Oqaasiliortut 18/08-2021 ataatsimiinnerannit imaqarniliaq
Peqataasut:
Oqaasiliortut: Mariia Simonsen (siulittaasoq), Karen Ramsøe (siulittaasup tullia), Knud Møller, Hans Kristian Olsen & Abia Abelsen
Oqaasileriffimmit: Lisathe Møller (allatsi) & Beatrine Heilmann (pisortaq)
Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit: Ane Fleischer, matematikkimi taaguusersuutit ataatsimiissutigineqarneranni ilisimasalittut peqataavoq.
Oqaluuserisassat:
- Oqaluuserisassat akuerineqarnerat.
- Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.
- Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
- Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit
- Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
- Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit
- Suliat allat:
- Paniula
- Kalaallisut taaguusigassat:
- Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-t)
- Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera
- Tamalaat
Imaqarniliaq
- Oqaluuserisassat akuerineqarnerat
Oqaluuserisassat akuerineqarput.
- Kingullermik ataatsimiinnermit imaqarniliap akuerineqarnera.
22/6-2021 ataatsimiinnermit imaqarniliaq akuerineqarpoq.
- Siulittaasumit Oqaasileriffimmillu ilisimatitsissutit.
- Oqaasileriffimmit ilisimatitsissutit tusaatissatut tiguneqarput.
- Suliat allat pillugit ilisimatitsineq
- Inuit aqqi pillugit saaffiginnissutit tusaatissatut tiguneqarput.
- 06.2021-mi niviarsiaqqap aqqattut Quatsaatsilik ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq. 05.07.2021-mili Quatsaatsilik nukappiaqqat aqqattut ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik akuersissutigaat.
- Nukappiaqqap aqqa Maripaluk ilaasortanit tamarmiullutik tallimaallutik akuersissutigaat.
- Nukappiaqqap aqqa Panuk ilaasortanit tallimaasunit pingasut amerlanerussuteqarlutik
- Nukappiaqqap aqqa Ibbinnguaq ilaasortanit tallimaasunit sisamat amerlanerussuteqarlutik
- Nukappiaqqap aqqa Kunnii ilaasortanit tamanit akuersissutigineqarpoq.
- Suliat allat:
- Paniula
Kinguliaq Paniula siuliaqutitut qinnutigineqarpoq. Siuliaqutit kinguliaqutinngortinneqarsinnaapput, kinguliaqutilli siuliaqutinngortinneqassappata tamanna Oqaasiliortut tunngaviusumik aalajangiiffigisussaavaat. Oqaasiliortut eqqartuereerlutik Paniula siuliaqutitut akuersissutigivaat.
Erseqqissaatigisariaqarporli Paniulap siuliaqutitut akuersissutigineqarnera kisimi pineqarmat, kinguliaqutillu allat sinneri siuliaqutinngortinneqarsinnaanerat tunngaviusumik eqqartorneqaranilu aalajangiivigineqanngimmat.
- Kalaallisut taaguusigassat:
- Matematikkimi taaguusersuutit (siulliit 200-jut) akuerineqarnerat
Matematikkimi taaguutit makku akuerineqarput:
| Qallunaatut taaguut | Isumasiuut (definition) | Taaguutit Oqaasiliortut akuerisaat |
| 1. akse | den vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystem | kanaartaq siulleq; abscisseakse; |
| abscisse | x-værdien (førstekoordinaten) i et koordinatsystem | naleraq siulleq; abscisse; |
| abscisseakse | den vandrette akse (x-aksen) i et koordinatsystem | kanaartaq siulleq; abscisseakse; |
| addend | tal eller størrelse der skal lægges sammen (adderes) med et andet tal eller en anden størrelse | katitassaq; |
| addere | finde summen af to eller flere tal eller størrelser | katiterpai; |
| addition | udtryk for at lægge tal eller størrelser sammen. Resultatet er en sum | katiterineq; |
| additionsalgoritme | vandret eller lodret algoritme | katiterinermi periuseq; |
| additionstegn | tegnet + brugt for at angive at den følgende størrelse eller talværdi skal lægges sammen med den foregående | katiterinermut ilisarnaat; |
| afbilde | afsætte et eller flere punkter eller tegne en graf i et koordinatsystem | takussutissiaraa; |
| afbildning | forhold mellem to mængder som består i at der for hvert element x i mængden A kan tilordnes et entydigt element y i mængden B | takussutissiineq; |
| aflæse | finde talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystem | atuarpaa; |
| aflæsning | aflæse talværdier – fx i et diagram, en tabel eller et koordinatsystem | atuaaneq; |
| afrunde | formindske eller forøge en talværdi til en anden værdi efter gældende regler for afrunding | akunnaallisippaa; akunnaallilerpaa; |
| afrunding | mindske antallet af cifre efter gældende regler | akunnaalliliineq; akunnaallisitsineq; |
| afrundingsciffer | det ciffer, som er bestemmende for afrundingen | kisitsisitaq akunnaallisitsissut; |
| afstand | længden mellem to punkter, linjer eller flader. Angives altid som den vinkelrette afstand | isorartussuseq; ungasissuseq; |
| afsætte | afmærke punkter, linjer mv. på papir el.lign., fx for at løse en algebraisk eller geometrisk opgave | inissippaa; |
| aftagende | en tilstand hvor noget bliver mindre | milliartortoq; annikilliartortoq; |
| akse | hver af de to rette linjer, der skærer hinanden vinkelret i et koordinatsystems nulpunkt (0,0) | kanaartaq; |
| aksiom | udsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logik | aksiomi; isuma tunngaviusoq; |
| algebra | disciplin hvor der regnes med tal og/eller symboler (fx bogstaver) | algebra; |
| algebraiske beregning | løsning af en algebraisk opgave ud fra de gældende regler | naatsorsuineq algebraiskiusoq; |
| algebraiske regler | skal anvendes ved udførelse af regneoperationer fx ved de fire regningsarter og ved regning med symboler (fx symboler) | malittarisassat algebraiskiusut; |
| algoritme | trinvis beskrivelse af en beregningsmetode | algoritme; kisitsinermi periuseq; |
| alkvantor | navnet på det logiske matematiske tegn ∀, der betyder ‘for alle’ eller ‘for enhver’ | tamanut tunngasoq; alkvantori; |
| andengradsfunktion | en funktion, der kan skrives på formlen: f(x) = ax² + bx + c hvor a, b og c er reelle tal og a ≠ 0. a kaldes for koefficienten til x², b kaldes for koefficienten til x og c er en konstant | funktioni marloqqiutilik; |
| andengradsligning | matematisk ligning hvori der indgår en ubekendt i anden potens | assigiissitaq marloqqiutilik; andengradsligningi; |
| angive | at man skal give en bestemt oplysning. Det kan fx være at angive navnet på en vinkel eller et skæringspunkt mellem to linjer | nalunaarutigaa; |
| antal | antallet af elementer i en mængde | amerlassutsit; amerlassuseq; |
| antalsbestemmelse | foretages ved optælling | amerlassutsinik aalajangiineq; |
| anvendt matematik | brug af matematik til løsning af dagligdags problemer | matematikkip atuuffii; |
| anvendt statistik | brug af statistik til løsning af dagligdags problemer | statistikkip atuuffii; |
| arbejdstegning | tegning med mål til brug ved udførelse af en konstruktion, figur el.lign. Er figuren i tre dimensioner skal konstruktionen vises fra flere sider. Tegningen er ikke målfast | najoqqutassatut titartagaq; |
| areal | størrelsen af en figurs flade. Måles fx i m2 eller km2 | annertussuseq; |
| aritmetik | disciplin der beskæftiger sig med tal og symboler og de grundlæggende regneregler | aritmetiki; |
| begyndelsespunkt | nulpunktet i et koordinatsystem (0,0) | aallaavik; |
| beregne | at man skal regne ud, hvad et resultat bliver – og forklare sin udregning | naatsorsorpaa; |
| beregning | bestemmelse af en størrelse eller værdi ved hjælp af en udregning | naatsorsuineq; |
| beregningsmetode | metode til at beregne en størrelse eller en værdi | kisitseriaaseq; naatsorsueriaaseq; |
| bevis | noget som fastslår sandhedsværdien af en påstand eller et fænomen | uppernarsaat; |
| biimplikation | dobbelt implikation i logik og matematik enten udtrykt som “p er sand, hvis og kun hvis q er sand” eller kortere ”hvis og kun hvis”. Skrives p⇔q eller ⇄ | allaqquttussaanngitsoq; biimplikationi; |
| bijektion | entydig korrespondance mellem to mængder A og B | bijektioni; |
| billiard | 1015 (et ettal efterfulgt af 15 nuller); tusinde billioner | billiardi; |
| billion | 1012 (et ettal efterfulgt af 12 nuller); en million i anden potens | billioni; |
| blandet tal | størrelse skrevet som et helt tal og en ægte brøk fx 2½ | kisitsisit akuleriit; |
| blokdiagram | et diagram, der viser en fordeling i blokke (rektangler) | blokdiagrammi; |
| bredde | den ene side i en rektangulær figur. Oftest den korteste | silissuseq; |
| brudt linje | består af knækkede sammenhængende linjestykker | titarneq napinilik; |
| brøk | et rationalt tal skrevet på formen a/b (det skal være en vandret streg), hvor a og b er hele tal og b er forskellig fra 0 (tegn for forskellig fra) | avitaq; |
| brøkdel | en del af en helhed | avitanngorlugu ilamernga; |
| brøkstreg | vandret eller skrå streg der adskiller tæller og nævner i en brøk. Brøkstreg er også et divisionstegn | avitap titarnera; |
| brøkstørrelse | værdien af en brøk | avitap angissusaa; |
| bue | krum linje | qaarajuttoq; |
| bundt | ensartede genstande, der er samlet i en bunke og holdt sammen | qilertat; |
| celle | et regneark er opdelt i felter. Hvert af disse felter kaldes for en celle | celle; |
| centerlinje | et linjestykke, som forbinder 2 cirklers centre | titarneq qeqqatigoortoq; |
| centervinkel | en vinkel, der har toppunkt i en cirkels centrum | qeqqanit qiverneq; |
| centicube | en terning af der er præcis 1 cm på hver led – 1 cm3 | centicube; |
| centiliter | en hundrededel (1/100) af en liter (L) | centiliteri; |
| centimeter | en hundrededel (1/100) af en meter (m) | centimeteri; |
| chance | sandsynlighed for en hændelse | periarfissaq; |
| ciffer | titalssystemet består af 10 forskellige cifre 0-9. Alle tal kan skrives ved hjælp af disse cifre | kisitsisitaq; |
| cirka | anvendes ved afrunding og ved aflæsning af fx en graf, hvor det ikke er muligt at angive den eksakte værdi. Ordet omtrent kan også anvendes | missinga; missaa; |
| cirkategn | ≈ (tilde) symbol for cirka | missingiinermut ilisarnaat; |
| cirkel | en mængde af punkter, der alle har samme afstand fra et givet fast punkt – cirklens centrum | cirkeli; ammalortoq; |
| cirkelperiferi | randen af en cirkelskive | ammalortup sinaa; cirkelperiferi; |
| cirkeludsnit | en del af en cirkelskive, der begrænses af to radier og en cirkelbue, kaldes et cirkeludsnit | cirkelimit kilitaq; ammalortumit kilitaq; |
| cirkulær | figurer med form som en cirkel eller en ring | cirkelitut ilusilik; ammalortutut ilusilik; |
| cosinus | trigonometrisk funktion. Cos(v) = hosliggende katete/hypotenusen (vandret brøkstreg og ikke /). For en retvinklet trekant gælder, at kender man to af disse størrelser kan man beregne den tredje større … | cosinusi; |
| cylinder | en tredimensional figur, hvor top og bund har form som en cirkel, og hvor siderne er lodrette | ulammaarissoq; |
| cylinderflade | cylinderens krumme overflade | ulammaarissup iigaa; |
| data | en samling af informationer. Data kan være tal, ord eller billeder | paasissutissat; |
| datasæt | alle data fra en undersøgelse kaldes et datasæt eller et observationssæt | datat ataatsimoortut; kisitsisit paasissutissat ataatsimoortut; |
| decimal | et ciffer, der står til højre for kommaet | ilaannakortaq; decimali; |
| definitionsmængde | de tal, som funktionen er defineret for – skrives Dm | eqimattak aallaavigisaq; |
| del | del af en helhed | aggorneq; |
| dele | dele af en helhed. Et andet udtryk for division | agguarpaa; |
| delmængde | en mængde, hvis elementer alle er indeholdt i en anden mængde | eqimattap ilai immikkoortitat; |
| deskriptor | værdi der siger noget om de data man analyserer | kisitsit paasissutissiissut; |
| diagonal | en ret linje, der går fra en vinkelspids til en anden vinkelspids i en polygon uden samtidig at være side i polygonen | diagonali; kipunneq; |
| diagram | afbildning af sammenhængende talpar | diagrammi; |
| diameter | et linjestykke i en cirkelskive, der går fra et punkt på periferien gennem centrum til et andet punkt på periferien | diameteri; |
| differens | resultatet af en subtraktion | nikingassut; |
| differensmængde | A\B, de elementer i A, som ikke tilhører B | eqimattak nikingassutaasoq; |
| dimension | et punkt har 0 dimensioner, en linje 1 dimension, en flade to dimensioner og rum 3 dimensioner | annertussutsip uuttuutaa; |
| distributiv lov | matematisk lov, der gælder for sammenhængende mellem addition og multiplikation fx gælder a(b+c) = ab+ac | agguaassinermut malittarisassaq; |
| dividend | tallet som ved division skal deles med et andet tal | agguagassaq; |
| dividere | dele noget i lige store dele – udføre en division | agguarpaa; |
| divisionsalgoritme | agguaanermi periuseq; | |
| division | regningsart hvor man deler et tal a med et tal b for at se hvor mange gange b er indeholdt i a | agguaaneq; |
| division med rest | hvis et divisionsstykke ikke går op kan man angive resultatet som hele og en rest | sinneqartitsilluni agguaaneq; |
| divisionsalgoritme | agguaanermi periuseq; | |
| divisionstegn | symbol, man bruger for at skrive en division /, : eller en vandret brøkstreg | agguaanermut ilisarnaat; |
| divisor | tallet der skal deles med ved en division | agguaat; |
| dobbelt | det dobbelte af at tal eller mængde. Tallet eller mængden multipliceres med 2 | marloriagaq; |
| drejning | en flytning hvor alle punkter drejes det samme antal grader om samme punkt | saqitsineq; |
| drejningscenter | punktet hvorom en drejning foretages | saqitsivik; |
| drejningsvinkel | antal grader en figur drejes om et punkt | saqitsinerup qivernera; |
| døgn | 24 timer | døgni; ulloq unnuarlu; |
| eksperiment | forsøg der udføres for at beregne at noget sker | misileraaneq; |
| eksperimentere | misilerarpaa; | |
| eksponent | værdien der angiver den potens som et tal skal opløftes i | arlaleqqiut; eksponenti; |
| eksponentiel notation | videnskabelig skrivemåde for meget store og meget små tal. Tallet skrives som et produkt af et decimal mellem 1 og 10 og en titalspotens | eksponentitut allariaaseq; arlaleqqiutitut allariaaseq; |
| element | objekt i en veldefineret mængde | tangertaq; |
| ellipse | en plan kurve, hvor summen af afstanden til de to brændpunkter konstant | tumaasaq; ellipse; |
| encifret | ataatsimik kisitsisitalik; | |
| endeflade | afgrænsning af en rummelig figur | isoq; |
| ener | ciffer, der står længst til højre i et helt tal | ataasertaq; |
| enhed | mængde eller mål hvis størrelse er fastlagt ved konvention, og som bruges ved målinger fx m, l, kg, millibar og °C | uuttuut; |
| ens | som har samme udseende, væremåde, indhold el.lign. | assigiit; |
| ensbenævnte brøker | brøker med samme nævner | avitat assigiinnik ataaniittortallit; |
| ensliggende | sider der ligger overfor ens vinkler i polygoner kaldes ensliggende | assigiimmik inissisimasut; |
| ensliggende vinkler | vinkler der har samme højre ben eller venstre ben på sammen skærende linje | qivernerit assigiimmik inissisimasut; |
| ensvinklet trekant | betegnelsen for trekanter, som har lige store vinkler | pingasunik assigiinnik teqeqqulik; |
| facit | resultat af en matematisk løsning | inerneq; |
| faktor | størrelse der indgår i en multiplikation | amerlisaat; |
| fakultet | produktet af de naturlige tal fra 1 op til et givet tal n. skrives n! | fakulteti; |
| falsk | man siger et udsagn er falsk, hvis udsagnet ikke er korrekt | eqqunngitsoq; |
| fart | den hastigheden som et objekt tilbagelægger en afstand i et bestemt tidsrum | ingerlanerup sukkassusia; |
| felt | afgrænset område, oftest rektangulær del af en flade | iseqqisaq |
| femkant | plan geometrisk figur der er afgrænset af fem rette linjer | tallimanik teqeqqulik; |
| Fibonaccis talrække | 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, … Hvert tal i talrækken er summen af de to foregående tal | kisitsisit Fibonaccip tulleriissitaliai; |
| figur | en figur geometrisk form i to eller tre dimensioner | iluseq; |
| figurrække | figurer sat i række | ilutsit tulleriiaarnerat; |
| firesidet | en figur med fire sider fx firkant eller tetraeder | sisamanik saneralik; |
| firesidet pyramide | en geometrisk figur med en firkant som grundflade, fire trekantede sider samlet i et toppunkt | pyramide sisamanik saneralik; |
| firkant | plan geometrisk figur der er afgrænset af fire rette linjer | sisamanik teqeqqulik; |
| fjerdedel | hver af fire lige store dele af en helhed | sisamararterut; kuarti; |
| flade | en flade i en todimensional figur | isinngasoq; |
| flademål | måleenhed der bruges til at angive arealstørrelser | isinngasumut uuttuut; |
| flerledet størrelse | et algebraisk udtryk med plus eller minus mellem leddene | kisitassaq arlalinnik tangertalik; |
| flytning | flytning af alle punkter i en figur ved at dreje, spejle eller parallelforskyde | nuussineq; |
| fodpunkt | det punkt hvor en linje rammer en anden linje eller en flade | tuffik; |
| fordeling | opdeling af en mængde i flere dele | agguataarineq; |
| fordobling | gøre et antal eller en mængde dobbelt så stor – multiplikation med 2 | marloriaatinngortitsineq; |
| foreningsmængde | de elementer som enten tilhører mængderne A eller B – skrives AᴗB | eqimattani katitani tangertat; |
| forhold | angivelse af hvor mange gange a er større eller mindre end b – skrives a : b | naleqqiunnerat; |
| forkorte | man forkorter en brøk ved at dividere tæller og nævner med det samme tal | qumartippaa; |
| forlænge | man forlænger en brøk ved at multiplicere tæller og nævner med det samme tal | tasitsippaa; |
| form | beskrivelse af figurer i to eller tre dimensioner | iluseq; |
| formel | udsagn der udtrykker sammenhængen mellem variable | najoqqutassiaq; |
| formelsamling | hjælpemiddel inden for matematik eller fysik/kemi i form af en bog eller oplysninger på nettet der indeholder naturvidenskabelige formler | najoqqutassiat; |
| forskel | differens mellem to tal eller størrelser | assigiinngissut; |
| forskrift | en ligning, der beskriver en graf i et koordinatsystem eller en fremgangsmåde | malitaq; |
| forskydning | en metode til at flytte en figur på – parallelforskydning | illikartitsineq; |
| forsvindingspunkt | punkt i en perspektivtegning, hvor linjer der i virkeligheden er parallelle, mødes og rammer horisontlinjen | toorneq aanngarfik; |
| fortegn | tegn foran et tal det viser om tallet er positivt eller negativt | siornani ilisarnaat; |
| fortjeneste | overskud eller udbytte – angives enten i kr. eller procent | iluanaarut; |
| frekvens | hyppighed angivet i procent | akulikissuseq; frekvensi; |
| funktion | funktion viser sammenhæng mellem forskellige størrelser x og y. Til enhver x-værdi svarer der en og kun en y-værdi | funktioni; |
| fællesmængde | mængden af elementer der er fælles for to eller flere mængder fx A∩B | eqimattani tangertat ataatsimoorussat; |
| fællesnævner | brøker med samme nævner | ataaniittortaq assigiiusoq; |
| førsteakse | den vandrette akse i et koordinatsystem – x-aksen | kanaartaq siulleq; kanaartat siulliat; |
| førstekoordinat | x-værdien i et koordinatsæt. Det tal, der kan aflæses på førsteaksen | naleraq siulleq; |
| gange | foretage en multiplikation | gangerpaa; amerlisarpaa; |
| gangestykke | regnestykke hvor to eller flere størrelser multipliceres (ganges) med hinanden | amerlisagaq; amerlisagassaq; |
| gennemsnit | summen af alle observationer divideret med antallet af observationer | agguaqatigiissitsineq; |
| gennemsnitslinje | en linje i et diagram, der viser gennemsnittet | agguaqatigiissitsinerup titarnera; |
| geometri | den del af matematikken, der beskæftiger sig med figurer og de regler, der gælder for dem | geometri; |
| geometrisk begreb | en entydig definition af geometriske figur eller regel | taaguut geometriskiusoq; |
| geometrisk figur | to- eller tredimensionale figur | iluseq geometriskiusoq; |
| geometrisk tegning | tegning/konstruktion af en geometrisk figur efter en forskrift | titartagaq geometriskiusoq; |
| gitter | vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden. Bruges til skemaer ved opskrivning af data og i et koordinatsystem | ungaluusat; |
| gitterpunkt | et punkt i et koordinatsystem, hvor koordinaterne er hele tal | ungaluusani naapiffik; |
| gode venner | to tal hvis deres sum er 10 | ikinngutigiit; |
| grad | polynomiers og ligningers grad | arlaleqqiut; |
| grad | et mål for temperatur | gradi; |
| grad | et mål for størrelsen af en vinkel. Gradtallet måles med en vinkelmåler | gradi; |
| graf | billede i et koordinatsystem af forholdet mellem to størrelser | naleqqiiffimmi titartagaq; grafi; |
| grafisk afbildning | afsætning af punkter i et koordinatsystem | takussutissiaq grafiskiusoq; |
| gram | måleenhed for masse og vægt, defineret som en tusindedel af 1 kilogram | grammi; |
| grundflade | bundfladen i en rumlig figur | nataaq; |
| grundlinje | en side i en plan geometrisk figur ofte i forbindelse med en højde | atsineq; |
| grundmængde | værdier som kan indsættes på den variable plads i et åbent udsagn | eqimattak aallaavigisaq; |
| grundmønster | den del af et mønster, der gentages i hele mønstret | allak tunngaviusoq; |
| grundplan | tegning af en geometrisk figur set ovenfra | tunngaviata titartarnera; |
| grundsætning | udsagn hvis rigtighed antages uden bevis, og hvoraf en række andre udsagn kan udledes, fx inden for matematik og logik | aksiomi; isuma tunngaviusoq; |
| grundtal | det tal, som ligger til grund for et talsystem fx 10 i titalssystemet og 2 i totalssystemet. Kan også anvendes i forbindelse med potenser og logaritmer | kisitsit tunngavik; |
| grupperet fordeling | talmateriale opdelt i intervaller | ataatsimoortukkaanut agguataarineq; |
| grænse | giver kun mening i forbindelse med beregning af grænseværdi | killeq; |
| gunstig udfald | de udfald, der tilgodeser et eksperiment | eqquuttumik pisinnaasut; |
| halvering | gøre noget halvt så stort | qeqqatigut avitsineq; |
| halvkugle | halvdelen af en hel kugle | ammallorissoq affaq; |
| halvlinje | den del af en linje, der ligger på den ene side af et fast punkt P på linjen | titarneq affaq; |
| halvplan | halvdelen af en hel plan delt ved en ret linje | toqqissup affaa; |
| halvåbent interval | sammenhængende talmængde inden for de reelle tal hvor kun det ene endepunkt tæller med | intervalip illua ammasoq; |
| handelsregning | beregninger i forbindelser med køb og salg af varer | niuernermi kisitsineq; |
| hastighed | beskriver hvor langt et legeme bevæger sig i et bestemt tidsrum fx km/t, m/sek | sukkassuseq; |
| hele tal | alle positive og negative hele tal inkl. 0 – benævnes Z | kisitsisit ilivitsut; |
| herons formel | viser en sammenhæng mellem sidelængderne a, b og c i en trekant og trekantens areal T | heronip najoqqutassiaa; |
| histogram | diagram der illustrerer intervalhyppighed eller intervalfrekvens i et datasæt. Kaldes også et søjlediagram | histogrammi; |
| hjælpelinje | en linje der indtegnes i en geometrisk figur til hjælp ved beregninger og tegninger | titarneq ikiuut; |
| horisontlinje | den vandrette linje, der viser horisonten i en perspektivtegning – går gennem de to forsvindingspunkter | killingusaap titarnera; |
| Hundred; hundrede | skrives 100 | hundrede; hunnoruju; |
| hundrededel | en hel delt i hundrede dele. hundrededele står på anden plads efter kommaet i et decimaltal | hundrederarterut; hunnorujorarterut |
| hundreder | det tredje tal fra venstre i et helt tal og det tredje tal til venstre fra kommaet i et decimaltal angiver, hvor mange hundreder, der er i tallet | hundredertat; hundredit; hunnorujut; |
| hydrotermfigur | et diagram – et søjlediagram og en kurve, der viser mængden af nedbør og den gennemsnitlige temperatur for årets måneder | hydrotermip titartarnera; hydrotermfiguri; |
| hyperbel | grafen for en omvendt proportionalitet – y=a/x, x ≠ 0 | hyperbeli; |
| hypotenuse | siden overfor den rette vinkel i en retvinklet trekant | hypotenuse; |
| hyppighed | antal gange en observation forekommer i et observationssæt | takkutikulassuseq; |
- Ataatsimiinnissap tulliata ullulerneqarnera
Ulloq 15/9-2021 tulliani ataatsimiiffiussaaq.
- Tamalaat
Ataatsimiinnermi peqataasut:
Mariia Simonsen, siulittaasoq
Karen Ramsøe, siulittaasup tullia
Hans Kristian Olsen, ilaasortaq
Abia Abelsen, ilaasortaq
Knud Møller, ilaasortaq