Artâjik
 Artaartik    Artârtik
 Artajik Østgrønlandsk  Artâjik
Asa    AsserAsa
 Forkortet form af verbalstammen asa-, betydning: at elske, elskelig, elskede.
 Asaloraq  Sydgrønlandsk Asaloraĸ
 Asana    Asana
 Asanannguaq    Asanánguaĸ
AsarpanaThule  VestgrønlandskAsarpana
 Oprindeligt kælenavn.
Betydning: Den virkeligt elskede. Stammen asa- (asasaq - den elskede), samt endelsen -pak (ved hyppigt anvendte navne veksler k ofte med t.)

Tilhængen -pak er arkaisk. I Yupik dialekten indeholder den betydningerne stor, at være meget, helt og hele.
På Iñupiaq dialekten samt canadisk Inuvialuit bruges endelsen bl.a. som ved umiaqpak, stor umiaq= skib.
Andre navne med samme endelse: Asiarpak (blomsternavn), Panippak (virkelige datter) og Nuliarpak (rigtige kone). Sagnnavnet Ukutserpak.

Navnet Asarpat sammenblandes ofte med det bibelske Asaf/Asaph.
 AsarpannguaqThule   Asarpánguaĸ
 AsarpannguarsuaqThule   Asarpánguarssuaĸ
 Asarpat   VestgrønlandskAsarpat
 Asasaq    Asassaĸ
AsiajukThule   Asiajuk
 Åndesprog.
Betydning: fra asia: 'denne verdens Anden verden': Asiajuk (asiaasoq),'den der kan komme ind i den anden verden og komme tilbage'. I sagnet Kuanniliarfimmi fra Østgrønland forklares frasen asikkut saqineq at det er åndesprog for at opsøge ånder. I almindeligt sprog betyder det at gå på fangst i kajak.
På canadisk inuktitut defineres ordet asia som: en anden end, andetsteds, alternativ.
Om endelsen -juk, se under Inuujuk.
 ASIAQ   VestgrønlandskAsiaĸ
Asiarpak   VestgrønlandskAsiarpak
 Grønlandsk gøgelilje (plantathera hyperborea). Fra protoeskimoisk stamme 'atyar' der betød 'bær', rimeligvis sammenblandet med stammen 'asi-'(afsides), endelsen -pak bærer betydningen 'rigtig/gedigen'.
 Asii   VestgrønlandskAsê
 Asiineq Østgrønlandsk  Asîneĸ
 Asorut   VestgrønlandskAsorut
 Assa    Agssa
 Assagaq   VestgrønlandskAgssagaĸ
 Assagiaq  Sydgrønlandsk Agssagiaĸ
Assak   VestgrønlandskAgssak
 Nydannelse.
Betydning: Hånd
 Assassaq   VestgrønlandskAgssagssaĸ
 Asseqaq  Sydgrønlandsk Ásseĸaĸ
 Assersoq   VestgrønlandskAgssersoĸ
 Assili    AxelAgssile
 AssingunngiThule   Assingúnge
 Assingunngitsoq    Ássingúngitsoĸ
 Assoruuttoq Østgrønlandsk  Agsorũtoĸ
 Ataaluk   VestgrønlandskAtâluk
 Atagunnguaq  Sydgrønlandsk Atagúnguaĸ
 Atana    Atana
AtanganaThule   Atangana
 Atangana betyder højst sandsynligt: 'den eneste der blev tilbage', d.v.s. det eneste barn der blev, efter at alle søskende var døde. I Vestgrønland findes et begreb der hedder: "Atamertaq" 'forældrenes eneste tiloverværende barn' (se S. Kleinschmidt: "Den grønlandske Ordbog, 1871, s. 52.). Dog er begrebet ikke registreret som navn, udover "Pituaq" (eneste barn). Atangana har et såkaldt navneled -na (Atangat+na).

Antal navnebærere: Atangana 21. Uden navneled: Atangat 3.
 Ataraaq   VestgrønlandskAtarâĸ
 Aterissoq    Aterigssoĸ
 Aterta  Sydgrønlandsk Aterta
 AtiiThule   Atê
 Atsa   VestgrønlandskAtsa
 Atsaaja    Atsâja
 Atsaajik Østgrønlandsk  Atsâjik
 Atsaaka   VestgrønlandskAtsâka
 Atsaaraq   VestgrønlandskAtsâraĸ
 Atsanngu    Atsángo
 Atsarajik Østgrønlandsk  Atsarajik
 Atsiannguaq    Atsiánguaĸ
 Atsiaq    Atsiaĸ
 Atsuku Østgrønlandsk  Atsuko
 Attaaja    Átâja
 Attaki Østgrønlandsk  Átake
 Attakkaat Østgrønlandsk  Agtagkât
 Attanngu    Átango
 Attiartertoq Østgrønlandsk  Agtiartertoĸ
 Attiinngitseq Østgrønlandsk  Agtingitseĸ
 Attu Østgrønlandsk  Agto
 Atunguuna   VestgrønlandskAtungûna
 AtussukThule   Atugssuk
 AtussunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 AtuvssunnguaqThule   Atuvssúnguaĸ
 Augo    AugustineAugo
 Ava    
 Avaalaqiak   VestgrønlandskAvâlaĸiak
 Avaaraq   VestgrønlandskAvâraĸ
 Avaavak   VestgrønlandskAvâvak
 Avalak   VestgrønlandskAvalak
 Avalequt   VestgrønlandskAvaleĸut
 Avalleq  Sydgrønlandsk Avatdleĸ
Avaruna   VestgrønlandskAvaruna
 kælenavn.

Et oprindeligt kælenavn fra ordet ‘avaaq’ (baghoved), avaarpoq (slår baghovedet) som i ‘avaannguaq’ (den kære lille der har slået baghovedet), ‘avaaruna’ (den lille der der har slået b.).

Andre kælenavne med lignende tilhæng er: Aaruna (der er hun/han jo), Mikeruna (hvor lille du dog er), pludrenavnet Tuaruna (hvor styg du dog er (omvendt betydning: du er dog så kær), af ‘aarsuaruna -> aattuaruna -> tuaruna).

Der findes en del grønlandske navne med stammen ‘avaaq’ : Avaaraq (lille baghoved), Avarunnguaq (kære lille der har slået b.), Avaavak (den der har tendens til at falde bagover og slå b.) og måske Avva som pludrenavn.
 Avarunnguaq    Avarúnguaĸ
 Avataaq   VestgrønlandskAvatâĸ
 AvatannguaqThule  VestgrønlandskAvatánguaĸ
AvataqThule  VestgrønlandskAvataĸ
 fangeblære (i kajak).

Andre former: Avatannguaq (Avatánguaĸ) (Kære lille A.) 29. Avatarsuaq (Avatarssuaĸ) (Store A.) 3.
 AvatarsuaqThule   Avatarssuaĸ
Aviaaja   VestgrønlandskAviâja
 Pigenavn (var også drengenavn i gamle dage.). Fra østgrønlandsk. Slægtskabsbetegnelse.

"kusine" ell. "halvkusine" Fra østgrønlandsk 'aaviaar-' (samme blod).

Varianter: Aaviaaja, Aaviaat, Aaviak, Aaviaq, Aviaq, Aavigannguaq og måske også Avigiaq.

Antal navnebærere: Aviaaja 86. Aviâja (Aviaja) 147.
 AviakullukThule   Aviakutdluk
 Aviana   VestgrønlandskAviana
 AvianngorneqThule   Aviángorneĸ
AviaqThule  VestgrønlandskAviaĸ
 Pigenavn (Var også drengenavn i gamle dage.). Slægtskabsbetegnelse.

"familie". Muligvis fra stammen 'aavik-' (det ‘rigtige blod’) eller: 'avik-' (affaq) en ‘del’ af os (vores familie).

Antal navnebærere: Aviaq 83. Aviaĸ (gl. retskrivning) 18.
 AvigiaqThule  VestgrønlandskAvigiaĸ
 Aviina    Avîna
 Aviitsoq Østgrønlandsk  Avîtsoĸ
 Aviitsu Østgrønlandsk  Avîtso
 AvikiThule   Avike
 AvikinnguaqThule   Avikínguaĸ
 Avikkeeq Østgrønlandsk  Avigkêĸ
 Aviloq    Aviloĸ
 Aviu    Avio
 Aviula   VestgrønlandskAviula
 Avoortungiaq    Avôrtungiaĸ
Avu    Avo
 Forkortelse af Avoortungiaq
 Avva   VestgrønlandskÁva
B
 Bassi    BatsebaBáse
 Batsi    BatsebaBatse
 Bea    BeateBea
 Bendo    BenedikteBendo
 Benedikte    Benedikte
 Bertiliina    BertelineBertilîna
 Bertiliit    BertelineBertilît
 Biggi    Birgitte / BirgitheBiggiĸ
 Biibi    FøbeBibe
 Biina    JakobineBîna
 Bikki    Birgitte / BirgitheBíke
 Bitti    PetrineBíte
 Bola    BoletteBola
 Bolatta    BoletteBolatta
 Broa    Bror
 Bula    BoletteBula
 Buuti    BodilBûte
 Buutili    BodilBûtile
D
 Dorthinnguaq    DortheDorthínguaĸ
E
 Eela    EllenÊla
 Eeli    EliÊli
 Eeliit    EllenÊlît
 Eelisi    ElseÊlise
 Eerik    ErikÊrik
 Eerilinngi    ErlingÊrlínge
 Eerimaat    HermanÊrimât
 Eerinni   VestgrønlandskÊríne
 Eeriu    Herjulf
 Eeriuffi    Herjulf
 Eerlimaat    HermanÊrlimât
 Eerna    ErnaÊrna
 Eersta    EstherÊrsta
 Eertaaq Østgrønlandsk  Êrtâĸ
 Eertaraat Østgrønlandsk  Êrtarât
 Efa    EfraimEfa
 Eikili    EigilEikile
 EipiThule   Eipe
 Ejnari    EjnarEjnare
 Ella    EllaElla
 EqaasuaqThule   Eĸâsuaĸ
 Eqalleq  Sydgrønlandsk Eqatdleĸ
 Eqalugaq   VestgrønlandskEĸalugaĸ
 Eqaluk    Eĸaluk
 EqariusaqThule   Eĸariussaĸ
 EqariusarsuaqThule   Eqariussarssuaĸ
 EqilanaThule   Eĸilana
 EqilatThule   Eĸilat
 Eqittagaq  Sydgrønlandsk Eĸítagaĸ
 Eqqaaraq  Sydgrønlandsk Erĸâraĸ
 Eqqajoq  Sydgrønlandsk Erĸajoĸ
 Eqqalaak   VestgrønlandskErĸalâk
 Eqqamaq   VestgrønlandskErĸamaĸ
 Eqqaq  Sydgrønlandsk Erĸaĸ
 Eqqimmaalaaq Østgrønlandsk  Erĸingmaulâĸ
 Eqqitsiaq   VestgrønlandskErĸitsiaĸ
 Eqqitsumma Østgrønlandsk  Erĸitsúma
 Eqqumaq   VestgrønlandskErĸumaĸ
 EquaqThule  VestgrønlandskEĸuaĸ
EriThule   Eré
 en forkortelse fra ordet 'eriarnaq' som betyder: 'er god', synes om', 'ren', 'flot'.

Se også: Ulaajuk & Taorana.

Antal navnebærere: Eri 9. Ere 12.
 Erinaq  Sydgrønlandsk Erinaĸ
 Erlimaat    HermanErdlimât
 Erlingi    ErlingErlinge
 Ernannaq   VestgrønlandskErnangnaĸ
 Erneeraq   VestgrønlandskErnêraĸ
 Erneq   VestgrønlandskErneĸ
 Ernersiaq   VestgrønlandskErnersiaĸ
Erngsen  Sydgrønlandsk 
 En af de få efternavne der stammer fra en grønlandsk stamfader. I dette tilfælde fra en forfader fra det sydligste Grønland der hed: Ingeerseeq og forenklet til Erngsen.

Andre lignende efternavne der er sammensat af et oprindeligt grønlandsk navn med -sen bagefter er: Kajussen (fra personnavnet Kaju), Angubesen (fra en forfader der hed Anguupersuaq ved Kitsissuarsuit),
 Ernguta   Vestgrønlandsk
 Erngutaq    Erngutaĸ
 Erni    Erne
 Erniaranti   VestgrønlandskErniarante
 Erninnguaq   VestgrønlandskErnínguaĸ
 Ernutannguaq    Ernutánguaĸ
 Ernutaq    Ernutaĸ
 Estu   VestgrønlandskEsterEsto
 Evnike    EvnikeEvnike
F
 Faleeri    ValeriusFalêre
 Faliitalik    FrederikFalîtalik
 Fara    Frans / FrantzFara
 Fari    FrederikFare
 Fariarik    FrederikFariarik
 Fariitariikka    
 Fariitarik    FrederikFarîtarik
 Fariitarikka    FrederikkeFarîtaríka
 Fiia    FieFîa
 Fiilissi    FelixFîligse
 Filippi    Filip / PhillipFilípe
 Filissi    FelixFeligsse
 Finna    FinnFína
 Finni    FinnFíne
 Fintarik    FendrikFintarik
 Fransi    Frans / FrantzFransi
 Frederikka    FrederikkeFrederíka
G
 Gaba    GabrielGaba
 Gundel    Gundel
H
 Haansi    HansHãnse
 Haaraalti    HaraldHâralte
 Hanne    HanneÁna
 Hanni    HanneHáne
 Hansiina    HansineHansîna
 Haraali    HaraldHarâle
 Heidi    HeidiHeidi
 Helle    HelleHelle
 Henninngi    HenningHenínge
 Hermani    HermanHermane
 Hermanni    HermanHermáne, Hermãne
 Hilda    
 Hinni    HenrietteHíne
I
 Iaajannguaq    Iâjánguaĸ
 Iaaku    Jakob / JacobIâko
 Iaappili    Iãpile
 Iaktuluk    GertrudIaktuluk
 Ialimi    JeremiasIalime
 Ianasi    JensIanase
 Iannak    JensIának
 Iansi    JensIanse
 Iansiina    JensineIansîna
 Iaqqaaq Østgrønlandsk  Iarĸâĸ
 Iarimi    JeremiasIarime
 Iarimiarsi    JeremiasIarimiarse
 Iarti    GertrudIarte
 Iartiva Østgrønlandsk  Iartiva
 Iartru    GertrudIartro
 Iarturu    GertrudIartuřo
 Iattuluk    GertrudIátuluk
 Igalaaq   VestgrønlandskIgalâĸ
 IggiannguapalukThule   Iggiánguapaluk
 IggiannguaqThule   Iggiánguaĸ
 Iggiti   VestgrønlandskIggite
 Igimaq   VestgrønlandskIgimaĸ
 Iiarik    ErikÎarik
 Iiarikki    ErikÎaríke
 Iiarsilarteq Østgrønlandsk  Iarsilarteĸ
 Iiffa    EfraimÎvfa
 Iiggiti    EgedeÎggite
 Iigiti    EgedeÎgite
 Iijarik    ErikÎjarik
 Iikajippaat Østgrønlandsk  Îkajípât
 Iikiitsoq Østgrønlandsk  Îkîtsoĸ
 Iikiitsu Østgrønlandsk  Îkîtso
 Iikkajippaat Østgrønlandsk  Ikâjípât
Iikkila Østgrønlandsk  Ikila
 Oprindelig østgrønlandsk pige- og drengenavn. Kælenavn. Efternavn

Stammer muligvis fra pludreordet "iikkuluk" (du er dog så kær)

Antal navnebærere: Ikila (som personnavn) 7. Ikila (som efternavn) 44.
 Iikkuluk    Ĩkuluk
 Iili    EliÎle
 Iilik    EliÎlik
 Iilikka    HelgaÎlíka
 Iilinni    EllenÎlíne
 Iilisi    ElseÎlise
 Iillat    EllenÎtdlat
 Iilsi    ElseÎlse
 Iilta    HildaÎlta
 Iilummaalaq Østgrønlandsk  Îlungmaulaĸ
 Iiluuna Østgrønlandsk  Îlûna (Êlôna)
 Iimaajik Østgrønlandsk  Îmâjik (Êmâjik)
 Iingarteq Østgrønlandsk  Îngarteĸ
 Iingili    IngridÎngile
 Iingka    IngaĨngka
 Iinngivaleeq  Sydgrønlandsk Ĩngivalêĸ
 Iinnguaali Østgrønlandsk  Ĩnguâle
 Iinnguaq   VestgrønlandskĨnguaĸ
 Iinta    Henrik / HendrikÎnta
 Iintariina    HendrineÎntarîna
 Iintarik    Henrik / HendrikIntarik
 Iinu    EnosÎno
 Iinusi    EnosÎnuse
 Iinuuna    Înûna
 Iippik Østgrønlandsk  Îgpik
 Iisaaja    EsajasÎsâja
 Iisaajarsi    EsajasÎsaiarse
 Iisaaq    IsakÎsâĸ
 Iisaja    EsajasÎsaia
 Iisalaat    EsraÎsalât
 Iisimaleq Østgrønlandsk  Îsimaleĸ
 Iisimmaaq Østgrønlandsk  Îsímâĸ
 Iiskili    EskildÎskile
 Iista    EsterÎsta
 Iita    IdaÎta
 Iitajaraq Østgrønlandsk  Îtajaraĸ
 Iiti    Hedvig / HedevigÎte
 Iitivik    HedvigÎtivik
 Iitu    EdvardÎto
 Iitui    HedvigÎtue
 Iiva    EdvardÎva
 Iivaali    EvaldÎvâle
 Iivaari    IverÎvâre
 Iivali    IverÎvale
 Iivalti    EvaldÎvâlte
 Iivanni    IvanÎváne
 Iivari    IverÎvare
 Iivarti    EdvardÎvarte
 Iivataat    EdvardÎvatât
 Ijaajannguaq    Ijâjánguaĸ
 Ijangaatseq    Ijangatseĸ
 Ijeraaq Østgrønlandsk  Ijerâĸ
 Ikaajik   VestgrønlandskIkâjik
 Ikaalaakitseq Østgrønlandsk  Ikâlaukitseĸ
 Ikajak   VestgrønlandskIkajak
 Ikilluaq   VestgrønlandskIkitdluaĸ
 Ikimaleq Østgrønlandsk  Ikimaleĸ
 Ikinngut   VestgrønlandskIkíngut
 Ikitannguaq  Sydgrønlandsk Ikitánguaĸ
 Ikiumaguaq   VestgrønlandskIkiumaguaĸ
 Ikiuna   VestgrønlandskIkiuna
 Ikkaana   VestgrønlandskÍkãna
 Ikkaq   VestgrønlandskÍkaĸ
 Ikkeq   VestgrønlandskÍkeĸ
 Ikkik   VestgrønlandskÍkik
 Ikorfaq   VestgrønlandskIkorfaĸ
 Ikuala   VestgrønlandskIkuala
 Ikuma    Ikuma
 Ilaaluat   VestgrønlandskIlauluat
 Ilaamuut    RasmusIlâmût
 IlaatsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaatsukThule   Ilaitsuk
 IlaatsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 IlaitsoqThule   Ilaitsoĸ
 IlaitsukThule   Ilaitsuk
 IlaitsunnguaqThule   Ilaitsúnguaĸ
 Ilakujuk   VestgrønlandskIlakujuk
 Ilannguaq   VestgrønlandskIlánguaĸ
 Ilarsuatsiaq   VestgrønlandskIlarsuatsiaĸ
Ilasiaq   VestgrønlandskIlasiaĸ
 "en fælle (ell. barn) man har tilvejebragt (gennem magi)." Fra en historisk fortælling i Upernavik området. Se det historiske sagn “Qitornassarsiuisoq”, Hans Lynge "Inuppaat" 1991, s. 74-75.

Sagnnavn.
 Ilatsiaq  Sydgrønlandsk Ilatsiaĸ
 Ileqi    Ileĸe
 Ileraq  Sydgrønlandsk Ileraĸ
 Ili    ElisaIle
 Ilia    EliasIlia
 Iliarsi    EliasIliarse
 Iliinna    HeleneIlĩna
 Iliisa    Elisa / EliseIlîsa
 Ilik    Ilik
 Ilikkajippaat Østgrønlandsk  Ilíkajípât
 Ilina    HeleneIlina
 Ilinngivakkeeq ØstgrønlandskSydgrønlandsk Ilíngivákêĸ
 Ilisimmaaq Østgrønlandsk  Ilisímâĸ
 Ilisipat    ElisabethIlisipat
 Iliu    EleonoraIliu
 Iliu (Elio) Østgrønlandsk  Ilio (Elio)
 Iliunnoora    EleonoraIliúnôra
 Iliunnuula    EleonoraIliúnûla
 Iliunnuut    EleonoraIliúnût
 Illaaq   VestgrønlandskIgdlaoĸ
 Illiarsi    EliasItdliarse
 Illiooq    EleonoraItdliôĸ
 Illioq    EleonoraItdlioĸ (SG)
 Illoruluk  Sydgrønlandsk Igdloruluk
 Ilummaaluk Østgrønlandsk  Ilungmâluk
 Imaakka Østgrønlandsk  Imãka
 Imaanu    EmanuelImâno
 Imaanuali    EmanuelImânuale
 Imaanuili    EmanuelImânuile
Imajuik   VestgrønlandskImajuik
 Sagtmodig. Stille. (Et barn) der ikke har hang til gråd.
 Imaneq   VestgrønlandskImaneĸ
 Imanngaaq   VestgrønlandskImángâĸ
 Imannguaq    Imánguaĸ
 ImeraarsuaqThule   Imerârssuaĸ
 ImeraarsukThule   Imerârssuk
 Imi    EmilieIme
 Imiili    EmilImîle
 Imiilia    EmilieImîlia
ImiinaThule   Imîna
 Sandsynligvis fra 'imiit' (øse, vandøse, pøs eller drikkekar) med navnesuffikset -na tilsidst. Der findes en del navne på grønlandsk der har med vand at gøre: Imeraarsuaq (rare store vand) & Imeraarsuk (rare lille vand) samt Imeraarsunnguaq (kære rare lille vand). Af nyere navne (efter 1986) findes: Iminnguaq (kære lille vand) samt Imi (sandsynlig forkortelse af imeq - vand).

Der findes desuden en række navne på grønlandsk hentet fra den egentlige husholdning og de deril benyttede redskaber: Qajuuttaq (slev - grydeske), Igaq (kogekar), Kaataq (hammer) osv.

Antal navnebærere: Imiina 11. Imîna 20. Som efternavn 17.
 Iminnguaq    Imínguaĸ
 Imma    EmmaÍma
 Immikeeraq    EunikeÍmikêraĸ
 Imoqqalak Østgrønlandsk  Imorĸalak
 InalliaqThule   Inatdliaĸ
InalukThule   Inaluk
 Tarmskind. Den oprindelige grønlandske kultur var et fangersamfund, derfor er der en betydelig gruppe grønlandske navne der har oprindelse fra menneske- eller dyrelegemet. Af ældre navne kan nævnes: Iggiaq (strube), Oqaq (tunge), Qutuk (nøgleben), Tulimaaq (ribben) osv. Af nyere navne kan nævnes: Ivalu ell. Ivalo (sene ell. senetråd), Puiaq (rypekro).

Antal navnebærere: I Grønland: Inaluk 53 (de fleste født i 80erne). I Danmark: Inaluk 26.
 InalunnguaqThule   Inalúnguaĸ
 Inequ   VestgrønlandskIneĸo
 Inequnaaluk   VestgrønlandskIneĸunâluk
 Inequnaaraq    Ineĸunâraĸ
 Inequtsiaq    Ineĸutsiaĸ
 IngaapalukThule   Ingâpaluk
 IngaaqThule  VestgrønlandskIngâĸ
 Ingvaari    IngvarIngvâre
 Inka    IngaInka
 Inna    HenrietteÍna
 Innaalik Østgrønlandsk  Ivnâlik
 Innaaq    Ignatius / EginatusÍnâĸ
 Innaatiusi    Ignatius / EginatusIgnâtiuse
 Innaatusi    Ignatius / EginatusÍnâtuse
 Innaliatta    HenrietteÍnaliáta
 Innariatta    HenrietteÍnariáta / Ingnariáta
 Innarik    Henrik / HendrikÍnarik
 Innatiusi    Ignatius / EginatusIgnâtiuse
 Inneruulaq   VestgrønlandskIngnerûlaĸ
 Inngeri    IngerÍngere
 Inngi    IngerÍnge
 Inngi-Liisa    Inge-LiseÍnge-Lîsa
 Inngiliita    HenrietteÍngilîta
 Inngipooq    IngeborgÍngipôĸ
 Inniki    Eunike / EvnikeÍnike
Innisaq   VestgrønlandskÍnisaĸ
 ‘Den som man har givet liv (ved hjælp af innersuit - ildvæsenerne (hjælpeånder))’. Ifølge nogle sagn kunne dette navn fremsiges i øret på en afdød af en særlig kyndig åndemaner, og vedkommende kunne derved bringes tilbage til livet.

Det europæiske navn Henrik, grønlandiseredes ofte tidligere med navnet ‘Innisaq’, ligeledes navnet Edvard der blev grønlandiseret med det traditionelle grønlandske navn ‘Ittuat’ (overhovedet/lederen).

Se også: Kaugunnaq.
 Inooraq   VestgrønlandskInôraĸ
 InoqusiaqThule   Inoĸussiaĸ
 Inoqut   VestgrønlandskInoĸut
 Intalik    Henrik / HendrikIntalik
 Intarik    Henrik / HendrikIntarik
 Inuaq   VestgrønlandskInuaĸ
 Inuaraq    Inuaraĸ
 InugaarsukThule   Inugârssuk
 Inuik  Sydgrønlandsk Inuvik
 Inuinnaq  Sydgrønlandsk Inuínaĸ
 Inuk   VestgrønlandskInuk
 Inukatak   VestgrønlandskInukatak
 InukitsoqThule   Inukitsoĸ
 InukitsorsuaqThule   Inukitsorssuaĸ
 InukitsorujukThule   Inukitsorujuk
 InukitsupalukThule   Inukitsupaluk
 Inukkuluk   VestgrønlandskInúkuluk
 Inukuaq  Sydgrønlandsk Inukuaĸ
 Inumineq   VestgrønlandskInumineĸ
 Inungasoq   VestgrønlandskInungassoĸ
 Inunnaq   VestgrønlandskInuínaĸ
 Inunnguaq   VestgrønlandskInúnguaĸ
 Inunnguujuk  Sydgrønlandsk Inúngûjuk
 Inuppaaq    Inugpâĸ
 Inuppaluk    Inugpaluk
 Inusseq   VestgrønlandskInugseĸ
Inutsiaq    Inutsiaĸ
 Muligvis en oprindelig kæleform.

Pragtfuldt, flot, værdifuldt eller tiltalende menneske. Nogle steder: stort menneske, I nordligste Grl samt i Canada bruges også betydningen: lille, undseligt menneske.

Antal navnebærere: Inutsiaq 11. Inutsiannguaq (kære lille I.) 4.
 InuttaqThule   Inugtaĸ
 InuugukThule   Inûguk
 Inuujooq    Inûjôĸ
 Inuujuk   VestgrønlandskInûjuk
Inuuna    Inûna
 Pludrenavn.

Inuuna er et nyere navn der først er registreret i nyere tid. Navnet minder om pludrenavnene (som voksne ytrer overfor småbørn, som egentlig ikke har en specifik betydning): Unuuna, Unuunu, Inuunu (måske fra Nuunu - baby) og Iluuna.

Antal navnebærere: Inuuna 6 (alle født i 80erne). Inuna 5 (alle født i 70erne). Det er sandsynligt at Inuna er fra gl. retskrivning: Inûna.
 Inuunu    Inûno
 Inuuseq   VestgrønlandskInûseĸ
 Inuusuttoq   VestgrønlandskInûsugtoĸ
InuuteqThule   Inûteĸ
 Navnet stammer sandsynligvis fra pludreformer forældre ytrer overfor deres børn, såsom "inuutik", "inuuti" eller "inuutiga" (mit menneske). I sin nuværende form Inuuteq betyder navnet "det menneske man ejer/har". En mulig variant i pludreform, som også er at finde i den godkendte navneliste er: "Unuuti". Inuuteq er nu også populært som navn i Vestgrønland.
 InuutersuaqThule   Inûterssuaĸ
 Inuuti    Inûte
 Ioquutsaaq Østgrønlandsk  Ioĸûtsâĸ
 Iparaq   VestgrønlandskIparaĸ
 Ipeqqiaq  Sydgrønlandsk Iperĸiaĸ
 Iperaataq  Sydgrønlandsk Iperautaĸ
 Iperaq  Sydgrønlandsk Iperaĸ
 Ippeqiaq   VestgrønlandskÍpeĸiaĸ
 Ippinnguaq  Sydgrønlandsk Igpínguaĸ
 Isaagiak   VestgrønlandskIsaugiak
 Isaalaq   VestgrønlandskIsailaĸ
 Isaallak   VestgrønlandskIsâtdlak
 Isaangaleq Østgrønlandsk  Isângaleĸ
 Isaja    EsajasIsaia
 Isaraq   VestgrønlandskIsaraĸ
 Isaroq   VestgrønlandskIsaroĸ
 Isavioq   VestgrønlandskIsavioĸ
 Iserpalik Østgrønlandsk  Iserpalik
 Isigaalaq   VestgrønlandskIsigailaĸ
 IsigaitsoqThule   Isigaitsoĸ
 Isigiak   VestgrønlandskIssigiak
 IsinnguaqThule   Issínguaĸ
 Isiutaq   VestgrønlandskIssiutaĸ
 Isortaq   VestgrønlandskIsortaĸ
 Ispusitsi    IsbosethIspusitse
 Issiikia    Esekias / EzekiasÍssîkia
 Issiki    Íssike
 Issikia    Esekias / EzekiasÍssikia
 Issikiali    Esekias / EzekiasÍssikiale
 Issikiarsi    Esekias / EzekiasIssikiarsi
 Issikiili    EsekielIssikîle
 Issikilli    EskildÍssekitdle
 Isuluaq   VestgrønlandskIsuluaĸ
 Itaara  Sydgrønlandsk Itâra
 Itaaraq    Itâraĸ
 Itajaraq   VestgrønlandskItajaraĸ
 Itsiaq  Sydgrønlandsk Itsiaĸ
 Itsiavik Østgrønlandsk  Itsiavik
 Itsiikkaat Østgrønlandsk  Itsĩkât
 Itsik   VestgrønlandskItsik
 Itta   VestgrønlandskÍta
 Ittimanngiiuk Østgrønlandsk  Ivtimángîjuk
 Ittinnguaq Østgrønlandsk  Ittínguaĸ
 Ittuat    EdvardÍtuat
 Ittuk   VestgrønlandskÍtuk
 IttukusukThule   Ítukusuk
 IttullakThule   Ítugdlak
 IttunnguaqThule   Ítúnguaĸ
 IttupalukThule   Ítupaluk
 IttussaarsuaqThule   Ítússaarsuaĸ
Ivaana    Ivâna
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Ved grønlandske navne er det almindeligt at påføre et såkaldt navnesuffiks -na efter en stamme. F.eks. i navne som Aviaq + na = Aviana. Amajut + na = Amajuna. Navarat + na = Navarana. Aqarti + na = Aqartina osv. Derfor også: Ivaaq+na = Ivaana.

Varianter: Ivaaq (den rugede), Ivaneq (den der har ruget, eller den har været ruget på), Ivaaraq (den lille som man har ruget på). Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaana 7. Ivana 6.
Ivaaq   VestgrønlandskIvâĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'.

Varianter: Ivaneq (den rugede), Ivaaraq (den lille som man har ruget på), Ivaana med navnesuffikset -na. Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne 'Ivalimaaq' (Den som er god til at ruge) og 'Ivaniisaq' (Ham/Hende der ligner Ivaneq).

Antal navnebærere: Ivaaq 9. Ivâĸ <4.
Ivaaraq  SydgrønlandskVestgrønlandskIvâraĸ
 Ordet 'ivaaq' betyder 'rugeægget', eller 'den som man har ruget på' eller 'den som man har omfavnet'. Endelsen -araq er et diminutiv og betyder 'den kære lille'.

Varianter: Ivaaq, Ivaneq (den rugede), Ivaana med navnesuffikset -na.

Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).
IvalorsuaqThule   Ivalorssuaĸ
 en variant af navnet Ivalu: senetråd. Ivalorsuaq: Store Ivalu.
IvaluThule   Ivalo
 senetråd.

Antal navnebærere: Ivalu 128. Ivalo 103.

Andre varianter: Ivalorsuaq (Store I.)
Ivaneq  Sydgrønlandsk Ivaneĸ
 "Den som har ruget" eller "Den som har været ruget på"

Varianter: Ivaaq (Den rugede), Ivaaraq (Den lille som man har ruget på). Ivaana med navnesuffiks -na.

Det endnu ikke registrerede sagnnavn 'Ivaasaq' (den som man har favnet/ruget på), om en kvindelig åndemaner fra Qeqertarsuaq området, samt de østgrønlandske sagnnavne Ivalimaaq (Den som er god til at ruge) og Ivaniisaq (Ham/Hende der ligner Ivaneq).
 Ivernaajik Østgrønlandsk  Ivernâjik
 Ivi    Ive
 IvikThule   Ivik
 Ivikku   VestgrønlandskIvíko
IvinnguaqThule   Ivínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille græs.

Antal navnebærere: Ivinnguaq 26 (kære lille I.). Ivíngua? <4. Variant af: Ivik 77
 Ivorni    YvonneIvorne
J
 Jaaja    Jairus /JaerusJâja
 Jaajarusi    Jairus /JaerusJâjaruse
 Jaakku    Jakob / JacobJãko
 Jaakorpi    Jakob / JacobJâkorpe
 Jaaku    Jakob / JacobJâko
 Jaakupi    Jakob / JacobJâkupe
 Jaakupiina    JakobineJâkupîna
 Jaani    JanneJâne
 Jaaraq    Jâraĸ
 Jaati    Jâte
 Jakku    JakobineJáko
 Jamma    JamesJáma
 Jannak    JensJának
 Janni    JanJáne
 Jarti    GertrudJarte
 Jartinnguaq    GertrudJartínguaĸ
 Jassi    JessJásse
 Jatsi    JetteJatse
 Jensi    JensJense
 Jerimia    JeremiasJerimia
 Jerimiarsi    JeremiasJerimiarse
 Jerti    GertrudJerte
 Jertinnguaq    GertrudJertínguaĸ
 Jessi    JessJesse
 Jihu    JehuJihu
 Jiihu    JehuJîhu
 Jitsi    JetteJitse
Joora    Jôra
 Forkortelse af Angajooraq.
 Jooriina    JørgineJôrîna
 Joorserfi    JosefJôrserfe
 Joorsi    JosefJôrse
 Joorsiarsi    JosiasJôrsiarse
 Joorsua    JosvaJôrssua
 Joorsuaat    JosvaJôrssuât
 Joorut    JørgenJôrut
 Jorngu    Jorngo
 Juaaka    JohanJuâka
 Juaanasi    JohannesJuaanasi
 Juaanna    JohanneJuãna
 Juaannasi    JohannesJuãnase
 Juaansi    JohannesJuãnse
 Juaat    JohanJuât
 Juliaanna    JulianeJuliãna
Jundo    JundoJundo
 kaldenavn
 Junnuk    JonathanJúnuk
 Justiina    JustineJustîna
 Justu    JustJusto
 Justusi    JustusJustuse
 Jutsi    JytteJutse
 Jutsiina    JustineJutsîna
 Juuarsi    JoasJûarse
 Juuili    JoelJûile
 Juuilli    JoelJûitdle
 Juuli    JulianeJûle
 Juulia    JulieJûlia
 Juuliaanna    JulianeJûliãna
 Juuliu    JuliusJûlio
 Juuliusi    JuliusJûliuse
 Juulut    JørgenJûlut
 Juuna    JonasJûna
 Juunarsi    JonasJûnarse
 Juunataat    JonathanJûnatât
 Juuntaat    JonathanJuntât
 Juupi    JobJûpe
 Juuppi    JobJupe
 Juupu    JobJûpo
 Juuserfi    JosefJûserfe
 Juustiina    JustineJûstîna
 Juustu    JustJûssto
 Juutitta    JuditheJûtíta
 Juutu    JuthoJûto
K
 Kaajammat Østgrønlandsk  Kâjangmat
 Kaaji    KajKâje
 Kaaka   VestgrønlandskKâka
 Kaakaaq Østgrønlandsk  Kâkâĸ
 Kaakajik Østgrønlandsk  Kâkajik
 Kaalat    KarenKâlat
 Kaaleeraq    Kâlêraĸ
 Kaali    Karl / CarlKâle
 Kaaliina    KarlineKâlîna
 Kaanaq  Sydgrønlandsk Kânaĸ
 Kaannassuaq   VestgrønlandskKãnagssuaĸ
 Kaanngitsukkaaq    Kãngitsúkâĸ
 Kaannisaat Østgrønlandsk  Káunisaut
 Kaapa    GabrielKâpa
 Kaapi   VestgrønlandskKâpe
 Kaapik    GabrielKâpik
 Kaapriali    GabrielKâpriale
 Kaarali Østgrønlandsk  Kârale
 Kaaralutsuk Østgrønlandsk  Kâralutsuk
 Kaarat    KarenKârat
 Kaarnu    KarnoKârno
 Kaartaaq Østgrønlandsk  Kârtâĸ
 Kaasi    KasperKâse
 Kaasipat    KasperKâsipat
 Kaaspat    KasperKâspat
 Kaassannguaq   VestgrønlandskKâvssánguaĸ
 Kaassassuk   VestgrønlandskKâgssagssuk
 Kaasuarnaat Østgrønlandsk  Kâsuarnât
 Kaatiuut    Katje/KatjaKâtiût
 Kaatsaannaq Østgrønlandsk  Kâtsáinaĸ
 Kaatsaaq   VestgrønlandskKâtsaoĸ
 Kaatsiaaja    Kâtsiâja
 Kaatsiaajik Østgrønlandsk  Kâtsiâjik
 Kaatsuarnaat Østgrønlandsk  Kâtsuarnât
 Kaattuarpaasi Østgrønlandsk  Kãtuarpâse
 Kaatu    CatoKâto
 Kaavaq   VestgrønlandskKâvaĸ
 Kaavinnguaq   VestgrønlandskKâvínguaĸ
 Kajaaraq   VestgrønlandskKajâraĸ
 Kajaatsilik Østgrønlandsk  Kajaitsilik
 Kajistat    KristenKajistat
 Kajistiaat    Kristian / ChristianKajistiât
KajoqThule  VestgrønlandskKajoκ
 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq (røde), Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
KajuThule  VestgrønlandskKajo
 Kortform.

kortform af Kajoq 'Den brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kajoq, Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuaq   VestgrønlandskKajuaκ
 'Den brunlige'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajoq (den brune) Kajuinna & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuina   VestgrønlandskKajuina
 enten en forkortelse af Kajuinnaq 'Den blot brune', eller en sammenblanding med navne-endelsen -na. Et oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajoq, Kajuaq (den brunlige), Kajuinna (kortform)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuinna   VestgrønlandskKajuína
 kortform af Kajuinnaq 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige) & Kajuinnaq (blot brun)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
Kajuinnaq   VestgrønlandskKajuínaκ
 'Den blot brune'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Varianter: Kaju (kortform), Kajuaq (den brunlige), Kajuina & Kajuinna (kortform)

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qernertoq (sort), Qorsuk (gullig, grøn).
 Kaka    Kaka
 Kakalik   VestgrønlandskKakalik
 Kakasaq   VestgrønlandskKakassaĸ
 Kakatsak Østgrønlandsk  Kakatsak
 Kakiak   VestgrønlandskKakiak
 Kakilik   VestgrønlandskKakilik
 Kakitsoq   VestgrønlandskKakitsoĸ
 Kalaagi    Kristian / ChristianKalâge
 Kalaaq    KraghKalâĸ
 Kalausi    Klaus / KlavsKalause
 Kali    KristenKale
 Kalia Østgrønlandsk  Kalia
 Kaliaq  Sydgrønlandsk Kaliaĸ
 Kaliimaansi    KlemensKalîmãnse
 Kalissi    Kristian / ChristianKalíse
 Kalistat    KristenKalistat
 Kalistiaana    KristianeKalistiâna
 Kalistiaanna    KristianeKalistiãna
 Kalistiaat    Kristian / ChristianKalistiât
 Kalistiina    KristineKalistîna
 Kalistorfi    Kristoffer / ChristopherKalistorfe
 Kalivat Østgrønlandsk  Kalivat
 Kalleq   VestgrønlandskKagdleĸ
 Kalluk   VestgrønlandskKavdluk
 Kaluliit    KarolineKalulît
 Kamiila    KamillaKamîla
 Kamikkaq   VestgrønlandskKamíkaĸ
 Kamillannguaq   VestgrønlandskKamigdlánguaĸ
 Kamisa   VestgrønlandskKamisa
 Kammammi   VestgrønlandskKámáme
 Kammammii   VestgrønlandskKámámê
 Kangoq   VestgrønlandskKangoĸ
 Kanioq   VestgrønlandskKanioĸ
 Kannuaq  Sydgrønlandsk Kánuaĸ
 Kanortoq   VestgrønlandskKanortoĸ
 Kanuutu    KanuthusKanûto
 Kanuutusi    KanuthusKanûtuse
 Kapakka    Kapáka
 Kaparialli    GabrielKapariatdle
 Kapisik   VestgrønlandskKapisik
 Kapitak  Sydgrønlandsk Kapitak
 Kapitseq  Sydgrønlandsk Kapitseĸ
 Kapriali    GabrielKapriale
 Karala    Karla / CarlaKarala
 Kari  Sydgrønlandsk Kare
 Kariita    Grete /GretheKarîta
 Kariitarsi    KaretasKarîtarse
 Karistat    KristenKaristat
 Karistiaanna    KristianeKaristiãna
 Karistiaat    Kristian / ChristianKaristiât
 Karistiina    KristineKaristîna
 Karistorfi    Kristoffer / ChristopherKaristorfe (SG)
 Karla    Karla / CarlaKarla
 Karnana   VestgrønlandskKarnana
 Karnisi    KarnesKarnise
 Kartaat    Kartât
 Kartaja  Sydgrønlandsk Kartaja
 Karu    KarolineKaro
 Karuliina    KarolineKarulîna
 Kasana   VestgrønlandskKasana
 KassaalukThule   Kavssâluk
 KassaalussuaqThule   Kavssâlugssuaĸ
 Kassoq   VestgrønlandskKagssoĸ
 Kassorluna   VestgrønlandskKagssordluna
 Kasuartik Østgrønlandsk  Kasuartik
 Katoq   VestgrønlandskKatoĸ
 Katri    Katrine / KathrineKatre
 Katriina    Katrine / KathrineKatrîna
 Katsi    KattieKatse
 Katsingaaq Østgrønlandsk  Katsingâĸ
Katsuana   VestgrønlandskKatsuana
 Fra ordet "katsuaq" som betyder overarmsmuskel (biceps), samt navnesuffikset -na (Katsuaq+na). I det traditionelle samfund var det almindeligt at navngive efter betegnelser for menneske- og dyrelegemet.
 Katta    Katrine / KathrineKáta
 Kattak    Katrine / KathrineKátak
 Kattaliina    Katrine / KathrineKátalîna
 Kattaliit    Katrine / KathrineKátalît
 Kattariina    Katrine / KathrineKátarîna
 Kattariit    Katrine / KathrineKátarît
 Kattatsi    Kátagte
 Katu    Kato
KaugunnaqThule   Kaugúnaĸ
 Sagnnavn.

"Ham som blev begravet mellem klipperne." Ifølge et sagn var en mand på fjeldet på jagt efter søkonger, da han blev begravet under et stenskred. Han overlevede i en hulning, men døde snart af sult.

En særligt kyndig åndemaner kom forbi og fik befriet kroppen, og tog den med ned til kysten, hvorefter han genoplivede manden med et nyt navn ved at sige: "Kaugunnaq iterit!" ("Du som blev begravet mellem klipperne, vågn op!") og manden begyndte at trække vejret igen, og kom tilbage blandt de levende. (Fortalt af Pualorsuaq. Holtved: The Polar Eskimos, MOG 152 (2), 1951, s. 294)

Ifølge Samuel Kleinschmidt's ordbog fra 1871, betyder verbalstammen 'kauvâ' (kaavaa): "stikker noget midlertidigt ind i en omtrent tilsvarende hulning ... stikker hånden ind i eller under noget, hvor den netop har god plads (f.ex. under en sten, for at føle efter noget, eller i en lomme ... "

Se også: Innisaq.

Antal navnebærere: Kaugunnaq 2. Kaugúnaĸ 6.
 Keeraaq    Gerhard / GerhardtKêrâĸ
 Keeraarti    Gerhard / GerhardtKêrarte
 Keeraat    Gerhard / GerhardtKêrât
 Keernaki Østgrønlandsk  Kêrnake
 Keerra    Gerhard / GerhardtKêrra
 Keersangaq Østgrønlandsk  Kêrsangaĸ
 Keersooq Østgrønlandsk  Kêrsôκ
 Keerta    Gerda / GerthaKêrta
 Keerti    Gerhard / GerhardtKêrte
 Kerharti    Gerhard / GerhardtKerharte
 Kerstinni    KirstenKerstíne
 Kiattuluk    GertrudKiátuluk
 Kigiuna   VestgrønlandskKigiuna
Kigutaarnaq   VestgrønlandskKigutârnaĸ
 Plantenavn.

"Blåbær". Bærrene fra planten Mosebølle (Vaccinium uliginosum) kaldes kigutaarnat i flertal, kigutaarnaq i ental.
KigutikkaqThule   Kigutíka?
 Sagnnavn.

Nedskrevet første gang i 1605.

Den stortandede. Som det er almindeligt ved grønlandske navne forkortes vokaler og konsonanter, derfor Kigutikkaq i stedet for Kigutikkaaq. (Det samme sker i navne som Arnattoq = Arnatuk (søger sin mor), Ilaatsoq = Ilaatsuk (den frændeløse), Uumiitsoq = Umiitsuk (den langmodige).

Det interessante ved navnet Kigutikkaq er, at det formentlig er et af de allerførste grønlandske navne der er nedskrevet, nemlig i året 1605. Dengang blev 3 mænd bortført fra Sisimiut området til Danmark.

I de skriftlige kilder nedskrevedes de som ’Omeg’ (Umik: Skæg), ’Oka’ (Oqaq: tunge) og ’Judech’ eller ’Judecha’, formentlig den Kigutikkaq (den stortandede), der besøgte Europa, og som endnu huskedes i et sagn fra 1820’erne fra Aasiaat distrikt. (Se: J. Kisbye Møller: ‘Jens Bielkes Grønlandsberetning 1605.’ Tidsskriftet Grønland 1985-5, s. 141 & "Således skriver jeg, Aron", I: 272 272. Kigutikkaaq. (Atuakkiorfik 1999)

Kigutikkaq kendes også på Østgrønlandsk som 'Kiilikka'.
 Kiiannguaq    Kîánguaĸ
 Kiiki    Kîke
 Kiimi    KimiKîme
 Kiissi    KirstineKĩse
 Kiista    KirstenKîsta
 Kiistat    KirstenKîstat
 Kiistiina    KirstineKîstîna
 Kiiti    GideonKîte
 Kiitiorni    GideonKîtiorne
 Kiitiuut    GideonKîtiût
 Kiiu    Kîo
Kikivik  Sydgrønlandsk Kikivik
 Kælenavn.

Muligvis fra det gamle kælenavn 'kikkik' eller 'kikkiik'. I Jonathan Petersens ordbogêraĸ s. 97: "kíkik" der betyder 'hold da op hvor er han grim!'

Grønlændere har overfor børn den vane at kalde dem det modsatte af hvad de mener, f.eks. det nordgrønlandske pludrende udtryk 'itaq' der reelt betyder 'grimme', men forstås som en kælende talemåde.

'Kikivik' kan forstås som emfatisk 'virkelig grimme', altså: 'den virkeligt søde'. (Se også under navnet Tuaruna.)

Den mest berømte Kikkik er den navnkundige salmedigter, bogtrykker, kateket osv. Rasmus Berthelsen (1827-1901), der komponerede den endnu populære julesalme "Guuterput qutsinnermiu".
 Kikkeriaq   VestgrønlandskKíkeriaĸ
Kikkik   VestgrønlandskKíkik
 Kælenavn.

Den navnkundige overkateket og berømte salmedigter Rasmus Berthelsen (1827-1901) blev født ombord i en umiaq den 10. juli i Amerloq fjorden ved Sisimiut, mens familien var på vej til rensdyrjagt. Han blev svøbt ind i renskind, og der blev lavet et lille telt til ham i umiakken.

Da de puttede ham derind udbrød faderen: "Kakkaak kikkiik!" (hold da op hvor er han grim!) Siden den dag blev 'Kikkik' hans kaldenavn og han blev kaldt således resten af livet. (Fra bogen "Kikkik - Rasmus Berthelsen", af U. Kristiansen 1988, s. 9.)

Grønlændere har overfor børn den vane at kalde dem det modsatte af hvad de mener, men det forstås som en kælende talemåde.

Antal navnebærere: Kikkik 6 (De ældste født i 1970erne). Kíkik 6 (Født i 1930erne).
 Kilaala    KlaraKilâla
 Kilaasi    Klaus / KlavsKilâse
 Kilausi    Klaus / KlavsKilause
 Kiliimaansi    KlemensKilîmãnse
Kilimi Østgrønlandsk  Kilime (Kilimê)
 Staves ofte: Kilimi eller Kilime.

Af det østgrønlandske kilimii (kilumiu) ‘den der opholder sig på fodenden på briksen (sengen)’. Iflg. S. Kleinscmidts ‘Den grl. Ordbog 1871: “kilo, Fodenden paa en Brix eller i en Seng; og, da man paa en grønlandsk Brix ligger med Hovedet mod Forsiden, tillige: Baggrunden i et grønlandsk Huus ell. Telt, og overhovedet: Baggrunden i et Værelse (længst borte fra Vinduerne).” (s. 178)

Et lignende navn, som blev båret af en kvinde, er registreret i Nordgrønland omkring 1915: Itsarmiu (Den som ligger op af telskindet).

Antal navnebærere: Kilime (personnavn) 10. Kilime (efternavn) 54.
 Kimik    Kimik
Kimmernaq   VestgrønlandskKingmernaĸ
 Plantenavn.

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea). Bærene kaldes kimmernat i flertal og kimmernaq i ental.

Antal navnebærere: Kimmernaq 20. Kingmerna? <4.
 Kimmeruaq   VestgrønlandskKingmeruaĸ
 Kimmi    KimKíme
 Kinavina   VestgrønlandskKinavina
 Kinguliaq   VestgrønlandskKinguliaĸ
 Kinngatsak Østgrønlandsk  Kíngatsak
 Kipparik   VestgrønlandskKíparik
 Kirstiina    KirstineKirstîna
 Kissana   VestgrønlandskKíssana
 Kissavik   VestgrønlandskKigssavik
 Kista    KirstenKista
 Kitana    Kitana
 Kitannguaq    Kitánguaĸ
 Kitigaq   VestgrønlandskKitigaĸ
 Kitsaak  Sydgrønlandsk Kitsâk
 Kitsi    KitteKitse
 Kittermi Østgrønlandsk  Kíterme
 Kitti    KitteKíte
 Kiu    Kio
 Kivikkaarnaat Østgrønlandsk  Kivíkârnât
 KivioqThule  VestgrønlandskKivioĸ
 Klemensi    KlemensKlemense
 Kliiminsi    KlemensKlîminse
 Knorngkoortia    KonkordieKorngkôrtia
 Kongkortia    KonkordieKongkortia
 Konkordia    KonkordieKonkordia
 Konkortia    KonkordieKonkortia
 Koorinnguaq    Kôrínguaĸ
 Koorna    GunnarKôrna
 Korni    ConnyKorne
 Korniiliusi    KorneliusKorniliusse
 Korniliu    KorneliusKornilio
 Korniliusi    KorneliusKorniliuse
 Kriita    GreteKrîta
 Krikoriusi    GregoriusKrikoriuse
 Kristeni    Kristen / ChristenKristene
 Kristiaat    Kristian / ChristianKristiât
 Kristian    
 Kristiina    KristineKristîna
 Kristorfi    Kristoffer / ChristopherKristorfe
 Kuali    GurliKuale
 Kuannia ØstgrønlandskSydgrønlandsk Kuánia
 Kuka    Kuka
 Kukka   VestgrønlandskKúka
 Kukku Østgrønlandsk VestgrønlandskKúko
 KulloqThule  VestgrønlandskKuvdloĸ
 Kulu   VestgrønlandskKulo
Kuluk   VestgrønlandskKuluk
 Oprindeligt kælenavn

Endelsen -kuluk er en afsnubning fra pludreformerne aakkuluk eller iikkuluk (du lille kære/kønne).

Afsnubninger foran eller efter et ord forekommer ofte i grønlandske navne, enten fordi man har pludret med et barn, eller barnet selv har forsøgt at udtale et ord, f.eks.: Uka (Nuka – lillebror el. søster), Kartaava (Nukartaava – hendes/hans nye lillebror el. søster), Qunaaq (Inequnaaq – du er dog sød!) osv.

Navne med afsnubninger efter ordet forekommer i primært voksnes pludrende udtryk som: Mineq (‘lille’ fra unamineq el. inumineq – den lille el. det lille menneske), Nguujuk (iinnguujuk – kære/søde/stakkels lille barn), Natuk (unukunattuk - kære nuttede barn), Palu (fra endelsen –paluk (Pipaluk ’ens kære lille ejendom’ eller fra andet udtryk med samme endelse), Taaraq (itaaraq – kære lille nuttede/grimme barn) osv.

Navnet Rulu (Rulo) har samme form og betydning som Kuluk, fra endelsen –ruluk. Pludrende kælenavne som ikke figurerer i ‘Fortegnelse over grønlandske navne’, og som især bruges internt i familier er kælenavne som: Kulooq (den store), Tsiakasik, Kasik (lille skidt/pjevs) osv.

Varianten Kulunnguaq 35 (kære lille K.) optræder oftest som et pigenavn. Kulúnguaĸ 24.
 Kulunnguaq   VestgrønlandskKulúnguaĸ
 Kummineq  Sydgrønlandsk Kungmineĸ
 Kunnak Østgrønlandsk  Kúnak
 Kunnalaat    KonradKúnalât
 Kunnalik   VestgrønlandskKúnalik
 Kunnana   VestgrønlandskKúnana
 Kunnari    GunnarKúnare
 Kunngaaq Østgrønlandsk  Kúngâĸ
 Kunngu    KonkordieKúngo
 Kunnitsi Østgrønlandsk  Kúnitse
Kunuk Østgrønlandsk VestgrønlandskKunuk
 Sagnnavn.

Pludrenavn.

Enten et ældgammelt sagnnavn, hvis betydning er uklar. Dog mener flere canadiske Inuit at navnet er en pludreform, måske af 'inequnaq' (søde/kære): 'unukunuk' -> 'kunuk'. Flere grønlandske navne hører under denne kategorien pludrenavne, se: Natuk og Kuluk.

Antal navnebærere: Kunuk (i Grønland) 136. Kunuk (i Danmark) 20.
 Kunulik   VestgrønlandskKunulik
 Kununnguujuk   VestgrønlandskKunúngûjuk
 Kunuttaaq   VestgrønlandskKunugtâĸ
 Kunuunnguaq   VestgrønlandskKununguaĸ
 Kunuut    KnudKunût
 Kunuuti    KnudKunûte
 Kusigaq    
 Kussaasaq   VestgrønlandskKugsaussaĸ
 Kussak   VestgrønlandskKugsak
 Kusuartik Østgrønlandsk  Kusuvartik
 Kusugaq   VestgrønlandskKusugaĸ
 Kutsornaq  Sydgrønlandsk Kutsornaĸ
 Kutsunnguaq  Sydgrønlandsk Kutsúnguaĸ
 Kuttaq   VestgrønlandskKútaĸ
 Kutuk    Kutuk
 Kuua    Kûa
 Kuuaraq  Sydgrønlandsk Kûaraĸ
 Kuufaat    GodtfredKûfât
 Kuuitsi Østgrønlandsk  Kûitse
 Kuujuk    Kûjuk
 Kuuka   VestgrønlandskKûka
 Kuulu   VestgrønlandskKûlo
 Kuulumaat    GudmandKûlumât
Kuuna   VestgrønlandskKûna
 Kone eller kvinde, menes at være et låneord der stammer helt tilbage til nordboernes tid (985-1470). Ordet anvendtes senere i det europæisk-grønlandske omgangssprog, det såkaldte pidgin, blandings-handelsprog, også kaldet matrosgrønlandsk.

Ordet blev første gang nedskrevet i 1654 som ’Kona' med forklaringen 'Agnak’ (kvinde) i den danske historiker Peder Hansen Resens tysk-grønlandske ordliste. Navnet skulle først have været almindeligt brugt i Sydgrønland, men er gennem tiden også blevet almindeligt både i Midt- og Nordgrønland.

Afledninger af navnet findes i de gamle kirkebøger som Kona og Konánguak (kære pige) i Paamiut omkring 1773, Konalik (Kuunalik, ’udstyret som kvinde’) i Qeqertarsuaq i 1782 og Kunelik (Kuunalik) i Frederiksdal i 1824. ’Gunnelle’ som optræder i Salomon von Hauen’s maleri af fire grønlændere i Bergen fra 1654, er sandsynligvis en europæriseret omskrivning af navnet Kuunalik.

Det er muligt at pigenavnet Konnane (Kunnana) fra Nuuk i 1743 er afledt af samme stamme.

Kuuna optræder også som drengenavn (under 11 drenge er registreret som navnebærere).

Antal navnebærere: Kuuna 9. Kûna 25.
 Kuungaaq Østgrønlandsk  Kûngâĸ
 Kuunngaaq Østgrønlandsk  Kũngâĸ
 Kuunnguaq    Kunguaĸ
 Kuunstaansi    KonstanceKûnstânse
 Kuunu    GudnyKûno
 Kuupik   VestgrønlandskKûpik
 Kuustaat    GustavKûstât
 Kuutak    GustavKûtak
 Kuutiffaariit    Gûtivfarît
 Kuutiffaarik    Gotfred / GodtfredGûtivfârik
 Kuutsak  Sydgrønlandsk Kûtsak
 KuutsiikitsoqThule   Kûtsîkitsoĸ
 Kuutsik   VestgrønlandskKûtsik
L
 Laakki    RakelLãke
 Laali    Lâle
 Laannguaq    RahabLãnguaĸ
 Laapanni    LabanLâpáne
 Laarsi    LarsLârse
 Laarsiina    LarsineLârsîna
 Laartu    LarsLârto
 Laasa    LazarusLâsa
 Laasarusi    LazarusLâsaruse
 Laasi    LarsLâse
 Laasimuusi    RasmusLâsimûse
 Laatsiaq    RahabLãtsiaĸ
 Laava    LavraLâva
 Laavak    LauritzLâvak
 Laavara    LauraLâvara
 Laavarissi    LavritsLâvaríse
 Lado    VladoLado
 Laila    Laila
 Lauritsi    LauritzLauritse
 Liaanti    LeanderLiânte
 Liia    LeaLîa
 Liikkiit    RegineLĩkît
Liili    LillianLîle
 kortform
 Liilianni    LillianLîliáne
 Liina    LenaLîna
 Liisa    LisaLîsa
 Liisatti    LisetteLîsáte
 Liisitta    LisetteLîsíta
 Liiu    LeoLîu
 Liivi    LîveLîve
 Likkarti    Ricard / RichardLíkarte
 Lîle    
 Lillian    
 Lippikka    RebekkaLípíka
 Lisathi    LisetteLisathe
 Lispitsi    LisbethLispitse
 Lissi    LisLíse
 Looqi    LudvigLôĸe
 Looriit    LorensLôrît
 Lorensi    LorentsLorense
 Lori    LorentzLore
 Luiisa    LouiseLuîsa
 Lukka    LukasLúka
 Lukkarsi    LukasLúkarse
 Lutia    LydieLutia
 Luui    Ludvig / Louis / LouiseLûe / Lûve
 Luuiisa    LouiseLûvîsa
 Luuissi    LouisLûíse
 Luuni    LoneLûne
 Luusa    RosaLûsa
 Luusiia    LucieLûsîa
 Luutivik    LudvigLûtivik
 Luutsi    LothLutse
 Luutsia    LydieLũtsia
 Luutsiia    LydieLũtsîa
 Luutsivik    LudvigLutsivik
 Luutu    LudvigLûto
M
 Maakajik  Sydgrønlandsk Mâkajik
 Maalat    MarenMâlat
 MaalaviaqThule  VestgrønlandskMâlaviaĸ
 Maalia    MarieMâlia
 Maalia-Kattaliit    Marie-KathrineMâlia-Kátalît
 Maaliaanna    MarianneMâliãna
 Maalu   VestgrønlandskMâlo
 MaaluguaqThule   Mâluguaĸ
Maannguaq   VestgrønlandskMãnguaĸ
 Kælenavn.

af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den kære lille ømskindede’.

Andre navne i samme kategori: Ungaaq & Ngaanga (lydefterlignende ord for babygråd).

Antal navnebærere: Maannguaq 34 (i DK: 4), Mãnguaĸ 7.
 Maanooq    MagnusMânôĸ
 Maanu   VestgrønlandskMâno
 Maanusi    MagnusMânuse
 Maaraq   VestgrønlandskMâraĸ
 Maaria    MarieMâria
 Maaritsi    MaritMâritse
 Maariu    MariusMârio
 Maariusi    MariusMâriuse
 Maarnaki  Sydgrønlandsk Mârnake
 Maaseraq  Sydgrønlandsk Mâsseraĸ
 Maasi    MadsMâse
 MaassakThule   Maigssak
 MaassannguaqThule   Maigssánguaĸ
MagserannguaqThule   Magseránguaĸ
 Fra stammen 'massippoq: rejser sig halvt op fra liggende stilling' og endelsen -nnguaq: 'søde, kære'. Forfatteren Karl Siegstad forklarer, at navnet betyder 'Blomsten der varmes af solen og rejser sig, medens den endnu har små isstykker over sig.'
 Maibritt    Maibritt
 MajaaqThule   Majâĸ
 MajaqThule   Majaĸ
 Majuutaq   VestgrønlandskMajûtaĸ
 Makaali    MikaelMakâle
 Makaja  Sydgrønlandsk Makaja
 Makiuarneq  Sydgrønlandsk Makiuarneĸ
 Makka    MargretheMáka
 Makkak    MargretheMákak
 Makkalitta    MargretheMákalíta
 Makkaritta    MargretheMákaríta
 Makkigaq   VestgrønlandskMákigaĸ
 Makkoq    MarkusMákoĸ
 Makkorsiina    Markusi(g)neMákorsîna
 Mala Østgrønlandsk  Mala
 Malaki    MalakiasMalake
 Malakiarsi    MalakiasMalakiarse
MaleraqThule   Maleraĸ
 "Den man følger", "en ven". Malerariit (de der følger hinanden) er en betegnelse for to venner som tilbringer meget tid sammen. Ordet 'maleraraa' betyder også '(han) adlyder/følger (ham)'.

Navnet kunne også være givet som en besværgelse (åndesprog), idet 'malere(q)' er et udtryk der bruges om 'en sæl der jages', altså at navnebæreren måtte have god fangst og være tæt på sæler gennem sit liv. (J. Petersen: ordbogêraĸ 1967, s. 105)
 Malersorniannguaq    Malerssorniánguaĸ
 Maligiaq   VestgrønlandskMaligiaĸ
 Maliina   VestgrønlandskMaleneMalîna
 Maliinannguaq    Malînánguaĸ
 Maliit    Malina / MalineMalît
Malik   Vestgrønlandsk
 Malik betyder "bølge". I et fangersamfund, som får deres udkomme fra havet, er det nærliggende at man har navngivet efter den omgivende natur. Der findes en kategori af grønlandske navne der betegner naturfænomener såsom: Pujoq (tåge), Sialuk (regn), Anori (blæst) osv., og Malik må høre under denne kategori.

I gamle dage har man navngivet efter det i fødselsøjeblikket fremherskende vejr, og det er muligt at der var bølgegang da fødselen skete, og man navngav derefter.

Malik er et navn der er i stigende popularitet. I 50-60'erne var der kun et par stykker med navnet Malik. I 70'erne var der knap 30 der fik navnet, hvorimod navnet i 80'erne fik en skarp stigning til 148 og igen i 90'erne hvor 230 blev opkaldt Malik. I 2005 var antallet nået op på 414.

Varianter: Malinnguaq (kære, lille M.), Maligiaq (mellemstor bølge).
 Malitsiaq   VestgrønlandskMalitsiaĸ
 Maliviina Østgrønlandsk  Malivîna
 Malliina    MalinaMatdlîna
 Malu   VestgrønlandskMalo
 MalugiaqThule   Malugiaĸ
 Maluna    Maluna
 Mamagoq   VestgrønlandskMamagoĸ
 MamarutThule  VestgrønlandskMamarut
 Mameq   VestgrønlandskMameĸ
 Mangaangiusaaq    Mangângiussâĸ
 Mangaanna   VestgrønlandskMangãna
 Mangilak   VestgrønlandskMangilak
 Manguaraq   VestgrønlandskManguaraĸ
 Maniikuttak Østgrønlandsk  Manîkútak
 Manilik   VestgrønlandskManilik
 ManissoqThule   Manigsoĸ
 Manitsiaq    Manitsiaĸ
 Manna    ManasseMána
 Mannaatseq Østgrønlandsk  Mánaitseĸ
 Mannaatteq Østgrønlandsk  Mánáiteĸ
 Mannarsi    ManasseMánarse
 Manngilik   VestgrønlandskMángilik
 Manngooq  Sydgrønlandsk Mángôĸ
 Manu   VestgrønlandskMano
 Manuaraq   VestgrønlandskManuaraĸ
ManuminaThule   Manumina
 "Det lille Pelshagestykke", fra manumineq hvor manu er (pels)hage og -mineq er lille stump/stykke,

Formen -mineq er enten gennem tiden blevet sammenblandet med navnesuffikset -na og er blevet til -mina (Manumina), eller også er -mina formen dannet således som en hypokorisme (et kælende udtryk).

At navngive efter beklædningsgenstande var ret almindeligt i gamle dage: Nasaq (hue), Teqqiaq (kasketskygge), Pualut (vanter), Kamik (støvle) osv.

Varianter: Manu (hagestykke ell. dens overtræk), Manunnguaq (kære lille M.), Manuaraq (lille M.), sagnnavnet Manutooq (ham med det store M.).

Antal navnebærere: Manumina 25. Som efternavn 11.
 Manunnguaq   VestgrønlandskManúnguaĸ
 Maqi Østgrønlandsk  Maĸe
 Maqqioq   VestgrønlandskMarĸioĸ
 Maratsi Østgrønlandsk  Maratse
 Mari    MarieMare
 Mariaanna    Marianne / MarianeMariãna
 Mariia    MarieMarîa
 Mariina    MarinaMarîna
 Markitsi    MargitMarkitse
 Marloq  Sydgrønlandsk Mardloĸ
 Marlu  Sydgrønlandsk Mardlo
 Marta    MarthaMarta
 Marti    MartinMarte
 Martinni    MartinMartíne
 Marusi    MariusMaruse
Masaani   VestgrønlandskMasaune
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masaanna   VestgrønlandskMasáuna
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaani (Masaune), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masaitsiaq, Masautsiaq.
Masaannaaq   VestgrønlandskMasaúnâκ
 se under Masaana (Masauna).

Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaitsiaq, Masautsiaq.
MasaitsiaqThule   Masautsiaκ
 se under Masaana (Masauna). Endelsen -tsiaq betyder: smuk, flot, dyrebar eller dejlig.

Varianter: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.

Antal navnebærere: Masaatsiaq 6. Masaitsiaq 10. Masaitsiaκ 5.

Pissuseqatai: Masaani (Masaune), Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâκ), Masautsiaq.
 Masanti Østgrønlandsk  Masante
MasaunaThule   Masauna
 Masauna stammer fra Thule området, men er nu et almindeligt navn på kysten. Masauna stammer fra et ord der endnu bruges i Arktisk Canada: ‘masaut (masaujjuq)’ der betyder 'våd sne'. Når isen bliver usikker og blød betegnes den våde sne på overfladen som masaut (www.asuilaak.ca). Endelsen –na er en såkaldt navne-endelse.

Der findes en del navne på grønlandsk, der stammer fra betegnelser for is og sne: Sikunnguaq (lille havis), Serminnguaq (lille gletcheris), Aputsiaq (snefnug), Kaneq (rimfrost), Kanerina (rimfrost med navne-endelse), Kassoq (blåligt isstykke) samt Qinoq (grødis), Manu (sandsynligvis også Manumina: rimfrost der dannes af åndedrættet).

Navnene afspejler de arktiske omgivelser. I gamle dage var det desuden skik, hvis man fødte udenfor bopladsen, på sletten eller på isen, at navngive den nyfødte efter den første genstand, som fanger moderens øje.

Varianter: Masaanna (Masáuna), Masaannaaq (Masaúnâĸ), Masaani (Masaune), Masaitsiaq, Masautsiaq.

Antal navnebærere: Masauna 32. Masaana 8.
Masik    Masik
 En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Masik hører til den sidstnævnte kategori, og er betegnelsen for en tværstang på kajakdækket der ligger lige umiddelbart før kajakringen. I Samuel Kleinschmidts "Den Grønlandske Ordbog" fra 1871 (s. 204), findes følgende forklaring:

"Masik 1) En Gjælle (i en Fisk eller Krabbe eller andet levende, som aander ved Gjæller) ... 2) Det buede Tværtræ foran ringen i en Kajak (saaledes benævnt ved Sammenligning med en Fisks Gjællebue)."

Masik som betegnelse for både gælle og tværstang i kajak findes i de fleste Inuit dialekter. Andre traditionelle navne hentet fra kajakken og dens udrustning er bl.a.: Norsaq (kastetræ til harpun), Avataq (fangstblære), Kujaaq (køl), Tuilik (helpels til kajakbrug), Paajuk (den roende (i kajak)) osv.

Antal navnebærere: Masik 5. Alle født i 1990-erne.
 Massaarannguaq    Mássâránguaĸ
 Massaaraq    Mássâraĸ
Massagaq   VestgrønlandskMássagaĸ
 af mamisagaq: den helede

Varianter: Massaaraq (den lille helede), Massannguaq (den kære lille helede).

Som pigenavn i sagn fra Paamiut og Upernavik området: Massaaq (Mavsâĸ): den helede, Massaluttoq (Mavsalugtoĸ): den dårligt helede.

Se også under navnene Suersaq & Maqqioq.
 MassannguaqThule   Magssánguaĸ
 MassaraannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MassarannguaqThule   Magssarãnguaĸ
 MasserannguaqThule   Magsseránguaĸ
 Masu    Maso
 Mataagaaq  Sydgrønlandsk Mataugâĸ
 Mati    Mate
 Matiaq    Mathias / MathæusMatiaĸ
 Matiarsi    Mathias / MathæusMatiarse
 Matiilta    MathildeMatĩlta
 Matiiusi    Mathias / MathæusMatîuse
 Matilta    MathildeMatilta
 Matiooq    Mathias / MathæusMatiôĸ
 Matiu    Mathias / MathæusMatio
 Matiusi    Mathias / MathæusMatiuse
 Matsilleq   VestgrønlandskMatsigdleĸ
 Matta   VestgrønlandskMagdalene / MarthaMáta
 Mattaani Østgrønlandsk  Mátâne
 MattaaqThule   Mátâĸ
 Mattaliina    MagdaleneMátalîna
 Mattaliit    MagdaleneMagtalît
 Mattikalaat Østgrønlandsk  Magtikalât
 MavsannguaqThule   Mavsánguaĸ
 May-Britt    May-Britt
 Meera    Mêra
 Meeraq   VestgrønlandskMêraĸ
 Meqqisaalik    Merĸisâlik
 MeqqupalukThule   Merĸupaluk
MeqqusaaqThule   Merĸusâĸ
 Navn fra Thuleområdet med rødder i Canadisk Arktis.

Meqqusaaq betyder 'det der ligner fjer/dun' eller 'nyt fjer/dun/hår'. En blød, lys og blålig fedtsten med paralelle fjerlignende fiberstriber kaldes i det nordlige Canada for 'miqqusaaq'.

Ligeledes kaldes lervarer, lamper og kogegrej lavet over ild af ler blandet med hundeskind, græs og sælspæk for 'miqqusaaq' i denne del af landet.

Navnet kom til Grønland i 1860-erne med Qillarsuaqs folk der indvandrede fra Canadisk Arktis. Qillarsuaq's lillesøster havde en søn ved navn Meqqusaaq.

En person der har en klædning af ræveskind kaldes der også 'miqqusaalik' i det canadiske sagn om Qallupilluit (havets ånder der bruger edderfugleskind som tøj).

I forskellige grønlandske sagn optræder en Meqqusaalik eller Meqqisaalik som hovedperson eller biperson. I sagnet om Qujaavaarsuk er meqqusaalik et væsen der bærer fugleskind som tøj, som en åndemaner kan møde, og når man river den i stykker, får man færdigheder til at kunne rejse inde i jorden (kivingaaq).

I et andet sagn optræder en mand ved navn Meqqusaalik, som møder en umiak der rejser til Akilineq (Canada). Han rejser med, og da det begynder at storme, dykker de under vandet og rejser videre.

Navne for sten etc:: Ujarak (sten), Suikkaq (sten (også: kompakt, solid, sund))

For tøj: Kapitak (helpels (til kajakbrug)), Tuilik (helpels (til kajakbrug)), Kapiseq & Kapitseq (Tarmpels, regntøj), Qulitsaq (atigeq, en mands rensdyrpels med hårene vendt indad).
 MequThule   Meĸo
 Miggili    MikkelMiggile
 Mii    Mine
 Miiannguaq   VestgrønlandskMîánguaĸ
 Miiaq    Mîaĸ
 Miiku    MikolMîko
 Miikuuli    MikolMîkûle
 Miila    Mîla
 Miilla    MehrabMîtdla
 Miilu   VestgrønlandskMîlo
 Miimi    MimiMîme
 Miina    Mina / MineMîna
 Miiti    MetteMîte
 MiiukThule   Mîuk
 Mika    Mika
 Mikaali    MikaelMikâle
 Mikaalli    MikaelMikaitdle
 Mikertik Østgrønlandsk  Mikertik
 Miki   VestgrønlandskMike
 Mikiarsi    MikiasMikiarse
 Mikileraq Østgrønlandsk  Mikileraĸ
 Mikili    MikkelMikile
 Mikisoq   VestgrønlandskMikissoĸ
 Mikisorajik  Sydgrønlandsk Mikissorajik
 MikissukThule   Mikivssuk
 Mikisuluk   VestgrønlandskMikissuluk
 Mikka    MikaelMíka
 Mikkiki Østgrønlandsk  Míkike
 Mikkili    MikkelMíkile
 Milatteeq Østgrønlandsk  Milagtêĸ
 Miliisa    MelisaMilîsa
 Milinnguaq   VestgrønlandskMilínguaĸ
Milliaq    Migdliaĸ
 Navlestreng.
 Milortuaraq   VestgrønlandskMilortuaraĸ
 Minaat    Minaut
 Minagu   VestgrønlandskMinago
 Minannguaq   VestgrønlandskMinánguaĸ
 Mineq   VestgrønlandskMineĸ
MinikThule   Minik
 Samuel Kleinschmidt i Den grønlandske ordbog fra 1871 s. 211, at minik er "1) Tran, som er bleven til en seig liimagtig Masse (hvor den i et tyndt Lag har været udsat for Luftens Indvirkning, , f. Ex. uden paa ell. Om Randen af et Spækkar); 2) Ørevox.)"

Ifølge Jonathan Petersen’s ’ordbogêraĸ’ fra 1951 s. 101 betyder ordet minik ’størknet fedtlag’.

Det næste opslagsord hos Kleinschmidt lyder: 'minippaa ell. helst minitserpaa, kliner Sømmene paa Baaden med minik.'

Det er sandsynligt at navnet Minik stammer fra disse definitioner. En stor gruppe grønlandske navne har deres oprindelse i den daglige livsførelse, og en del af dem har at gøre med husholdningen og dens redskaber, samt fangstlivet med den tilhørende udrustning. Minik kan høre til dette område. Men Minik tolkes tit i folkemunde med at bære betydningen i Kleinscmidt’s definition 2.

Det er også sandsynligt Minik kan høre under kategorien pludrenavne, som tit forekommer i grønlandske navne. F.eks. kan Minik stamme fra den diminutive afledningsform –mineq (inumineq: lille stykke menneske f.eks.) hvor diminutivet alene er blevet tilbage.

Et godt eksempel er pigenavnet Natuk, som menes at stamme fra pludreformen af ordet inequnartoq (søde og nuttede), hvor der ved pludren er sket en proces som det følgende: unoqunartoq -> uukunattuk -> nattuk -> natuk). Derfor er det sandsynligt at mineq kan blive til minik.

Navnet er kort og let at udtale og det er nok snarere af denne grund, og ikke på grund af betydningen, at navnet er populært. Dertil skal også tilføjes, at der de sidste 30 år er skrevet en række bøger om kontroversen omkring drengen Minik fra Thuleområdet, der sammen med sin familie blev ført til New York i 1897 af nordpolsfareren Robert Peary.

Dette har smittet af på navngivningen af drenge, for ifølge navnestatistiskkerne var der kun enkelte personer der blev opkaldt Minik gennem 50-60-70’erne (under 10), hvor der så skete en markant stigning med 57 personer i 80-erne og 84 personer i 90-erne, under samme periode som bøgerne om Minik begyndte at udkomme.

Antal navnebærere: Minik 152 (72 i DK), altså i alt 224. Heraf var der kun 4 piger der bar navnet og resten var drenge.
 Minissuaq   VestgrønlandskMinigssuaĸ
 Minneq    Mingneĸ
 Misu    Miso
 MiteqThule  VestgrønlandskMiteĸ
 Miteraq   VestgrønlandskMiteraĸ
 Mitsikka Østgrønlandsk  Mitsíka
 Mitti    MetteMíte
 Mittivarniannga Østgrønlandsk  Mítivarniánga
 MiunngiThule   Miúnge
 Moorsasi    MosesMôrsase
 Moorsisi    MosesMôrsise
 Moorta    Morten / MorthenMôrta
 Moortat    Morten / MorthenMôrtat
 Moortenni    Morten / MorthenMôrténe
 Morsinni    MossinMôrsíne
 Motzfeldti    MotzfeldtMotzfeldte
 Mukki    Múke
 Muku    Muko
 Mukusunnguaq    Mukusúnguaĸ
 Munu    Muno
 Musaasaq   VestgrønlandskMussaussaĸ
 Mutsi    MotzfeldtMutse
 Mutti    Mutse
 Muukkaaq Østgrønlandsk  Mũkâĸ
 Muuna    MonaMûna
 Myrna    Myrna
N
 Naaja   VestgrønlandskNauja
 Naajannguaq   VestgrønlandskNaujánguaĸ
 NaajarlakThule   Naujardlak
 Naajarluk   VestgrønlandskNaujardluk
 Naala    Nâla
 Naalik   VestgrønlandskNâlik
 Naalu    Nâlo
 Naaluk    Nâluk
 Naalungiarsuk    Nâlungiarssuk
 Naammak  Sydgrønlandsk Nãmak
 Naammatteq Østgrønlandsk  Nãmagteĸ
 Naanngaanaaq Østgrønlandsk  Nãngânâĸ
 Naanngu    Nãngo
Naasoq   VestgrønlandskNaussoĸ
 Plantenavn.
Naasu    Nausso
 Plantenavn.

kortform af Naasoq (plante). 'Den der gror'
Naasunnguaq   VestgrønlandskNaussúnguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille blomst.

Antal navnebærere: Naasunnguaq 75. Naussúnguaκ 22.
 Naata    NathanNâta
 Naatat    NathanNâtat
 Naatsoq   VestgrønlandskNaitsoĸ
 Naattaaq Østgrønlandsk  Nãtâĸ
 NaimanngitsoqThule   Naimángitsoĸ
Naja   VestgrønlandskNaja
 Slægtskabsbetegnelse.

Pigenavnet Naja er en oprindelig grønlandsk slægtskabsbetegnelse, der betyder 'lillesøster til en dreng.' I de fleste Inuit dialekter er betydningen den samme, men enkelte steder (Yupik) er det også en betegnelse for ’en ung ugift pige’.

Naja er et af de almindeligste dåbs- og kaldenavne i Grønland. Ifølge Afdeling for Navneforsknings database bærer 2201 piger i både Danmark og Grønland navnet Naja, hvoraf 533 af disse bor i Grønland. Det vil sige at navnet er langt mere repræsenteret i Danmark, mest i Københavnsområdet (453) og i Østjylland (402).

At navnet er populært i Danmark har sin forklaring. I 1842 udgav den danske digter B.S. Ingemann en roman med titlen: "Kunnuk og Naja" også kendt under titlen "Grønlænderne". Efter bogens udgivelse begyndte Naja at optræde som navn i Danmark og er fremdeles et populært navn den dag i dag, især er antallet steget siden 1980erne frem til i dag.

Ifølge Grønlands Statistiks nyeste udgivelse over de mest populære grønlandske navne (fra 2004) optræder Naja som det populæreste pigenavn i Grønland efterfulgt af Paninnguaq (der betyder ’kære datter’).

Naja har også en del afledninger, der er meget populære som navne: Najannguaq (kære N.), Najaaraq (lille N.) og Najattaaq (nye illlesøster) osv.

Se også: Inge Kleivan: "Digteren B.S. Ingemann i Grønland", Tidsskriftet Grønland 1961 - 7, s. 241-269. (www.tidsskriftetgronland.dk)

Antal navnebærere: Naja 533 (1668 i DK.)
Najaaja    Najâja
 Slægtskabsbetegnelse.

Fra Naja (en drengs lillesøster) med barnesprogs-tilhænget -aaja. Najaaja er godkendt som navn i nyere tid. Navne med dette tilhæng er almindeligt i grønlandske navne, f.eks. er det almindeligt for småbørn at kalde deres aja (moster) for ajaaja. Ligeledes er det for Nordgrønlændere almindeligt at bruge dette tilhæng ved aanaa (bedstemor) og aataa (bedstefar) hhv. aanaajaa og aataajaa.

Selve tilhænget bruges også som personnavn: Aaja. Andre navne med det samme tilhæng er: Tikaajaat, Tipaaja, Iaajannguaq, Kaatsiaaja samt Aviaaja.
 Najaaka    Najâka
 Najaaqqa    Najârĸa
 Najaaraq   VestgrønlandskNajâraĸ
 Najaati    Najaute
 Najakkuluk   VestgrønlandskNajákuluk
 Najannguaq   VestgrønlandskNajánguaĸ
 Najassi    Najagsse
 Najattaa    Najagtâ
 Najattaannguaq   VestgrønlandskNajagtãnguaĸ
 Najattaaq   VestgrønlandskNajagtâĸ
 Najattaava    Najagtâva
 Nakataq Østgrønlandsk  Nakataĸ
Nakatsileq Østgrønlandsk  Nakatsileĸ
 'Den som er god til at kaste'. Sandsynligvis et navn givet som et hjælpende navn, som en slags besværgelse over at navnebæreren må være god til at kaste med våben og ramme fangstdyr.

Af samme stamme: nakatarpoq: smider sten efter et objekt. Nakatseq (Thule): riffelsigte & nakatseraa: afmærker dets position (køddepot).

Se også: Angusinnaaq, Angusuatsiaq & Neqissannooq
Nakatsili Østgrønlandsk  Nakatsile
 se under Nakatsileq
 Nakinngi Østgrønlandsk  Nakínge
 Nakinngitsoq  Sydgrønlandsk Nakíngitsoĸ
 Nakivat Østgrønlandsk  Nakivat
 Nalaak   VestgrønlandskNalâk
 Naleraq   VestgrønlandskNaleraĸ
 NalikkatsiaqThule   Nalíkatsiaĸ
 Nallissaq   VestgrønlandskNagdligssaĸ
 Naloqqat  Sydgrønlandsk Nalorĸat
 Nammiaq   VestgrønlandskNangmiaĸ
 Nanna    Nanna
 Nannavina   VestgrønlandskNánavina
 Nannga    Nánga
 Nanngajak Østgrønlandsk  Nángajak
 Nanoq    Nanoĸ
 Nanu    Nano
 NAPA Østgrønlandsk  Napa
 Napaaq   VestgrønlandskNapâĸ
Napaartoq   VestgrønlandskNapârtoĸ
 Plantenavn.

‘Den opretstående.’ Grønlandsk røn. Navn på et træ der primært vokser i Sydgrønland (Latin: Sorbus Groenlandica). I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq en generel betegnelse for træ.

Antal navnebærere: Napaartoq 12. Napârtoĸ 5.
Napaatsiaq    Napãtsiaĸ
 ‘Det smukke træ’, fra den grønlandske betegnelse for træet grønlandsk røn (Latin: Sorbus Groenlandica) der vokser i Sydgrønland. I de canadiske og alaskanske dialekter er napaartoq generel betegnelse for træ.
 Napaattooq Østgrønlandsk  Napãtôĸ
 Nappajakuttak Østgrønlandsk  Nápajakútak
 Nappartuku Østgrønlandsk  Nápartuko
 Napu   VestgrønlandskNapo
 Naqiikka Østgrønlandsk  Naĸĩka
 Naqiit  Sydgrønlandsk Naĸît
 Naqqoq   VestgrønlandskNarĸoĸ
 Narsingaleq  Sydgrønlandsk Narsingaleĸ
 Narsinngattak    Narsíngátak
 Naruana   VestgrønlandskNaruvana
 Nasaanna   VestgrønlandskNasáuna
 Nasaasaq  SydgrønlandskVestgrønlandskNasaussaĸ
 NasaatsorluarsukThule   Nasaitsordluarssuk
 Nasaq   VestgrønlandskNasaĸ
 NassaannguaqThule   Navssãnguaĸ
 NassaapalukThule   Navssâpaluk
 NassaaqThule   Navssâĸ
 NassaarsuaqThule   Navssârssuaĸ
 Nassiaq   VestgrønlandskNássiaĸ
 Nassinaaq Østgrønlandsk  Nássinâĸ
 Nassuaq  Sydgrønlandsk Nássuaĸ
 Nassuina  Sydgrønlandsk Nássuina
 Nasugaq  Sydgrønlandsk Nasugaĸ
 Nata    Nata
 Nataanajali    NatanaelNatânajale
 Nataania    NathanielNatânia
 Nataaniali    NathanielNatâniale
 Nataanialik    NathanielNatânialik
 Nataaq   VestgrønlandskNatâĸ
 Natsi Østgrønlandsk  Natse
 Nattaraq  Sydgrønlandsk Nagtaraĸ
 Nattoralik   VestgrønlandskNagtoralik
NatukThule  VestgrønlandskNatuk
 Pludrenavn.

Natuk er et kælenavn der er blevet forkortet og forenklet (et såkaldt pludrenavn). Grønlændere pludrer meget med især spædbørn, og det er muligt navnet stammer fra enten ordet inequnartoq (søde/nuttede). Pludreformerne af inequnartoq er: 'unukunattuk', 'oqunattuk', 'ukunattuk', 'uukunattuk' osv., og kan siden yderligere være forenklet til 'nattuk'. Denne form er igen ved konstant brug blevet slidt ned til 'natuk'.

Navnet kunne også være en forenklet form af det gamle sagnnavn om sjæle- eller navnevandring Arnatuk (af arnattoq/arnappoq: søger en mor’, om en sjæl der fødes i forskellige former og ind i forskellige dyr før det kravler ind i en kvinde for at fødes og kræve sit navn tilbage.)

Natuk blev førhen ofte skrevet med d (Naduk). Denne staveform stammer fra amerikanernes tid da de nedskrev navnene i Thuleområdet. Personnavneudvalget anbefaler at principperne i de grønlandske retskrivningsformer følges ved grønlandske navne (i.e. Natuk).
 NaujarlakThule   Naujardlak
 Naujarluk   VestgrønlandskNaujardluk
 Nava    Nava
Navagiaq   VestgrønlandskNavagiaĸ
 Sagnnavn.

"Den som vandrede fra sted til sted." Stammen nava- er ældgammelt og har at gøre med udveksling, at bevæge sig fra sted til sted, og endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'.

Sagnet om Navagiaq, som er ophav til navnet, er et såkaldt sjælevandrings- eller navnevandringssagn, hvor hovedpersonen først omkommer og bliver en ånd og tager bolig i forskellige dyr for tilsidst at blive fanget og ende oppe i en kvinde hvor det fødes påny blandt menneskene, og på grund af dette får navnet Navagiaq.

Navnet i sagnet om Navarana indeholder samme bibetydninger (se under denne).

Varianter af navnet Navagiaq findes i forskellige sagn i form af Navak og Navalik. Navnet Navagiaq samt varianten Navaluk anvendes også af Iñupiat i Alaska.

Se også: Thalbitzer, W.: Navagiaq, Østgrønlandske Sagn og Fortællinger. Det grønlandske Selskabs Skrifter, XIX, II, 1957, s. 263 - 265, samt Birgitte Sonne's database om sagn: http://tors.ku.dk/biblioteker/eskimologi/datasamlinger/sonnesbase/
Navana    Navana
 En nyere form af sagnnavnet Navarana. Se under denne.
NavaranaThule Sydgrønlandsk Navarana
 Sagnnavn.

"Den der veksler mellem forskellige parter". Af den proto-eskimoiske stamme: naverar-, der i Yupik har fået betydningen 'udveksle' eller 'at låne', samt navnesuffiks -na. Stammen er muligvis beslægtet med 'niruver-' (niuver-), der på grønlandsk nu har fået betydningen '(bytte)handel'.

Navarana er hovedpersonen i et sagn som er kendt i de fleste inuit områder, og er navngivet således efter sin handling. En person der ved at skiftes mellem to stammer endte med at skabe splid. I Grønland var det en kvinde mellem nordboerne og grønlænderne, i andre inuit samfund var det en person mellem indianere og inuit.

Navnet har gennem tiden fået varianter såsom Avranna eller Aijanna på Inuvialuit og Inuinnaqtun, hvor det her drejede sig om en mandsperson, men hos Inuit i Labrador var det indianerkvinden Javraganak.

Stammen nava- anvendes også som navn på hovedpersonen i sagnet om Navagiaq hvor N. som sjæl vandrer gennem forskellige dyr, for tilsidst at kravle op i en kvinde og blive født påny blandt menneskene. Endelsen -giaq antyder betydningen 'rejser' eller 'er ude'.

Se også under navnet Navagiaq.

På Iñupiaq kaldes fuglen strandsneppe (calidris minutilla) nogle steder for navaluġauraq, muligvis fordi fuglen flytter meget rundt, eller flyver frem og tilbage langs kysten.

Varianter: Navarat, Navarapaluk (Lille N.), Navaranaaq, samt det nyere navn Navana.

Antal navnebærere: Navarana 65 (i Grl.). 18 (i DK).
Navaranaaq   VestgrønlandskNavaranâĸ
 Sagnnavn.

se under Navarana
NavarapalukThule   Navarapaluk
 Sagnnavn.

'Kære lille Navarat.' Navarat er en kort form af Navarana, se under denne.
NavaratThule   Navarat
 Sagnnavn.

Kortform af Navarana, se under denne.
 Navaruna    Navaruna
 Naviaaja   VestgrønlandskNaviâja
 Naviaq   VestgrønlandskNaviaĸ
 NeqiThule   Neĸe
Neruana   VestgrønlandskNeruana
 Navnet har stamme i det ældgamle ord 'neruak' der betyder 'at vælge.' Endelsen -na er et såkaldt navneaffix.

Ordet har samme stamme som: 'neruuppoq' som betyder: 'giver sig selv', 'henviser en til at få det', (ordbogêrak' 1967, s. 123), samt stammen 'neruut(i)' der betyder 'at give lov til at tage', 'tilbyde at hjælpe'. (Comparative Eskimo Dictionary, 1994, s. 231.) Ordet synes også at være beslægtet med: 'neriuppoq' (håb) samt 'neriugineqarpoq' (har gode forventninger til).

Neruana blev første gang registreret i Nordgrønland i 1799 som: 'Neroenna.'

I Nunavut, Arktisk Canada, betyder 'niruartaujuq' at blive valgt (til en officiel post etc.).
 Ngaanga    Ngânga
 Ngannga   Vestgrønlandsk
 Nguaq    Nguaĸ
 Nguujuk    Ngûjuk
 NialiannguaqThule   Nialiánguaĸ
 Niattaaq Østgrønlandsk  Niagtâĸ
 Nigaq   VestgrønlandskNigaĸ
 Niia    NeaNîa
 Niilsi    NielsNilse
 Niimia    NehemiasNîmia
 Niimiarsi    NehemiasNîmiarse
 Niini    Nîne
 Niininnguaq    Nînínguaĸ
 Niinu    Nîno
 Niisa  Sydgrønlandsk Nîsa
 Niisi    NielsNîse
 Niitsa    NeetsaNîtsa
 Nikaatiu    NikatiusNikâtio
 Nikaatiusi    NikatiusNikâtiuse
 Nikisa    NekisaNikisa
 Nikki Østgrønlandsk  Níke
 Nikku    Nikoline/NikolajNíko
 Nikkulaat    NikolajNíkulât
 Nikkuliina    NikolineNíkolîna
 Nikkuliinnguaq   VestgrønlandskNikolineNíkulinguaĸ
 Nikkuliit    NikolineNíkulît
 Nikkutiimusi    NikodemusNíkutîmuse
 Nikutiimusi    NicodemusNikutîmuse
 Nimeq  Sydgrønlandsk Nimeĸ
 Ningaaluk  Sydgrønlandsk Ningâluk
 Ningaavat Østgrønlandsk  Ningâvat
 Ningia   VestgrønlandskNingia
 NingioqThule   Ningioĸ
 Ningiu   VestgrønlandskNingio
 Ninngut  Sydgrønlandsk Níngut
 Ninni   VestgrønlandskNíne
 Nipinnguaq   VestgrønlandskNipínguaĸ
 Nissik    NielsNísik
 Nittaalannguaq    Nivtailánguaĸ
 Niumak   VestgrønlandskNiumak
 Nivi   VestgrønlandskNive
 Niviaaja    Niviâja
 Niviaaluk   VestgrønlandskNiviâluk
Niviana   VestgrønlandskNiviana
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi. Ved Niviana er der tilføjet en traditionel navneendelse (-na) efter stammen niviaq; Niviana.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes 14 andre navne der har nivi- som stamme: f.eks. Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige), Nivikka osv.

Desuden findes der andre former med traditionelle navne-endelser udover –na: (-sina og -kkana) med stammen nivi: Niviarsina og Nivikkana.

Se også under: Niviaq og Nivikka.
Niviaq   VestgrønlandskNiviaĸ
 Niviaq er en forkortelse af ordet for pige: niviarsiaq. Niviaq betyder sandsynligvis 'den som pige skabte.' Niviaq forkortes ofte også til Nivi.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.

Antal navnebærere: Niviaq 29. Niviaĸ 6.
NiviarsiaqThule   Niviarsiaĸ
 'Ung kvinde eller pige, jomfru, giftemoden pige'. Fra Niviaq (pige) + -siaq (erhvervet (som)).

kortformer: Nivi, Niviaq. Nivikka.

Stammen 'nivi' indeholder bibetydningerne: 'klynger sig', 'klæbe (fast) til' (muligvis pigen på moderen). På grønlandsk betyder ordet 'niviorpoq' også 'holder sig tæt ved’, ‘flyver rundt om' (ordbogêrak' 1951, s. 122).

På den canadiske online Inuit ordbog (www.asuilaak.ca) betyder ordet 'niviurpuq': 'at kære sig om, ønsker følelsesmæssigt at være tæt ved, (1) en mor for sit syge barn, (2) en fugl vedbliver at være tæt ved sin rede'.

I Jean Brigg’s 'Never in Anger', et studie om Inuit's sociale relationer i Canada, er ordet ‘niviuq’ forklaret som ‘at ønske, eller at vække ønsket om at kysse eller hengivent at berøre hinanden’ (1970:376). En yngre pige kaldes i Kivalliq (Qamanittuaq – Baker Lake): 'niviakkaq'.

I Fortegnelse over grønlandske navne er der registreret 14 varianter med stammen nivi: Niviarsiaraq (lille pige), Niviaaluk (lille p. (hengivent)), Niviatsiaq (smukke p.), Nivinnguaq (kærep.).

Andre former med traditionelle navne-endelser er: Niviana, Niviarsina and Nivikkana. Endelserne er -na, -sina og -kkana.

Niviarsiaq var i ældre dage også betegnelse for en sygeplejerske (nuværende betegnelse: peqqissaasoq).
 Niviarsiaraq   VestgrønlandskNiviarsiaraĸ
 Niviarsina   VestgrønlandskNiviarsina
 Niviatsiaq    Niviatsiaĸ
NivikkaThule  VestgrønlandskNivíka
 Nivikka er muligvis en sammensat forkortelse af to forkortelser fra både ordet for pige: niviarsiaq (nivi), samt navne endelsen -kkana (Nivikkana): Nivikka.

I ‘Fortegnelse over grønlandske navne’ findes andre navne der har samme stamme: Niviaaluk (lille pige (kæleform)), Niviarsiaraq (lille pige), Niviatsiaq (yndefuld, pragtfuld pige), Nivinnguaq (kære pige) samt Niviaq (den som pige skabte?).

Desuden findes der andre former med traditionelle navne endelser (-na, -sina og -kkana) med stammen nivi: Niviana, Niviarsina og Nivikkana.
 NivikkanaThule   Nivíkana
 NivikkannguaqThule   Nivikánguaĸ
 Nivikkuluk    Nivíkuluk
 Nivineq  Sydgrønlandsk Nivineĸ
 Nivinnguaq    Nivínguaĸ
 Norlu   VestgrønlandskNordlo
 Normanni    NåmanNormáne
Norsaq   VestgrønlandskNorssaĸ
 Kastetræ til harpun.
 Nortsakajik Østgrønlandsk  Nortsakajik
 Nortu Østgrønlandsk  Norto
 Nortujuk Østgrønlandsk  Nortujuk
 Nua    Noa / NoahNua
Nuiana   VestgrønlandskNuiana
 Muligvis dannet af stammen 'nuiaq' (sky) med navne-endelsen -na.

Selvom navneforskeren og lægen Alf Berthelsen i "Navngivning i Grønland", Meddelelser om Grønland nr. 56, 1918, s. 283 skriver: "[Der er] forbavsende faa [grønlandske] Navne, der har deres Oprindelse i Erhvervslivet" er det muligt at stammen 'nui-' der har med syning eller kurvemagerarbejde at gøre, kan være ophav til navneformen.
 Nuila    Nuila
 Nuilaq   VestgrønlandskNuilaĸ
 Nujakina   VestgrønlandskNujakina
 NujaliannguaqThule   Nujaliánguaĸ
 NujaliaqThule   Nujaliaĸ
 NujalikThule   Nujalik
 Nujalina   VestgrønlandskNujalina
 Nujappik Østgrønlandsk  Nujagpik
 Nujartina    Nujartina
 Nujukkaq   VestgrønlandskNujugkaĸ
Nuka   VestgrønlandskNuka
 Slægstskabsbetegnelse.

Nuka betyder lillesøster eller lillebror til en af samme køn. Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland).

Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc. Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.
Nukaaka   VestgrønlandskNukâka
 Slægtskabsbetegnelse.

fra navnet Nuka, der betyder lillesøster eller -bror. Navneformen Nukaaka hører til den i grønlandske navne meget udbredte kategori som kaldes pludrenavne, d.v.s. navne som små søskende imellem sig kalder hinanden, eller som de voksne pludrende tiltaler børn. Disse kaldenavne er sidenhen blevet almindelige personnavne.

I den godkendte liste over grønlandske navne forekommer der en række navne med den samme endelse som i Nukaaka, det er navne som Atsaaka (af atsa: faster) og Akkaaka (af akka: farbror) samt Najaaka (af naja: storebrors lillesøster) og Kaaka (muligvis en form af Nukaaka

, hvor den første stavelse er udeladt, en almindelig egenskab ved dannelsen af grønlandske navne) og endelig et oprindeligt europæisk personnavn der er ’grønlandiseret’, nemlig navnet Juaaka (muligvis fra navnet Johan (grl.: Juaat)). Navnene Aka og Kaka er ligeledes pludreformer af Nuka.

Navnet Nuka er meget udbredt (der var pr. 01.01 2005 899 personer i det danske rige der bar navnet Nuka, hvoraf 694 var bosiddende i Grønland). Det er derfor meget almindeligt at kombinere navnet med et andet grønlandsk eller dansk navn, såsom: Nuka Aqqalu (Aqqalu betyder lillebror til en storesøster), Nuka Marie, Nuka Peter, Nuka Anders, Nuka Pavia etc.

Der er således registreret 86 personer med en kombination af Nuka med et andet navn. Der findes omkr. 25 varianter af navnet Nuka med forskellige endelser (med betydningen lille, kære N., osv.) i den godkendte navneliste.

Nukaaka er en sammentrækning af pludreformen Nuka Nuka eller Nuka Aka, hvorved den korrekte betydning vil være ’min lillesøster/bror som hedder/kaldes Aka eller Nuka’. En anden sammentrukket form er Nukanu, hvor sidste stavelse er udeladt.

Navnet Nukaaka er først forekommet i det offentlige rum som et formelt navn efter indførelsen af Hjemmestyret. De første personer der blev døbt med navnet Nukaaka er registreret i 1980erne. Nukâka med gammel retsskrivning er først registreret i 1970erne. Det behøver dog ikke at betyde, at navnet ikke har været brugt som kæle- eller kaldenavn endnu længere tilbage.

Antal navnebærere: Nukaaka bruges primært som et pigenavn, i hvert fald er der registreret i alt 48 personer som bærer navnet Nukaaka, 44 af disse er kvinder. 4 mænd bruger navnet som første fornavn, til sammenligning bruger 27 kvinder Nukaaka som første fornavn. Under 4 personer er registreret med navnet Nukâka.
 Nukaaluk    Nukâluk
Nukaana    Nukauna
 I betydningen "det er Nuka".
 Nukaarannguaq   VestgrønlandskNukâránguaĸ
 Nukaaraq   VestgrønlandskNukâraĸ
 Nukaati    Nukaute
 Nukaatsa   VestgrønlandskNukâtsa
 Nukakkuluk    Nukákuluk
 Nukalaat Østgrønlandsk  Nukalât
 Nukalloq   VestgrønlandskNukagdloĸ
 Nukannguaq   VestgrønlandskNukánguaĸ
 Nukanu    Nukano
 Nukanunnguaq   VestgrønlandskNukanúnguaĸ
 Nukappi   VestgrønlandskNukagpe
 Nukappiaaluk   VestgrønlandskNukagpiâluk
 NukappiannguaqThule  VestgrønlandskNukagpiánguaĸ
 Nukappiaq   VestgrønlandskNukagpiaĸ
 Nukappiaraq   VestgrønlandskNukagpiaraĸ
 Nukappik Østgrønlandsk  Nukagpik
 Nukarlana   VestgrønlandskNukardlana
 Nukarleq   VestgrønlandskNukardleĸ
 Nukarliaq   VestgrønlandskNukardliaĸ
 Nukarpa  Sydgrønlandsk Nukarpa
 Nukarta   VestgrønlandskNukarta
 Nukartaa   VestgrønlandskNukartâ
 Nukartaaq   VestgrønlandskNukartâĸ
 Nukartaavarannguaq    Nukartâvaránguaĸ
 Nukata    Nukata
 Nukatsiaq    Nukatsiaĸ
 Nukavik    Nukavik
 Nukik   VestgrønlandskNukik
 Nukki   VestgrønlandskNúke
 Nukkiaq    Núkiaĸ
 Nuku    Nuko
 Nukuna    Nukuna
 Nuliakkaaq    Nuliákâĸ
 Nuliarpak Østgrønlandsk  Nuliarpak
 Nunak Østgrønlandsk  Nunak
 Nungu   VestgrønlandskNungo
 Nungunu   VestgrønlandskNunguno
 Nunngaq   VestgrønlandskNúnguaĸ
 Nunni   VestgrønlandskNúne
 Nunnu   VestgrønlandskNúno
 Nusaasaq   VestgrønlandskNusaussaĸ
 Nusukkalivat Østgrønlandsk  Nusugkalivat
 Nutaannguaq    Nutãnguaĸ
 Nutaaq    Nutâĸ
 Nutaqqak Østgrønlandsk  Nutarĸak
 Nuua    Noa / NoahNûa
 Nuuku ØstgrønlandskSydgrønlandsk Nûko
 Nuuna    Nûna
 Nuunaaq    Nûnâĸ
 Nuungajuk   VestgrønlandskNûngajuk
 Nuuni    Nûne
 Nuunngu    Nũngo
 Nuunni    Nũne
 Nuunnooq Østgrønlandsk  Nũnôĸ
 Nuunnu    Nũno
 Nuunu   VestgrønlandskNûno
 Nuunutsiaq    Nûnutsiaĸ
 Nuusa    Nûsa
 NuutaqThule   Nûtaĸ
 Nuutsi    Nûtse
 NuuttaqThule   Nûgtaĸ
O
 Ooqi   VestgrønlandskÔĸe
Ooquna    Ôĸuna
 Pludrenavn.

en pludreform af 'inequnaq' (søde eller nuttede).

Varianter: Oquna, Uno (kortform), Unuuti (min søde), Unuuna (den søde), Inequ (kortform), Inequnaaluk (ret søde), Inequnaaraq (lille søde).
 Oorsi Østgrønlandsk  Ôrse
 OqaitlaqThule   Oĸaitdlaĸ
 Oqajaq   VestgrønlandskOĸajaĸ
 Oqalikaq   VestgrønlandskOĸalikaĸ
 Oqersernaalaq Østgrønlandsk  Oĸersernaulaĸ
 OqersuaqThule   Oĸerssuaĸ
 Oqi   VestgrønlandskOĸe
 Oqila   VestgrønlandskOĸila
 Oqilaatsoq   VestgrønlandskOĸilaitsoĸ
 Oqina   VestgrønlandskOĸina
 Oqitsoq   VestgrønlandskOĸitsoĸ
 Oqooqummaaq Østgrønlandsk  Oĸôrĸúmâĸ
 Oqqapia Østgrønlandsk  Orĸapia
 Oqqisaat Østgrønlandsk  Orĸissaut
Oquna    Oĸuna
 Pludrenavn.

en pludreform af 'inequnaq' (søde eller nuttede).

Varianter: Ooquna, Uno (kortform), Unuuti (min søde), Unuuna (den søde), Inequ (kortform), Inequnaaluk (ret søde), Inequnaaraq (lille søde).
 OrfikThule   Orfik
 Orliina   VestgrønlandskOrdlîna
 Orlinnguaq   VestgrønlandskOrdlínguaĸ
 Orpa  Sydgrønlandsk Orpa
 Orsiaq  Sydgrønlandsk Orsiaĸ
 Orsiina  Sydgrønlandsk Orssîna
 Ortu    OttoOrto
 Ortusi    OttoOrtuse
 Orunnguaq  Sydgrønlandsk Orúnguaĸ
 Oruusiit    RosineOrûsît
P
 Paajari (Bajare) Østgrønlandsk  Pâjare (Bajare)
 Paajivartik Østgrønlandsk  Pâjivartik
 Paajoq  Sydgrønlandsk Pâjoĸ
 Paajuk   VestgrønlandskPâjuk
 Paakkannak Østgrønlandsk  Pãkának
 Paaliit    PaulinePâlît
 Paalu   VestgrønlandskPâlo
 Paaluk Østgrønlandsk  Pâluk
 Paalusi    PaulusPâluse
 Paana    Pâna
Paannaaq   VestgrønlandskPângnâĸ
 Plantenavn.

Nordgrønlandsk betegnelse for planten Niviarsiaq: Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium). Grønlands nationalblomst.

Antal navnebærere: Paannaaq <4. Pângnâĸ <4.
 Paapi    BaabiPâpe
 Paapik   VestgrønlandskPâpik
 Paara  Sydgrønlandsk Pâra
Paarma   VestgrønlandskPaorma
 Plantenavn.

Sydgrønlandsk variant af Paarnaq: bær. (Sortebær: empetrum nigrum)

Antal navnebærere: Paarma 12.
 Paarmiu  Sydgrønlandsk Pârmio
Paarnannguaq   VestgrønlandskPaornánguaĸ
 Plantenavn.

kære lille bær. (af Paarnaq: sortebær. empetrum nigrum.)

Antal navnebærere: Paarnannguaq 49. Paornánguaĸ 44.
Paarnaq   VestgrønlandskPaornaĸ
 Plantenavn.

Bær (Sortebær. empetrum nigrum).

Varianter: Paarma 5 (Sydgrl.), Paarngaq. Paorngaq (Midtgrl.).
 Paartoq   VestgrønlandskPaortoĸ
 Pajunngua  Sydgrønlandsk Pajúngua
 Pakatteq Østgrønlandsk  Pakáteĸ
 Pakkaatseq Østgrønlandsk  Pákaitseĸ
 Pakkak   VestgrønlandskPákak
 Pakkutaq   VestgrønlandskPákutaĸ
 Palana   VestgrønlandskPalana
 Palapalaat    BarbaraPalapalât
 Paliitalik    FrederikPalîtalik
 Paliitsiit    Frederik / FritzPalîtsît
 Palikka    FrederikkePalíka
 Pallannguaq   VestgrønlandskPatdlánguaĸ
PalleqThule  VestgrønlandskPatdleκ
 Plantenavn.

Pil eller bjerg-æl (Alnus crispa). Vokser i høje krat inde i landet.

Variant: Pallipaluk (Lille P.).

Antal navnebærere: Palleq 11. Patdleκ <4.
 PallipalukThule   Patdlipaluk
 PalloqThule   Patdloĸ
 PallunnguaqThule   Patdlúnguaĸ
 Palu   VestgrønlandskPalo
 Pamiaq   VestgrønlandskPamiaĸ
 Paneeraq   VestgrønlandskPanêraĸ
 Panertoq    Panertoĸ
 Pangaalik Østgrønlandsk  Pangâlik
 Pani    Pane
 Paniaq   VestgrønlandskPaniaĸ
 Paniaraq    Paniaraĸ
 Paniiti   VestgrønlandskPanîte
 Panik   VestgrønlandskPanik
 Panikkuluk    Paníkuluk
 Paninnguaq   VestgrønlandskPanínguaĸ
 PanippakThule   Panigpak
 Panissaq   VestgrønlandskPanigssaĸ
 Panissuaq   VestgrønlandskPanigssuaĸ
 Panisuaq   VestgrønlandskPanisuaĸ
 Panisuiaq  Sydgrønlandsk Panisuiaĸ
 Paniukkaq   VestgrønlandskPaniúkaĸ
 Pannaa    BarnabasPangnâ
 Pannapa    BarnabasPangnapa
 Pannaparsi    BarnabasPangnaparse
 Panni Østgrønlandsk  Pangne
 Pannikajik Østgrønlandsk  Pangnikajik
 Panooraq   VestgrønlandskPanôraĸ
 Panoriaq   VestgrønlandskPanoriaĸ
 Panu    Pano
 Panuinnaq  Sydgrønlandsk Panuínaĸ
 Papik    Papik
 Papittalik  Sydgrønlandsk Papigtalik
 Pappi Østgrønlandsk  Pápe
Paqu    Paĸo
 Kælenavn.
 Parapara    BarbaraParapara
 Parna  Sydgrønlandsk Parna
 Parnapa    BarnabasParnapa
 Parniina  Sydgrønlandsk Parnîna
Parnuuna   VestgrønlandskParnûna
 kælenavn.

Parnuuna har sandsynligvis rødder i ordet ‘paanngorpoq’ (kravler) og var muligvis oprindeligt et kælenavn til en kravlende baby. Ud fra ældre kirkebogsmateriale fremstår navnet skrevet - alt efter den enkelte danske missionærs sprogøre - som; “Pernguna” (Nuuk 1743), “Painguna” (Qeqertarsuaq 1778 & 1793), Paurnina (Frederiksdal 1824), “Paorvnguna” (Uummannaq 1883 & 1915).

Der findes mange oprindeligt spædbarns kæle- og øgenavne i det grønlandske navnestof, der ofte i tidens løb er blevet til mere almindelige personnavne. Navne såsom: Aqartina (”den som man tit synger kæleviser for”), Avaaq/Avaaraq (”falder baglæns og slår sig i nakken”), Maannguaq (af maarpoq: ”ømmer/klager sig”, her (kærligt): ’den lille ømskindede’)

, Maqujuk/Maaqujuk (”den ofte klagende”), Qiajuk/Qiaajuk (”grædevorn”), Ungaaq (”den som spædbarn vrælende”, betydning i nutiden: ”spædbarn”), Vivi/Viivi af ”viiveeraq” (babysprog: ”viiverpoq”: ”sover”, men betyder i dag på sydgrønlandsk: ”baby”)

Antal navnebærere: Parnuuna 31. Parnûna 28.
 Parsa    Barsilai/BarselajParsa
 Parsalaat    Barsilai/BarselajParsalât
 Parsilaat    Barsilai/BarselajParsilât
 Passi    BatsebaPáse
 Patsi    BatsebaPatse
 Paula    Paula
 Pauliit    PaulinePaulît
 Paulu    PaulusPaulo
 Paulusi    PaulusPauluse
Pavia    Pavia
 Pavia er en grønlandsk udtale af navnet Poul (Paul). Missionæren Hans Egede's søn Poul Egede skrev i sine erindringer for året 1722, at når de var sammen med de unge grønlændere, men skulle ind til deres far for at spise: "så stod ... kvinder og børn udenfor vinduerne og råbte på Pauia og Nese" og forklarede videre at: "Det første var Paul og det andet Niels. Anderledes kunne de ikke udtale vore navne.

Pauia var et af deres egne navne og Nese var et marsvin, på norsk nise" (Mads Lidegård: Efterretninger om Grønland, København 1988, s. 19).

Indtil nu er det for de fleste kendt, at navnet Pavia stammer fra den grønlandske udtale af Poul. Når Poul Egede selv refererer til et grønlandsk navn er det sandsynligvis navnet 'Puvia' eller 'Pouvia' som bl.a. kendes i sagnet om Puvia der bortføres af indlandskæmpekvinder (Myter og Sagn fra Grønland, I, 1978, s. 237 - 244). Navnet er måske afledt af 'puiaq' (rypekrog), der også er et godkendt pige- og drengenavn.
 Peerajik Østgrønlandsk  Pêrajik
 Peeri    PerPêre
 Peernaat    Pêrnât
 Peqila Østgrønlandsk  Peĸila
 Peqilaaq Østgrønlandsk  Peĸilâĸ
 Peqilaq Østgrønlandsk  Peĸilaĸ
 Peqinganeq  Sydgrønlandsk Peĸinganeĸ
 Peqisorpik Østgrønlandsk  Peĸissorpik
 Peqitaq   VestgrønlandskPeĸitaĸ
 Peqittoq   VestgrønlandskPeĸigtoĸ
 Peqqi Østgrønlandsk  Perĸe
 Peqqik   VestgrønlandskPerĸik
 Peqqilaaq Østgrønlandsk  Perĸilâĸ
 Peqqitsunngualik    Perĸitsúngualik
 Peri   VestgrønlandskPere
 Perivik  Sydgrønlandsk Perivik
 Perraq   VestgrønlandskPerraĸ
 Persileq   VestgrønlandskPersileĸ
 Perti    BirtePerte
 Pertili    Bertel /BerthelPertile
 Pertiliina    BertelinePertilîna
 Pertiliit    BertelinePertilît
 Pertinaat    FerdinandPertinât
 Piaati    BeatePiâte
 Piffarik   VestgrønlandskPivfarik
 Piia    Beate/PiaPîa
 Piiaati    BeatePîâte
 Piikooraq    Pîkôraĸ
 Piilaajik Østgrønlandsk  Pîlâjik
 Piilannaat Østgrønlandsk  Pîlangnât
 Piilimuut    Filemon / PhilemonPilimût
 Piilla    BilhaPîtdla
 Piillaat    PriscillaPîtdlât
 Piinia    BenjaminPînia
 Piiniamiit    BenjaminPîniamît
 Piininna    BenignePîningna
 Piinti    Bentt / Bendt /BentePĩnte
 Piintitta    BenediktePîntigta
 Piinu    BenignePîno
 Piipa Østgrønlandsk  Pîpa
 Piipaajik Østgrønlandsk  Pîpâjik
 Piipi    Bibi /FøbePîpe
 Piipiaat    BebianePîpiât
 Piisaat Østgrønlandsk  Pîsât
 Piisui Østgrønlandsk  Pîsue
 Piita    PeterPîta
 Piitalaat    PetraPîtalât
 Piitannaat Østgrønlandsk  Pîtánât
 Piitaq    PeterPîtaĸ
 Piitsinngi Østgrønlandsk  Pîtsínge
 Piivaat Østgrønlandsk  Pîvât
 Pikeera    Pikêra
 Pikinnguaq   VestgrønlandskPikínguaĸ
 Pikiti    Birgitte / BirgithePikite
 Pikki Østgrønlandsk  Píke
 Pikkinaq Østgrønlandsk  Píkinaĸ
 Pikkitta    Birgitte / BirgithePíkíta
 Pikkuluk    Píkuluk
 Pilaavia    FlaviaPilâvia
 Pilagaq   VestgrønlandskPilagaĸ
 Pilangaq Østgrønlandsk  Pilangaĸ
 Pilippu    Filip / PhillipPilípo
PiloqThule  VestgrønlandskPiloĸ
 muligvis forkortelse fra pilutaq: blad. Dog siger folk fra Qaanaaq "pilugataaraa" som betyder "behandler det forsigtigt."
 Piloqutinnguaq   VestgrønlandskPiloĸutínguaĸ
Pilu   VestgrønlandskPilo
 Plantenavn.

Mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad).

Varianter: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle). Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilu 33. Pilo 11.
Pilunnguaq   VestgrønlandskPilúnguaĸ
 Plantenavn.

Fra pilu mosebølle, latin: vaccinium uliginosum. Kan også være en forkortelse af pilutaq (blad). Her med endelsen -nnguaq (kære, søde).

Varianter: Pilu 33. Pilo 11.Pilutaq 35 (blad). Pilutaĸ 11 (blad). Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad).

Antal navnebærere: Pilunnguaq 91 (kære mosebølle). Pilúnguaĸ 43 (kære mosebølle).
Pilutaq   VestgrønlandskPilutaĸ
 Plantenavn.

Blad.

Varianter: Pilutannguaq 9 (kære lille blad). Pilutánguaĸ 4 (kære lille blad). Pilunnguaq 91. Pilúnguaĸ 43

Antal navnebærere: Pilutaq 35. Pilutaĸ 11.
 Pimmak   VestgrønlandskPímak
 Pinertooq  Sydgrønlandsk Pinertôĸ
 Pingajuat    Pingajuat
 Pingeq   VestgrønlandskPingeĸ
 Pingiaq   VestgrønlandskPingiaĸ
 Piniari Østgrønlandsk  Piniare
 Pinili    PernillePinile
 Pininna    BenignePiningna
 Pinitiktusi    BenediktusPinitiktuse
 Pinnaluk   VestgrønlandskPínaluk
 Pinnernaq   VestgrønlandskPínernaĸ
 Pinngisaartoq  Sydgrønlandsk Píngissârtoĸ
 Pinnili    PernillePínile
 Pipalu    Pipalo
PipalukThule   Pipaluk
 Kæleform.

fra stammen ’pi-’ (pigisaq: ens eje, ejendom) med tilhænget '-paluk' fra Thule dialekten: ’ens kære lille ejendom’.

Tilhænget '-paluk' er almindeligt i Thule dialekten, i navne som: Inukitsupaluk (lille Inukitsoq), Kaalipaluk (lille Karl), Ittupaluk (Lille Ittu), Qujanapaluk (den glædelige lille) aamma Pallipaluk (Lille Piletræ). Stednavnet Siorapaluk (Lille forparti, eller lille strand).

Ifølge Grønlands Statistik’s ’Navnestatistik for Grønland 2004’ oplyses det at navnet Pipaluk var det mest benyttede grønlandske pigenavn i perioden 2000-2004.

Antal navnebærere: Pipaluk 136. (Hvis man tager Danmark med bliver de i alt 217. Navnets popularitet i Danmark skyldes vistnok Peter Freuchens datter Pipaluk Freuchen (1918-1999)).
 Pippi   VestgrønlandskPípe
 Piseerajik Østgrønlandsk  Pisêrajik
 Piseq   VestgrønlandskPiseĸ
 Pisuguttoq  Sydgrønlandsk Pisugútoĸ
 Pitaqqinak Østgrønlandsk  Pitarĸinak
 Pitsa    BithaPitsa
 Pitsi    Bitten/PetrinePitse
 Pitsialik    Pitsialik
 Pittuarnarteq Østgrønlandsk  Pivtuarnarteĸ
 Pittui Østgrønlandsk  Pítue
 Pitu   VestgrønlandskPito
 Pituaq   VestgrønlandskPituaĸ
 PiuaatsoqThule   Piuaitsoĸ
 Pivik    Pivik
 Pivinnguaq    Pivínguaĸ
 Pooq   VestgrønlandskPôĸ
 Portu    Porto
 Portusooq   VestgrønlandskPortusôĸ
 Pouli    PoulPoule
 Pripinni    PrebenPripíne
 Pualakiuk Østgrønlandsk  Pualakiuk
 PualorsuaqThule   Pualorssuaĸ
 PualuThule   Pualo
 PualunaThule   Pualuna
 PualunnguaqThule   Pualúnguaĸ
 PualutThule   Pualut
 Puatta Østgrønlandsk  Puáta
 Pueq   VestgrønlandskPueĸ
 Puia  Sydgrønlandsk Puia
 Puiaq    Puiaĸ
 Puikkaaqarteq Østgrønlandsk  Puíkâĸarteĸ
 Puju   VestgrønlandskPujo
 Pujunnguaq  Sydgrønlandsk Pujúnguaĸ
 Pukaq    Pukaĸ
 Pukeq   VestgrønlandskPukeĸ
 Pula    BolethePula
 Pulatta    BolethePuláta
PullaqThule   Putdlaĸ
 'Sjæl'. Fra Toornat (Hjælpeånders) sprog. Pullaq er et andet ord for 'tarneq': sjæl. Pullaq betyder 'boble' og man mente denne indeholdt sjælen mens man lever her på jorden.

Antal navnebærere: Pullaq 6. Putdlaĸ 7. Putdlaq 22.

'vanter'. Qanga inuup atisaasa taaguutaat aamma inunnut atsiunneqartarput, soorlu: Nasaq, Teqqiaq, Manumina, Kamik il.il.

varianter: Pualo (vante), Pualuna (P. med navnesuffiks -na), Pualunnguaq (kære lille P).
 Pununa    Pununa
 Pupik   VestgrønlandskPupik
 Pusialik  Sydgrønlandsk Pusialik
 Pusisaq  Sydgrønlandsk Pusissaĸ
 Putsaannaq Østgrønlandsk  Putsáinaĸ
 Putsi    Putse
 Puttaajik Østgrønlandsk  Pútâjik
 Puua    BoasPûa
 Puuarsi    BoasPûarse
 Puujuk  Sydgrønlandsk Pûjuk
 Puukkaalik Østgrønlandsk  Púkâlik
 Puuli    BodilPûle
 Puupi    Pûpe
 Puustuusi    LeopoldusPustûse
 Puuti    BodilPûte
 Puutili    BodilPûtile
Q
 Qaajak  Sydgrønlandsk K'aujak
 Qaajarnaq   VestgrønlandskK'âjarnaĸ
 Qaajarsuk  Sydgrønlandsk K'aujarssuk
 Qaajunnguaq    K´âjúnguaĸ
 Qaalluallak  Sydgrønlandsk K'augdluatdlak
 Qaamaninnguaq   VestgrønlandskK´aumanínguaĸ
 Qaamaq   VestgrønlandskK'aumaĸ
 Qaamasunnguaq    K'aumassúnguaĸ
 Qaamiisaq  Sydgrønlandsk K'âmîsaĸ
 Qaammaasaq   VestgrønlandskK'áumaissaĸ
 Qaaneq   VestgrønlandskK'âneĸ
 Qaannaq   VestgrønlandskK'áunaĸ
 Qaanngusaq   VestgrønlandskK'áungussaĸ
 QaaqqukThule   K'aerĸuk
 QaaqqutsiannguaqThule   K'ârĸutsiánguaĸ
QaaqqutsiaqThule   K'aerĸutsiaĸ
 Navnet stammer muligvis fra ordet qaaqqusaq, (den hidkaldte), Qaaqqutsiaq ‘den kære som man har hidkaldt (for atter at kunne være iblandt os)’.

På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser til børn opkaldt efter deres afdøde, såsom: Angerla (forkortelse af ‘angerlartoqut' (Den hjemvendte), samt Utertoq (den tilbagevendte), måske også Taatsiaq (den mest yndede nævnte?), for at undgå at nævne afdødes navn.

Qaaqqutsiaq hører muligvis under denne kategori. Disse alternative betegnelser har med tiden udviklet sig til selvstændige personnavne.

Antal navnebærere: Qaaqqutsiaq 6. K'ârκutsiaκ 5. Qârqutsiaq 5.
 QaaqqutsiarsuaqThule   K'ârĸutsiarssuaĸ
 Qaaraliit    KarolineK'âralît
 Qaarluttoq   VestgrønlandskK'aordlugtoĸ
 Qaarsuluk   VestgrønlandskK'ârssuluk
 Qaartuat Østgrønlandsk  K'aortuvat
 Qaarutilik    K'aorutilik
 Qaassuk   VestgrønlandskK'âgssuk
 Qaatak Østgrønlandsk  K'âtak
 Qaateq   VestgrønlandskK'âteĸ
 Qaattuattak Østgrønlandsk  K'ãtuagtak
 QaavigannguaqThule   K'âvigánguaĸ
 QaavigaqThule   K'âvigaĸ
 QaavigarsuaqThule   K'âvigarssuaĸ
 QaerngaaqThule   K'aerngâĸ
 QaerusukThule   K'aerusuk
 Qajaasaq   VestgrønlandskK'ajaussaĸ
 Qajalik  Sydgrønlandsk K'ajalik
 Qajartalik  Sydgrønlandsk K'ajartalik
 QajorannguaqThule   K'ajoránguaĸ
 QajorannguarsuaqThule   K'ajoránguarssuaĸ
 QajorapalukThule   K'ajorapaluk
 Qajuerneq   VestgrønlandskK'ajuerneĸ
 QajuutsiaqThule   K'ajûtsiaĸ
 QalasersuaqThule   K'alaserssuaĸ
 Qaleraq   VestgrønlandskK'aleraĸ
 Qalipak  Sydgrønlandsk K'alipak
 Qallu    K'avdlo
 QamaneqThule   K'amaneĸ
 Qanak   VestgrønlandskK'anak
 Qananngiiuk Østgrønlandsk  K´anángîuk
 Qanersu    Kanersso
 Qangatsi   VestgrønlandskK'angatse
Qangiak   VestgrønlandskK'angiak
 Slægtskabsbetegnelse.

Nevø, mere specifikt en mands brors søn. I Nunavik, Canada, samme betydning, men også: Qangiaq, en fætters søn.

Andre betegnelser: Anngak, hendes brors barn, samt nuaraluaq, ujoruk: søsters barn.
 Qanik    K'anik
 Qannik    K'ánik
 QaorluttoqThule   K'aordlugtoĸ
 Qapisaq  Sydgrønlandsk K'apissaĸ
 Qaqaat   VestgrønlandskK'aĸât
 Qaqalitsuk Østgrønlandsk  K'aĸalitsuk
 Qaqi   VestgrønlandskK'aĸe
 Qaqqitsinia Østgrønlandsk  K'arĸitsinia
 Qarmik  Sydgrønlandsk K'armik
 Qarsaaq   VestgrønlandskK'arssâĸ
 Qarsoq  Sydgrønlandsk K'arssoĸ
 Qartuat Østgrønlandsk  K'artuvat
 Qasaaq   VestgrønlandskK'assâĸ
 Qasaloq   VestgrønlandskK'asaloĸ
 Qasana   VestgrønlandskK'asana
 Qasapi   VestgrønlandskK'asape
 Qasiaq   VestgrønlandskK'assiaĸ
 Qassimeq  Sydgrønlandsk K'ássimaĸ
 Qatik   VestgrønlandskK'atik
 Qatsa Østgrønlandsk  K'atsa
 Qattaajik Østgrønlandsk  K'átâjik
 Qattaaq   VestgrønlandskK'átâĸ
 Qattaarsuk   VestgrønlandskK'átârssuk
 Qattaasaq   VestgrønlandskK'átaussaĸ
 Qattanneq Østgrønlandsk  K'ágtangneĸ
 Qavak  Sydgrønlandsk K'avak
 Qavannguaq   VestgrønlandskK'avánguaĸ
 Qavi  Sydgrønlandsk K'ave
 Qeerlutooq  Sydgrønlandsk K'êrdlutôĸ
 Qeqi Østgrønlandsk  K'eĸe
 Qeqqeq  Sydgrønlandsk K'erĸeĸ
 Qeqquaq   VestgrønlandskK'erĸuaĸ
Qernertoq Østgrønlandsk  K'ernertoκ
 'Den sorte'. Oprindeligt tilnavn dannet over en fremtrædende egenskab hos navnets første bærer.

Se også: Aappalittoq, Aappalittuatsiaq (røde), Kajoq, Kaju, Kajuaq & Kajuinnaq (brun, brunlig), Qaallluallak (skinnende hvid), Qasaaq (hvidskuret), Qasiaq & Singajik (grålig), Qorsuk (gullig, grøn).
 QiajujunnguaqThule   K'iajúnguaĸ
 QiajukThule   K'iajuk
 QiajunnguaqThule  VestgrønlandskK'iajúnguaĸ
 Qiimaaraq   VestgrønlandskK'îmâraĸ
 Qiinnianngaaq Østgrønlandsk  K'ĩniángâĸ
 Qiipuk  Sydgrønlandsk K'îpuk
 Qilaappalik Østgrønlandsk  K'ilaúpalik
 Qilagoq   VestgrønlandskK'ilagoĸ
 QilerneqThule  VestgrønlandskK'ilerneĸ
 Qilertaannalik Østgrønlandsk  K'ilertáinalik
 Qilingatsaq Østgrønlandsk  K'ilingatsaĸ
 Qilippak  Sydgrønlandsk K'iligpak
 Qillalaannguaq    K'ivdlalãnguaĸ
 Qillalaaq    K'ivdlalâĸ
 QillaqThule   K'itdlaĸ
 QillarsuaqThule   K'itdlarssuaĸ
 QilluttooqThule   K'igdlugtôĸ
 Qilluttoq   VestgrønlandskK'igdlugtoĸ
 Qilugoq   VestgrønlandskK'ilugoĸ
 Qimioq  Sydgrønlandsk K'imioĸ
 Qingajik  Sydgrønlandsk K'ingajik
 Qini  Sydgrønlandsk K'ine
 Qinngusaq  Sydgrønlandsk K'íngussaĸ
 Qiperoq    K'iperoĸ
 Qipinngi    K’ipínge
 QipisorsuaqThule  VestgrønlandskK'ipissorssuaĸ
 QipisunaThule  VestgrønlandskK'ipissuna
 Qipuk  Sydgrønlandsk K'ipuk
 Qissersaaq   VestgrønlandskK'ivssersâĸ
 Qissisaq   VestgrønlandskK'íssissaĸ
 QissutThule   K'ivssut
 QisukThule   K'issuk
 QisunnguaqThule   K'issúnguaĸ
 QisussuaqThule   K'issugssuaĸ
 Qiteraq   VestgrønlandskK'iteraĸ
 Qitinnguaq   VestgrønlandskK'itínguaĸ
 Qitornaq    K'itornaĸ
 Qittakiak Østgrønlandsk  K'itakiak
 Qittakiaq Østgrønlandsk  K'ítakiaĸ
 Qittoora    GertrudK'ítôra
 Qittuula    GertrudK'ítûla
 Qitu    K'ito
 Qitura    GertrudK'itura
 Qivi   VestgrønlandskK'ive
 Qivingalaaq Østgrønlandsk  K'ivingalâĸ
Qivioq   VestgrønlandskK'ivioĸ
 Betydning: Qivioq er betegnelsen for dun på en fugls skind eller uldhår på et dyrs skind, men også uld, fnug eller låd på plantevækster.

Lignende grønlandske navne: Meqqoq (fjer), Meqqunnguaq (kære lille fjer), Meqqupaluk (kære lille fjer (Thule)) samt måske også Meqqusaaq (se under denne).
 Qooqa    K'ôĸa
 Qooqqa   VestgrønlandskK'ôrĸa
 Qorsuk  Sydgrønlandsk K'orsuk
 Quaa    K'uâ
 Quaajeq   VestgrønlandskK'uâjeĸ
 Quajaak   VestgrønlandskK'uajâk
 Quajaq   VestgrønlandskK'uajaĸ
 Quanaq    K’uanaĸ
 Quanna Østgrønlandsk  K'uána
 Quannaq   VestgrønlandskK'uánaĸ
 Quaraq Østgrønlandsk  K'uaraĸ
 Quiak   VestgrønlandskK'uiak
 Qujaaq    K’ujâĸ, Qujâq
 Qujaaraq Østgrønlandsk  K'ujâraĸ
 Qujaavaarsuk   VestgrønlandskK'ujâvârssuk
 Qujagi    K´ujage
 Qujanapaluk Østgrønlandsk  K'ujanapaluk
 Qujanaqi Østgrønlandsk  K'ujanaĸe
 Qujanarteq Østgrønlandsk  K'ujanarteĸ
 Qujanartoq  Sydgrønlandsk K'ujanartoĸ
 QujaukitsoqThule   K'ujaukitsoĸ
 Qulaajuk  Sydgrønlandsk K'ulâjuk
 Qulanngik  Sydgrønlandsk K'ulángik
 Quleq   VestgrønlandskK'uleĸ
 QuliThule   K'ule
 Quliaaq   VestgrønlandskK'uliâĸ
 QuliikThule  VestgrønlandskK'ulîk
 Qulitsaq   VestgrønlandskK'ulitsaĸ
 Qulliaq   VestgrønlandskK'uvdliaĸ
Quloqutsuk   VestgrønlandskK'ulo?utsuk
 Sagnnavn.

Muligvis fra Kwakiutl indiansk Quequtsa der betyder 'spurv'. Quloqutsuk var en figur i sagnet om Aqissiaq. Et af de mest kendte grønlandske sagn, næst efter sagnet om Kaassassuk. Sagnet menes at være et levn fra Dorset kulturens folk (600-900 e. Kr.), siden den kun kendes i Grønland og ikke blandt Inuit i Canada og Alaska, og er i sin opbygning indiansk præget.

Kilde: Robert Petersen: Aqissiap oqaluttuaani eqqumiiginartut. Ilisimatusarfik 1990.
QulutakThule   K'ulutak
 Qulutak betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra?, 1967 (s. 87).

Qulutak kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk

Varianter af navnet: Qulutaq. Qulutana, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.
QulutanaThule   K'ulutana
 Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêraĸ, 1967 (s. 87), her med navnetilhænget -na tilsidst Qulutana.

Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk.

Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området.

Antal navnebærere: Qulutana 8. (Qulutaq 11. K'ulutaĸ 2.)
 QulutannguaqThule   K'ulutánguaĸ
 QulutapalukThule   K'ulutapaluk
QulutaqThule   K'uluta?
 Qulutaq betyder 'snespurv' ifølge Jonathan Petersen's ordbogêra? , 1967 (s. 87).

Qulutaq kan muligvis stamme fra Kwakiutl indiansk. Se under navnet Quloqutsuk.

Varianter af navnet: Qulutak, Qulutat, Qulutana, Qulutannguaq (kære lille Q), Qulutapaluk (kære lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.). Alle oprindeligt fra Thule området. Se også: Qupanuk & Qupaluna.
 QulutarsuaqThule   K'ulutarssuaĸ
 QulutatThule   K'ulutat
 QumangaapikThule   K'umangâpik
 Qunaaluk    K´unâluk
Qunaaq   VestgrønlandskK'unâĸ
 Kælenavn.

Smuk, flot, sød eller nydelig. Kortform af Inequnaaq. Det østgrønlandske pigenavn der er afledt af samme stamme som Qunaaq: Qunerseeq betyder også smuk. Ligeledes Quneqitooq, der betyder den meget smukke, var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn Qunerna samt det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: 'den grimme/uordentlige' eller 'den tykke', findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).

Antal navnebærere: Qunaaq 10. K’unâĸ 6.
Quneq  Sydgrønlandsk K'uneκ
 sød, smuk. En kort form af '(ine)qunaaq' (den søde). Af samme stamme findes drengenavnet 'Qunaaq' (den søde, den smukke) samt det østgrønlandske 'Qunerseeq' der også betyder smuk. Ligeledes 'Quneqitooq' der betyder 'den meget smukke', var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn 'Qunerna' (hende/ham man finder smuk) samt det vestgrønlandske pigenavn 'Quniganna' (hende man finder smuk, attråværdig).

Ordet 'quniitsoq' med den noget omvendte betydning, nemlig: 'den grimme/uordentlige', 'den tykke', findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge 'Quninngi' (den ikke smukke).
Qunerna    K'unerna
 en man finder sød, en man finder smuk. Fra ordet: quneq (forkortelse af (ine)qunaaq). Har samme stamme som: Qunaaq og Qunerseeq (den søde, den smukke) og Quneqitooq der betyder 'den meget smukke' som i 1880-erne var et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).
Qunerseeq Østgrønlandsk  K'unersêκ
 den smukke, den søde. Fra ordet: qunersooq (af (ine)qunaaq eller Quneq). Et andet navn af samme stamme Quneqitooq betyder den meget smukke var i 1880-erne et navn på en kvinde nord for Upernavik (tilflytter fra Uummannaq).

Andre navne med samme stamme er det vestgrønlandske pige- og drengenavn Qunerna samt det vestgrønlandske pigenavn Quniganna og det sydgrønlandske pigenavn Quneq. Ordet quniitsoq med den noget omvendte betydning, nemlig: den grimme/uordentlige, den tykke, findes i det grønlandske sprog, deraf det østgrønlandske kælenavn til piger og drenge Quninngi (den ikke smukke).

Antal navnebærere: Qunerseeq 8. K’unersêκ 4.
 Qunguju   VestgrønlandskK'ungujo
 Qunguk    
 Qunguleq   VestgrønlandskK'unguleĸ
 Quniganna   VestgrønlandskK'unigána
Quniik Østgrønlandsk  K'unîk
 Kælenavn.

"Grimme/lille skidt/fede". Blandt grønlændere er det almindeligt at bruge sådanne kælende betegnelser og udråb for børn man synes er så uimodståelige og søde, at man bruger udtryk med modsat betydning. Quniik er et oprindeligt kælenavn der er blevet et personnavn.

Variant: Quninngi (samme betydning).
Quninngi Østgrønlandsk  K'unínge
 Kælenavn.

"Grimme/lille skidt/fede". Blandt grønlændere er det almindeligt at bruge sådanne kælende betegnelser og udråb for børn man synes er så uimodståelige og søde, at man bruger udtryk med modsat betydning. Quninngi er et oprindeligt kælenavn der er blevet et personnavn.

Variant: Quniik (samme betydning).
 QupalukThule  VestgrønlandskK´upaluk
Qupaluna    K'upaluna
 Fra "qupaluk", et andet ord for "qupaloraarsuk" (snespurv) med navne affixet -na til sidst.
Qupanuk   VestgrønlandskK'upanuk
 Qupanuk er afledt af et af de mange navne for snespurv (plectrophinax nivalis). Rundt omkring i Grønland kaldes snespurven bl.a.; qupannaaq, qupanavaarsuk, qupanorarsuk og qupaluarsuk. I Canadisk Arktis kaldes snespurven qupanuaq, og det er nok forkortelsen af dette ord der bruges i personnavnet Qupanuk. Dette antyder at navnet er ret gammelt. Ordet er sandsynligvis afledt af ordet quppaq: sprække, fordi spurven bygger rede i disse.

Varianter: Qupaluna (m. personnavne-endelse), Qulutak, Qulutat, Qulutana (m. personnavne-endelse), Qulutannguaq (kære Q), Qulutapaluk (lille Q.), Qulutarsuaq (store Q.).

Antal navnebærere: Qupanuk 8. Hvoraf halvdelen bruger navnet som første fornavn.
 Quppersima(t) Østgrønlandsk  K'úpersima(t)
 Qusoraq   VestgrønlandskK'usoraĸ
 Qussuk   VestgrønlandskK'ugssuk
 Qutsuluk Østgrønlandsk  K'utsuluk
 Quuik  Sydgrønlandsk K'ûik
R
 Raafaali    RafaelRâvfaile
 Raakiilli    RakelRâgîtdle
 Raakili    RakelRâkile
 Raakkili    RakelRãkile
 Raasimuusi    RasmusRâsemûse
 Rasmuusi    RasmusRasmûse
 Rassi    RasmusRáse
 Riikki    RegineRĩke
 Riikkiina    RegineRĩkîna
 Riinki    RinkRinke
 Riita    RitaRîta
 Rikiina    RegineRikîna
 Rikka    Ricard / RichardRíka
 Rikkarti    Ricard / RichardRíkarte
 Rikki    RegineRíke
 Rippi    RebekkaRípe
 Rippikka    RebekkaRípíka
 Rulu    Rulo
 Rusaalia    RosalieRusâlia
 Russiina    RosineRússîna
 Rutsi    RuthRútse
 Ruupa    RobertRûpa
 Ruuperti    RobertRûperte
 Ruusa    RosaRûsa
 Ruusiina    RosineRûsîna
 Ruutu    RudolfRûto
 Ruutuulfi    RudolfRûtulfe
S
 Saaguaq   VestgrønlandskSâguaĸ
 Saaja    SejerSâja
 Saajari    SejerSâjare
 Saajooq ØstgrønlandskSydgrønlandsk Sâjôĸ
 Saakkorat   VestgrønlandskSãkorat
 Saala    SaraSâla
 Saalamuut    SalomonSâlamût
 Saalaq   VestgrønlandskSâlaĸ
 Saalat    SaraSâlat
 Saali    SaulSâle
 Saalla    Sâgdla
 Saalu    SalomonSâlo
 Saalumuut    SalomonSâlumût
 Saamaq   VestgrønlandskSaimaĸ
 SaamikThule  VestgrønlandskSâmik
 SaamissuaqThule   Sâmigssuaĸ
 Saamoq   VestgrønlandskSâmoĸ
 Saamu    SamuelSâmo
 Saamua    SamuelSâmua
 Saamuali    SamuelSâmuale
 Saamualik    SamuelSâmualik
 Saamuk  Sydgrønlandsk Sâmuk
 Saapiina    SabineSâpîna
 Saapiit    SabineSâpît
 Saara    SaraSâra
 Saarannguaq    SaraSâránguaĸ
 Saaraq    SaraSâraĸ
 Saarivaat Østgrønlandsk  Sârivât
 Saarumuut    SalomonSârumût
 Saatsiaq    Sâtsiaĸ
 SaffakThule   Savfak
 Saffiina    SabineSavfîna
 Saffiit    SabineSavfît
 SaggakThule   Saggak
 Saggari    SakariasSággare
 Saggiiusi    SakæusSaggîuse
 Sakiu    SakæusSakio
 Sakiusi    SakiusiSakiuse
 Sakka    SakariasSáka
 Sakkak   VestgrønlandskSákak
 Sakkariarsi    SakariasSákariarse
 Sakkariit    SakariasSákarît
 Sakkataq   VestgrønlandskSákataĸ
 Sakki    Sáke
 Sakkiusi    SakæusSákiuse
 Salak   VestgrønlandskSalak
 Salaq   VestgrønlandskSalaĸ
Salik   VestgrønlandskSalik
 Det vestgrønlandske drengenavn Salik stammer muligvis fra ordet: ’saliisoq’ (den der renser). Navnet har måske forbindelse til åndemaneren der tager på sjælerejse til Havets Moder og renser hendes hår så fangstdyrene kan vende tilbage.

Grønlands Statistik kunne påvise, at navnet blev populært fra begyndelsen af 80’erne da kunstneren Keld Hansen udgav børnebøger om drengen Salik fra 1600 tallet og psykologen Peter Berliner i samme periode lavede en række radioudsendelser hvor hovedpersonen hed Salik.
 SalloqThule   Satdloĸ
 Sammi    SamsonSáme
 Sammisuut    SamsonSámisût
 Saneraq  Sydgrønlandsk Saneraĸ
 Sanimuinnaq Østgrønlandsk  Sanimuínaĸ
 Sanngisooq  Sydgrønlandsk Sángisôĸ
 SannguThule   Sángo
 Sanninga  Sydgrønlandsk Sáninga
 Sapangaaraq   VestgrønlandskSapangâraĸ
 Sapangaq  Sydgrønlandsk Sapangaĸ
 Sapangisaq   VestgrønlandskSapangisaĸ
 Sapiina    SabineSapîna
 Sapiitsoq   VestgrønlandskSapîtsoĸ
 Sapu   VestgrønlandskSapo
 Saqqa  Sydgrønlandsk Sarĸa
 Saqqilaarteq Østgrønlandsk  Sarĸilârteĸ
 Saqu   VestgrønlandskSaĸo
 Sarfak   VestgrønlandskSarfak
 Sarlik   VestgrønlandskSardlik
 Sarmoq  Sydgrønlandsk Sarmoĸ
 Sarnaq    Sarnaĸ
 SatoranaThule   Satorana
 Satorina   VestgrønlandskSatorina
 Satsi    SethSatse
 Satu    Sato
 Satuk    Satuk
 Sauli    SaulSaule
 SauneqThule   Sauneĸ
 SauninnguaqThule   Saunínguaĸ
 SaunipalukThule   Saunipaluk
 Savittuarnaat Østgrønlandsk  Savítuarnât
 Seeqqivaq Østgrønlandsk  Sêrĸivaĸ
 Seeri   VestgrønlandskSigridSêre
 Seeria    SigridSêria
 Seernaq   VestgrønlandskSêrnaĸ
 Semmi    SemSéme
 Seqineq   VestgrønlandskSeĸineĸ
 Seqininnguaq   VestgrønlandskSeĸinínguaĸ
 SequssukThule  VestgrønlandskSeĸuvssuk
SequssunaThule  VestgrønlandskSeĸuvsuna
 Navnet stammer fra Thuleområet og tolkes ofte til at have betydningen: æggeblomme. Navnet er beslægtet med ordet sequsseq (hequsseq på Thule dialekt) fra ordet hequsseraq (sequsseraq) der betyder ‘æg inde i en fugl’. Rogn fra fisk kaldes også hequsseraq på Thule dialekten. (se: M. Fortescue: Inuktun 1991, q. 41)

På Tununiq dialekten i det nordlige Baffin Island i Nunavut, bruges ordet ‘siqussiraq’ med forklaringen: “æg der endnu befinder sig i maven på en fugl, som endnu ikke har en fuldt udviklet skal.” (www.asuilaak.ca ) I Arktisk Québec - Canada, bruges ordet ‘siqutsiraq’ med forklaringen: “et endnu ikke lagt æg, hvis skal endnu ikke er fuldt udviklet” (Lucien Schneider: Ulirnaisigutiit 1985, q. 362).

På Iñupiaq dialekten i Alaska er Siqupsiraq et personnavn, og stjernekonstellationen Syvstjernen (Plejaderne) (Qiluttuusat eller Tartutuuttut på grønlandsk) kaldes: ‘Siqupsiqqat’. (http://www.alaskool.org/LANGUAGE/dictionaries/inupiaq/dictionary.htm )
 Sêre    
 Serie    
 SerminnguaqThule   Sermínguaĸ
 Serseq    Serseĸ
 Sersigaq   VestgrønlandskSerssigaĸ
 Setsi    SethSetse
 Siaaneq  Sydgrønlandsk Siâneĸ
 Sialitsuk Østgrønlandsk  Sialitsuk
 Sialoorta    CharlotteSialôrta
 Sialuk    Sialuk
 Sialunnguaq    Sialúnguaκ
 Sianiali Østgrønlandsk  Sianiale
 Siikartsi    Sivert / SiverthSîkarte
 Siilia    SerieSîlia
 Siilma    SelmaSîlma
 Siimiuut    SimeonSímiût
 Siimonni    SimonSîmóne
 Siimorni    SimonSîmorne
 Siimu    SimonSîmo
 Siimuuni    SimonSîmûne
 Siimuut    SimonSîmût
 Siina    SigneSîna
 Siipuluut    SebulonSîpulût
 Siisi    CecilieSîse
 Siissi    Cecilie / CiceSĩse
 Siiva    Sivert / SiverthSîva
 Siivali    SeverinSîvale
 Siivari    SeverinSîvare
 Siivariina    SeverinSîvarîna
 Siivarti    Sivert / SiverthSîvarte
 Siiverin    SeverinSîverîn
 Siiverti    Sivert / SiverthSîverte
 Sika    CharlotteSika
 Sikaalutta    CharlotteSikâlúta
 Sikak    CharlotteSikak
 Sikallutta    CharlotteSikatdlúta
 Sikitaq  Sydgrønlandsk Sikitaĸ
 Sikivat Østgrønlandsk  Sikivat
Sikkerneq    Sivkerneĸ
 Plantenavn.

Blomst

Antal navnebærere: Sikkerneq 10. Sivkerneĸ 1.
Sikkerninnguaq   VestgrønlandskSivkernínguaĸ
 Plantenavn.

Kære lille blomst.

Antal navnebærere: Sikkerninnguaq 30. Sivkernínguaĸ 7.
Sikkersoq   VestgrønlandskSivkersoĸ
 Plantenavn.

"den der blomstrer" eller "den blomstrende." Ordet sikkersoq betyder også "bryder pludseligt ud i latter".

Antal navnebærere: Sikkersoq 59. Sivkersoĸ 21.
Sikki   VestgrønlandskSivke
 Forkortelse af Sikkersoq
 Sikkimaat    SechmannSíkimât
 Sikkimmi    SikemSíkíme
 Sikunnguaq    Sikúnguaĸ
 Sileqaavat Østgrønlandsk  Sileĸauvat
 SilluThule   Sigdlo
 SillukThule   Sigdluk
 Simiaq Østgrønlandsk  Simiaĸ
 SimigaqThule SydgrønlandskVestgrønlandskSimigaĸ
 Simmi    SemSíme
 Sinaq   VestgrønlandskSinaĸ
 SinarajukThule   Sinarajuk
Singajik   VestgrønlandskSingajik
 Sagnnavn.

Singajik er beslægtet med betegnelsen 'singarnaq' for farven på en gullig grå hund (der ligner en ulv), samt ordene på åndemanersprog 'singarti' der betyder ulv, samt 'singakarjuit' for ræve (Hudson Bay). Singartik er også et personnavn i Arktisk Canada.

Singajik er et navn på en historisk person og helt fra Kangeq ud for Nuuk, som flyttede dertil fra Arsuk området i slutningen af 1600 tallet.
Singajuk   VestgrønlandskSingajuk
 Sagnnavn.

Singajuk er beslægtet med betegnelsen 'singarnaq' for farven på en gullig grå hund (der ligner en ulv), samt ordene på åndemanersprog 'singarti' der betyder ulv, samt 'singakarjuit' for ræve (Hudson Bay). Singartik er også et personnavn i Arktisk Canada.

Dialektvarianten Singajik er et navn på en historisk person og helt fra Kangeq ud for Nuuk, som flyttede dertil fra Arsuk området i slutningen af 1600 tallet.
 Singeqqaq   VestgrønlandskSingerĸaĸ
 Singerneq   VestgrønlandskSingerneĸ
 Sinngertaat Østgrønlandsk  Síngertât
 Sinnii   VestgrønlandskSivnê
 Sinniisoorakkuluk    Sivnîssôrákuluk
 Sinniisoq   VestgrønlandskSivnîssoĸ
 Siorakitsoq  Sydgrønlandsk Siorakitsoĸ
 Siorpaaluk    Siorpâluk
 Sipastiaat    SebastianSipastiât
 Sisi   VestgrønlandskSise
 Sissi    CecilieSíse
 Sissigaq   VestgrønlandskSivssigaĸ
 Sissii    CecilieSísê
 Sissiilia    CecilieSísîlia
 Sissik   VestgrønlandskSigssik
 SissuThule   Sivso
Siuana   VestgrønlandskSujuana
 Siuana har forbindelse til stammen siu- (suju- i gl. retskrivning), som har med betydningen 'front', 'forside', 'forrest' eller 'frem' at gøre. I 'Fortegnelse over grønlandske navne' findes tre navne der bruger samme form: Siuleqatuk (Hiuleqatuk)

, samt Sujuleqatsiaq, begge er pigenavne fra Thule området, begge navne synes at referere til 'forfædre', sidstnævnte navn betyder 'hende med de gode forfædre'. Det vestgrønlandske drengenavn Siukiaq har noget med 'front' at gøre.

Udover dette har Alfred Berthelsen i sin afhandling om grl. navne 'Navngivning i Grønland', (Meddelelser om Grønland 56, s. 274) registreret følgende navne med samme stamme: Sujortoq (Sujugtoq, 'lederen' el. 'ham i front'). Et mandenavn fra 1799 som skulle betyde 'harpunéren' i en hvalfangersluppe.

Kvindenavnet også fra 1799: Sujotona (Sujutuna = siutuna), 'med stor forende', dvs. 'med stor næse'. I 1867 registreredes i Nordgrønland mandenavnet: Sujoraq (Sioraq), 'langnæset'.

Endelsen -na i navnene Siuana og Siutuna er et såkaldt navneaffix. som er almindeligt i grønlandske navne for at tilkendegive at der er tale om et personnavn.
 Siukiaq   VestgrønlandskSiukiaĸ
 SiuleqatukThule   Sujuleĸatuk
 Sooraq  Sydgrønlandsk Sôraĸ
 Soori    Sôre
 Soorunni    SørenSôrúne
 Soorut    SørenSôrut
 SoqqaqThule   Sorĸaĸ
 Soralu    Soralo
 Sori    SørineSore
 Soriina    SørineSorîna
 Sorlak   VestgrønlandskSordlak
 Sorlannguaq   VestgrønlandskSordlánguaĸ
 Steeni    SteenStêne
 Stiffaani    StefanStivfâne
 Stiffi    StephenStívfe
 Stiiffani    StefanStîvfane
 Stiina    StinaStîna
 Stippi    Steffen / StephenStípe
 Stormi    StormStorme
 SuakannguaqThule   Suakánguaĸ
 Suanngaaq Østgrønlandsk  Suángâĸ
SuersaqThule   Suersaĸ
 Måske fra ordet suuarsagaq/suuersagaq (den helbredte (af en åndemaner?)) Cf. Kleinschmidt 1871:348: suuanngilaq: befinder sig vel, fejler intet (i modsætning til: suuarpoq: befinder sig ikke vel, har det ikke godt).

Navnet kunne også være afledt af et ældre ord der ikke længere bruges på grønlandsk, men som endnu bruges af andre Inuit dialekter: "isuarsarpaa, prøver at helbrede ham fysisk eller på moralsk måde."

Samme type navne: Massagaq (Mavsagaĸ): den helede, Massaaraq (Mavsâraĸ): den lille helede, Massannguaq (Mavsánguaĸ): den kære lille helede. Maqqioq (Marĸioĸ): den der fremsiger helende formularer.

Antal navnebærere: Suersaq (som fornavn) 25. (Som efternavn) 30. Suerssaĸ (som fornavn): 2. Suerssaĸ (Som efternavn): 8
 Suffi    SofieSuvfe
 Suffia    SofieSuvfia
 Suiaq  Sydgrønlandsk Suiaĸ
 Suigana   VestgrønlandskSuigana
SuikkaqThule   Suíkaĸ
 Suikkaq betyder kompakt, solid eller sund. Suikkaq er også en betegnelse for sten. Sommetider bruges også formen Suikkak med k.
 Suinni    SvendSuíne
 Suitsi Østgrønlandsk  Suvitse
 Suitti Østgrønlandsk  Suvitse
 SujuleqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
 SujuleqeqatsiaqThule   Sujuleĸatsiaĸ
 Suka    Suka
 Sukassaat Østgrønlandsk  Sukagsaut
 Sukateq   VestgrønlandskSukateĸ
 Sukkarisaq  Sydgrønlandsk Súkarissaĸ
 Sulluitsoq   VestgrønlandskSuvdluitsoĸ
 Suloraq   VestgrønlandskSuloraĸ
 Suluk   VestgrønlandskSuluk
 Sulunnguaq   VestgrønlandskSulúnguaĸ
 Sumaanaaq Østgrønlandsk  Sumânâĸ
 Sumaannaaq Østgrønlandsk  Sumângnâĸ
 Sunavana   VestgrønlandskSunavana
 Sunavina    Sunavina
 Sungusaq  Sydgrønlandsk Sungussaĸ
 Susanni    SusanneSusáne
 Sutsiaq  Sydgrønlandsk Sutsiaĸ
 Suttuitseq Østgrønlandsk  Suvtuitseĸ
 Suuffu    SofusSuvfo
 Suuffusi    SofusSuvfuse
 Suulut    SørenSûlut
 Suusaat    SusanneSûsât
 Suusanni    SusanneSûsáne
 Suustu    SøsterSûsto
 Svenni    SvendSvéne
 Søsta    Søster
T
 Taajannguaq    TaijaTaijánguaĸ
 Taajuat   VestgrønlandskTâjuat
 Taajuk Østgrønlandsk  Tâjuk
 Taala    ThalaTâla
 Taalaaloq Østgrønlandsk  Tâlâloĸ
 Taaluaq   VestgrønlandskTâluaĸ
 Taani    DanielTâne
 Taania    DanielTânia
 Taaniali    DanielTâniale
 Taanialik    DanielTâniale
 Taannaajik Østgrønlandsk  Táunâjik
 Taannguaq   VestgrønlandskTãnguaĸ
 Taaraq   VestgrønlandskTâraĸ
 TaateraaqThule   Tâterâĸ
TaatsiThule   Taitse
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Forkortelse af navnet Taatsiaq. Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.)

Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der).

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
TaatsiaqThule   Taitsiaĸ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94)

Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiángua? 17 (kære T). Taitsiánguarâtsia? 4 (kære søde lille T.).
 Taavannguaq    Tauvánguaĸ
 Taavi    DavidTâve
 Taaviti    DavidTâvite
 TaffinnguaqThule   Tavfínguaĸ
TaitsiannguarsuaqThule   Taitsiánguarssuaĸ
 se under Taatsiaq (Taitsiaĸ). Endelserne -nnguaq og-suaq betyder hhv. kære, søde og store.
TaitsiaqThule   Taitsiaκ
 Forkortelser: Taatsi, Taitsi.

Navnet stammer fra ordet taasaq (den nævnte). En populær tolkning af navnet er taatsiisaq eller taatsiigaq (den man har ventet med at nævne (i.e. give et navn). Muligvis fordi der i længere tid ikke var afdøde på bopladsen man kunne opkalde efter.) Navnet har i de senere år bredt sig fra Thule området til resten af kysten.

Taatsiaq kan også have været en alternativ kælende betegnelse på grund af navnetabu (hvor man vægrede sig ved at nævne afdødes navne, selv efter opkaldelse er sket) og kan måske bære betydningen 'den mest yndede nævnte', hvor man derved undgår at nævne den afdødes navn, men samtidig udtrykker ømhed overfor barnet fordi det er opkaldt efter ens nærmeste.

Måske er navnet beslægtet med ordet atsiaq (den efter en afdød opkaldte), der også ofte forekommer som personnavn, måske forenklet som kælende/pludrende form taa(nna)tsiaq (den kære lille der).

Andre muligt beslægtede ord: Tailaq betyder menneske i åndemanersprog, medens Tailaitsiaq betyder ikke rigtigt menneske (en ånd?). (Rosing: Angakkortalissuit 1, 1957:94) Tailaq betyder i Hudsonbugtens vestlige kyst (Canada): simpelt navn, uvirkelig, nominel.

Antal navnebærere: Taatsiaq 21. Taitsiaq 5. Andre former: Taatsiannguaq 21 (kære T.). Taitsiánguaκ 17 (kære T). Taitsiánguarâtsiaκ 4 (kære søde lille T.).
 TaiunginaThule  VestgrønlandskTaiungina
 Tajaq   VestgrønlandskTajaĸ
 Tajarana   VestgrønlandskTajarana
 Tajarina   VestgrønlandskTajarina
 Tajarneq   VestgrønlandskTajarneĸ
 Taka  Sydgrønlandsk Taka
 Takisooq   VestgrønlandskTakisôĸ
 Takisuunnguaq   VestgrønlandskTakisunguaĸ
 Takkarsi  Sydgrønlandsk Tákarsse
 TalagatinaThule   Talagatina
 Taliffak   VestgrønlandskTalivfak
 TaliilannguaqThule   Talîlánguaĸ
 TaliilaqThule   Talîlaĸ
 TaliilarsuaqThule   Talîlarssuaĸ
 Taliisia    TereseTalîsia
 Talissaq   VestgrønlandskTaligssaĸ
 Tannooq Østgrønlandsk  Tánôĸ
TaoranaThule   
 Fra stammen Taorat. Muligvis den samme stamme som det canadiske Inuktitut “taurannituq” eller “tauranniqtuq” som betyder “er smuk at se på”, ("takorannertoq" på grønlandsk) i.e. "smuk eller køn." Det efterfølgende -na indikerer der er tale om et personnavn (Taorana).

Antal navnebærere: Taorana (Daorana) som efternavn: 15, Taorana (Daorana) som personnavn 5.
 Taorana (Daorana)Thule   Taorana
 Tapa    Tapa
 Tapai  Sydgrønlandsk Tapai
 TapaitsiaqThule   Tapaitsiaĸ
 Tapi    Tape
 Tapinngua  Sydgrønlandsk Tapínguva
 Tappiana   VestgrønlandskTagpiana
 Tappiia    TabiaTápîa
 Tappinngaajik Østgrønlandsk  Tagpíngâjik
 Tappinngua  Sydgrønlandsk Tápínguva
 Taqajaraq   VestgrønlandskTaĸajaraĸ
 Taqatuina   VestgrønlandskTaĸatuina
 Taqqaq   VestgrønlandskTarĸaĸ
 Taqqeq    Tarĸeĸ
 Taqqik    Tarĸik
 Taqqina  Sydgrønlandsk Tarĸina
 Taqqisima(t) Østgrønlandsk  Tarĸisima(t)
 Taratsi Østgrønlandsk  Taratse
 Tariina    TrineTarîna
 Tariisia    TereseTarîsia
 Tarpaakki Østgrønlandsk  Tarpáuke
 Tarti  Sydgrønlandsk Tarte
 Taseraq    Taseraĸ
 Tasiaq   VestgrønlandskTasiaĸ
 Tasinnguaq    Tasínguaĸ
 Tasioq   VestgrønlandskTasioĸ
 Tassuana   VestgrønlandskTássuana
 Tassutaq   VestgrønlandskTavssutaĸ
 TautsiannguaqThule   Tautsiánguaĸ
 TautsiaqThule   Tautsiaκ
 TavfinnguaqThule   Tavfínguaĸ
 Tavik   VestgrønlandskTavik
 Teqqaansi    StefanTerĸãnse
 Teqqi    Terĸe
 Teriina    TrineTerîna
 Teriisia    TereseTerîsia
 Termaq   VestgrønlandskTermaĸ
 Tertu    Terto
 Thele    TelefThele
 Thori    ThorThore
 Tiaraneq  Sydgrønlandsk Tiaraneĸ
 Tiaraq  Sydgrønlandsk Tiaraĸ
 Tiartikku Østgrønlandsk  Tiartíko
 Tigaq   VestgrønlandskTigaĸ
 TiguaqThule   Tiguaĸ
 Tigumiaq   VestgrønlandskTigumiaĸ
 Tii    Theodor
 Tiiannguaq    Thea / TeaTîánguaĸ
 Tiili    TelefTîle
 Tiiliffi    TelefTîlivfe
 Tiilla    TeklaTîgdlat
 Tiillak    TeklaTîgdlak
 Tiillat    TeklaTîgdlat
 Tiimiartissaq Østgrønlandsk  Tîmiartigssaĸ
 Tiina    Dina / DineTîna
 Tiinasi    Dines / TønnesTînase
 Tiiooq    TheodorTîôĸ
 Tiita    Tîta
 Tiitalik    DidrikTîtalik
 Tiitarik    DidrikTîtarik
 Tiiti Østgrønlandsk VestgrønlandskTîte
 Tiiu    Theodora / TeodoraTîo
 Tiiutoora    TheodoraTîutôra
 Tiiuutuut    TheodorTîûtût
 Tikaajaat Østgrønlandsk  Tikâjât
 Tikiusaaq    Tikiussâĸ
 Tikkalaatsiaq Østgrønlandsk  Tíkalâtsiaĸ
 Tikkannik Østgrønlandsk  Tíkánik
 Tikki    TitkenTíke
 Tikkii    TitkenTíkê
 Tikkili    Tíkile
 Tikkineq  Sydgrønlandsk Tíkineĸ
Tilioq    Tilioĸ
 (i nyere tid) ven, kammerat. Tilioq har en sydgrønlandsk variant der hedder 'Tiliaq'. Den noget ældre verbalform 'tilivaa' betyder: 'sender ham i et ærinde' samt 'sender ham en besked gennem en anden person'. Grundbetydningen må være 'en man har betroet noget'.

Et andet personnavn med samme etymologi er Arpaarti, 'budbringeren', af arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give besked).
Tiliunnguaq    Tiliúnguaĸ
 (i nyere tid) kære ven, kære kammerat. Af Tilioq med -nnguaq (kære) endelse. Tilioq har en sydgrønlandsk variant der hedder 'Tiliaq'. Den noget ældre verbalform 'tilivaa' betyder: 'sender ham i et ærinde' samt 'sender ham en besked gennem en anden person'. Grundbetydningen må være 'en man har betroet noget'.

Et andet personnavn med samme etymologi er Arpaarti, 'budbringeren', af arpappoq 'løber' (arpaartoq: løber fra hus til hus for at give besked).
 Tilleq  Sydgrønlandsk Tivdleĸ
 Tilli    DitlevTivdle
 Timmi   VestgrønlandskTingme
 Timmiaq Østgrønlandsk  Tingmiaĸ
 Timooq    Thimothæus / TimotheusTimôĸ
 Timu    Thimothæus / TimotheusTimo
 Timuta    Thimothæus / TimotheusTimuta
 Timutiiusi    Thimothæus / TimotheusTimutîuse
 Timutta    Thimothæus / TimotheusTimúta
 Timuutiusi    Thimothæus / TimotheusTimûtiuse
 Timuutta    Thimothæus / TimotheusTimuta
 Timuutu    Thimothæus / TimotheusTimûto
 Tinka Østgrønlandsk  Tinka
TinnaaqThule   Tínâĸ
 Oprindeligt tilnavn.

"(Den gode) Trommedanser". Fra ordet 'tivavoq': danser med kropsbevægelser og krumspring med tromme (for at vække tilskuernes latter). Deraf ordene: “tissigaa (tivsigâ - synes han er komisk)”, “tissinarpoq (tivsinarpoĸ - er morsom)”, “tissisaarpaa (tivsisârpâ - prøver at få ham til at grine)”.

På Labrador dialekten findes ordet: 'tinnakpuq': fryser ell. ryster (dirrer) af kulde. Iñupiat i Alaska bruger ordet 'sayuun' for en sang med kropsbevægelser, ordet anvendtes også af folk ved Upernavik (Inegpait). På nutidsgrønlandsk har ordet 'sajuppoq' gået hen og fået betydningen 'ryster'. Ordet 'tinnaaq' har derfor rod i bevægelse/dans.

Navnet er muligvis et oprindeligt tilnavn til en person med betydningen "den gode trommedanser."

Antal navnebærere: Tivnâĸ 3. Tivnâq 12. (Alle som efternavn)
 Tinneraq   VestgrønlandskTíneraĸ
 Tipaaja   VestgrønlandskTipâja
 Tipaaqu Østgrønlandsk  Tipâĸo
 Tippoora    DeboraTípôra
 Tippu    DeboraTípo
 Tita   VestgrønlandskTita
 Titkini    TitkenTitkine
 Titsiaat    KristianTitsiât
Titsiaq    Titsiaĸ
 Titsiaq er en forkortelse af et navn, fra f.eks. Angutitsiaq, hvor kun endelsen anvendes. Navnet er dannet af endelsen –tsiaq der indeholder betydninger som: dyrebar, flot, smuk, pragtfuld og lille. Angutitsiaq betyder ’flot fyr’, men indeholder også alle bibetydninger ovenfor.

Forkortelser og afsnubninger anvendt som personnavne er ret almindeligt i Grønland. Disse blev ofte til som følge af børns/søskendes pludren, hvor børnene kun var i stand til at udtale dele af navnet. Efter først at have været kaldenavne, er de siden blevet personnavne.

Eksempler på afsnubninger foran ord i den godkendte navneliste, er former som: Uka (fra Nuka, lillesøster eller bror)), Kartaava (fra Nukartaava (hendes/hans nye lillesøster/bror)), Qunaaq (fra Inequnaaq, søde, nuttede).

Rene endelser som ved Titsiaq er følgende: Nguujuk (kære lille), Nguaq (søde, kære), Ngaanga (fra Ungaaq: baby, yngste (dannet af lydefterligning af barnegråd), samt kælende diminutiver som Kuluk, Mineq, Palu(k) og Rulu(k).

Variant i godkendt liste: Tiiti. Varianter af Titsiaq, endnu ikke i godkendt liste, men som bruges uformelt: Titsi, Titsiaat, Tsiakasik og Iitsiaat.
 Tittorsi    TittusTítorse
 Tittu    TittusTíto
 Tiu    TheodorTio
 Tiufiilusi    Theofilus / TheophilusTiufîluse
 Tiutooq    TheodorTiutôĸ
 Tiutoora    Theodora / TeodoraTiutôra
 Tivariaq   VestgrønlandskTivariaĸ
 Tommi    TomTorme
 Tooq  Sydgrønlandsk Tôĸ
 Toora    DoraTôra
 Toori    ThorTôre
 Toorti    DortheTôrte
 Toortia    DortheaTôrtia
 Toortiia    DorthieTôrtîa
 Toortinnguaq    DortheTôrtínguaĸ
 Torluk  Sydgrønlandsk Tordluk
 Tormi    TomTorme
 TorngiThule   Tornge
 TornginnguaqThule   Torngínguaĸ
 Toroq  Sydgrønlandsk Toroĸ
 Torsteni    TorstenTorstene
 Trutsi    TrudyTrutse
 Tuajaq  Sydgrønlandsk Tuajaĸ
 Tuapak   VestgrønlandskTuapak
 Tuarana   VestgrønlandskTuarana
Tuaruna   VestgrønlandskTuaruna
 Kælenavn

Muligvis en afsnubning af det pludrende udtryk: (aat)tuaruna! (aarsuaruna! - hvor er du dog grim!). Der findes flere pludrende kæleudtryk i den grønlandske personnavneflora, f.eks: 'Nguujuk', der er en afsnubning af: 'iinnguujuk' samt 'aannguujuk' (hvor er du dog kær!), samt 'Taaraq', der er en afsnubning af 'Itaaraq' (du lille grimme dér), samt pludreformen 'Oquna', der stammer fra 'inequna' (kære, nuttede).

Tuaruna forkortes også til 'Tua', denne forefindes også i fortegnelsen over grønlandske navne, desuden findes varianten: 'Tuarana'.
 Tuiigaq   VestgrønlandskTuîgaĸ
 Tuilik   VestgrønlandskTuvilik
 Tuinnguaq    Tuínguaĸ
 Tukka    Túka
 Tukku Østgrønlandsk VestgrønlandskTúko
 Tukkujaq   VestgrønlandskTúkujaĸ
 Tukuma   Vestgrønlandsk
Tukumaq   VestgrønlandskTukumaĸ
 'kvik', 'vågen', 'munter', 'rørig', 'er snar til sin gerning' med bibetydningen 'har travlt' fra verbalformen ’tukumavoq’. Navnets uformelle form er Tukuma.

Andre lignende grønlandske navne er drengenavnet Qiimaaraq fra Vestgrønland, der betyder 'den lille muntre', samt det vestgrønlandske drengenavn Oqila, der betyder 'den hurtige (raske) til bens’, kortform: Oqi.

Se også under pigenavnet Tukummeq.

Antal navnebærere: Tukuma, under 3 piger bosiddende i Danmark før 01.01 2005. Tukumaq, under 4 drenge bosiddende i udlandet før 01.01 2005.
TukummeqThule   Tukúmeĸ
 Ifølge Samuel Kleinschmidt ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 betyder ordet 'tukumavoq': “er rørig, er rap, er snar til Gjerning, er munter”.

I 'Comparative Eskimo Dictionary' (Fortescue et. al.) fra Fairbanks, Alaska 1994, s. 348 står der: “er rastløs, entusiastisk, hurtigtarbejdende” (heraf det vestgrl. pige- og drengenavn Tukumaq: munter, hurtig), samtidig med at ordet skulle have samme stamme som tukku- eller tukkor- “at sove hos naboen” (heraf også pigenavnet Tukkujaq: den som overnatter) og “er generøs”. Fra protoeskimoisk tuku- der betød: “vært, være rig”.

Varianter: Tukumaq, Tukkujaq.

Antal navnebærere: Tukummeq 33. Tukúmeĸ 29.
 TukumminnguaqThule   Tukúmínguaĸ
 Tukuttanngaaq Østgrønlandsk  Tukútángâĸ
 Tulimaaq   VestgrønlandskTulimâĸ
 Tulleq   VestgrønlandskTugdleĸ
 Tullerunnaq   VestgrønlandskTugdlerúnaĸ
 Tulliaq    Tugdliaĸ
 Tullitsiaq    Tugdlitsiaĸ
 Tulluartoq   VestgrønlandskTugdluartoĸ
 Tulussi    DruscillaTulússe
 Tuminnguaq   VestgrønlandskTumínguaĸ
 TuneqThule   Tuneĸ
 Tuneraq   VestgrønlandskTuneraĸ
 Tunersuk   VestgrønlandskTunersuk
 Tungu   VestgrønlandskTungo
 Tungutaq    Tungutaq
 Tungutsiiannguaq   VestgrønlandskTungutsîánguaĸ
 Tungutsiiaq   VestgrønlandskTungutsîaĸ
 Tunnganeq  Sydgrønlandsk Túnganeĸ
 Tunukana   VestgrønlandskTunukana
 Tupaaja Østgrønlandsk  Tupâja
 Tupaarna    Tupârna
Tupaarnaq   VestgrønlandskTupârnaĸ
 I Samuel Kleinschmidt’s ‘Den grønlandske ordbog’ fra 1871 står der (s. 381): "vild timian, hvorledes dette navn er kommet til denne urt er ikke klart” I dag hedder vild timian skotsk timian (latinsk navn: thymus praecox arcticus).

Planten blev drukket som the som middel mod forkølelse og som ingrediens i kødretter, supper og i nutiden i kager. Ordet stammer muligvis fra tupaarpoq: bliver vågen. Det er sandsynligt at ordet først var et plantenavn der siden er blevet et pigenavn.
 Tupajanngitseq Østgrønlandsk  Tupajángitseĸ
 Tuperna   VestgrønlandskTuperna
 Tupernaq  Sydgrønlandsk Tupernaĸ
 Tupernina   VestgrønlandskTupernina
 Tuppi    TobiasTúpe
 Tuppia    TobiasTúpia
 Tuppiarsi    TobiasTúpiarse
 Tusiatteq Østgrønlandsk  Tusiagteĸ
 Tuttorana   VestgrønlandskTugtorana
 Tuttu  Sydgrønlandsk Tugto
 Tuugaaq   VestgrønlandskTûgâĸ
 Tuui    ThueTûe
 Tuujuk   VestgrønlandskTûjuk
 Tuukkaq   VestgrønlandskTũkaĸ
 Tuukula Østgrønlandsk  Tûkula
 Tuukutaq  Sydgrønlandsk Tûkutaĸ
 Tuula    ThoraTûla
 Tuullik   VestgrønlandskTûgdlik
 Tuuma    ThomasTûma
 Tuumarsi    ThomasTûmarse
 Tuut    DortheTût
 Tuuta Østgrønlandsk  Tûta
U
 Uaasi  Sydgrønlandsk Uâsse
 Ueqqaaq   VestgrønlandskUerĸâĸ
 Uerana   VestgrønlandskUverana
 Uiaqoq   VestgrønlandskUiaĸoĸ
 Uiffaq   VestgrønlandskUivfaĸ
 Uiloq   VestgrønlandskUiloĸ
 Uilu   VestgrønlandskUilo
 Uilulaq   VestgrønlandskUilulaĸ
 Uilunnguaq    Uilulánguaĸ
 Uinnaq Østgrønlandsk  Uínaĸ
 UisaakassakThule   Uisâkavsak
 Uisasoq   VestgrønlandskUisassoĸ
 Uisorila    Uisorila
 Uitsalikitseq Østgrønlandsk  Uitsalikitseĸ
 Uitsarissoq  Sydgrønlandsk Uitsarigssoĸ
 Ujamiaaq  Sydgrønlandsk Ujamiâĸ
 Ujamik  Sydgrønlandsk Ujamik
 Ujammiugaq   VestgrønlandskUjangmiugaĸ
 UjarakThule  VestgrønlandskUjarak
 Ujaratsiaq   VestgrønlandskUjaratsiaĸ
 Ujarneq Østgrønlandsk VestgrønlandskUjarneĸ
 Ujoorsi    JosiasUjôrse
 Ujoqqua  Sydgrønlandsk Ujorĸua
 Ujorna   VestgrønlandskUjorna
 Ujoru   VestgrønlandskUjoro
 Uju    JohnUjo
 Ujuaanna    JohanneUjuãna
 Ujuaannaat    JohanUjuãnât
 Ujuaansi    JohannesUjuânse
 Ujuaat    JohanUjuât
 Ujuanasi    JohannesUjuanase
 Ujuili    JoelUjuile
 Ujukku    Jokum / JochumUjúko
 Ujuuilli    JoelUjûitdle
 Ujuuki   VestgrønlandskUjûke
 Ujuut    JohnUjût
 Uka    Uka
 Ukaaka    Ukâka
 Ukaleq   VestgrønlandskUkaleĸ
 Ukaliaq    Ukaliaĸ
 Ukaliina  Sydgrønlandsk Ukalîna
 Ukalina    Ukalina
 Ukaliusaq   VestgrønlandskUkaliussaĸ
 Ukaliusi   VestgrønlandskUkaliuse
 Ukamaq   VestgrønlandskUkamaĸ
 Ukarra    Ukarra
 Ukatu   VestgrønlandskUkato
 Ukkannaaq Østgrønlandsk  Úkangnâĸ
 Ukkaq Østgrønlandsk  Uvkaĸ
 Ukkiaq    Úkiaĸ
 UkkujaaqThule   Uvkujâĸ
 Ukoorajivat Østgrønlandsk  Ukôrajivat
 Ukuutsiaaq Østgrønlandsk  Ukũtsiâĸ
 Ulaaju   VestgrønlandskUlâjo
UlaajukThule  VestgrønlandskUlâjuk
 Sagnnavn.

Ulaajuk betyder ’den trinde, høje og velbyggede.' Andre navne der har samme stamme er det østgrønlandske pige- og drengenavn med samme betydning: Ulannaq, samt kvindenavnet fra det sydligste Grønland: Ulartoq. I 1881 blev en mand døbt i Alluitsoq (Lichtenau), hans grønlandske navn før dåben var: Ulaasi.
 Ulaavi    OlavÛlâve
Ulannaq Østgrønlandsk  Ulavnaκ
 se under Ulaajuk.
Ulartoq  Sydgrønlandsk Ulartoκ
 se under Ulaajuk.
 Uliuk  Sydgrønlandsk Uliuk
 Ullarik    UlrikUtdlarik
 Ulloriannguaq   VestgrønlandskUvdloriánguaĸ
 UlloriaqThule  VestgrønlandskUvdloriaĸ
 Ullorikka    UlrikkeUtdloríka
 Ulorna    Ulorna
 Ulornaq   VestgrønlandskUlornaĸ
 Ulorooq Østgrønlandsk  Ulorôĸ
 Uloruu Østgrønlandsk  Ulorô
 Ulu  Sydgrønlandsk Ulo
 Ulualina  Sydgrønlandsk Ulualina
 UluattooqThule  VestgrønlandskUluagtôĸ
 Uluiisa    LouiseUluîsa
 UlulikThule   Ululik
 Ululina    Ululina
 Ululinannguaq    Ululinánguaĸ
 Ulunnguaq    Ulúnguaĸ
 Uluuiisa    LouiseUlûîsa
 Uluusiit    RosineUlûsît
 Uluussimaat    KreutzmannUlusimât
 Uluutannguaq   VestgrønlandskUlûtánguaĸ
 Uluutsiia    LydieUlûtsîa
 Uma    Uma
Umaamaaq    Umâmâκ
 Kælenavn

Almindeligt kælenavn i Upernavik området som betegnelse for 'baby', 'yngste' osv.

Variant: Umaamii.
Umaamii    Umâmê
 Kælenavn

En variant af det almindelige kælenavn "Umaamaaq" i Upernavik området. Umaamaaq er en betegnelse for 'baby', 'yngste' osv.

Variant: Umaamaaq.
 Umeerinneq Østgrønlandsk  Umêríneĸ
 Umiitsuk Østgrønlandsk  Umîtsuk
 Unaakasik  Sydgrønlandsk Unâkasik
 UnaaqThule   Unâĸ
 Unaatassaliaq Østgrønlandsk  
 Unaliina   VestgrønlandskUnalîna
 Unalina    Unalina
 Unaranaq  Sydgrønlandsk Unaranaĸ
 Unassaq  Sydgrønlandsk Unagssaĸ
 Unatsiaq    Unatsiaĸ
 Ungaaja    Ungâja
 UngaapalukThule   Ungâpaluk
 Ungaaq   VestgrønlandskUngâĸ
 Ungiuk   VestgrønlandskUngiuk
 Uniaq   VestgrønlandskUniaĸ
 Unnaq   VestgrønlandskÚnaĸ
 Unnga    Únga
 Unnguaq    
 Unu    Uno
 Ununu    
 Unuuna    Unûna
 Unuunu    Unûno
 Unuuti    Unûte
Upaluk    Upaluk
 Upaluk bærer betydningen 'overraskelse'. Ordet har samme stamme som 'upalorpoq' (bliver overrasket), 'upalungavoq' (er uforberedt) samt 'upaluivaa' (overrumpler el. forbavser hende/ham, kommer bag på hende/ham). Med modsat betydning bruges ordet 'upalungaarsarpoq' der betyder 'forbereder/klargør sig (for at undgå at blive overrasket).

Blandt vore stammefrænder bærer ordet 'upaluq' betydningerne 'haste' og 'uforberedt'.

Navnet kan tolkes som et kælende udtryk for 'uventet barn'.

Navnet menes første gang registreret i Sydgrønland i 1822, da en kvinde ved navn 'Opalluk' skulle døbes.
 Upanuk    Upanuk
 Upilleq  Sydgrønlandsk Upitdleĸ
 Uppernanngitsoq   VestgrønlandskUgpernángitsoĸ
 Usaaq  Sydgrønlandsk Ussâĸ
 Usinna   VestgrønlandskUsivna
 Usornaq Østgrønlandsk  Usornaĸ
 Ussia    Hosias / OsiasÚssia
 Ussiarsi    Hosias / OsiasÚssiarse
 Utaat   VestgrønlandskUtât
Utertoq   VestgrønlandskUtertoĸ
 Navnet betyder den tilbagevendte, det familiemedlem som atter er vendt hjem. På grund af navnetabu, hvor man i gamle dage vægrede sig ved at sige afdødes navn, havde de hidrørte familiemedlemmer en del alternative betegnelser for børn som blev opkaldt af afdød familie, og Utertoq er en af dem.

Andre alternative betegnelser er Angerla (den hjemvendte) samt muligvis Qaaqqutsiaq (den hidkaldte) og Taatsiaq (den mest yndede nævnte?). Disse oprindelige tabu betegnelser er med tiden blevet til personnavne. Et andet navn under denne kategori er Sinniisoq (den der kommer på ens/dine vegne, stedfortræder)

Antal navnebærere: Utertoq 15. Utertoκ 5 Andre former: Utertunnguaq 11. Utertúnguaκ 4. (den kære tilbagevendte)
 Uttiilia    OttilieUttîlia
 UtuuniaqThule   Utûniaĸ
 UtuuniarsuaqThule   Utûniarssuaĸ
 Uugi    ÅgeÛge
 Uui    OveÛve
 Uukkaaq    Ũkâĸ
 Uukku    HugoUgko
 Uukooq    Ûkôĸ
 Uuku    HugoÛko
 Uukujaaq Østgrønlandsk  Ûkujâĸ
 Uulaavi    OlavÛlâve
 Uulaffi    OlafÛlavfe
 Uularik    UlrikÛlarik
 Uularikka    UlrikkeÛlaríka
 Uuli    OleÛle
 Uuliina    OlineÛlîna
 Uullat    OlgaÛtdlat
 Uulorik    OlrikÛlorik
 Uulorikka    UlrikkeÛloríka
 Uulu    OlufÛlo
 Uuluffi    OlufÛluvfe
 Uuluku    HolgerÛluko
 UumaaqThule   Ûmâĸ
 Uumasunnguaq    Ûmasúnguaĸ
 Uunnguunia Østgrønlandsk  Ũngûnia
 UusaqqakThule   Ûssarĸak
 UutaaqThule